| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Klimatilpasning af afløbssystemer og metodeafprøvning. Økonomisk analyse

Bilag A

Samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag

Dette bilag uddyber nogle af de metodiske overvejelser, der har været i forbindelse med nærværende projekt. For en mere generel gennemgang af de metodiske problemstillinger i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasningstiltag henvises til Damgaard et al. (2006).

1.1 Scenarier

I den samfundsøkonomiske analyse er der taget udgangspunkt i to sæt af scenarier som alternativer til referencescenariet:

• Referencescenariet indeholder spontane tiltag, men ikke andre store tiltag. For ekstremregn indebærer spontan tilpasning, at de offentlige afløbssystemer leverer en uændret service til borgerne i form af en maksimalt tilladelig frekvens for opstuvning til terræn med kloakvand. Det betyder, at afløbssystemerne udbygges i takt med, at ekstremregn bliver kraftigere. For ekstreme havvandsstande sker der ingen tilpasning.
• I scenarium 1 vurderes de samfundsøkonomiske konsekvenser af at lave spontan tilpasning af afløbssystemerne. Konkret undersøges det, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få, såfremt afløbssystemerne ikke udbygges til kraftigere ekstremregn, men at servicen over for borgerne i stedet nedjusteres i takt med, at de kraftigere hændelser observeres.
• I scenarium 2 vurderes de samfundsøkonomiske konsekvenser af at lave flere tiltag end reference-scenariet, hvorved borgerne sikres bedre beskyttelse mod et ændret klima. Det indebærer flere tiltag til sikring mod ekstremregn og tiltag til sikring mod ekstreme havvandsstande.

Scenarium 1 er beskrevet i tabel A1 og Scenarium 2 i tabel A2.

I Clausen et al (2006) er der foretaget en skønsmæssig beregning af de samlede nationale omkostninger ved at ændre dimensioneringen af kloaksystemerne. Dette erfaringstal er blevet anvendt til at beregne nutidsværdien af den besparelse, som kan opnås ved ikke at lave spontan tilpasning af afløbssystemerne i scenarium 1.

Scenarium 2 baseres på en analyse af meget kraftige hændelser, der forventes at forekomme med en sandsynlighed på 1% på et år (en 100-års hændelse). Disse hændelser skal bestemmes både for ekstremregn og for havvandsstand og for nutid og forventet fremtid. På baggrund af modeller for oversvømmelsernes størrelse og placering i byerne prissættes skaderne.

Tabel A1: Samfundsøkonomiske resultater for ekstreme nedbørssituationer, som forekommer hyppigere end eller lig med hvert 10. år (30 mm/2 timer )

Prissætningen er foretaget på baggrund af skøn af de kommunale embedsmænd fra de to kommuner suppleret med rådgivernes erfaringstal fra tilsvarende undersøgelser af skader. Hermed er det muligt at få et samfundsøkonomisk resultat for hver af de to scenarier i de to kommuner.

Det er ikke blevet forsøgt at opregne eller opskalere tiltagenes økonomiske konsekvenser for samtlige kommuner i Danmark. En sådan opregning vil være vanskelig og tidskrævende i sig selv, idet effekter af klimaforandringer - og dermed behovet og niveauet for tilpasningstiltag - varierer fra kommune til kommune. Dette skyldes, at såvel effekterne af de forventede klimaforandringer som de mulige tilpasningstiltag vil afhænge kraftigt af karakteristika ved det nuværende kloaksystem (alder, kvalitet, kapacitet, hældning etc.), højdekoter, naturlige afløbsmuligheder, det omkringliggende landskab osv.

Det er naturligt at forsøge at sektorintegrere klimatilpasningstiltagene i kommunernes sektorplanlægning (trafikplaner, kommuneplaner, byggeplaner mv.), såfremt der er en samfundsøkonomisk gevinst ved det i forhold til i dag (referencen). Spørgsmålet er, om reduktionerne i skadesomkostningerne er tilstrækkelige til at opveje omkostningerne herved.

