| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Økonomisk analyse

4 Aalborg

• 4.1 Ekstremregn scenarium 1
• 4.2 Ekstremregn scenarium 2
  • 4.2.1 Klimaforandring og forventede effekter
  • 4.2.2 Spontane og planlagte tilpasninger
  • 4.2.3 Reference
  • 4.2.4 Mulige tiltag og tiltagsomkostninger
  • 4.2.5 Gevinster ved tiltagene
  • 4.2.6 Velfærdsøkonomisk analyse
  • 4.2.7 Følsomhedsanalyse
  • 4.2.8 Tiltag og barrierer
• 4.3 Havvandsstigning
  • 4.3.1 Klimaforandringer og forventede effekter
  • 4.3.2 Spontane og planlagte tilpasninger
  • 4.3.3 Reference
  • 4.3.4 Mulige tiltag og tiltagsomkostninger
  • 4.3.5 Velfærdsøkonomisk analyse: Valg af tiltag
  • 4.3.6 Tiltag og barrierer

I dette kapitel præsenteres forudsætninger for og resultater af en velfærdsøkonomisk analyse af skader og mulige tiltag i forbindelse med klimarelateret ekstremregn samt høj vandstand for Aalborg.

4.1 Ekstremregn scenarium 1

I Scenarium 1 er der lagt op til betragtning af et konstant serviceniveau overfor borgerne. I Aalborg har Kloakforsyningen udarbejdet en ”Vision 2100” (Aalborg Kommune, 2006). Af visionen fremgår, at Kloakforsyningen arbejder hen mod en total separatkloakering af hele Aalborg kommune. Denne strategi gør det vanskeligt at vurdere et uændret serviceniveau, endsige skelne mellem spontan tilpasning og yderligere tilpasning. På baggrund af denne usikkerhed er det ikke rimeligt at prissætte den samfundsøkonomiske konsekvens af scenarium 1 for Aalborg.

4.2 Ekstremregn scenarium 2

4.2.1 Klimaforandring og forventede effekter

Det forventes, at ekstremregn i fremtiden vil forekomme hyppigere, end de gør i dag. Det antages således, at en 10 års hændelse om 100 år vil være 40 % kraftigere, end den er i dag. Dette forventes løbende indarbejdet i kloaksaneringen via SVK-skrift 27. Således vil afløbssystemet også om 100 år kunne håndtere en 10 års ekstremregn i forhold til det nuværende serviceniveau, som har til målsætning, at der kun sker stuvning til terræn hvert 10 år.

Analysen af effekten af ekstremregn i Aalborg Kommune er gennemført dels ud fra beregninger i MOUSE, dels ud fra erfaringer fra oplevede ekstremregn i 2002 og 2006. På figur 5, ses en registreret ekstremregn fra SVK-systemets regnmåler ved Søvangen (20309) sammenholdt med en 100 års CDS regn^[8].

Figur 5: 100 års CDS regn (sort) og målt ekstremregn 21. august 2006 (rød). Tiden [tt:mm] på x-aksen og intensitet i µm/s på y-aksen.

De observerede skader i forbindelse med de oplevede ekstremregn omfatter en lang række kælderopstuvninger samt stuvning til terræn, med skader i stueplan til følge i enkelte områder. Erfaringsmæssigt giver ekstremregn størst problemer i følgende områder:

• Lucernevej
• Tornhøjparken
• Håndværkerkvarteret

Alle tre områder er lavtbeliggende. Ved ekstremregn vil vandløbskapacitet og bassinvolumen blive overbelastet.

For at få et overblik over den faktiske funktion af afløbssystemet under ekstremregn, har Aalborg Kommune en fast rutine med indhentning af data fra skadesservicefirmaer. Dataene viser, på hvilke adresser firmaerne har været ude til vandskader. På figur 6 er angivet ejendomme med vandskader i forbindelse med ekstremregnen 21. august 2006 i Nr. Sundby.

Figur 6: Registrerede vandskader i Nr. Sundby som følge af ekstremregnen 21. august 2006.

Kælderoversvømmelser forekommer kun i områder med fælleskloakering. I disse områder indebærer oversvømmelserne en sygdomsrisiko. Der findes ikke oplysninger om antallet af sygdomstilfælde i forbindelse med en konkret oversvømmelse.

På trods af de meget kraftige regnhændelser, der er observeret i 2002 og 2006 er der ikke konstateret store trafikale eller andre infrastrukturelle problemer som følge af vandmængderne. Der har kortvarigt været vand på kørebanen enkelte steder, men dette har ikke givet væsentlige problemer.

Ud fra de erfaringer, som Aalborg Kommune har med håndtering af ekstremregn, vurderes problemstillingen at være overskuelig. Med forholdsvis begrænsede lokale tiltag, så som ekstra bassinvolumen og pumpeløsninger, vurderes det, at ekstreme regnhændelser, også i fremtiden, kan håndteres på en tilfredsstillende måde.

