Miljøprojekt Nr. 1187 – Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Økonomisk analyse

Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Økonomisk analyse

5 Generelle konklusioner og barrierer

5.1 Konklusioner
5.2 Generelle barrierer for tiltag
5.3 Væsentligste antagelser

I dette afsnit vil generelle konklusioner og barrierer fra Roskilde og Aalborg blive præsenteret. Resultaterne er baseret på en relativt grov økonomisk analyse, hvor der primært er fokuseret på de direkte omkostninger ved tiltag. En mere omfattende analyse med en bedre (og mere omfattende) prissætning af de indirekte omkostninger bør foretages som led i det fortsatte arbejde med klimatilpasning.

5.1 Konklusioner

De samfundsøkonomiske beregninger viser, at den metode til tilpasning af afløbssystemer, som er foreslået i Spildevandskomiteens Skrift 27 ("klimatillægget"), er tæt på at være optimal i Roskilde og Aalborg. På den baggrund vurderes det, at der overordnet set ikke er brug for yderligere tilpasning i byer med gode topografiske forhold. Konsekvenserne af opstuvning af spildevand til terræn bør altid overvejes, herunder også de hygiejniske forhold.
Anbefalingen af 10 års gentagelsesperiode som et samfundsøkonomisk optimum for fælleskloakerede områder er tilsyneladende rimeligt. Der kan være områder, hvor det samfundsøkonomiske optimum ligger højere eller lavere. Eventuelle ønsker om fravigelser fra det generelle serviceniveau i kommunen skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning, herunder principperne om lighed for loven.
Indgreb mod oversvømmelse af kældre er optimalt, såfremt det kan løses lokalt af de enkelte lodsejere i form af højvandslukker, pumper eller lignende tiltag. Det er ikke samfundsøkonomisk optimalt at løse denne problemstilling ved større udbygninger af det offentlige afløbssystem.
Det er vanskeligt for den enkelte kommune at tilpasse sig stigende havvandsstand. Det skyldes, at konsekvenserne ved en stor stormflod er meget store, samtidigt med at de samfundsøkonomiske beregninger viser, at det tilsyneladende ikke kan betale sig at lave større tilpasningstiltag. Der er behov for yderligere undersøgelser på dette område. På baggrund af disse undersøgelser kan det være relevant at udarbejde landsplandirektiver på området.
Der skal tænkes bredt og tværgående i kommunerne, således at muligheden for, at nye anlæg kan få en dobbeltfunktion som klimatilpasningstiltag, udnyttes. Eksempelvis i forbindelse med etableringen af nye rekreative arealer eller fritidsaktiviteter.
Den valgte fremgangsmåde med først at indsamle oplysninger på en workshop for dernæst at gennemføre tekniske og økonomiske analyser på et strategisk niveau giver god mening i den forstand, at udfaldet generelt har været robust handlingsanvisende.

5.2 Generelle barrierer for tiltag

Den aktuelle analyse er en samfundsøkonomisk analyse. Imidlertid er der i mange tilfælde ikke overensstemmelse mellem alle interessenters individuelle budgetøkonomiske optimum og det overordnede samfundsøkonomiske optimum. Endvidere kan gældende lovgivning i nogle tilfælde forhindre implementering af det samfundsøkonomiske optimale indgreb. Derfor kan der være en række af de foreslåede tiltag, der i praksis er vanskelige at realisere.
Finansieringen af tiltagene kan generelt være en barriere. Dette hænger sammen med, at en finansieringsform, som er ”rimelig”, ikke umiddelbart kan identificeres. Hvis man finansierer solidarisk, f.eks. ved skattefinansiering eller gennem en regional eller lokal klimafond, vil de opstå situationer, hvor ”taberne” vil være med til at finansiere ”vinderne”. Dette peger på, at der som en del af finansieringsmekanismen bør indtænkes en kompensationsbetaling.
Mere specifikt bør finansieringen kunne fordeles på forskellige forvaltningskasser. Der synes at være et behov for, at lovgivningen i højere grad ansporer til fælles og tværgående indsatser med henblik på at få mest miljø for pengene. Konkret bør kommunerne have mulighed for at beslutte afvejede, tværgående løsninger, samt at pålægge interessenter en udgift. Et eksempel på sidstnævnte kan være muligheden for at pålægge husejere en regnvandsafløbsafgift, som afhænger af, om og i hvilket omfang husejeren har gennemført tiltag fra en i forvejen defineret portefølje.
Der skal tænkes bredt og tværgående i kommunerne, således at muligheden for, at nye anlæg kan få en dobbeltfunktion som klimatilpasningstiltag, indtænkes, eksempelvis i forbindelse med nye rekreative arealer eller sæsonbestemte fritidsaktiviteter.

5.3 Væsentligste antagelser

Beregningerne er foretaget på baggrund af den til rådighed værende information, herunder både viden om infrastruktur og muligheder for tilpasning i lokalområderne. Den tilgængelige information har været på et meget overordnet niveau, svarende til en grov risiko-screening. Yderligere undersøgelser er således nødvendige for at kunne komme med konkrete anvisninger til, hvordan tilpasningen i praksis kan foregå i de to kommuner. Endvidere vurderes de væsentligste tre antagelser at være følgende:

Den økonomiske analyse er baseret på en meget simpel model. Voldsomme hændelser af f.eks. nedbør og havvandsstand vil have langtids-effekter, der ikke er medtaget i de økonomiske vurderinger. Specielt kan det fremhæves, at en ekstrem havvandsstand vil påvirke adskillige byer samtidigt. Derved vil de økonomiske tab forventeligt være større end summen af de enkelte tab opgjort som en række begrænsede hændelser i et enkelt byområde. Det er denne tankegang, der har medført, at et land som Holland har en endog meget stor beskyttelse mod ekstrem havvandstand.
At anvende en partiel analyse kan være ganske vanskeligt på så lang tidshorisont. Der vil være andre faktorer, der kan få væsentligt større betydning end de ændringer, som forventes i vandkredsløbet på grund af klimaændringer. Betydningen af globalisering af arbejdsmarkedet, mere fokus på oplevelsesøkonomi og meget andet kan og vil ændre forudsætningerne ganske væsentligt. Rapporten skal derfor ikke ses som et forsøg på at forudsige vandets kredsløb og de nødvendige tiltag, men derimod et forsøg på at forudsige, hvilke tiltag og muligheder, vi har på sigt, og hvilke tiltag vi skal begynde at overveje at iværksætte
Konkret har det været diskuteret, hvorvidt grundenes værdi har skullet indregnes i prissætningen af at lave tiltag. Det er valgt ikke at gøre det i den aktuelle problemstilling, fordi det er vurderet, at der er et stort (og stigende) behov for grønne arealer i byområder. Oversvømmelse af disse grønne arealer sjældnere end en gang hvert 10. år er i den henseende betragtet som værende en mindre omkostning, der sandsynligvis vil blive opvejet af en tilsvarende positiv værdi ved, at området anvendes mere bevidst til rekreative formål i hverdagen.