Miljøprojekt Nr. 1189 – Begrænsning af humane medicinrester og antibiotikaresistens i spildevand med fokus på reduktion ved kilden

Begrænsning af humane medicinrester og antibiotikaresistens i spildevand med fokus på reduktion ved kilden

1 Baggrund

1.1 Fremgangsmåde
1.2 Projektafgrænsning

Baggrunden for rapporten er, at Miljøstyrelsen i de senere år har fået et stigende antal henvendelser fra kommuner, som ønsker mere detaljerede retningslinier for vurdering og regulering af spildevand fra hospitaler/sygehuse. I relation til den sekundære sundhedssektor er generelt anvendt betegnelsen hospitaler. I institutionsnavne indgår både sygehus og hospital (f.eks. Amtssygehuset i Gentofte, Frederiksberg Hospital). Rapporten skal betragtes som en opdatering af viden om lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand med baggrund i det danske lægemiddelforbrug. Arbejdet med at skaffe mere viden om lægemiddelstoffers miljøeffekter er først inden for de senere år kommet i fokus. Dette er bl.a. sket på baggrund af krav om dokumentation af nye lægemidlers miljøeffekter, når lægemidlerne skal godkendes. I denne rapport er der fokuseret på, hvilke af de potentielt mest miljøskadelige lægemiddelrester der kan forventes at være til stede i spildevand fra hospitaler i Danmark.

Forsigtighedsprincippet kan være relevant at anvende i forhold til, at der mangler viden om den miljømæssige risiko ved afledning til renseanlæg, som behandler kommunalt spildevand. Mere detaljerede krav til hospitalsspildevandet end de nuværende vil være forventelige da mange lægemidler af natur er persistente bioakkumulerbare og/eller toksiske, og hidtil er reguleringen af hospitalsspildevand i stort omfang baseret på, at spildevandet kan sammenlignes med husspildevand, hvad det langt fra er.

Denne rapport er et led i at skaffe mere viden om de grupper af lægemidler, der er knyttet den største risiko til, og hvad der på hospitalerne kan gøres gennem kildehåndtering, renere teknologi og forrensning af udvalgte strømme for at begrænse belastningen. Til det samlede billede af mulige indsatsområder hører også en forbedret rensning på de kommunale renseanlæg i form af efterpolering af spildevand (UV-behandling, ozonering m.m.) og håndtering af lægemidler i den primære sundhedssektor herunder decentral behandling af spildevandet fra plejehjem og instititioner, affaldshåndtering, mærkning af lægemidler med hensyn til miljøskadelige effekter m.m.

1.1 Fremgangsmåde

Tilstedeværelse af lægemiddelrester i spildevand fra udvalgte danske amter og kommuner er indkredset. Det er diskuteret, hvilke stofgrupper der kan være en potentiel risiko for vil skabe miljømæssige effekter blandt de fundne lægemiddelrester. Forbruget er undersøgt både for primærsektoren (hvor recepten er udskrevet til enkeltpersoner af en privat praktiserende læge) og for sekundærsektoren (hospitaler).

Udgangspunktet for vurderingen er Lægemiddelstyrelsens database over primærsektoren versus sekundærsektoren også kaldet hospitalernes lægemiddelforbrug i amterne.

Ud fra en opdateret litteratursøgning i forhold til rapporten ”Litteraturudredning vedrørende human medicin i miljøet” (Miljøstyrelsen, 2002b) er der udpeget potentielle problemstofgrupper.

Det er efterfølgende kortlagt, om de mest problematiske grupper af lægemidler omsættes eller fjernes i avancerede kommunale renseanlæg, og herunder er det vurderet, om antibiotikaresistente bakterier (herunder de patogene bakterier) omsættes/fjernes i disse renseanlæg.

Endvidere belyses, om lægemiddelrester kan forventes at hæmme de biologiske processer i renseanlæg.

I forhold til rensemetoder er der fokuseret på fysisk/kemiske metoder, idet de biologiske metoders effektivitet (primært aktiv slamprocesser) er beskrevet i kapitel 3 om lægemiddelresters skæbne i avancerede kommunale renseanlæg. Blandt fysisk/kemiske renseprocesser er indsamlingen af viden centreret omkring slamsepareringsmetoder og efter poleringsmetoder herunder membranfiltrering, UV-bestråling, ozon og Avancerede Oxidations Processer (AOP).

Vurdering af bedst tilgængelige teknologier til håndtering af hospitalsspildevand omfatter opdeling og karakterisering af spildevandsstrømme, miljøklassificering af lægemidler, omlægning af rutiner i relation til håndtering og bortskaffelse af lægemidler samt indretning af kloaksystemer herunder urinseparation.

1.2 Projektafgrænsning

Det overordnede formål med projektet har været at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for det videre arbejde med at forbedre og konkretisere spildevandsreguleringen af hospitaler. Projektet er grundlæggende baseret på eksisterende, men stærkt begrænset datamængde vedrørende sammensætningen af hospitalsspildevand i Danmark og udlandet. Projektet indeholder beregninger af koncentrationer ud fra lægemiddelforbrug og beregning af risikofaktorer for individuelle lægemidler. Verifikation af koncentrationer og belastninger vil være et væsentligt element ved fastlæggelse af konkrete forslag til regulering af spildevandsafledningen fra hospitaler –dette arbejde ligger imidlertid uden for projektets rammer.