Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter
5 Databaser og forudsætninger
- 5.1 Jupiter databasen
- 5.2 Overvågningsprogrammet
- 5.3 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP
- 5.4 Udenlandske fund
- 5.5 Datagrundlag, pesticider i dansk grundvand
- 5.6 Grundvand og drikkevand
- 5.7 Grundvandets alder
- 5.7.2 CFC alder i grundvand og pesticidfund
- 5.8 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP
- 5.9 Antal stoffer der analyseres
5.1 Jupiter databasen
GEUS er nationalt datacenter for analysedata for grundvand og drikkevand. Alle eksisterende oplysninger om boringer, hvor der er udtaget vandprøver og gennemført analyse er registreret i databasen Jupiter. Analyserne i databasen stammer fra:
- Det nationale grundvandsovervågningssystem (GRUMO + LOOP, der tidligere blev drevet af amterne)
- Kontrolanalyser gennemført af vandværkerne i forbindelse med Boringskontrollen, dvs vandprøver udtaget fra aktive vandindvindingsboringer
- Andre Boringer, f.eks. analyseresultater fra små private vandforsyningsanlæg, analyseresultater fra undersøgelsesboringer, Vandværkernes egne moniteringsboringer, analyser fra nedlagte vandværksboringer m.m.
Jupiterdatabasen indeholder oplysninger om boringer, pejlinger, grundvandskemi, drikkevandskemi, vandressourcer og omfatter oplysninger om ca 230.000 boringer udført i Danmark.
Analyserne stammer fra det nationale grund-vandsovervågningssystem (GRUMO), der drives af amterne, hvor GEUS en gang årligt modtager de analyser, der er blevet gennemført i GRUMO, samt fra de kontrolanalyser som vandværkerne gennemfører i forbindelse med Boringskontrollen af aktive vandindvindingsboringer og af vandværkernes egne moniteringsboringer.
Jupiter indeholder også en lang række andre analyseresultater fra andre boringer, f.eks. et mindre antal analyseresultater fra små private vandforsyningsanlæg, analyseresultater fra undersøgelsesboringer m.m.
Der forelå i september 2006 oplysninger om ca 870.000 enkeltanalyser af pesticider og nedbrydningsprodukter, som stammer ca 43.300 analyserede vandprøver. Vandprøverne er udtaget fra ca 11.600 boringer, hvor der er gennemført analyser for pesticider i en eller flere vandprøver pr. boring.
Antal analyserede stoffer pr analyse er ofte ens i vandprøver udtaget i GRUMO, mens antallet kan varierer meget i vandprøver udtaget ved vandværkernes boringskontrol. Der er således ca 8.500 vandprøver fra vandværksboringer, der kun er analyseret for 5 eller færre stoffer, mens ca 5.800 vandprøver er analyseret for 40 eller flere stoffer.
Der er i alt analyseret for 226 pesticider og nedbrydningsprodukter i dansk grund og råvand, hvoraf 82 er fundet. 60 stoffer er påvist i grund og råvand i koncentrationer, der er ≥ grænseværdien på 0,1 µg/l.
Pesticidindholdet i drikkevand og grundvand må ikke overstige 0,1 µg/l for enkeltstoffer. Enkeltstoffer er relevante nedbrydningsprodukter og disses moderstoffer. Forekommer der flere stoffer i drikkevandet eller i grundvandet, må den samlede sum værdi ikke overstige 0,5 µg/l. I Danmark er denne grænseværdi stort set aldrig i anvendelse, da der i boringer/indtag med pesticidfund over grænseværdien næsten altid forekommer enkeltstoffer der overskrider grænseværdien på 0,1 µg/l. Der er således kun fundet enkelte boringer, der indeholder så mange pesticider i koncentrationer under 0,1 µg/l, at grænseværdien på 0,5 µg/l er overskredet.
Sumværdien vil formodentlig blive anvendt hyppigere i Danmark, hvis der i større omfang end nu blev anvendt overfladevand til drikkevandsformål, fordi overfladevand ofte indeholder mange pesticider og nedbrydningsprodukter, også ofte i høje koncentrationer.
Langt de fleste af de påviste pesticider og nedbrydningsprodukter er i dag ikke anvendt i Danmark, eller moderstofferne er indenfor det sidste årti blevet reguleret mht. dosering og anvendelse.