4.2.2 Spontane og planlagte tilpasninger

Det må forventes, at boligejere med ejendomme beliggende i udsatte områder spontant vil iværksætte sikring af ejendommen, herunder kælder og lavtbeliggende grunde. Endvidere må kommunen formodes at tænke klimaeffekterne ind i kommuneplanlægningen og byggelovgivningen. Herved kan det f.eks. blive muligt for kommunen at pålægge private en pligt til at forebygge gener af ekstrem regn. Eksempler er krav til separat kloakering ved nybyggeri, krav om højere bygninger (sokler) i lavtliggende områder og vandtætte kældre. Kommunen forventes endvidere generelt at arbejde på at få den enkelte grundejer til at udvise rettidig omhu med henblik på allerede nu at begynde at tage hensyn til de kommende klimaforandringer. Kommunen kan således arbejde på at få grundejerne til at tilbageholde regnvand på egen grund. Dette tiltag vil eventuelt kunne blive understøttet af et regnvandsbidrag. Kloakforsyningen dimensionerer i dag afløbssystemerne, så de kan håndtere vandmængder svarende til en regnhændelse, der optræder en gang hvert 2. år uden at blive overbelastet. I forbindelse med fremtidigt vedligehold kan kloakforsyningen opdimensionere kloaknettet og sælge den overskydende kapacitet. Grundejeren kan vælge at få adgang til det opdimensionerede net og derved undgå oversvømmelser som følge af regnmængder, der er større end en 2. års regn, ved at betale et regnvandsbidrag. Alternativt kan grundejeren undgå oversvømmelserne ved at investere i private foranstaltninger. Der er ikke taget stilling til, hvorvidt en sådan løsning er mulig inden for gældende lovgivning.

Aalborg Kommune påtænker at gennemføre separat kloakering af hele byen over de næste 100 år. Mere end halvdelen af de kloakerede områder i kommunen er i dag separat kloakeret. Separat kloakering ventes i sig selv at kunne bidrage effektivt til løsning af især problemerne med kælderoversvømmelser som følge af ekstrem regn. Endvidere vil separat kloakering give flere muligheder for også at håndtere regnafstrømning med andre metoder som f.eks. nedsivning og overfladisk afstrømning.

4.2.3 Reference

I referencen er det antaget, at den kommunale kloakforsyning gennemfører de planlagte tiltag, som er nødvendige for at opfylde servicemålet (jf. Harremoës et al., 2005), samt de tiltag, der indgår i anden planlægning. Derudover bør borgernes spontane tilpasning også inddrages.

I Aalborg er det vurderet, at det er muligt at opfylde servicemålet ved separat kloakering. Ved separat kloakering adskilles spilde- og kloakvand i to systemer. Den separate kloakering vil ske løbende og vil være afsluttet i år 2100. Det forventes, at separat kloakering i væsentlig omfang vil afbøde skaderne som følge af klimaændringerne. Separatkloakeringen er ikke primært iværksat af hensyn til klimaforandringerne, men for at opnå de drifts-, sundheds og miljømæssige fordele en separering af de to spildevandstyper giver. Separatkloakeringen indgår derfor som en del af referencen, og omkostningerne hertil indgår ikke i nærværende analyse.

4.2.4 Mulige tiltag og tiltagsomkostninger

Separatkloakering medfører, at kælderoversvømmelser vil forekomme mindre hyppigt. Indtil separat kloakering er fuldt udbygget i kommunen, vil der fortsat være mulighed for, at ekstreme regnskyl vil bevirke en del oversvømmelser i de fælleskloakerede områder. Den separate kloakering vil hindre kælderopstuvninger, men der vil stadig være risiko for oversvømmelser i visse områder, ligesom oversvømmelser i stueplan forekommer uafhængigt af kloakeringstypen.

På workshoppen blev det vurderet, at skaderne kan afhjælpes med en kombination af følgende tre tiltag:

• Informationskampagne
• Tilbageholdelse af vand i Østerådal
• Diverse lokale tiltag

I Tabel 13 er tiltagene og de tilhørende omkostninger opsummeret.

Informationskampagne

En informationskampagne iværksættes med henblik på at orientere befolkningen om de forholdsregler, som befolkningen bør tage for at mindske skadesomfanget i tilfælde af oversvømmelser. Informationskampagnen vil endvidere fokusere på de tiltag, som kommunen vil sætte i værk, de tiltag, som private med fordel kan sætte i værk, samt ansvarsfordelingen mellem borgeren og andre myndigheder inklusive forsikringsselskaber. Kampagnen kan f.eks. udmøntes i form af en hjemmeside. Erfaringsmæssigt er omkostningerne ved denne type kampagne omkring 0,5 mio. kr.

Tilbageholdelse af vand i Østerådal

Afløbsforholdene i Kærby og Håndværkerkvarteret kan forbedres ved at tilbageholde vand i den nordlige del af Østerådal. Den nordlige del af Østerådal er ejet af Aalborg Kommune og bliver i dag udelukkende anvendt til rekreative aktiviteter. Det er teknisk muligt at tilbageholde vand i ådalen efter opførelse af tre aflukningsporte eller spjæld, hvor Østre Landgrøft, Vestre Landgrøft og Østerå krydser Over Kæret. Det forventes, at de samlet vil koste 10 mio. kr. at opføre. De lejlighedsvise oversvømmelser vil betyde et øget behov for vedligehold af ådalen. Som grundlag for de øgede vedligeholdelsesudgifter anvendes vedligeholdelsesudgiften i år 2006. Udgifterne i dette år var ekstraordinært høje, da samtlige stier blev gennemmoderniseret.

I det øjeblik, ådalen oversvømmes, vil også kolonihaveforeningerne Engen og Ådalen blive oversvømmet. Endvidere er der risiko for, at genbrugspladsen Over Kæret 2 og en nærliggende elfacilitet vil blive oversvømmet. Det er muligt at beskytte både genbrugspladsen og elfaciliteten ved at etablere et dige herom. NIRAS har netop været involveret i et lignende projekt, hvor anlægsomkostningen var 500.000 kr. Denne pris er også anvendt i nærværende tilfælde.

