| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Økonomisk analyse

3 Roskilde

• 3.1 Ekstremregn, Scenarium 1
• 3.2 Ekstremregn, Scenarium 2
  • 3.2.1 Reference
  • 3.2.2 Struktur af Roskilde by
  • 3.2.3 Konsekvenser af 100 års regn
  • 3.2.4 Skader og skadesomkostninger
  • 3.2.5 Scenarium 2: Mulige tiltag og tiltagsomkostninger
  • 3.2.6 Økonomisk analyse: Valg af tiltag
  • 3.2.7 Følsomhedsanalyser
  • 3.2.8 Tiltag og barrierer
• 3.3 Havvandsstigning
  • 3.3.1 Reference
  • 3.3.2 Særlige problemområder
  • 3.3.3 Skader og skadesomkostninger
  • 3.3.4 Scenarium 2: Mulige tiltag og tiltagsomkostninger
  • 3.3.5 Økonomisk analyse

3.1 Ekstremregn, Scenarium 1

I Scenarium 1 betragtes et konstant serviceniveau overfor borgerne. De forventede klimaændringer betyder, at der i 2096 vil ske opstuvninger til terræn ca. hvert 3. år i stedet for hvert 10. år. Det betyder, at de hændelser, som i dag kun giver små skader, i fremtiden vil give markante skader. Erfaringstal for omkostningen ved gradvist at øge dimensionerne af afløbssystemet er vurderet til at medføre en forøgelse på 10 - 20 % af anlægsbudgettet på baggrund af Clausen et al (2006) og Arnbjerg-Nielsen et al (2007). Udgiften er dermed i størrelsesorden 1,5 - 2,0 mio. kr. pr. år for Roskilde Kommune. Denne ekstra investering vil sikre et uændret serviceniveau over for borgerne. I Scenarium 1 spares denne omkostning, der derfor fremtræder som en gevinst for samfundet.

I bilag B er det teoretisk beregnet, at omkostningen i form af ekstra skader vil stige til 40 - 50 mio. kr. pr år for Roskilde Kommune i år 2096. Såfremt klimaændringerne kan antages at ske lineært i perioden, vil udgifterne til skader pr. år således allerede inden for 3 - 5 år overstige investeringen pr. år. Deraf fremgår, at det ikke kan anbefales at fastholde afløbssystemets kapacitet. I stedet skal afløbssystemet løbende udbygges, så kapaciteten svarer til et uændret serviceniveau for borgerne og et uændret skadesbillede.

3.2 Ekstremregn, Scenarium 2

På workshoppen blev det grundigt diskuteret, hvordan skader og tiltagsomkostninger i scenarium 2 kan se ud. Som beskrevet i metodekapitlet, så går scenarium 2 ud på at forholde sig til de skader, der kan opstå ved en 100 års regnhændelse, og de tiltag, der kan iværksættes for at fjerne størstedelen af disse skader. Med udgangspunkt i de hydrauliske kort, som viser, hvor der kommer opstuvning i kloakkerne over 0,5 meter under terræn i Roskilde By, blev følgende vurderet:

• Hvad er de vigtigste skader af en 100 års regnhændelse?. Hvad er omfanget af skaderne? Og hvad kan det koste samfundet?
• Hvilke tiltag er det muligt at iværksætte generelt i kommunen og mere lokalt i dele af kommunen for at forhindre og imødegå de alvorligste skader af en 100 års regnhændelse.

Skaderne kan være svære at identificere og især kvantificere, når der ikke har været en ekstremregn, der nærmer sig en 100 års hændelse de seneste mange år i Roskilde By. Den seneste ekstremregn i Roskilde By var i juni 1997, der havde en gentagelsesperiode omkring 10 år for de skadevoldende effekter.

Selvom der i Roskilde By ikke har været regnhændelser, der tilnærmelsesvist nærmer sig en gentagelsesperiode på 50-100 år, har Roskilde Kommunes workshopdeltagere kvalitativt vurderet, hvilke skader der vil opstå under en 100 års regnhændelse ud fra modelberegninger.

3.2.1 Reference

Referencescenariet svarer til, at den myndighedspraksis for serviceniveau, der anvendes for kloakdimensionering i dag, også anvendes i de næste 90 år, som er beregningsperioden. Det svarer til, at det serviceniveau, som borgerne oplever i dag, også er det serviceniveau, de oplever om 90 år, når det antages, at Roskilde Kommune fortsætter med at renovere og udbygge systemet, så serviceniveauet løbende opretholdes. Det antages hermed også, at der tages højde for en vis klimaforandring i perioden, som betyder en øget dimensionering af kloaksystemet med faktor 1,4 frem til 2096. Det antages således, at en 10 års hændelse om 100 år vil være 40% kraftigere end i dag og at kloakforsyningen i Roskilde kommune løbende udbygger afløbssystemet, så det kan håndtere denne ekstra maksimale belastning. Referencescenariet forudsætter dermed, at en regnhændelse med en gentagelsesperiode på f.eks. 10 år som falder i 2007, vil have den samme skadeseffekt som en regnhændelse med samme gentagelsesperiode, men som falder i 2096.

De tiltag, der ses på i scenarium 2 - som retter sig mod tiltag, der kan reducere skaderne af en 100 års regnhændelse - betragtes som ekstra investeringer i forhold til referencen.

3.2.2 Struktur af Roskilde by

Roskilde By er kendetegnet ved, at den deles fra øst til vest af en jernbane, som går gennem hele byen, og som udgør en slags dæmning mellem den sydlige og den nordlige del af byen. Nedenstående kort viser Roskilde By overordnet inddelt i 6 zoner, og hvorledes regnvandet i dag ledes fra zonerne til Roskilde Fjord.