5.2 Overvågningsprogrammet
Den landsdækkende grundvandsovervågning er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet, NOVANA. Programmet blev oprindelig iværksat som en konsekvens af vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987, med det hovedformål at registrere grundvandets belastning med kvælstof og fosfor, samt vurdere virkningerne af ændringer i næringsstofbelastningen, som Vandmiljøplanens tiltag ville medføre. NOVANA programmet løber i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2009
5.2.1 Grundvandsovervågning (GRUMO)
Grundvandsovervågningen har generelt som mål at følge udviklingen i grundvandsressourcens kvalitet og størrelse for også i fremtiden at kunne sikre Danmarks befolkning drikkevand af god kvalitet. Der er etableret 70 grundvandsovervågningsområder og 50 områder er udbygget med omkring 22 overvågningsindtag fordelt i hovedgrundvandsmagasinet med en overvejende horisontal strømning (liniemoniterende boringer), øvre sekundære grundvandsmagasiner med en nedadgående strømning (punktmoniterende boringer) og én indvindingsboring (volumenmoniterende boring), der overvåger det grundvand, der anvendes til drikkevandsproduktion. Grundvandsovervågningen omfatter i alt ca 1.400 indtag, der alle er egnede til analyse for grundvandets hovedbestanddele. Heraf er ca 800 indtag egnede til analyse for specielle parameter som uorganiske sporstoffer, pesticider og andre organiske mikroforureninger.
Antallet af analyserede stoffer pr vandprøve er ofte ens i prøver udtaget i GRUMO, mens antallet kan varierer meget i vandprøver udtaget ved vandværkernes boringskontrol.
Landovervågningsoplande (LOOP): Grundvandsovervågningen omfatter også udtagning af vandprøver i landovervågningsområderne (LOOP), hvor der analyseres for pesticider. Vandprøverne er udtaget fra højtliggende grundvand under konventionelt dyrkede marker i 5 områder, hvor kvaliteten af det helt nydannede grundvand overvåges i indtag som ligger 1½-5 meter under terræn.
5.2.2 Vandværksboringer (BK)
I Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er der siden 1989 stillet krav om overvågning af det grundvand, der indvindes fra vandværkernes boringer, boringskontrollen. Analyse hyppigheden afhænger af den producerede vandmængde på vandværket. Vandforsyningsanlæg under 3.000 m³ kontrolleres ikke, boringer til anlæg mellem 3.000 og 35.000 m³ kontrolleres hvert 5. år, for anlæg mellem 35.000 og 1.500.00 hvert 4. år, og for anlæg der er større, kontrolleres boringerne hvert 3. år. Boringskontrollen udføres over tid i et skiftende antal boringer, da vandforsyningsboringer af forskellige årsager, f.eks. tekniske problemer, forureninger m.v., udgår af indvindingen. Ved afrapportering af data fra boringskontrollen sammenholdes indvundne mængder i boringerne med data om grundvandskemi. Dette udelukker analyseresultater, som ikke stammer fra vandindvindingsboringer, men som er indberettet som ”boringskontrol”, og BK omfatter kun vandværksboringer, hvor der i de sidste 5 år er indvundet grundvand til drikkevandsproduktion.
Vandværkernes boringskontrol foretages i indvindingsboringer, og de udtagne råvandsprøver vil derfor altid bestå af blandingsprøver, som ikke kan relateres til bestemte lag i de grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes grundvand. Vandprøver fra indvindingsboringer vil repræsentere grundvand, der kan stamme fra forskellige grundvandstyper med en meget forskellig alder.
Vandværkerne skal i princippet analysere for pesticider og nedbrydningsprodukter, som har været anvendt i vandværkernes oplande, hvis der er en begrundet mistanke om, at disse kan findes i grundvandsmagasinerne. I praksis analyserer de store vandværker dog for samme program, som anvendes i grundvandsovervågningen, men enkelte vandværker analyserer for flere pesticider og nedbrydningsprodukter.
5.2.3 Andre Boringer / Andre Analyser
Når vandværkerne ophører med indvinding af råvand fra indvindingsboringer som følge af fund af f.eks. pesticider, nedbrydningsprodukter eller af andre årsager, overføres boringerne til gruppen ’Andre boringer’. ’Andre Boringer’ omfatter også markvandingsboringer, vandværkernes overvågningsboringer, afværgeboringer, boringer gennemført i forbindelse med forureningsundersøgelser, f.eks. resultaterne fra en undersøgelse af 628 små private vandforsyningsanlæg, som indvinder grundvand fra højtliggende grundvandsmagasiner m.m.