Der eksisterer ikke samme mulighed for at beskytte kolonihaverne. Kolonihaverne ligger på et areal lejet af Aalborg Kommune, og det er derfor nødvendigt at opsige aftalen før tid, hvis det besluttes at lade arealet indgå i tilpasningsstrategien. Værdien af disse kolonihaver kan opgøres som omkostningerne til genopbygning af kolonihaverne andet steds, jf. Miljøstyrelsens udredning om de metodemæssige problemstillinger i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag (Damgaard et al. 2006). Som basis herfor benyttes kolonihavernes nuværende grundværdi på 1.504.200 kr. Hertil skal lægges værdien af kolonihavehusene samt lejernes velfærdsmæssige tab for at skulle flytte. En have med hus kan erhverves i haveselskabet Engen for mellem 2.000 og 100.000 kr. Prisen fastsættes på baggrund af haveselskabets egen vurdering. Til sammenligning koster et ny kolonihave med hus ifølge Kolonihaveforbundet mellem 50.000 og 300.000 kr. alt afhængig af beliggenhed. I analysen vælges der at tage udgangspunkt i det Kolonihaveforbundets lave estimat, hvilket svarer til en gennemsnitlig pris for en kolonihave i Engen. Der er i alt 250 haver, og det vurderes, at der er et hus i 9 ud af 10 haver. Den samlede værdi af kolonihavehusene kan derfor bestemmes til 11,25 mio. kr. (Haveselskabet Engen, 2007). Det velfærdsmæssige tab i forbindelse med ophør af haverne og flytning medtages ikke.

Diverse lokale tiltag

Kloakforsyningen i Aalborg kommune har i forbindelse med de oplevede ekstremregn i 2006 udarbejdet en plan for, hvordan risikoen for opstuvningsproblemer kan reduceres i et konkret separatkloakeret område på 500 hektar (oplandet til Toppentuebækken). Det er vurderet, at omfanget og typen af tiltag også kan anvendes i resten af kommunen som et udtryk for niveauet af nødvendige tiltag for at reducere effekten af ekstremregn. Tiltagene består først og fremmest i etablering af nye pumper, nye udløb og udvidelse af eksisterende regnvandsbassiner.

Etableringen af øget pumpekapacitet og eventuel etablering af nye pumpestationer, har til formål at holde stuvningsniveauet nede i lavtliggende områder, hvor overfladevandet ikke kan afstrømme ved gravitation. Desuden kan pumpeløsningen anvendes, hvor områder afleder til recipienter, i hvilke stuvningsniveauet under ekstremregn bliver så højt, at der er risiko for oversvømmelse på grund af tilbagestuvning fra recipienten.

Under ekstreme regnskyl vil der være risiko for, at overfladevand, når det stuver på terræn, afstrømmer til lavtliggende områder i andre kloakoplande. For at undgå denne belastning på de lavtliggende områder kan det være hensigtsmæssigt at sikre afledningsmulighederne på kritiske lokaliteter. Dette kan bl.a. gøres ved at afskære højtbeliggende områder via nye udløb. Det er en forudsætning, at det vand, der udledes, ikke må være påvirket af sanitært spildevand.

Det er i Aalborg Kommune erfaret, at kloakforsyningen flere steder har problemer i forbindelse med overbelastning af kapaciteten i eksisterende regnvandsbassiner. Disse problemer kan reduceres ved udvidelse af bassinvolumenerne, hvor dette er muligt. Endvidere ved udarbejdelse af en beredskabsplan, for hvert enkelt bassin, hvor det tydeligt fremgår, hvordan situationer med overbelastning af bassinerne håndteres.

Aalborg Kloakforsyning har beregnet, at gennemførelse af ovenstående tiltag for oplandet til Toppetuebækken vil koste 5 mio., hvilket svarer til en omkostning på 1 mio. kr. pr. 100 ha. Under antagelse af, at denne omkostning er repræsentativ, vil gennemførelse af lignende tiltag i hele det kloakerede opland i Aalborg Kommune på ca. 7000 ha. udgøre 70 mio. kr.

Tabel 13: Budgetøkonomiske anlægsomkostninger ekskl. moms ved iværksættelse af tilpasningstiltag, der kan reducere skaderne ved ekstremregn.

4.2.5 Gevinster ved tiltagene

Iværksættelse af en kombination af ovenfor beskrevne tiltag vil bevirke, at en række skader som følge af klimaændringerne undgås. Disse undgåede skader, vil som nævnt i metodeafsnittet, indgå som en gevinst. I nærværende medtages udelukkende gevinster, som direkte kan behæftes med en markedspris. Tabel 14 viser en samlet oversigt over omkostningerne som følge af ekstremregn.

Oversvømmelser af private boliger

Gennemførelse af separat kloakering vil først og fremmest påvirke omfanget af kælderoversvømmelser. Efterhånden som separat kloakering gennemføres, vil antallet af kælderoversvømmelser gradvis falde. På basis af hidtidige erfaringer og kortmateriale blev det på workshoppen anslået, at en 100-års regn i dag vil resultere i, at 2000 kældre bliver oversvømmet. I det øjeblik, det separate kloaksystem er fuldt udbygget, vil der ikke længere være risiko for kælderoversvømmelser. Det er derfor afgørende for det samlede skadesomfang, hvornår ekstremregnen falder i forhold til udbygningen af det separate kloaknet.

