Miljøprojekt Nr. 1183 – Resistens hos brune rotter

Resistens hos brune rotter

Sammenfatning

En systematisk kortlægning af udbredelsen af resistens hos rotter har påvist forekomst af resistens i en del kommuner, hvor resistens ikke tidligere har været konstateret. De fleste af disse kommuner ligger tæt på eller som nabo til kommuner, hvor der tidligere er fundet resistens. Undersøgelsen har i 2006 fokuseret på kommuner i Ringkjøbing og Frederiksborg Amter. Der er fundet resistens i de fleste af kommunerne i Ringkjøbing Amt, mens der er meget få kommuner i Nordsjælland med resistens, og hvor den forekommer, er det en svag resistens.

Baggrund og formål

Til bekæmpelse af rotter anvendes i Danmark udelukkende midler, som hindrer blodet i at størkne, de såkaldte antikoagulanter. I 1962 opstod første gang resistens, altså modstandsdygtighed, mod det første af disse midler, warfarin. Resistens er et arveligt fænomen. Nye midler blev herefter introduceret på markedet, og der opstod senere resistens mod flere af disse nye midler. Resistens er konstateret i Jylland, på Fyn og på Sjælland. I alle tre landsdele findes resistens mod op til fire antikoagulanter, som repræsenterer en styrkerækkefølge med hensyn til resistens. Warfarin, som ikke anvendes i Danmark, er den svageste af disse antikoagulanter efterfulgt i stigende styrke af coumatetralyl, bromadiolon og difenacoum. Ved undersøgelse af rotter fra områder, hvor der har været bekæmpelsessvigt, har det gennem årene kunnet konstateres, at resistensen har spredt sig til flere og flere kommuner.

Rundt omkring i landet er der områder, hvorfra rotter ikke har været undersøgt, eller hvor der for år tilbage nok har været undersøgt rotter men uden fund af resistens. Da resistensen kan sprede sig, er der i de senere år sat specielt fokus på at få undersøgt sådanne områder. Undersøgelsen tilrettelægges derfor regionsvis typisk med udgangspunkt i et amt. Med en målrettet indsats forsøges indfanget rotter fra et flertal af kommuner i regionen. Da indfangning af rotter foretages af de lokale rottebekæmpere, koncentreres den regionale indsats til 10-13 uger om foråret og tilsvarende om efteråret i tilknytning til de kampagneperioder, hvor kommunerne foretager de lovpligtige halvårlige eftersyn af samtlige ejendomme i landzone for forekomst af rotter.

Undersøgelsen

Rotter indfanges af rottebekæmperne i de enkelte kommuner fortrinsvis på steder, hvor der er eller har været problemer med at opnå et tilfredsstillende resultat af bekæmpelsen. Med speciel transport køres rotterne til Skadedyrlaboratoriet, og efter en kort karantæneperiode påbegyndes undersøgelsen for eventuel resistens. Der anvendes to typer af undersøgelser, dels en blodprøveundersøgelse og dels en ædetest. Første trin i undersøgelsen er normalt mod en svag antikoagulant som warfarin eller coumatetralyl. Er rotten positiv, fortsættes med stærkere antikoagulanter som bromadiolon og difenacoum. Er der resistens mod difenacoum fortsættes med en af de endnu stærkere antikoagulanter som brodifacoum, difethialon eller flocoumafen.

Hovedkonklusioner

Antallet af kommuner med konstateret resistens hos rotter er steget i undersøgelsesperioden. Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse er resistens mod de tre aktivstoffer coumatetralyl, bromadiolon og difenacoum, da der ikke er fundet resistens mod stærkere aktivstoffer.

Resistens mod disse tre aktivstoffer er i undersøgelsesperioden konstateret i alt i 20 kommuner, hvoraf de 11 er kommuner, hvor resistens ikke tidligere har været kendt. I gruppen af ad hoc og diverse rotter blev der ikke fundet resistens i kommuner, som tidligere har været uden kendt resistens. Dog blev rotter fra 2 af disse kommuner fundet resistente mod bromadiolon, og i begge disse kommuner havde det konstaterede resistens-niveauet ikke tidligere været højere end coumatetralyl. Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse er således fundet i de fleste kommuner i Ringkjøbing Amt foruden nogle ganske få kommuner i Nordsjællland.

Den regionale indsats har således givet et overblik over resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse. Det kan derfor kun anbefales at arbejde videre med en målrettet og regionalt baseret indsats i andre dele af landet.

Som hidtil er der ikke fundet resistens mod stærkere antikoagulanter end difenacoum. Det betyder, at trods en vis spredning af resistensen, så har man stadig mulighed for at foretage en effektiv bekæmpelse med de på markedet værende stærkere aktivstoffer, nemlig brodifacoum, difethialon og flocoumafen.

Projektresultater

I 2006 modtoges i alt 401 rotter fra 38 kommuner.

Rotterne fordeler sig på tre grupper, nemlig to regionale områder i perioden, som var

1) Ringkjøbing Amt
2) Frederiksborg Amt
3) kommuner uden for de udvalgte regioner

1) Ringkjøbing Amt

I Ringkjøbing Amt blev rotter fra 15 kommuner undersøgt.

Resistens blev fundet mod

Coumatetralyl i 13 kommuner (Aulum-Haderup, Brande, Egvad, Herning, Holmsland, Ringkøbing, Skjern, Struer, Trehøje, Ulfborg-Vemb, Videbæk, Vinderup og Åskov)
Bromadiolon i 11 kommuner (Aulum-Haderup, Brande, Egvad, Herning, Ringkøbing, Skjern, Trehøje, Ulfborg-Vemb, Videbæk, Vinderup og Åskov)
Difenacoum i 3 kommuner (Ringkøbing, Ulfborg-Vemb og Vinderup)

2) Frederiksborg Amt

I Frederiksborg Amt blev rotter fra 15 kommuner undersøgt.

Resistens blev fundet mod

Coumatetralyl i 3 kommuner (Græsted-Gilleleje, Helsinge og Hundested)

3) Ad hoc og diverse rotter

Rotter fra 8 kommuner blev indleveret til undersøgelse. Ad hoc rotter kom fra 3 kommuner, og der blev i alle 3 tilfælde konstateret resistens mod bromadiolon. Indleverede rotter i diverse gruppen kom fra 5 kommuner, men kun rotter fra Brøndby kommune viste sig at være resistente op til difenacoum-niveau.

Uanset rotternes oprindelse er der ikke i noget tilfælde, hvor der er fundet resistens mod difenacoum, konstateret resistens mod de stærkere antikoagulanter flocoumafen eller difethialon, som er anvendt i de videre undersøgelser.