|
Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Økonomisk analyse 2 Metode
Formålet med de samfundsøkonomiske analyser af klimatilpasningstiltagene er at undersøge, hvorvidt tiltagenes omkostninger kan opvejes af tiltagenes fordele, og dermed hvorvidt der er tale om en samlet gevinst eller omkostning for samfundet. Hensigten med nærværende kapitel er kort at beskrive den anvendte metodetilgang i den samfundsøkonomiske analyse af klimatilpasningstiltagene. Der er endvidere udarbejdet et mere detaljeret metodenotat, som er vedlagt i bilag A. 2.1 Dataindsamling og analyseniveauNærværende projekt er bygget op omkring en workshop om klimatilpasningstiltag i forhold til klimarelateret ekstrem regn og højvande i byerne Roskilde og Aalborg. På workshoppen deltog repræsentanter fra forskellige forvaltninger i de pågældende kommuner samt de involverede konsulenter. På baggrund af grundige forberedelser inviteredes de kommunale embedsmænd på en to-dages workshop, hvor følgende hovedspørgsmål blev diskuteret og til dels besvaret:
Hovedproblemer, skader, mulige tiltag samt barrierer blev afdækket på workshoppen. Prissætning af skader og tiltag blev kun delvist afklaret, hvorfor rådgiverne efterfølgende har indsamlet yderligere oplysninger. Den afholdte workshop tilvejebragte på kort tid den viden, som umiddelbart er til stede i de respektive kommunale forvaltninger om de pågældende problemstillinger. Der er dog nødvendigvis tale om viden på et overordnet, strategisk niveau, og resultatet af workshoppen har derfor karakter af en screening. Den efterfølgende dataindsamling og økonomiske analyse er derfor tilrettelagt på et tilsvarende strategisk screening niveau. Analysens resultater er således usikre, men forventeligt handlingsanvisende på et strategisk niveau. 2.2 AnalysemetodeVurderingen af tiltagene gennemføres som partielle analyser. Herved vil kun effekter, som direkte eller indirekte kan forbindes med tiltaget, kvantificeres og værdisættes. Afledte effekter i eksempelvis følgeindustrier regnes ikke med. Fordelene ved en partiel tilgang er, at analysen er velafgrænset, og resultaterne er enkle at fortolke. Endvidere er der mulighed for at anvende en lang række forskellige konsekvensberegningsmetoder. En ulempe er, at man ikke kan være sikker på, at det, der er optimalt i én sektor, også er optimalt i det hele taget. Overordnet kan en policy-analyse af mulige klimatilpasningstiltag kunne gennemføres enten som en cost-benefit analyse (CBA) eller en cost-effectiveness analyse (CEA). I nærværende rapport er begge tilgange blevet anvendt. I en CBA prissættes samtlige effekter af både referencescenariet (se afsnit 2.3 nedenfor) og tiltaget. Tiltaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvis nutidsværdien af gevinsterne (de undgående skadesomkostninger jf. afsnit 2.5 nedenfor) kan opveje omkostningerne ved tiltaget. I en CEA måles omkostningerne i forhold til en ønsket effekt. Resultatet er en rangordning af tiltagene alt efter deres omkostningseffektivitet. Herved er det muligt at identificere de tiltag, som minimerer omkostningen ved at opnå den ønskede effekt. Selve tilpasningen kan opdeles i to forskellige typer: den, der sker spontant, og den planlagte, som sker på baggrund af politiske indgreb. I nærværende er målet at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af planlagt tilpasning. Dette gøres ved at holde den planlagte tilpasning op mod referencescenariet. I referencen tages højde for de indvirkninger klimaændringerne forventes at have og den deraf følgende spontane tilpasning. En nærmere beskrivelse af de forskellige typer tilpasning og referencer findes i Damgaard et al. (2006) samt i Miljøstyrelsen (2006). 2.3 ScenarierDen samfundsøkonomiske analyse betragter to sæt af situationer for hver af de to kommuner. Situationerne tager udgangspunkt i tre scenarier:
I første situation sammenlignes et scenarium, hvor der foretages kommunal tilpasning til klimaændringerne for at opretholde serviceniveauet (referencescenariet), med et scenarium, hvor den eksisterende kapacitet bibeholdes (scenarium 1). Herved er det muligt at få et udtryk for, hvad det er muligt at spare ved at undlade tilpasning og sammenholde det med de skadesomkostninger, det vil medføre. I den anden situation sammenlignes referencescenariet med scenarium 2. Her er det relevant at se på, hvilke tiltag eller kombinationer af tiltag kommunerne kan iværksætte med henblik på at afbøde skaderne ved ekstreme hændelser. Herefter er det muligt at vurdere de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster herved. En udførlig metodebeskrivelse i forbindelse med de valgte scenarier kan findes i bilag A. 2.4 Kvantificering af effekterDer er ofte manglende viden om, hvornår og med hvor stor effekt de forskellige klimaændringer og de dertil knyttede effekter vil indtræffe. Denne viden er imidlertid helt central i forbindelse med vurdering og timing af klimatilpasningstiltag. 2.4.1 Størrelsen af effekterI forbindelse med nærværende projekt er der gennemført en kvantificering af 100-års hændelserne for såvel ekstrem regn og højvande i de to byer. Da der imidlertid sandsynligvis indtræffer såvel 50-års hændelser, 30-års hændelser etc. inden for den periode, hvor en 100-års hændelse vil finde sted, er det i analysen også nødvendigt at forholde sig effekterne af disse øvrige hændelser. Dette er gjort ved at skalere effekterne af 100-års hændelsen. Fremgangsmåden samt væsentlige nøgletal, som er anvendt i beregningen, er beskrevet i bilag B og C. 2.4.2 Tidsmæssig placering af effekterDa det ikke er muligt at forudsige den tidsmæssige placering af hændelserne, fordeles de samlede omkostninger ved de akkumulerede hændelser, beregnet som beskrevet ovenfor, ud over hele den betragtede tidsperiode. Principperne herfor er ligeledes beskrevet i bilag B. 2.5 Gevinster og omkostninger ved klimatilpasningEn samfundsøkonomisk analyse af klimatilpasningstiltag vil omfatte en vurdering af omkostninger ved at implementere et klimatilpasningstiltag eller en kombination af flere tiltag, samt gevinsterne ved at gennemføre tiltaget. Omkostningerne udgør værdien af de ressourcer, som tiltaget beslaglægger. De svarer til summen af tiltagenes direkte omkostninger (markedsomsatte goder) og tiltagenes afledte negative eksternaliteter. Den samfundsøkonomiske gevinst ved at gennemføre klimatilpasningstiltag, er summen af de undgåede skadesomkostninger, tiltaget afstedkommer. Dvs. værdien af de undgåede direkte skadesomkostninger (f.eks. boliger, biler etc.), undgåede indirekte skadesomkostninger (f.eks. personskader og produktionstab som følge af trafikuheld) samt undgåede eksterne (ikke-markedsomsatte) omkostninger (f.eks. sygdom, miljøomkostninger). I bilag C findes en oversigt over samtlige skadespriser, der er blevet anvendt. I den nærværende analyse beskrives kvalitativt tiltagets eksterne (ikke-markedsomsatte) undgåede omkostninger samt tiltagets afledte negative eksternaliteter. Dvs. at disse omkostninger ikke værdisættes eksplicit. I nogen situationer gennemføres dog en form for ”break-even” analyse, hvoraf det fremgår, hvor store disse eksterne effekter skal være, for eksempelvis at et givent tiltag vil give et samfundsøkonomisk overskud og bør gennemføres. 2.6 DiskonteringFælles for klimatilpasningstiltag er, at fordelene ved at gennemføre dem først vil blive realiseret langt ude i fremtiden, mens tiltagets omkostninger falder væsentligt tidligere. For at kunne sammenligne omkostninger og fordele, som er tidsmæssigt forskelligt placerede, omregnes alle tiltagets konsekvenser til nutidsværdier. Dette indebærer brug af en diskonteringsrate. Den velfærdsøkonomiske diskonteringsrate afspejler, hvor meget større vægt befolkningen tillægger forbruget i år i forhold til samme forbrug næste år. Fremtidige effekter tillægges mindre vægt desto højere diskonteringsrate. I analyserne vil samtlige konsekvenser i forhold til referencescenariet blive tilbagediskonteret med en diskonteringsrate på 3 %. Da kloaksektoren er kendetegnet med en planlægningshorisont på 50 – 100 år, regnes med en tidshorisont på 90 år, hvilket er en lang horisont for denne type analyse. Den lange tidshorisont bevirker, at resultatet kan være særdeles følsomt over for den valgte diskonteringsrate. Der gennemføres derfor følsomhedsanalyser med diskonteringsrater på henholdsvis 1 % og 6 %.
|