DANVA har i 2005 foretaget et skøn over de samlede årlige erstatningsomkostninger som følge af afstrømning under skybrud og tøbrud. Af denne undersøgelse fremgår, at der i gennemsnit udbetales 10.000 kr. pr. hændelse fra forsikringsselskaberne. Dette beløb er dog sandsynligvis i underkanten, idet kontakt til skadesfirmaer, Stormrådet samt forsikringsselskabet Tryg-Vesta afslører, at oppumpning og efterfølgende affugtning typisk koster 5-15.000 kr. pr. kælder. Tryg-Vesta udbetaler i gennemsnit 25.000 kr. pr. oversvømmelse og Stormrådet knap 50.000 (Stormrådet, 2006). De to sidstnævnte omfatter både erstatning af bygninger og løsøre. Da Stormrådet kun i særlige tilfælde udbetaler erstatninger, er det i analysen antaget, at 25.000 kr. repræsenterer de gennemsnitlige omkostninger ved en kælderoversvømmelse.

Ud over reduktionen i antal kælderoversvømmelser vil der også ske et fald i antallet af oversvømmelser i stueplan, som følge af de lokale tiltag. Oversvømmelser i stueplan er forbundet med en del højere omkostninger. Ud over at det må antages, at der bliver opbevaret løsøre af højere værdi i stueplan, er der risiko for, at det er nødvendigt med omfattende reparationer. Det kan endvidere være nødvendigt med genhusning, mens huset tørres, og reparationerne står på. I Aalborg har sidstnævnte i nogle tilfælde været nødvendigt. Omkostningerne herved har været knap en mio. kr. pr. bolig. Da oversvømmelserne ikke altid vil have så vidtrækkende konsekvenser, blev det på workshoppen vurderet, at ½ mio. kr. er en repræsentativ gennemsnitlig omkostning ved oversvømmelse i stueplan. På workshoppen blev det vurderet, at ca. 50 boliger vil blive ramt af en oversvømmelse i stueplan ved en 100-års regn.

Ovenstående omkostninger omfatter udelukkende de direkte omkostninger. Herudover vil borgerne opleve et velfærdstab. Velfærdstabet kan f.eks. opstå på grund af, at værdier med høj affektionsværdi går tabt, eller gener som resultat af oversvømmelsen. Gener kan opstå dels direkte i forbindelse med selve oversvømmelsen, dels indirekte i forbindelse med kontakten til forsikringsselskaber mv. Usikkerhed om, hvorvidt et heftigt regnskyl vil medføre oversvømmelse, vil desuden kunne påvirke borgerens velfærd.

Virussygdomme

Det må forventes, at en del husejere selv vil forsøge at rydde op efter oversvømmelserne. Hermed opstår risiko for, at de bliver syge som følge af kontakt med spildevand. På workshoppen blev det anslået, at folk selv vil forsøge at rydde op ved halvdelen af alle kælderoversvømmelser. I forbindelse med en risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private havebrug er det estimeret, at sandsynligheden for at pådrage sig diarre (rotavirus) ved håndtering af komposteret fæces og ved ophold i haver, hvor der er anvendt komposteret fæces er 0,34. I nærværende er det antaget, at denne sandsynlighed også gælder for husejere, der selv rydder op efter oversvømmelser (Arnbjerg-Nielsen et al., 2005). T.A. Stenström har vurderet omkostningerne ved diarre til 7.200 kr. pr. tilfælde (Arnbjerg-Nielsen, 2007).

Oversvømmelser erhverv

Der er risiko for, at industriområdet omkring Håndværkervej og Nålemagervej vil blive oversvømmet i tilfælde af ekstremregn. Ekstremregnen kan bl.a. bevirke, at virksomhedernes varelagre går tabt eller bliver beskadiget. Dette var bl.a. tilfældet ved ekstremregnskyllet i august 2006. Der ligger ca. 50 virksomheder i området, og de udgøres primært af byggemarkeder, autoværksteder, el-, murer- og vvs-installatører, glarmestre samt møbel- og køkkenforhandlere. Det er dog ikke samtlige virksomheder, som er udsatte. I cost-benefit analysen er det antaget, at 20 pct. af virksomhedernes varelagre vil blive beskadiget. Det er muligt ved hjælp af Danmarks Statistik at anslå værdien af forskellige typer virksomheders varelagre. Værdien af ovenstående virksomheders varelagre bliver på denne baggrund vurderet til 1,1 mio. kr. (Danmarks Statistik, 2007).

Tabel 14: Oversigt over skaderne, deres omfang og tilhørende velfærdsmæssige omkostninger ved 100-års regn i hele Ålborg (7000 ha).

4.2.6 Velfærdsøkonomisk analyse

I de to foregående afsnit er henholdsvis omkostningerne ved at iværksætte et klimatilpasningstiltag og omkostningerne ved manglende tilpasning blevet beskrevet.

Ved at iværksætte et tilpasningstiltag vil omkostningerne, som følge af manglende tilpasning, ikke indtræffe, og de undgåede omkostninger vil derfor skulle medtages som en gevinst i den samfundsøkonomiske analyse. I dette tilfælde vurderes tilpasningstiltagets samfundsøkonomiske fordelagtighed ved hjælp af en cost-benefit analyse. I en cost-benefit analyse omregnes samtlige gevinster og tab til nutidsværdier, hvorefter de sammenvejes, jf. afsnit 2.5.

Tabel 13 er en oversigt over omkostningerne ved at iværksætte et klimatilpasningstiltag og Tabel 14 omkostningerne ved en 100 års hændelse.

Ud over en 100 års hændelse vil der i den betragtede periode også ske en række mindre ekstreme hændelser. I bilag B er redegjort for, hvorledes omkostningerne ved disse mindre ekstremer kan indarbejdes i det samlede omkostningsestimat.