Figur 1: Kort over Roskilde by med zoner og hovedafstrømningsretninger for regnvandet.

3.2.3 Konsekvenser af 100 års regn

Resultatet af de hydrauliske beregninger viser, at både det nordlige og det sydlige område påvirkes af 100 års regnen med opstuvning til over 0,5 meter under terræn i stort set hele det fælleskloakerede område. Dette betyder, at alle kældre i det fælleskloakerede område risikerer oversvømmelser, og at lavninger i terrænet vil blive oversvømmet. I disse lavninger vil huse blive oversvømmet til over stueplan. Udbredelsen af disse lavninger er via højdemodellen kvantificeret til at omfatte ca. 60 ejendomme.

Resultatet af de hydrauliske beregninger for det fælleskloakerede opland er overført til det separatkloakerede opland, da de to systemer stort set dimensioneres til at kunne aflede de samme vandmængder. Det antages dermed, at stort set hele det separatkloakerede opland udsættes for opstuvninger i de separate regnvandskloakker, og at 5 % af det samlede separatkloakerede opland terrænoversvømmes.

Umiddelbart er det nærliggende at tro, at vandmængderne fra det sydlige område (zone 1 på figuren) vil trænge hen mod de tre åbninger, der er under jernbanen, og strømme videre ned til Roskilde Fjord. I så fald vil det medvirke til at forværre skaderne af ekstremregn i den nordlige del af Roskilde by. Det er imidlertid ikke tilfældet, fordi de tre passager under jernbanen er så små, at det ikke tillader vandet at passere i den takt, det genereres, og dermed påvirker afstrømningen fra syd kun marginalt forholdene nord for banen. Dermed bliver vandmængderne fra syd afledt på et senere tidspunkt end vandmængderne, der falder i nord. Den eneste påvirkning, som det sydlige område har på det nordlige område, er at medvirke til at øge varigheden af påvirkningerne, men ikke udbredelsen.

Figur 2 Kort over Roskilde by med de områder hvor der sker opstuvning i kloakkerne over 0,5 meter under terræn (Rød: Fælleskloak, Blå: Separatkloak).

3.2.4 Skader og skadesomkostninger

På workshoppen blev skaderne ved en 100 års regnhændelse vurderet, og der blev foretaget et groft skøn over kvantificering af skaderne. 100 års hændelsen (50 mm/2 timer) er alene valgt som eksempel på en ekstremregn, som kan forekomme i Roskilde kommune i løbet af de næste 90 år. Den er valgt som udgangspunkt for diskussionen af, hvilke skader der kan komme som følge af klimaforandringer i fremtiden. Når skaderne af 100 års regnhændelsen er vurderet, så bruges dette skadesbillede til at sige noget om omfanget af skaderne fra samtlige ekstremregn, der kan forekomme i Roskilde kommune frem til 2096.

Skaderne er vurderet med baggrund i hydrauliske simuleringer af 100 års regnens konsekvenser for kloaksystemet, og ud fra den viden deltagerne fra Roskilde Kommune har fra tidligere ekstreme regnhændelser. Omfanget af skaderne ved en 100 års regn er vist i tabel 1. En opdeling af skadesomfanget i Roskilde Nord på de 5 zoner i nord kan ses i bilag D.

Tabel 1: Skader ved 100 års regnhændelse (50mm/2 timer) i Roskilde By

Kilde: workshoppen samt hydrauliske beregninger.

Skaderne er prissat med et sæt samfundsøkonomiske enhedspriser, som er indsamlet fra eksisterende litteratur på området. Priserne er vist i bilag C, hvor der også er henvist til de rapporter og kilder, som priserne stammer fra. Her er vist et udpluk af de skadespriser, der er anvendt for Roskilde analysen:

• Forsinkelsestid for transport arbejde-bolig på grund af trafikforstyrrelser (127 kr./time)
• Vejbrud (1 mio. kr./vejbrud)
• Stuegulve (500.000 kr./berørt bolig)
• Kælderoversvømmelse (25.000 kr./berørt bolig)
• Fødevarebutikkers lagerværditab (ca. 190.000 kr./berørt butik)
• Andre butikkers lagerværditab (ca. 395.000 kr./berørt forretning)
• Sundhedsomkostning virus (7.200 kr./syg person)

Som beskrevet i metodekapitlet, så omfatter opgørelsen af skaderne i dette projekt alene en delmængde af de samlede potentielle skader ved ekstremregn. Der har i dette projekt været fokus på at skønne de direkte skader og visse indirekte skader, hvorimod de sociale omkostninger (eksternaliteterne) ikke opgøres fuldt ud i dette projekt (alle relevante sygdomme, recipientmiljøeffekter, rekreative værdier, nedbrud i forsyning). Derfor er opgørelsen af skaderne i nærværende analyse sandsynligvis undervurderet. Til gengæld er usikkerheden på de skader, der er opgjort, så stor, at skadesomkostningerne også kan være overvurderet. Samlet set giver det sandsynligvis et retvisende billede af skadesomkostningerne. Skadesomkostningerne ved ekstremregn er vurderet til 193 mio. kr. Ud fra beskrivelsen i bilag B ganges denne omkostning med faktor 5,5 og deles ligeligt ud over perioden fra 2007 til 2096. Dermed er den årlige skade 10,7 mio. kr. Nutidsværdien af skaderne er 344 mio. kr.

3.2.5 Scenarium 2: Mulige tiltag og tiltagsomkostninger

Konsekvensberegningerne af scenarium 2 er alene foretaget for Roskilde by og ikke for omegnsbyerne i Roskilde Kommune.

I scenarium 2 ses der på, hvad det koster at gennemføre tiltag rettet mod reduktion af skaderne ved en 100 års regnhændelse (50 mm/2 timer).