Tabel A2: Samfundsøkonomiske resultater for ekstreme nedbørs- og oversvømmelsessituationer (30 mm/2 timer ). Samfundets ansvarsområde. Nutidsværdien af tiltagene i forhold til i dag.

1.2 Overordnede metode

Metodetilgangen i projektet er i overensstemmelse med metodebeskrivelsen i Miljøstyrelsens publikation om metodiske problemstillinger i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af klimatilpasning. Der er således foretaget en samfundsøkonomisk vurdering ved at beregne den partielle velfærdsøkonomiske effekt af de udvalgte tilpasningstiltag. Det betyder, at hvert tiltag i hver kommune (fire tiltag i alt) er vurderet isoleret.

Den velfærdsøkonomiske analyse af tiltagene har omfattet følgende vurderinger:

• Omkostninger: Værdien af de ressourcer, som tiltaget beslaglægger (tab af forbrugsmuligheder)
• Gevinster: Værdien af forøgede forbrugsmuligheder i samfundet som følge af tiltaget i form af 1) reducerede omkostninger som følge af reducerede klimakonsekvenser og 2) nye gevinster som følge af tiltaget.

Ved at sammenligne nutidsværdien af tiltagets omkostninger og gevinster ses det, hvorvidt tiltaget samlet set er en gevinst eller omkostning for samfundet. Der vil altid være omkostninger eller gevinster, som ikke er mulige at værdisætte i en sådan analyse, og der er derfor foretaget en såkaldt neutral-balance-beregning, som viser, hvor store udvalgte gevinster/omkostninger der skal til, for at tiltaget kommer i nulbalance dvs. break-even (ændrer fortegn).

Der er ikke foretaget budgetøkonomiske fordelingsanalyser af tiltagene.

1.2.1 Basis/referencescenarium

Effekten af scenarium 1 (ingen offentlig tilpasning) og scenarium 2 (pakke af optimale tilpasningstiltag) er blevet opgjort i forhold til et referencescenarium (spontan tilpasning).

Referencescenariet indeholder de spontane tilpasninger til klimaforandringerne og tager i nærværende projekt derudover også højde for eksisterende fremtidige planer.

For de kommunale kloakforsyningers ansvarsområde lægges Skrift 27 til grund for fastlæggelse af referenceniveauet. Skrift 27 indeholder retningslinjer for, hvorledes kloakforsyningen i fremtiden skal agere for at sikre, at serviceniveauet i fremtiden forbliver uændret. Med de forventede stigende nedbørsmængder indebærer dette, at referencescenariet svarer til en generel opdimensionering af det offentlige kloaksystem. Idet det offentlige påtager sig at investere i en opdimensionering af kloaknettet, vil det også betyde, at lodsejernes spontane investeringer vil være minimale.

Den spontane tilpasning er defineret som den tilpasning, de enkelte forbrugere og producenter samt det offentlige foretager som reaktion på de fysiske klima-konsekvenser inden for de givne lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer. Et eksempel er, at grundejere vil etablere højvandslukker i kældre ved høj risiko for oversvømning.

Det kan være vanskeligt at definere den spontane tilpasning, idet den kan være svær at isolere fra den samlede effekt af tilpasningstiltagene i dette projekt. Med andre ord er det en delmængde af den samlede tilpasning, som i nærværende projekt er forsøgt udskilt.

Det afgørende er her, at de identificerede effekter af tilpasningstiltagene i scenarium 2 er kvantificeret som yderligere effekter i forhold til referencescenariet (inklusive spontane tilpasninger). Såfremt dette ikke var lykkedes, kan der blive tale om overlap mellem scenarierne, hvor omkostningerne i scenarium 2 overvurderes, hvis der inddrages dele af de spontane tilpasninger.

1.3 Omkostninger

Klimatilpasningstiltagenes samfundsøkonomiske omkostninger er en sum af de direkte omkostninger (markedsomsatte goder) og eventuelle afledte negative eksternaliteter, som værdisættes og tillægges de direkte omkostninger.