Omkostningerne ved manglende tilpasning er meget afhængige af udbygningen af det separate kloaknet. Når det separate kloaknet er fuldt udbygget, vil opstuvning af opspædt spildevand i kældre og den eventuelt opståede sygdom som følge af egen oprydning kunne undgås. Omkostningerne ved kælderoversvømmelser og den eventuelt opståede sygdom udgør ca. 60 % af de samlede omkostninger. Ifølge Aalborg Kommune (2006) sker udbygningen af det separate kloaknet lineært. Udbygningen forventes at være færdig om 100 år, og de undgåede skadesomkostninger antages derfor også at falde lineært frem til år 2097. Udviklingen i de undgåede skadesomkostninger er vist i figur 7. Efter udviklingen i projektets undgåede skadesomkostninger er fastsat, er det muligt at beregne nutidsværdien. Nutidsværdien er 123,8 mio. kr. ved anvendelse af en 3 % diskonteringsrate.

Figur 7: Udviklingen af skadesomkostninger over tid.

Omkostningerne ved de enkelte tilpasningstiltag er opgjort i faktorpriser dvs. den omkostning, som producenterne har ved at producere goderne. Idet tilpasningen vil påvirke borgernes samlede forbrugsmuligheder, skal omkostningerne ved de enkelte tiltag afspejle den pris, borgerne er villige til at betale. Dette sker i praksis ved at gange en nettoafgiftsfaktor på faktorpriserne. De undgåede skadesomkostninger er alle opgivet i markedspriser – dvs. priser inklusive moms og afgifter – og de skal derfor ikke korrigeres med nettoafgiftsfaktoren. Der blev ved workshoppen ikke taget stilling til, hvorledes tilpasningen skal finansieres. I nærværende er det antaget, at tilpasningen finansieres af kommune- eller statsskat, og det er derfor nødvendigt at korrigere for skatteforvridningstabet^[9]. I
Tabel 15 er de velfærdsøkonomiske omkostninger samt nutidsværdier for samtlige tiltags omkostninger opsummeret. Nærværende analyse tager ikke højde for omkostninger til løbende drift og vedligehold.

Tabel 15: Velfærdsøkonomiske tiltagsomkostninger. Det er antaget, at tiltagene anlægges i år 2010.

I Tabel 16 er nutidsværdien af tiltaget samt de undgåede skadesomkostninger opsummeret. Det ses, at tilpasningen vil give anledning til en velfærdsøkonomisk gevinst på 5 mio. kr.

Det skal erindres, at analysen udelukkende baseres på umiddelbare kvantificerbare undgåede skadesomkostninger. Der er således ikke taget højde for et undgået prisfald på boliger som følge af undgået risiko for oversvømmelser, forretningernes tab ved en oversvømmelsesbetinget lukning eller befolkningens velfærdsmæssige tab ved ikke at kunne bo i deres hus på grund af oversvømmelse. Medtages disse undgåede tab i analysen, vil velfærdsgevinsten blive øget.

Analysens resultat er i overensstemmelse med workshopdeltagernes indtryk om, at ekstremregn ikke vil have de store økonomiske konsekvenser i relation til udgifterne herved. Øget havspejl samt grundvandsstigning vil have langt større konsekvenser. De ovenfor beskrevne tiltag vil ikke have indflydelse herpå.

Tabel 16: Samlet resultat af cost-benefit analysen ved gennemførsel af de tre tilpasningstiltag (diskonteringsrate på 3 %).

4.2.7 Følsomhedsanalyse

Ovenstående analyse er forbundet med stor usikkerhed. Et er, at omkostningerne i sig selv er baseret på bedst tilgængelige datagrundlag, et andet er, at det er uvist, hvornår de ekstreme hændelser vil indtræffe. Der er derfor udført følsomhedsanalyser for følgende parametre i cost-benefit analysen:

• 1 og 6 % diskonteringsrate
• 20 % højere og lavere skadesomkostninger
• Tidlig og sen forekomst af ekstreme hændelser
• Break-even værdi for gevinster

En cost-benefit analyse foretaget med en diskonteringsrate på 1 og 6 % giver anledning til et velfærdsøkonomisk gevinst på henholdsvis 79,7 mio. og et tab på 33,6 mio. i nutidsværdi. Dette resultat afspejler, at tidsmæssigt sent placerede gevinster og omkostninger vægtes lavere jo højere diskonteringsrate. I nærværende analyse forekommer samtlige tilpasningstiltag i år 2010. På grund af den tidsmæssige tætte placering på i dag vil de kun i begrænset omfang blive påvirket af diskonteringsraten. Gevinsterne forekommer derimod på både kort og langt sigt. Resultatet afspejler netop, at disse gevinster, der forekommer på langt sigt, tillægges en meget lille værdi jo højere diskonteringsrate.

De enkelte tiltagsomkostninger er baseret på bedste tilgængelige datagrundlag og ikke på eksakte beregninger. De er således oftest funderet på omkostninger fra lignende projekter. Dette er baggrunden for, at en følsomhedsanalyse med henholdsvis 20 % højere og lavere tiltagsomkostninger er blevet lavet. Øges omkostningerne, ændres den velfærdsmæssige gevinst til et tab på 18,6 mio. kr., og reduceres omkostningerne, øges gevinsten til knap 30 mio. kr.