På workshoppen blev identificeringen og prioriteringen af de mulige tiltag foretaget på baggrund af bl.a. ovenstående kort, der viser udbredelsen af opstuvninger i kloakkerne fra 0,5 meter under terræn og opefter - dvs. udbredelsen af de områder, hvor kælder- og terrænoversvømmelser må forventes. Som det fremgår af kortet, vil der komme opstuvninger af vand i hele Roskilde by. Derfor er det også et spørgsmål om at prioritere indsatsen og tiltagene i de områder, hvor der opnås de største gevinster.

Der var under workshoppen enighed om, at bymidten i Roskilde By bør have høj prioritet, da det må forventes, at oversvømmelser her får størst betydning i form af ødelagte varer og skader på de overvejende gamle huse.

Da afstrømningen fra det sydlige område ikke påvirker forholdene nævneværdigt i det nordlige område, og da forholdene i de 5 zoner i det nordlige område ikke påvirker hinanden indbyrdes, er det valgt at foretage 6 isolerede økonomiske analyser af scenarium 2 for Roskilde By - en for hver zone. Der er for hver zone overvejet en vifte af mulige tiltag, og på den baggrund er der regnet på to forskellige scenarier for de seks zoner.

Tabel 2: Scenarier og dosering.

En mere præcis økonomisk optimering af tiltagene i Roskilde Kommune kræver, at der anvendes en økonomisk optimeringsmodel på ejendomsniveau. Det ligger imidlertid uden for rammerne af nærværende projekt. Det vil kræve et større datadetaljeringsniveau af tiltagsomkostninger og skadesomkostninger. Og dernæst vil det være en selvstændig aktivitet at udvikle en sådan økonomisk optimeringsmodel. Som erstatning for dette er scenarium 2b et forsøg på at vurdere den økonomisk mest optimale sammensætning og dosering af tiltagene ud fra de data, der er indsamlet og til rådighed i nærværende projekt^{[1] [2]}. Det er dog vigtigt at pointere, at der kan være andre kombinationer af tiltag og doseringer, som er nærmere økonomisk optimum end scenarium 2b.

For scenarium 2a og scenarium 2b og for hver af zonerne vil det fremgå, hvorvidt det kan betale sig at etablere tiltag til imødegåelse af 100 års regnen.

I scenarium 2a er det vurderet, hvilke tiltag der er nødvendige for at fjerne skaderne af 100 års regn i Roskilde, og tiltagene fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Scenarium 2a – 100% fjernelse af skader fra 100 års regn.

Kilde: COWI, intern viden.
Noter: En mere detaljeret liste over tiltagene i hver zone samt tilknyttede anlægs- og driftsomkostninger fremgår af bilag C.

Begrundelser for de valgte tiltag og vurderingen af behovet for dosering er forklaret kort herunder:

• Roskilde Syd - zone 1
  I denne zone søges effekterne af 100 års regnen imødegået ved etablering af lokale foranstaltninger i form af bassiner til magasinering af vandet med henblik på senere afledning. Den samlede nedbørsmængde, der falder i zone 1, udgør ca. 115.000 m³. Det er forudsat, at denne nedbørsmængde skal magasineres.
  
  Tiltagene vil primært have positiv effekt på oversvømmelserne syd for banen, og kun i meget lille omfang på oversvømmelserne nord for banen.
   
• Roskilde Nord - zone 2, 3, 4, 5 og 6
  Zonerne 2, 3, 4, 5 og 6 udgør hele det nordlige område, hvoraf zone 4 udgør bymidten. I de 4 zoner uden for bymidten er der generelt ringe pladsforhold til etablering af lokale løsninger sammenlignet med det sydlige område. Da områderne tillige er beliggende tættere på fjorden end det sydlige område, søges effekterne af 100 års regnen imødegået ved at etablere 3 transportkorridorer følgende de blå pile som vist på figur 1 (Møllehusvej, Kong Valdemars vej og Byvolden/Sct. Clara Vej), samt ved at øge magasineringskapaciteten i Ladegårdsrenden og bevare afløbet uændret. Den øgede bassinvolumen på 50.000 m³ er vurderet ud fra den nedbørsmængde, der vil falde i oplandet til Ladegårdsrenden, fraregnet det eksisterende volumen, der i dag er etableret i oplandet.

Transportkorridorerne etableres ved en kombination af nye kloakker i korridorerne til supplement af de eksisterende, samt etablering af mulighed for overfladisk kontrolleret afstrømning på vejene^[3]. Til hver korridor findes et nogenlunde naturligt afstrømningsopland, og det er hensigten at etablere kloakker i oplandene i et omfang, der sikrer, at regnvandet under ekstremregn kan ledes til transportkorridorerne uden lokale opstuvninger. Dimensioneringen af kloakkerne i transportkorridorerne er valgt ud fra den største handelsdimension på markedet kombineret med den praktisk mulige dimension at etablere i en eksisterende vej (1200 og 1600 mm). Prisen er ret uafhængig af, om den er 1200 eller 1600 mm.