1.3.1 Direkte omkostninger

De direkte omkostninger baserer sig på anlægs- og driftsomkostninger ved de valgte tiltag i de to kommuner. Det vil sige prisen for nye regnvandsbassiner, lokale faskiner, etablering af nye lavtliggende arealer til aflastning af andre byarealer som oversvømmes, osv. Disse oplysninger er leveret af kommunerne.

Endvidere er det også forsøgt for udvalgte klimatilpasningstiltag at identificere, hvad yderligere/ekstra driftsomkostninger i forhold til basisscenariet skyldes (ny pumpe, evt. øget energiforbrug). Dette er vigtigt for at identificere eventuelle afledte omkostninger heraf. De afledte omkostninger er dog kun blevet behandlet kvalitativt.

1.3.2 Afledte omkostninger (negative eksternaliteter)

Iværksættelse af tiltagene kan have en række afledte effekter, som påvirker borgernes velfærd negativt. Det kan f.eks. være:

• Et areal, der skal anvendes til sikring mod sjældne oversvømmelse af andre (mere værdifulde) områder. Afhængigt af udformningen af det konkrete tiltag kan der være tale om en tilvækst eller et tab i rekreativ værdi for borgerne. Udgiften til arealerhvervelse er derfor ikke medtaget i den konkrete samfundsøkonomiske analyse. I mere detaljerede analyser af konkrete tiltag vil det være rimeligt konkret at prissætte arealanvendelsen.
• Gener i anlægsfasen såsom vibrationer og støj for borgere, der bor tæt ved anlægget.
• Endelig kan der forekomme varige visuelle gener for visse borgere som følge af tiltagene såsom synlige anlæg, rør, overløb.

1.3.3 Afgrænsning

De samfundsøkonomiske resultater er baseret på de direkte omkostninger, der er nævnt i ovenstående afsnit. De afledte omkostninger er udelukkende beskrevet kvalitativt og indgår derfor ikke i de samfundsøkonomiske beregninger.

1.4 Gevinster

For klimatilpasningstiltag rettet mod ændringer i afstrømningen vil der typisk være tale om følgende typer gevinster (reducerede skader):

1. Direkte skader: Materielle skader forårsaget af vand eller strømmende vand (boliger, biler, varelager mv.). Herved opstår både reparations- og genetableringsomkostninger.
2. Indirekte skader f.eks. trafikulykker pga. akvaplaning (personskader, produktionstab), trafikforstyrrelser på grund af ødelæggelse af veje/jernbaner/tunneler (tidstab), administrative omkostninger, arbejdsomkostninger, produktionstab.
3. Sociale omkostninger:
   1. Værdiforringelse af ejendele: reduktion af huspriser ved gentagne oversvømmelser.
   2. Sygdom ved kontakt med blanding af spildevand og afstrømmet regnvand.
   3. Forsyning: nedbrud i el-forsyning, vandforsyning, varmeforsyning, kommunikation, hospitalsadgang.
   4. Miljø: recipientmiljø: erosion, belastede gydebanker, forringelse af biologiske forhold i recipienter, aflejring af slam og andre sedimenter i fra afløbssystem i recipient, flydestof (æstetisk), rekreativt: nye gevinster som følge af etablering af lavtliggende områder til aflastning for oversvømmelse af andre områder, idet de kan anvendes rekreativt i tørvejr og moderat regn.

En del af disse gevinster kan prissættes med markedspriser såsom de direkte omkostninger og visse af de indirekte omkostninger. En lang række af gevinsterne omsættes dog ikke på et marked og er derfor nødt til at blive prissat med eksisterende værdisætningsnøgletal (typisk 1. sundhedseffekter: sygdom og død, 2. miljøeffekter, 3. tidstab: mistet fritid). I dette projekt har klimatilpasningstiltagene typisk betydet bedre sundhed, bedre miljø og mindre tidstab. Derfor skal prisen på goderne bruges til at vurdere reducerede skadesomkostninger og dermed til at opgøre en samfundsøkonomisk gevinst.

Første opgave, efter at projektgruppen havde identificeret mulige klimatilpasningstiltag i de to kommuner, var at identificere de potentielle gevinster. Dernæst blev gevinsterne kvantificeret i de enheder, der svarer til de tilgængelige værdisætningsnøgletal. Tabel A3 viser den systematik, der er nødvendig for at foretage en vurdering af tiltagenes samfundsøkonomiske gevinster.