I analysen er der ikke taget hensyn til, hvornår de ekstreme hændelser vil ske. Sandsynligheden for, at hændelserne vil ske i et givent år, er uafhængig af det valgte år. Bemærk, at analysen ud over 100-års regnen også antager, at tiltagene vil påvirke flere mindre ekstreme hændelser. Det er muligt at få et indtryk af, hvad den tidsmæssige placering af de ekstreme hændelser vil betyde ved dels at betragte et scenarium, hvor samtlige af de ekstreme hændelser vil falde i de første 10 år af perioden, dels et scenarium, hvor de vil falde i de sidste 10 år af den betragtede periode. Hvis førstnævnte er tilfældet, vil de undgåede skadesomkostninger vægte meget højt, mens det modsatte er tilfældet, hvis de falder i slutningen af perioden. Falder samtlige ekstreme regnskyl i starten øges gevinsten til knap 237 mio. kr. Falder de derimod i slutningen af perioden, medfører det et velfærdsmæssigt tab på knap 109 mio. kr.

Det er muligt at beregne, hvor stor værdien af de undgåede skadesomkostninger skal være for at tilpasningstiltagene hverken vil give anledning til et velfærdsøkonomisk tab eller gevinst – en såkaldt break-even værdi. Projektets velfærdsmæssige gevinst er 5,1 mio. kr. Break-even værdien er værdien af dette tab samt værdien af de undgåede skadesomkostninger på 123,8 mio. kr. dvs. 118,9 mio. kr.

På samme vis er det muligt at beregne en break-even værdi for tiltagsomkostningerne. Denne værdi er summen af tiltagsomkostningerne på 118,6 mio. kr. og projektets velfærdsmæssige gevinst på 5, 1 mio. kr. Samlet set kan tiltagsomkostningerne derfor stige til 123,7 mio. kr., før det ikke længere er muligt at opnå en velfærdsmæssig gevinst.

4.2.8 Tiltag og barrierer

I forbindelse med tiltaget Tilbageholdelse af vand i Østerådal vil der være behov for samarbejde på tværs af forvaltninger. Finansieringen af sådanne tiltag vil sandsynligvis medføre en sammenblanding af skattefinansierede og takstfinansierede midler. Det er derfor vigtigt at sikre, at finansieringen opfylder den til enhver tid gældende lovgivning på området.

4.3 Havvandsstigning

I analysen af havvandsstigning vil der udelukkende være fokus på tiltagene og de tilhørende omkostninger. Formålet herved er at rangordne de enkelte tiltag i forhold til deres omkostningseffektivitet.

4.3.1 Klimaforandringer og forventede effekter

I løbet af de næste 90 år forventes det, at gentagelsesperioden for ekstreme vandstande reduceres, eller med andre ord, at vi oftere vil se hændelser, hvor vandstanden i Limfjorden er ekstremt høj. Øgningen i ekstremvandstand kan opdeles i to bidrag. Et bidrag fra middelvandstandsstigningen, der skyldes afsmeltning af is i de polare områder samt udvidelse af havvandet på grund af temperaturstigning. Derudover sker der et bidrag fra stigning i ekstremudsvingene på grund af flere og kraftigere storme.

Den eksisterende højvandsstatistik for Nørresundby foreskriver, at der hvert 10. år vil forekomme en vandstand i kote 1,20 og hvert 100. år en vandstand i kote 1,55 (Kystdirektoratet, 2002).

Den forventede havspejlsstigning for de næste 100 år er ud fra gennemsnittet af de otte IPCC-prognoser beregnet til 36 cm, til dette skal der i Aalborg lægges 2 cm på grund af bevægelserne i landet (landsænkning/-hævning).

Ud over den generelle stigning i middelvandstanden vil udsvingene omkring denne også øges. I Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1123 anføres det, at udsvinget omkring middelvandstanden for klimascenarium A2 forventes at blive øget i størrelsesordenen plus 10-40 cm i forhold til i dag. Der er i de videre beregninger for Aalborg regnet med en stigning på 25 cm som følge af øget udsving. Med disse tillæg bliver vandspejlskoten ved en klimafremskrevet 100 års hændelse 2,18.

De tre vandstandsniveauer (VS), der er anvendt og afbilledet i det efterfølgende, er

Aalborg Kommune strækker sig på begge sider af Limfjorden, og en stigning i ekstremvandstanden her vil påvirke store arealer langs fjorden, se figur 8.

Figur 8: Oversvømmede arealer langs Limfjorden, de sorte streger er vejnettet.
Grøn (kote 1,20) 10 års hændelse, gul (kote 1,55) 100 års hændelse, rød (kote 2,18) 100 års hændelse, klimafremskrevet.

Store dele af terrænet i områderne uden for bymæssig bebyggelse ligger under den kote, som en 100 års, klimafremskrevet, hændelse forventes at nå, se figur 8. Dette bør inddrages i den fremtidige arealanvendelses planlægning i kommunen.

Stigningen i ekstremvandstand vil være mest problematisk i de bymæssigt bebyggede områder i Aalborg og Nr. Sundby. På figur 9 er de arealer i Aalborg og Nr. Sundby centrum, der vil blive oversvømmet ved en ekstremvandstand, markeret.

Figur 9: Kort over Aalborg og Nr. Sundby centrum med markering af arealer, der vil blive oversvømmet ved en klimafremskrevet 100 års hændelse. Farvekoderne er som følger. Grøn (kote 1,20) 10 års hændelse, ikke klimafremskrevet. Gul (kote 1,55) 100 års hændelse, ikke klimafremskrevet. Rød (kote 2,18) 100 års hændelse, klimafremskrevet.

Da en stor del af bymidten med handelsområder mm. ligger ned til fjorden, er der tale om forholdsvis vitale områder. Desuden er der pt. stor byggeaktivitet på havnefronten, hvor kommunen ønsker at skabe et attraktivt miljø. Ud over bymidten og havnefronten oversvømmes også en lang række boligområder specielt i Vestbyen.