Zone 4 (bymidten) søges afvandet mod øst og vest til de to transportkorridorer Kong Valdemars Vej og Byvolden/Sct. Clara Vej ved fornyet kloakering i gågaden der leder regnvandet direkte til de to transportkorridorer. Se kort over Roskilde midtby i Figur 3. Kloakken udformes som en slags aflastningskloak for de eksisterende systemer, der bevares uændrede. Vejvand og tagvand, der nemt lader sig frakoble det eksisterende kloaksystem, kobles direkte på den nye kloak, men generelt skal løsningen indebære så lidt gravearbejde i bydelen som muligt. Dimensioneringen af kloakken i gågaden er foretaget på samme måde som for transportkorridorerne, hvor der er valgt den største handelsdimension og den praktisk mulige dimension at etablere i gaden (dimension på mellem 1200 og 1600 mm). Løsningen for bymidten forudsætter, at transportkorridorerne i Kong Valdemars Vej og i Byvolden/Sct. Clara Vej også etableres, da vandet fra bymidten skal ledes til Roskilde Fjord via disse to korridorer. Muligheden for at etablere bassiner i Byparken og i Folkeparken nord for bymidten, som alternativ til at lede det til Roskilde Fjord, anses for udelukket på grund af plads- og faldforholdene i parkerne. Det vil ødelægge helhedsværdien af områderne og vurderes at give æstetiske omkostninger.

I scenarium 2b er det vurderet:

• i hvilke områder/zoner af Roskilde by det er økonomisk mest optimalt at iværksætte tiltag. Der ses på de zoner, hvor værdien af de reducerede skader er større end tiltagsomkostningerne.
   
• hvilke skadestyper er de dyreste, og dermed dem det forventeligt bedst kan betale sig at målrette indsatsen imod. Der ses på de skader, som har en høj enhedspris, og som dermed betyder mest for de samlede skadesomkostninger i Roskilde.

Tiltagene og deres dosering fremgår af tabel 4.

Figur 3: Kort over Roskilde midtby (zone 4).

Tabel 4: Scenarium 2b – mest skadesreduktion for pengene.

Kilde: COWI, intern viden.
Noter: En mere detaljeret liste over tiltagene i hver zone samt tilknyttede anlægs- og driftsomkostninger fremgår af bilag C.

Nedenfor gennemgås begrundelserne for scenarium 2b.

Vurdering af zoner

Indledningsvist er potentialet i de enkelte zoner vurderet ud fra den samlede skadesomkostning pr. zone i forhold til bruttoarealet af zonen. Det viser sig, at zone 4 udsættes for de største skadesomkostninger i forhold til bruttoarealet. Årsagen hertil er blandt andet, at zone 4 rummer et stort antal butikker, der forventes at få ødelagt varelagre. Derfor er det valgt at foretage en særlig økonomisk analyse af tiltag i zone 4.

De øvrige 5 zoner udsættes hver for en skadesomkostning på gennemsnitligt 16 % af zone 4’s skadesomkostning pr. ha. Kun hvis sikringen af zone 4 – som har langt det største skadesreduktionspotentiale – giver økonomisk gevinst, så udføres analyse af sikringen af de øvrige fem zoner.

Vurdering af typer af skader
Oversvømmelser af stueplaner i beboelsesejendomme
Oversvømmelse af stueplaner i Roskilde By ved en 100 års regnhændelse vil ramme ca. 60 ejendomme sporadisk fordelt over hele byen. De samlede skadesomkostninger ved de 60 ejendomme udgør en stor del af Roskilde kommunes samlede skadesomkostninger ved 100 års regn, fordi erstatningsomkostningen per ejendom vurderes til 500.000 kr./ejendom. Derfor er det valgt at foretage en isoleret økonomisk analyse af tiltag rettet mod disse 60 ejendomme. De konkrete tiltag kan være etablering af ny og bedre afledning fra området, hævning af sokkelkoter, høje kantsten/diger til at lede vandet væk fra lavningen eller lignende tiltag. Til brug for prissætningen af disse lokale tiltag er der taget udgangspunkt i at etablere bedre afledning fra området, svarende til en ny særlig kloakstrækning til afhjælpning af problemet. I gennemsnit vurderes de 60 ejendomme at have brug for 100 meter ny kloakledning med en gennemsnitlig pris for etablering på 4000 kr./meter. Denne løsning vurderes at være anvendelig i Roskilde By på grund af de ekstraordinært gode topografiske forhold.

Kælderoversvømmelser
Den største skadesomkostning i Roskilde skyldes oversvømmelse af kældre i beboelseshuse og virksomheder. Oversvømmelse af kældre sker i Roskilde By sporadisk, og over hele byens samlede fælleskloakerede areal. Til gengæld er prisen pr. skade forholdsvis lille, og dermed forventes det ikke at kunne betale sig at gøre noget ved denne skadestype alene ved at gøre afløbssystemerne større. Til gengæld foretages en break even analyse af, hvor meget der maksimalt kan investeres i løsning af kælderoversvømmelser for, at regnestykket balancerer. En løsning af kælderoversvømmelserne vil enten kræve en omfattende regnvandskloakering af hele byen og/eller private investeringer på egen ejendom i form af højvandslukker og lukning af afløb i kælder.

Vejbrud, skader på kloakker og trafikforstyrrelser
Vejbrud, skader på kloakker og trafikforstyrrelser sker også sporadisk og over hele byens areal. Disse skader har et niveau, der betyder, at der ikke kan investeres mere end ca. 50 mio. kr. i tiltag til imødegåelse af skaderne. Da en reduktion af skaderne vil kræve en generel forøgelse af det samlede kloaksystems kapacitet, så vurderes det ikke økonomisk rentabelt at investere i forebyggelse af vejbrud, skader på kloaknettet og trafikforstyrrelser.

Anvendte omkostninger og priser
Omkostningerne ved tiltagene er skønnet ud fra erfaringstal for tilsvarende arbejder, og kan kun opfattes som retningsgivende. Alle omkostninger er ekskl. moms. Anlægs- og driftsomkostningerne ved tiltagene er vist i bilag C, og de er alle i 2007 priser. Der er ikke vurderet at være behov for køb af jord/arealer i forbindelse med etablering af tiltagene i Roskilde Syd og Roskilde Nord. Det antages, at tiltagene etableres på tilgængelige offentlige arealer. Alle klimatilpasningstiltag rettet mod ekstremregn antages at blive gennemført i starten af beregningsperioden fra 2007-2010. Til gengæld reduceres skaderne jævnt over årene i hele den 90-årige beregningsperiode.