5.3 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP
Når der udtages vandprøver fra grundvandsovervågningsfiltre udtages der kun små mængder grund-vand, og de analyserede vandprøver repræsenterer derfor kemien i et bestemt punkt i grundvandsmagasinerne til en bestemt tid.
Dette er ikke tilfældet for vandværksboringer, hvorfra der indvindes store vandmængder. Ved vandværkernes råvandkontrol udtages vandprøverne fra boringer i drift, og disse vandprøver repræsenterer derfor blandingsvand, der kan stamme fra store oplande.
Findes der f.eks. pesticider eller nedbrydningsprodukter i vandprøver udtaget fra vandværksboringer der indvinder store vandmængder, betyder disse fund derfor enten, at store dele af grundvandsmagasinerne er forurenet, eller at pesticiderne stammer fra kilder der har så høje koncentrationer, at stofferne kan genfindes i indvindingsvandet.
Disse kilder kan f.eks. være intensivt behandlede arealer eller egentlige punktkilder. Anvendelse af pesticider på befæstede arealer (intensiv fladebelastning) nær boringerne kan også betyde, at disse pesticider kan genfindes i indvindingsboringerne.
Findes der derimod pesticider i overvågningsboringer, (GRUMO +LOOP) vil disse ofte forekomme som pulser, og fundene kan derfor repræsentere egentlig fladebelastning dannet ved udvaskning fra anvendelse i f.eks. jord- og skovbrug eller ved privat anvendelse.
Da grundvandet ofte er af ældre dato (op til eller mere end 50 år) og da transportvejen kan være lang fra det areal, hvor pesticiderne blev anvendt, til det indtag der prøvetages er det ikke muligt at relatere fund i grundvandsovervågningen til de arealer, hvor pesticiderne blev anvendt.
5.4 Udenlandske fund
I andre europæiske lande er der gennemført undersøgelser for pesticider i grundvand (Brüsch og Felding, 2000) og særligt af overfladevand. Mange af disse undersøgelser rapporteres nationalt eller publiceres i såkaldt grå litteratur, mens der i litteratur fra internationale tidsskrifter ofte kun gives sammenfatninger uden oplysninger om antal analyser, boringer etc. De fleste af oplysningerne i denne rapport er derfor indsamlet fra grå litteratur og ved direkte kontakt til forskellige kilder. En sammenstilling rapporteret i 2000 (Brüsch og Felding, 2000) blev anvendt som grundlag for denne rapport og der er indsamlet opdaterende data fra både EU lande og fra USA.
Der er indsamlet oplysninger fra udenlandsk grundvand om ca 550 pesticider og nedbrydningsprodukter der i perioden 1956 til 2005 har været anvendt i Danmark. Fra de udenlandske programmer foreligger der viden om analyse af 302 pesticider eller nedbrydningsprodukter (ud af disse 550 stoffer), hvor der er fundet 173. 126 stoffer er fundet i koncentrationer over 0,1 µg/l. Der foreligger også viden fra en række rapporter/sammenstillinger, hvor der kun er oplyst at nogle stoffer er fundet i grundvand men ingen oplysninger om antal eller koncentrationer. Disse sammenstillinger er ikke medtaget.
5.5 Datagrundlag, pesticider i dansk grundvand
Der er udarbejdet et dataudtræk, der omfatter samtlige pesticider, hvor foreligger oplysninger om analyser i vandprøver udtaget fra dansk grund og råvand. Datagrundlaget er udarbejdet i september 2006 og bygger på de analyser af grundvand, der på dette tidspunkt var registreret i GEUS database ”Jupiter”.
Udtrækket fra Jupiter omfatter også oplysninger om boringernes fysiske placering, placering i amter og kommuner samt tekniske oplysninger som prøvetagningsdybde, og i hvilken sammenhæng prøverne blev udtaget.
Datasættet er kvalitetssikret og alle analyser med fund er gennemgået således at høje koncentrationer, der f.eks. skyldes fejlindberetninger, enhed/ detektionsgrænser m.m., er udeladt fra datasættet, og alle fund over 10µg/l er derfor udeladt.
I datasættet indgår 2 chlorphenoler, der kan stamme fra nedbrydning fra hormonmidler. For disse to stoffer er alle analyser fra Københavns Amt og Kommune udeladt, fordi disse stoffer også kan stamme fra andre forureningskilder i byer. Ligeledes er en række andre fenoler, der kan stamme fra nedbrydning af pesticider, industrikemikalier og organisk stof ikke medtaget.