Hvis vi kigger på enkelte kritiske steder, kan det ses, at vandstanden ved en 100 års klimafremskrevet hændelse vil blive så høj, at der er risiko for, at vandet strømmer ned i Limfjordstunnellen, landingsbanerne i Aalborg Lufthavn vil komme til at stå delvist under vand, og Aalborg Tivoli vil blive oversvømmet. Det kan desuden blive problematisk at krydse Limfjorden via Limfjordsbroen, da alle vejene, der leder til og fra broen på Aalborg siden, kommer til at stå under vand.

På workshoppen var der blandt Aalborg kommunes embedsmænd (vej, plan og kloak) enighed om, at de potentielle oversvømmelser er så omfattende, at de ikke er acceptable. Som følge af denne vurdering blev der på workshoppen fokuseret på tiltag, som kan afhjælpe skaderne af oversvømmelserne. Disse er efterfølgende sammenlignet i det følgende i en cost-effectiveness analyse. Formået med analysen er således at finde det tiltag, som afhjælper skaderne billigst muligt. Dermed er det en forudsætning for undersøgelsen, at der skal ske en klimatilpasning.

4.3.2 Spontane og planlagte tilpasninger

Spontane tilpasninger foretaget af private aktører må forventes at have begrænset indflydelse på skadesomfanget af en havvandsstigning, idet disse må forventes at begrænse sig til forsøg på at inddæmme dele af privat ejendom.

Der er ikke kendskab til konkrete planlagte tilpasninger rettet mod høj vandstand. Det må dog forventes, at der efterhånden vil blive gennemført en række planlagte tiltag. Eksempler på dette er, at der i de berørte områders lokalplaner i fremtiden bliver taget højde for oversvømmelsesrisikoen, f.eks. med anvisninger af særlige byggetekniske fremgangsmåder. Endvidere må det forventes, at der i kommunen gradvist fokuseres på problemstillingen, og at der påbegyndes erfaringsindsamling fra lokationer med lignende karakteristika. F.eks. kunne det blive aktuelt at afholde en konference om, hvordan man forholder sig til beredskabsplan, advarselssystemer og finansiering. Konferencen kunne involvere hollandske eksperter med henblik på at se, om konkrete hollandske løsninger med fordel vil kunne implementeres i Aalborg. Konferencen kunne eventuelt blive efterfulgt af en ekskursion til Holland.

4.3.3 Reference

En forudsætning for at kunne opgøre de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger er, at effekten af tiltagene måles op imod en reference. I referencen tages højde for de nuværende planlagte og spontane aktiviteter, der kan have indflydelse på omfanget af skader som følge af klimaforandringerne. Aalborg Kommune har som nævnt ovenfor endnu ikke iværksat tiltag med dette sigte, ligesom det vurderes, at de forventelige spontane tilpasninger ikke vil få afgørende betydning for skadesomfanget af en vandstandsstigning.

4.3.4 Mulige tiltag og tiltagsomkostninger

Der eksisterer flere fremgangsmåder til løsning af problemerne med øget havvandspejl i Aalborg. Ved workshoppen blev tre mulige tiltag foreslået:

• Sluse ved Hals
• Højere kant ved kaj og sluse ved Østerå.
• Hydrauliske porte på tværs af Limfjorden

De tre tiltag vil i det følgende blive beskrevet nærmere.

Sluse ved Hals

Det er muligt at kontrollere vandstanden i Limfjorden ved Aalborg ved hjælp af en sluse ved Hals. Slusen vil ikke kun have en gavnlig effekt for arealer i Aalborg Kommune, men for hele området øst for Aalborg. Der har tidligere været meget fokus på en sluse ved Thyborøn. En sluse ved Thyborøn vil dog kun have en begrænset indvirkning på vandstanden ved Aalborg, da det smalle stykke mellem Nibe og Løgstør vil bremse vandet (Larsen, 2007).

I forbindelse med arbejdet om en eventuel sluse ved Thyborøn er et overslag over omkostningerne blevet estimeret. Slusen forventes at ville koste 0,9 – 1 mia. kr. På trods af, at havvandsstigningen i Kattegat er mindre end for Nordsøen, vil en sluse ved Hals være forbundet med højere omkostninger på grund af større vanddybde. Hvor der ved Thyborøn kun er en vanddybde på 4,5 m, er den det dobbelte ved Hals. Da indsejlingen af kul til kraftværket sker via Hals, er det nødvendigt at bibeholde en dyb sejlrende samt bygge en stor skibssluse. Ifølge Larsen (2007) er det for omkostningskrævende at lade kullet om til andre skibe.

Højere kant ved kaj og sluse ved Østerå

Det andet tiltag, som blev foreslået på workshoppen, består af en række mindre tiltag, hvoraf det mest omfattende er en højere kant ved Aalborgs havnekaj. Kanten skal i gennemsnit hæves 1 m på en 15 km lang strækning. Herudover er det også nødvendigt at installere kontraventiler på eksisterende regnvandsudløb, hvilket skal kombineres med mulighed for pumpning af regnvand ud i havnebassinet, når de naturlige udløb er blokeret.

Det vil endvidere være nødvendigt også at etablere sluser ved udløbet af Lindholm Å og Østerå med mulighed for at lade Østerådal lejlighedsvis oversvømme. Sidstnævnte er beskrevet som et særskilt tiltag i forbindelse med ekstrem regn.