Samtlige tiltag til reduktion af skader fra ekstremregn antages finansieret af vandafledningsbidraget, og dermed indregnes ikke skatteforvridningsomkostninger for tiltagene. Til gengæld omregnes alle anlægs- og driftsomkostninger til markedspriser ved at gange med nettoafgiftsfaktoren. Dette er forklaret nærmere i metodekapitlet i denne rapport.

3.2.6 Økonomisk analyse: Valg af tiltag

Nutidsværdien af tiltagsomkostningerne sammenlignes med nutidsværdien af de reducerede skader. I scenarium 2a antages det, at tiltagene fjerner samtlige af de identificerede skader i tabel 1, og ikke kun en del heraf. I scenarium 2b reduceres kun en delmængde af skaderne i tabel 1, idet tiltagene målrettes mod oplande med størst skade og til reduktion af dyreste skader.

I begge scenarier indregnes også de gevinster af tiltagene, som opstår fordi de samtidig er med til at reducere skaderne af øvrige ekstreme regnhændelser, som kan forekomme i den 90-årige beregningsperiode.

Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger for ekstremregn er vist i tabel 5 og tabel 6.

Med de forbehold og usikkerheder, der er på opgørelsen af tiltagsomkostninger og skadesomkostninger, så fremgår det af tabel 5, at det giver et samfundsøkonomisk nettotab på 225 mio. kr. at iværksætte klimatilpasningstiltag, der kan fjerne alle fremtidige skader af en 100 års regn i Roskilde by^[4]. Det koster ca. 563 mio. kr. i nutidsværdi at gennemføre klimatilpasningstiltagene i starten af den 90-årige periode. Dette skal sammenholdes med, at tiltagene vil fjerne alle skaderne af ekstremregn i den 90-årige beregningsperiode, hvilket svarer til en værdi på 338 mio. kr. Når de to tal lægges sammen, så giver det et samlet nettotab for samfundet. Disse tal er behæftet med stor usikkerhed, og derfor er der foretaget en række følsomhedsberegninger af resultatet. Det fremgår også, at i hver zone i Roskilde giver klimatilpasningstiltagene et samfundsøkonomisk nettotab - bortset fra midtbyen, hvor en afledning af vandet væk fra midtbyen giver en lille nettogevinst. Tiltagene i midtbyen (zone 4) kræver dog en supplerende investering i transportkorridorer i zone 3 eller 5 til opsamling af vandet fra midtbyen. Altså tyder det på, at det ikke kan betale sig at investere i klimatilpasningstiltag til fjernelse af hele 100 års skaden i Roskilde by, men at tiltagene skal doseres mere målrettet efter de områder og skadestyper, der giver mest skadesreduktion for pengene. Dette er forsøgt i scenarium 2b.

Tabel 5: Samfundsøkonomiske nettogevinst af tiltag til fjernelse af ekstremregns-skader i hele Roskilde by - SCENARIUM 2a, 3% diskonteringsfaktor.

Tabel 6: Samfundsøkonomiske nettogevinst af mest økonomisk optimale tiltag i Roskilde by. SCENARIUM 2b, 3% diskonteringsfaktor.

* Kolonne 1 udtrykker nutidsværdien af de samfundsøkonomiske omkostninger knyttet til investeringerne. I kolonne 1 er den rå anlægspris ganget med nettoafgiftsfaktoren på 1,17 for at omregne fra faktorpriser til markedspriser. Dernæst er det antaget, at investeringerne fordeler sig over tre år, og de 27 mio. kr. udtrykker nutidsværdien af dette. De 24 mio. kr. udtrykker anlægsinvesteringen i faktorpriser (budget-/privatøkonomisk), som er det faktiske behov for investeringer en kommune vil stå over for at skulle skaffe på kommunalbudgettet

Det fremgår af tabel 6, at det giver en samfundsøkonomisk nettogevinst på 26 mio. kr. at løse problemerne i de 60 bygninger i Roskilde, som vil få oversvømmelser på stueplan. Det skyldes, at der er tale om store skader per bygning, som reduceres, såfremt tiltag gennemføres på disse ejendomme. Dette klimatilpasningstiltag vil koste ca. 24 mio. kr. i anlægsinvestering (400.000 kr./ejendom), og der er plads til investeringer helt op til 47 mio. kr. (780.000 kr./ejendom), før resultatet vender. Dette investeringsniveau skønnes at være tilstrækkeligt til sikring af ejendommene mod oversvømmelse af stueplaner.

Det ses også, at klimatilpasningstiltag til løsning af samtlige 2000 private ejendomme med kælderoversvømmelser kun kan betale sig, hvis det kræver en engangs-investering på mindre end 98 mio. kr. Skadesomkostningen er opgjort inklusive skadesomkostningen som følge af spildevandsrelaterede virussygdom. Omregnet til maksimal investering pr. beboelsesejendom svarer dette beløb til ca. 49.000 kr./bolig eller 59.000 kr./hektar bruttoareal til tiltag både uden for og inden for skel. Umiddelbart vurderet, vil det ikke være muligt at sikre et område mod kælderoversvømmelser for en kommunal kloakforsyningsinvestering på det niveau^[5]. Til gengæld viser analysen, at det kan være samfundsøkonomisk optimalt at forsøge at få borgere med kælderoversvømmelser til at investere i private løsninger såsom lukning af kælderafløb og højvandslukker, idet disse kan etableres for under 49.000 kr. per bolig^[6].