Ud over det samlede datasæt er der udarbejdet SAS datasæt for grundvandsovervågningen (GRUMO), landovervågningen (LOOP), vandværkernes boringskontrol (BK) og gruppen andre boringer(AA).
5.6 Grundvand og drikkevand
Det danske forbrug af grundvand er gennem de sidste 10 år faldet fra ca 1.000 millioner m³ vand til mellem 600 og 700 millioner m³ i dag.
98 % af det danske forbrug af vand er baseret på indvinding af rent grundvand, som efter simpel vandbehandling pumpes urenset ud til forbrugerne. Hvis grundvandet indeholder opløst jern og/eller mangan beluftes grundvandet/ råvandet, hvorefter jern og manganilterne frafiltreres i simple sand-filtre.
En vandforsyning udelukkende baseret på grundvand er i europæisk sammenhæng unik. Langt de fleste lande i EU baserer også deres vandforsyning på renset overfaldevand fra floder og søer, se figur 1, hvor det fremgår, at under 10 % af vandforsyningen i Norge stammer fra grundvand, mens ca 60 til 65 % af vandforsyningen i Tyskland og Frankrig stammer fra grundvand.
Overfladevand gennemgår ofte en avanceret vandbehandling i komplicerede rensningsanlæg for at rense vandet for f.eks. pesticider, industrikemikalier og bakterier m.m.
Den danske vandforsyning adskiller sig også fra de fleste europæiske landes, ved at have en meget decentral struktur, hvor mange små og mellemstore vandværker forsyner befolkningen med drikkevand. I 2004 eksisterede der ca 2700 almene vandforsyninger, heraf var ca 160 kommunalt ejede vandforsyninger og resten privatejede.
Antallet af almene vandforsyninger er faldet ca 30 % fra 1980 til 2004. grunden til dette fald skyldes forurening (nitrat, pesticider, industrikemikalier), øgede administrative byrder og den almene struktur- og samfundsudvikling.
Figur 1 Indvinding af drikkevand fra grundvand, overfladevand, kildevand og andre kilder i en række europæiske lande. Modificeret efter IWA 2006. Oplysningerne om vandindvinding i Spanien stammer fra 2002, mens de øvrige opgørelser stammer fra 2004.
<
/p>
Mange private husstande indvinder selv grundvand fra gravede brønde, fra boringer i bunden af gamle brønde eller fra boringer. Antallet af private små anlæg er ikke nøjagtigt kendt, med det skønnes, at der eksisterer mellem 50.000 og 70.000. Mange af disse er i dag er truet af pesticidforurening (undersøgelser tyder på mere end halvdelen, Brüsch et al 2004), hvor de fundne pesticider og nedbrydningsprodukter ofte stammer fra tidligere tiders anvendelse af udvaskelige pesticider.
5.7 Grundvandets alder
Grundvand, der indvindes af de større vandforsyninger, er typisk 20-50 år gammelt eller endnu ældre. Det betyder at vandet, fra det er faldet som nedbør, vil være mindst 20-50 år om at nå frem til de forekomster, hvorfra der indvindes vand. Dette gælder såfremt der er tale om sandmagasiner uden lerdække. Vand under tykt lerdække er typisk meget gammelt.
Vandet bevæger sig imidlertid sjældent jævnt ned til grundvandet. Dette gælder i særlig grad under opspækket ler hvor meget af vandtransporten sker gennem sprækker. Derfor vil grundvand der når frem til et magasin under lerdække være en blanding af vand med forskellig alder.
Ved utætte indvindingsboringer, som ikke er udført efter de gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1280 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, kan man desuden opleve, at når der pumpes på boringen, vil ungt forurenet grundvand blive trukket ned i magasinet gennem høj porøse zoner eller langs boringens rør og på den måde forurene indvindingen. Dette betyder at ”gammelt” grundvand ofte kan være opblandet med vand af yngre alder. En forurening kan på den måde, i løbet af relativt kort tid, nå frem til et magasin, der ellers opfattes som velbeskyttet.
Små vandforsyninger, herunder de private, indvinder typisk højtliggende yngre grundvand præget af menneskelig aktivitet.