Ud over de direkte anlægs- og driftsomkostninger vil denne kombination af tiltag også medføre flere afledte omkostninger, som kun behandles kvalitativt i nærværende analyse. Oversvømmelse af Østerådal og Lindholm Å vil forringe befolkningens rekreative muligheder, idet arealet ikke vil kunne benyttes i de få perioder, når det står under vand. Endvidere er det muligt, at især den højere kajkant vil reducere havnens rekreative og æstetiske værdi. Dette vil konkret manifestere sig i en ændring i huspriserne for boligerne langs kajen, efter kajkanten er blevet forhøjet. Der ligger derfor en væsentlig arkitektonisk udfordring i eventuelt at etablere en højere kajkant. Omvendt forventes det ikke, at den forhøjede risiko vil blive udtrykt i lavere priser; i hvert fald ikke før efter den første store hændelse har fundet sted.

Omkostningerne ved de enkelte tiltag er beskrevet i Tabel 17. Det ses, at bygningen af en højere kant samt slusen ved Østerå udgør størstedelen af den samlede omkostning på knap 66 mio. kr.

Tabel 17: Budgetøkonomiske anlægsomkostninger ved de enkelte del-tiltag ved tiltaget højere kant ved kaj og sluse ved Østerå.

Hydrauliske porte

Det er muligt at bygge en hydraulisk port på tværs af Limfjorden øst for Aalborg, som kan anvendes efter behov. Denne port vil kun have en gavnlig indvirkning på selve Aalborg, og kan, i tilfælde af havspejlsstigning, resultere i oversvømmelser øst herfor. Disse gener er væsentlige og medfører, at tiltaget i praksis er særdeles vanskeligt at realisere.

Der findes flere former for hydrauliske porte. I Holland er den nyeste hydrauliske port en oppustelig dæmning - Inflatable dam eller balg-gate. Porten anvendes dog i områder med lavere vanddybde, end tilfældet er i Aalborg. Dæmningen består af tykke gummibælge, der kan pustes op med vand og luft efter behov. I de perioder, hvor der ikke er brug for dæmningen, opbevares den under vandoverfladen. I tilfælde af risiko for oversvømmelse kan bælgene på mindre end en time pustes op. I Holland sker dette i gennemsnit en gang årligt. Fordelen ved denne type dæmning er, at de nærliggende diger kun i begrænset omfang behøver at blive forstærket. Derudover påvirker dæmningen kun i begrænset omfang områdets dyreliv (Groot Salland Waterscap, 2007). Tilsvarende beskytter et system af bevægelige porte af stål og beton London mod oversvømmelse. Systemet er kendt som The Thames Barrier.

Anlægsomkostningerne er meget afhængige af det specifikke projekt og ligger i størrelsesordenen ½ - 1 mia. kr. Efter kontakt til producenter af hydrauliske porte har det ikke været muligt at få et mere præcist estimat.

Der er i dag ønske om en tredje Limfjordsforbindelse. En mulighed er, at bygge en hydraulisk port i kombination hermed.

Figur 10: Balg-gate ved Ramspol i Holland.

4.3.5 Velfærdsøkonomisk analyse: Valg af tiltag

Den samfundsøkonomiske analyse har taget udgangspunkt i en cost-effectiveness analyse (CEA). I en CEA rangordnes tiltagene alt efter deres omkostningseffektivitet i forhold til at opnå et ønsket mål. I dette tilfælde er det ønskede mål at undgå oversvømmelser i Aalborg som følge af havspejlsstigning.

Tabel 18 opsummerer de velfærdsøkonomiske anlægsomkostninger ved de enkelte tiltag. Det antages, at tiltagene finansieres af offentlige midler via enten kommunekassen eller statskassen. De budgetøkonomiske omkostninger er derfor korrigeret med skatteforvridningstabet og omregnet til markedspriser ved hjælp af nettoafgiftsfaktoren.

På trods af, at der eksisterer stor usikkerhed med hensyn til omkostningerne til den hydrauliske port, er resultatet meget entydigt. Tiltaget ”Højere kant ved kaj og sluse ved Østerå” er langt mere omkostningseffektivt end de øvrige to tiltag. Resultatet må siges at være særdeles robust, idet der, på basis af de nuværende forudsætninger, først er mulighed for, at rangordningen vil blive ændret, hvis udgiften til det mest omkostningseffektive tiltag 7-8 dobles.

Tabel 18: Oversigt over de enkelte tiltags velfærdsøkonomiske omkostninger, som kan reducere omfanget af skader som følge af øget havvandspejl.

Det skal dog bemærkes, at de forventeligt positive afledte benefits af slusen ved Hals i form af undgåede oversvømmelser og dermed reducerede skader i området mellem Aalborg og Hals ikke er inkluderet i ovennævnte betragtning.

4.3.6 Tiltag og barrierer

I forbindelse med tiltagene Sluse ved Hals samt Højere kant ved kaj og sluse ved Østerå kan finansieringen af tiltagene være en barriere. Dette hænger sammen med, at en finansieringsform, som er ”rimelig”, ikke umiddelbart kan identificeres. Hvis man finansierer solidarisk, f.eks. ved skattefinansiering eller gennem en regional eller lokal klimafond, vil de opstå situationer, hvor ”taberne” vil være med til at finansiere ”vinderne”. Dette peger på, at der som en del af finansieringsmekanismen bør indtænkes en kompensationsbetaling.

[8] CDS (Chicago Design Storn) er en teoretisk genereret 100-års regn.

[9] Hvis det i stedet antages, at tiltagene finansieres ved hjælp af vandafledningsbidraget, som tilfældet er i Roskilde, skal der ikke korrigeres herfor.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2007, © Miljøstyrelsen.