På trods af, at der ligger nogle af de største skader i midtbyens butikker, så ses det, at klimatilpasningstiltag til løsning af regnvandsproblemerne i midtbyen ikke umiddelbart kan betale sig. Det giver et samfundsøkonomisk nettotab på 33 mio. kr. I Roskilde giver den isolerede løsning af midtbyen - uden transportkorridoren - en lille samfundsøkonomisk gevinst på 1 mio. kr. Derfor vil potentialet for klimatilpasningstiltag i Roskilde være svagt positivt, hvis det er muligt blot at lede vandet fra bymidten ud i Byparken og lade det løbe til en naturlig lavning i parken tæt på krydset Sct. Clara Vej/Sct. Ibs Vej.

Konklusionen er, at det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ikke kan forsvares at gennemføre klimatilpasningstiltag i Roskilde midtby til sikring mod 100 års regnhændelsen. Da det er i bymidten, der er de største skader per hektar og dermed størst potentiale for få en økonomisk gevinst af klimatilpasningstiltagene, så forventes det, at det heller ikke kan betale sig i de øvrige zoner.

Konklusion økonomiske beregninger regnvand

Den samlede konklusion på ovenstående betragtninger er som følger:

• Det er ikke samfundsøkonomisk rentabelt at fjerne alle skader af en 100 års regnhændelse i Roskilde by. Resultatet er dog følsomt over for visse ændringer i forudsætninger. Se afsnittet om følsomhedsberegninger.
• Sporadisk forekommende oversvømmelser af global karakter kan det ikke betale sig at forebygge, hverken kældre der oversvømmes eller vejbrud.
• Ejendomme, der tilbagevendende får oversvømmet stueplaner som følge af overfladisk afstrømning fra højerebeliggende oplande, kan sikres for et beløb, der modsvarer skadesomkostningerne. Det er her vigtigt at bemærke, at der skal være tale om ejendomme, der notorisk er beliggende i risikoområder – dvs. lavt beliggende områder. I Roskilde by giver dette tiltag en relativt stor samfundsøkonomisk gevinst.
• Bymidter beliggende tæt på havet eller tæt på recipient, der kan modtage vandet fra bymidten, vil formentlig være samfundsøkonomisk rentable at sikre mod ekstrem regn til et højere niveau end det, der normalt anvendes som funktionspraksis. I Roskilde er der så store udgifter forbundet med håndteringen af vandet fra bymidten til recipienten, at dette tiltag ikke er samfundsøkonomisk optimalt.

3.2.7 Følsomhedsanalyser

Diskonteringsrate

Der er foretaget følsomhedsberegninger med en diskonteringsrate på 1% og 6%, da beregninger over en 90-årig periode er meget følsomme over for diskonteringsraten. Resultaterne fremgår af tabel 7 til tabel 10.

Konklusionen for scenarium 2a er, at resultatet er meget følsomt over for diskonteringsraten. Hvis diskonteringsraten er 1% frem for 3%, så giver scenarium 2a en samfundsøkonomisk nettogevinst på 52 mio. kr., hvilket betyder, at det er en økonomisk gevinst at fjerne alle skader af 100 års hændelsen. Det skyldes primært, at skadesomkostningerne, som er spredt ud over alle 90 år, nu vægter mere i beregningen.

Tabel 7: Samfundsøkonomisk resultat scenarium 2a – følsomhedsanalyse med diskonteringsrate 6%.

Tabel 8: Samfundsøkonomisk resultat scenarium 2a – følsomhedsanalyse med diskonteringsrate 1%.

Konklusionen for scenarium 2b er, at:

• klimatilpasningstiltag til fjernelse af regnvand/spildevand i stueplan er en samfundsøkonomisk nettogevinst uanset diskonteringsrate 1%, 3% eller 6%. Altså et forholdsvist robust resultat.
• klimatilpasningstiltag rettet mod fjernelse af oversvømmelser i bymidten giver en samfundsøkonomisk nettogevinst på 57 mio. kr. med en 1% diskonteringsrate, også selvom Roskildes særlige topografi kræver en transportkorridor til at lede vandet ned til fjorden.

Tabel 9: Samfundsøkonomisk resultat scenarium 2b – følsomhedsanalyse med diskonteringsfaktor 6%.

Tabel 10: Samfundsøkonomisk resultat scenarium 2b – følsomhedsanalyse med diskonteringsfaktor 1%.

3.2.8 Tiltag og barrierer

Der skal tænkes bredt og tværgående i kommunen og dermed inddrages byplanlæggere for at høste dobbeltgevinst. Få øvrige aktører til at indtænke klimatilpasningstiltag, når de alligevel bygger nye anlæg. Hvis der påtænkes nye rekreative arealer eller fritidsaktiviteter (fodboldbaner og tennis), så sælg dem ideen om, at de skal placere dem lavt, så oversvømmelser ikke rammer områder, hvor skaden er økonomisk set større. De topografiske forhold har dog gjort, at der ikke er fundet konkrete eksempler herpå i den konkrete analyse af Roskilde by.

Det kan være økonomisk optimalt at differentiere serviceniveauet, så der er størst dosering af tiltag i områder med størst økonomisk skade. Der er dog væsentlige barrierer for en sådan tankegang. Det bør derfor som minimum vurderes, om en sådan differentiering er i strid med gældende lovgivning i hvert enkelt tilfælde, hvor der fraviges fra det generelt vedtagne sikkerhedsniveau.

3.3 Havvandsstigning

Indtrængning af havvand i bygninger og infrastruktur medfører omfattende skader. Derfor er beskyttelsesniveauet mod høj havvandstand højere end 10 år. Scenarium 1 er derfor ikke relevant for stigende havvandsstand.