Det er derfor vigtigt, at kilderne til de nuværende uforurenede forekomster ikke er belastet med udvaskelige pesticider eller andre miljøfremmede stoffer der kan udvaskes fra rodzonen eller den allerøverste del af jordsøjlen.
For de fleste pesticider og nedbrydningsprodukter gælder, at når de først har forladt den biologisk aktive rodzone (ca 1 meters dybde), vil nedbrydning foregå meget langsomt, og stofferne kan derfor, før eller siden, nå frem til magasinerne.
5.7.1 Fund af BAM mod grundvandets alder
Grundvandets alder er dateret vha. CFC indhold i grundvandet. Der foreligger oplysninger om 152 indtag med CFC datering, hvor der også er fundet BAM, moderstoffet dichlobenil eller nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzosyre. De to sidstnævnte stoffer er kun fundet i få indtag uden samtidig fund af BAM.
Der indvindes ofte blandingsvand (bestående af forskellige vandtyper fra forskellige niveauer) og en række boringer er formodentlig konstrueret forkert, således at der trænger vand ned langs borestammerne. Derfor kan der ofte findes BAM i vandprøver udtaget fra gamle magasiner. Her er der sket en opblanding med ungt overfladenært BAM forurenet grundvand.
Figur 2 og 3 viser, at hovedparten af grundvand med BAM, udtaget i GRUMO, er mere end 20 år gammelt.
Figur 2 og 3 illustrerer, at der ikke er sammenhæng mellem tidspunktet for forbruget af moderstoffer for BAM og alderen på det grundvand der bliver påvirket. F.eks. er der boringer med vand, der har en ældre CFC alder end det tidspunkt forbruget er begyndt.
Årsagerne til dette kan, som før nævnt, være mange, f.eks. utætte boringer, skorstenseffekt, bypass af ungt grundvand gennem sprækker, eller at grundvand fra øvre grundvandsmagasiner suges ned i dybereliggende forekomster, når der pumpes fra en boring m.m.
Figurerne antyder dog at et stof som BAM transporteres meget hurtigt og at man må forvente at man meget hurtigt efter at have taget stoffet i brug kan se en effekt, også i det gamle grundvand.
Figur 2 CFC alder for boringer med fund af BAM
Figur 3 Forbrug af dichlobenil i Danmark, moderstof til BAM. Vist som midlet gennemsnit over 5 år. Da stoffet blev udfaset i 1996 er der i sidste periode midlet over to år.
5.7.2 CFC alder i grundvand og pesticidfund
Det kan diskuteres om grundvandets alder er et estimat for hvor lang tid der går før en forurening på overfladen kan aflæses i grundvandet. Eksemplificeret ved om en boring der udnytter 40 år gammelt vand kun indeholder spor fra 40 år gamle aktiviteter på jordoverfladen. For at belyse den problemstilling er boringer i GRUMO og boringskontrollen (BK) med en CFC alder sammenholdt med boringer med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i relation til alder, figur 4
Øverst i figur 4 ses alle CFC daterede boringers aldersfordeling. Det er væsentligt at bemærke at CFC alder repræsenterer en gennemsnitsalder. 40 år gammelt vand kan bestå af en blanding af helt ungt vand og meget gammelt vand. Den midterste figur viser aldersfordelingen af de boringer, hvor der er fundet pesticider eller deres nedbrydningsprodukter. Disse to kurver følger nogenlunde hinanden, og viser at gammelt grundvand stort set er lige så sårbart som ungt grundvand, hvilket understreges af nederste figur, der viser forholdet af boringer med fund i forhold til alle boringer med samme alder. Udviklingen viser ikke klare tendenser i data sættet.
Problemet med sådanne sammenkørsler af data er, at det ikke vides hvilken årsag der er til at boringerne er forurenede, og at forbrugsmønsteret af de forurenede stoffer heller ikke kendes i tid og rum.
Figur 5 viser antal boringer med fund af pesticider og CFC datering. Hvor der er flere CFC dateringer i den enkelte boring er den yngste anvendt. Der er ikke medtaget grundvand ældre end 1956, hvor de første oplysninger om forbrug stammer fra. I det ældste grundvand vil der være mange usikkerheder pga opblanding af yngre grundvand med ældre etc.
Figur 6 viser det samlede forbrug af pesticider i Danmark i perioden 1956 til 2005. Som i de tidligere figurer ses ikke en direkte sammenhæng mellem forbrug og påvirkningsgrad af grundvandet.