1.4.1 Afgrænsning

Det er nødvendigt at foretage en afgrænsning af de økonomiske beregninger, således at den økonomiske analyse alene vil omfatte visse af de potentielle gevinster. De samfundsøkonomiske resultater omfatter de gevinster, der består af reduktion i de direkte omkostninger (materielle skader). Desuden omfatter resultaterne også reduktion i de indirekte omkostninger (trafikuheld, trafikforstyrrelser, tidstab, produktionstab). Derimod er reduktionen i de sociale omkostninger ikke opgjort i kroner og ører (andre sygdomme, recipientmiljøeffekter, rekreative værdier, nedbrud i forsyning). Til gengæld er disse gevinster forsøgt beskrevet kvalitativt.

Tabel A3: Samfundsøkonomiske gevinster ved ekstremregn (reducerede skader)

1.5 Beregningsmetode - nutidsværdier, tidshorisont og diskonteringsfaktor

Der er regnet med en tidsperiode på 90 år. Samtlige omkostninger og gevinster ved tiltagene i forhold til referencen er tilbagediskonteret med en diskonteringsrate på 3 %. Idet en del klimaeffekter først vil slå kraftigt igennem efter denne periode, er det også være relevant at vurdere fordelene på længere sigt.

Den lange tidshorisont bevirker, at resultatet kan være særdeles følsomt over for den valgte diskonteringsrate. Jo højere rate desto mere vil tidsmæssigt sent forekommende fordele ved tilpasningen blive negligeret. Følsomhedsanalyser med flere diskonteringsrater og en kvalitativt beskrivelse er derfor yderst central.

Tidshorisonten bevirker endvidere, at det er relevant også at udføre følsomhedsanalyser for andre kritiske parametre. I projektet er det bl.a. vurderet, hvad en sen eller tidlig forekomst af ekstreme hændelser betyder.

1.6 Datagrundlag

Generelt er datagrundlaget til den samfundsøkonomiske analyse blevet leveret af kommuner og konsulenter. Nedenfor skitseres kort, hvordan dataindsamlingen var fordelt mellem aktørerne i projektet.

1.6.1 Omkostninger

De direkte omkostninger ved klimatilpasningstiltagene blev primært indsamlet og leveret af de to deltagerkommuner, idet de vidste mest om de lokale omkostningsforhold. Der er først og fremmest tale om anlægsomkostninger, levetider og driftsomkostninger, men også til dels oplysninger om finansieringen af tiltagene (vandafledningsbidraget, kommuneskat, anden offentlig finansiering, andel borgerfinansiering). Hvor det ikke har været muligt for kommunerne at levere lokalspecifikke omkostninger, har COWI og NIRAS forsøgt at finde estimater.

COWI og NIRAS har herefter sørget for at omregne de indsamlede omkostninger til markedspriser (nettoafgiftsfaktoren) og indregne eventuelle skatteforvridningsomkostninger.

1.6.2 Gevinster

Arbejdet med at indsamle gevinsternes datagrundlag er primært foregået som vist i tabellen nedenfor. Der har været behov for at afgrænse, hvilke gevinster der var vigtigst at få med, da det er meget tidskrævende at kvantificere og finde rette prissætningstal til opgørelsen af gevinsterne.

Tabel A4: Dataindsamling til opgørelse af gevinster ved klimatilpasningstiltagene. Ekstreme nedbørssituationer og højere vandstande.

Med hensyn til reduktionen i de direkte skader for private (materielle skades-omkostninger på bolig og indbo), er data fra forsikringsselskaber blevet anvendt. En forudsætning for at kunne bruge disse tal har været, at der for hvert klimatilpasningstiltag kendes reduktionen i antal oversvømmede kældre/boliger, således at reduktionen i samfundets skadesomkostninger kan udregnes (dvs. summen af mindsket forsikringsudbetaling).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2007, © Miljøstyrelsen.