3.3.1 Reference

En forudsætning for at kunne opgøre de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger er, at effekten af tiltagene måles op imod en reference. I referencen tages højde for de nuværende planlagte og spontane aktiviteter rettet mod vandstandsstigninger. Roskilde kommune har endnu ikke iværksat tiltag med dette sigte, og der er heller ikke truffet beslutning om fremtidige tiltag.

3.3.2 Særlige problemområder

På workshoppen blev analyseret, hvilke skader der opstår, når der forekommer en ekstrem vandstandsstigning med en gentagelsesperiode på 100 år.

En sådan vandstandsstigning i Roskilde Fjord forventes om 100 år at ligge på mellem 2,37-3,13 meter over fjordens nuværende normale vandstand. Udbredelsen af den forventelige maksimale vandstand på 3,13 meter over nuværende normalvandstand er på figur 4 vist som det røde område.

Det blev klart under workshoppen, at en total sikring af de mange værdier i havneområdet op til kote 3,13 ikke er realistisk alene ved etablering af lokale løsninger (beredskab i form af udlægning af sandsække, flytning af vigtige værdier/bygninger/installationer). To forhold talte imod beredskab:

• Beredskab vil ikke kunne sikre alle værdier effektivt
• Beredskab indebærer prioritering af få udvalgte ejendomme og værdier, hvilket ikke synes rimeligt i praksis. Det er politisk uholdbart kun at beskytte to udvalgte museer i havneområdet, men ikke de berørte private boliger.

Det berørte område rummer mange kulturelle værdier og nationalklenodier og udgør desuden hele Roskilde Bys identitet. Der var bred enighed om under workshoppen, at sikring af Roskilde By mod stigende havvandsstand skal gennemføres, og at det skal have meget høj prioritet.

Der blev identificeret to mulige tiltag til sikring af byen mod stigende havvandsstand:

• 3,5 meter højt dige langs hele havnefronten og kysterne
• Dæmning fra Hundested til Rørvig

Et lokalt dige ud for Roskilde blev vurderet som urealistisk, da det skaber store visuelle gener og husprisfald langs kysten. Det er en stor del af oplevelsesværdien ved Vikingeskibsmuseet, at man føler sig i ét med fjorden, hvilket et 3,5 meter højt dige vil ødelægge.

Figur 4: Kort over Roskilde Fjord, havnen og kysten ved ekstreme vandstandsstigninger, som forekommer hvert 100 år. (2,37-3,13 m).

Derfor blev der peget på en dæmning i Roskilde Fjord som eneste relevante tiltag. Dæmningen kan så placeres forskellige steder mellem øst og vest, men her er det valgt at regne på Hundested-Rørvig løsningen^[7]. En sådan dæmning kan kombineres med anlæg af en vej på dæmningen, som giver en hurtigere forbindelse mellem områder øst og vest for Fjorden.

3.3.3 Skader og skadesomkostninger

På workshoppen blev skaderne ved en 100 års vandstandsstigning vurderet, og der blev foretaget et groft skøn over kvantificering af skaderne.

Skaderne er vurderet med baggrund i hydrauliske simuleringer af, hvilke områder der står under vand i Roskilde, hvis der kommer en 100 års vandstandsstigning. Disse kort kombineret med deltagernes erfaringer fra tidligere vandstandsstigninger har dannet baggrund for vurderingen af skaderne ved en 100 års vandstandsstigning. De seneste 10 år har der dog ikke tilnærmelsesvist været en vandstandsstigning i dette niveau. Derfor er kvantificeringen af skaderne behæftet med stor usikkerhed. Omfanget af skaderne ved en 100 års vandstandsstigning er vist i tabel 11.

Det skal bemærkes, at en vandstandsstigning på 2,37-3,13 over fjordens nuværende normale vandstand udtrykker intensiteten af en 100 års hændelse i slutningen af beregningsperioden i 2096. De vurderede skader i Tabel 11 udtrykker dermed skaderne af en 100 års hændelse i 2096. I 2096 vil der være 1% sandsynlighed for at denne vandstandsstigning indtræffer, mens sandsynligheden for, at den indtræffer i år 2007 kun er 0,03%. Når der ses på de årlige skader af vandstandsstigninger i den 90-årige beregningsperiode, er skadesomkostningerne i de første år meget lav, fordi sandsynligheden er så lille. I løbet af de 90 år stiger de årlige skadesomkostninger til et niveau på 1% i 2096. Dog er der indregnet, at der kan være tale om en ekstrem hændelse, som er mere ekstrem end 100 års hændelsen, og derfor er der regnet med 1,11% sandsynlighed. Baggrunden for denne antagelse er beskrevet nærmere i bilag B om metoden bag beregning og fordeling af skaderne.

Tabel 11: Skader ved 100 års vandstandsstigning (2,37-3,13m) i Roskilde By.

Kilde: workshoppen samt simulering af udbredelsen af vandstanden ved kote 3,13.

Skaderne er prissat med et sæt samfundsøkonomiske enhedspriser, som er indsamlet fra eksisterende litteratur på området. Priserne er vist i bilag C, hvor der også er henvist til de rapporter og kilder, som priserne stammer fra. Den samlede skade som en 100 års vandstandsstigning vil medføre i Roskilde by kan opgøres til 200- 300 mio. kr.

Det skal dog bemærkes, at der i denne analyse alene er indregnet de direkte materielle skader og tab. De skader, som ikke umiddelbart har en markedsværdi - såsom den samfundsmæssige værdi af kulturklenodier - er ikke forsøgt prissat og indregnet. Derfor er skadesomkostningerne undervurderet. For eksempel når det gælder Vikingeskibsmuseet, så er kun renoveringsomkostninger og indtægtstab indregnet og ikke værdisætningen af at bevare sådanne nationale kulturværdier.