Sammenholdes forbruget med forekomsten i grundvand kan der dog med lidt god vilje ses, at der er en periode på ca 10 år fra forbruget begynder at stige i 1981, til den største påvirkningsgrad ses omkring 1988/89.
Figur 4 a - Grundvandets alder i 726 boringer dateret med CFC fordelt som andel ”yngre end” antal år, b – 359 boringer med fund – forelt som andel ”yngre end”, c – andel boringer med fund i forhold til alle boringer med CFC alder med samme alder.
Figur 5 Antal daterede boringer med fund pr år. Der er ikke CFC dateret helt ungt grundvand med fund af pesticider. Fra undersøgelser i LOOP og ved analyse af højtliggende grundvand i GRUMO og fra private vandforsyningsanlæg er det kendt at mindst 50 % af det højtliggende grundvand indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter.
Figur 6 Samlet forbrug af pesticider målt i ton a.i. (active ingrediens)
5.8 Hvad repræsenterer fund af pesticider i BK og GRUMO/LOOP
Når der udtages vandprøver fra grundvandsovervågningsfiltre(GRUMO) udtages der kun små mængder grundvand, og de analyserede vandprøver repræsenterer derfor kemien i et bestemt punkt i grundvandsmagasinerne til en bestemt tid. Dette er ikke tilfældet for vandværksboringer, hvorfra der indvindes store vandmængder. Ved vandværkernes boringskontrol udtages vandprøverne fra boringer i drift, og disse vandprøver repræsenterer derfor blandingsvand, der kan stamme fra store oplande.
Findes der f.eks. pesticider eller nedbrydningsprodukter i vandprøver udtaget fra vandværksboringer, der indvinder store vandmængder, betyder disse fund derfor, enten at store dele af grundvandsmagasinerne er forurenet, eller at pesticiderne stammer fra kilder, der har så høje koncentrationer, at stofferne kan genfindes i indvindingsvandet. Disse kilder kan f.eks. være intensivt behandlede arealer eller egentlige punktkilder.
Tidligere anvendelse af pesticider, f.eks. dichlobenil, på befæstede arealer (intensiv fladebelastning) nær boringerne kan også betyde, at disse pesticider kan genfindes i indvindingsboringerne.
Findes der pesticider i overvågningsboringer (GRUMO +LOOP) vil disse ofte forekomme som pulser, og fundene kan derfor repræsentere egentlig fladebelastning dannet ved udvaskning under f.eks. jord- og skovbrug.
Da grundvandet ofte er af ældre dato, og da transportvejen kan være lang fra det areal, hvor pesticiderne blev anvendt, til det indtag der prøvetages, er det ikke muligt at relatere fund i grundvandsovervågningen til de arealer, hvor pesticiderne blev anvendt.
5.9 Antal stoffer der analyseres
Vurderes antal analyserede stoffer mod antal fundne stoffer findes, at antallet af fundne stoffer generelt afhænger af analyseprogrammets størrelse, når der analyseres for under 50 pesticider eller nedbrydningsprodukter pr år, mens billedet bliver mere uklart ved større analyseprogrammer.
Dette skyldes, at en række af stofferne kun detekteres sjældent i grundvandet, at stofferne ikke findes i de samme boringer over en længere periode, og at en række af stofferne kun er analyseret få gange. Udelades stoffer der er fundet under 5 gange, samt stoffer der ikke er analyseret oftere end 25 gange, findes en bedre overensstemmelse mellem analyseprogrammernes størrelse og antallet af fundne stoffer, figur 7.
Analyseprogrammets størrelse, og sammensætningen af stoffer, har varieret gennem undersøgelsesperioden i GRUMO, hvor analyseprogrammet i den første periode indehold ca 8 stoffer. I takt med at programmet blev udvidet og ændret, blev programmet også målrettet, således at de stoffer der ikke blev fundet, eller kun blev fundet få gange, blev udeladt, samtidig med at særlig antallet af nedbrydningsprodukter blev udvidet.
Ud over de stoffer der indgår i GRUMO, analyserede nogle amter også enkelte vandprøver for et større antal stoffer.
Figur 7 GRUMO. Antal detekterede pesticider og nedbrydningsprodukter mod analyseprogrammets størrelse. Der er kun medtaget stoffer der er analyseret mere end 25 gange pr år, stoffer med mere end 5 fund pr år og stoffer med mere end 5 fund ³ 0,1 µg/l.
Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.