3.3.4 Scenarium 2: Mulige tiltag og tiltagsomkostninger

En dæmning vil være til stor gavn for en række kommuner i området, og dermed opstår spørgsmålet, hvem der skal finansiere den. Et sådant tiltag, som går på tværs af kommuner, egner sig bedst til statslig finansiering og styring. Det kan i hvert fald være en stor opgave at nå til enighed om udformning og finansiering lokalt. Det er dermed en anbefaling til Miljøstyrelsen om at forholde sig til sådanne mere samfundsmæssige investeringer, når det gælder vandstandsstigninger. I tabel 12 vises de nødvendige investeringer til en dæmning, som vil løse problemer med vandstandsstigninger i Roskilde Kommune, Lejre Kommune, Frederikssund Kommune, Holbæk Kommune, Odsherred Kommune, Frederiksværk/Hundested Kommune.

Tabel 12: Tiltag til reduktion af skader fra 100 års vandstandsstigning (2,37-3,13 m).

3.3.5 Økonomisk analyse

Hvis det antages, at dæmningen bygges over en periode på 10 år (2007-2016), så er nutidsværdien af anlægs- og driftsomkostningerne 1,26 milliarder kr. Altså er dæmningen så dyr, at det langt fra kan måle sig med reduktionen af skader i Roskilde på 200-300 mio. kr.

Reduktionen i skader er så lille, at det langt fra kan betale sig alene at bygge dæmningen på grund af klimatilpasning alene mod højere ekstreme havvandsstande i Roskilde by. Samfundsøkonomisk afhænger nutidsværdien i høj grad af, hvor stort et område som vil blive (positivt) berørt af en dæmning i form af reducerede skader. Prissætningen af de store sommerhusområder kan i denne forbindelse blive væsentlig for en samlet vurdering af, hvorvidt en dæmning vil være en samfundsmæssigt fornuftig investering. Endelig kan det være relevant at prissætte den samfundsmæssige værdi af en fast forbindelse mellem Rørvig og Hundested.

Konklusion økonomiske beregninger vandstandsstigninger

Den samlede konklusion på ovenstående betragtninger er følgende:

• De skadevoldende effekter af en fremtidig 100 år hændelse for vandstigninger vurderes af Roskilde Kommunes deltagere i workshoppen at være helt uacceptable for Roskilde by. Det eneste virkemiddel, som blev accepteret af kommunens deltagere på workshoppen, var en dæmning, der bevarer kommunens identitet som forvalter af nationale kulturklenodier.
   
• Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er investering i en dæmning ikke rimelig for at fjerne effekterne af den stigende havvandsstand alene for Roskilde by.
   
• Klimatilpasning til den højere havvandstand kan derfor bestå i et af følgende scenarier for Roskilde Kommune:
  • Det kan opgøres, hvorvidt det vil være samfundsøkonomisk rentabelt at etablere en dæmning mellem Hundested og Rørvig af hensyn til hele kystlinien i Isefjorden og Roskilde Fjord. Såfremt det påvises, kan man overveje at etablere dæmningen som ønsket på workshoppen
  • Der kan iværksættes undersøgelser med henblik på at identificere og flytte de centrale værdier fra kystområdet op til højereliggende arealer. Tiltaget kombineres med en beredskabsplan for beskyttelse af de værdier, der er tilbage i området.
  • Man kan vælge en "struktureret spontan tilpasning", svarende til at man gradvis forlader området i takt med den stigende havvandsstand. I løbet af den planlagte periode vil hovedparten af de berørte områder under alle omstændigheder blive berørt af ændringer i lokalplaner. Der er dog ingen tvivl om, at der er tale om et samfundsøkonomisk nettotab ved dette scenarium. Det ligger uden for nærværende opgave at vurdere størrelsen af dette tab.

Det må under alle omstændigheder konkluderes, at klimatilpasningen til højere havvandstand ikke kræver tiltag inden for den nærmeste fremtid. Samtidigt er det oplagt, at der er behov for nationale retningslinier for, hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for, at man vælger henholdsvis at bevare og opgive områder, der i dag har bystatus med tilhørende høj værdi pr. arealenhed, og som må forventes inden for et par generationer at være en lav værdi pr. arealenhed, med mindre der sker en sikring mod konsekvenser af stigende havvandsstand. De nationale retningslinier kan f.eks. være i form af vejledninger til støtte for kommunernes arealregulering samt mere konkrete anvisninger i form af landsplandirektiver.

[1] Data består af COWIs interne viden om afstrømningsforhold, opstuvningsprognoser mv. suppleret med ekspertdeltagernes vurderinger af mulige tiltag og skader ved 100 års regn på workshoppen.

[2] Blandt andet er det muligt – ved hjælp af kort over lavninger i Roskilde Kommune – at identificere mere præcist, hvor der eksempelvis vil forekomme oversvømmelse af stueplan (en af de dyreste skader ved ekstremregn).

[3] I denne analyse er kloakkerne dimensioneret, så der ikke kommer afstrømning på vejene mere end cirka hvert femte år. I disse situationer anvendes muligheden for at styre regnen op på vejen/korridoren (prop eller ventil), frem for at lade den give opstuvninger andre steder.

[4] Opgørelsen omfatter ikke omegnsbyerne i Roskilde Kommune, men alene Roskilde by.

[5] I vurderingen af skadesomkostningen er ikke medregnet bymidtens omkostninger, da denne er særskilt vurderet ovenfor.

[6] Dog skal man være opmærksom på, at hvis dette bliver en udbredt løsning på kælderproblemet, så vil det øge terrænoversvømmelser og dermed øge antal ejendomme, som får skader på stueplan.

[7] Alternativt kan dæmningen placeres ved Skuldelev eller ved Kulhuse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2007, © Miljøstyrelsen.