Miljøprojekt Nr. 1189 – Begrænsning af humane medicinrester og antibiotikaresistens i spildevand med fokus på reduktion ved kilden

Begrænsning af humane medicinrester og antibiotikaresistens i spildevand med fokus på reduktion ved kilden

7 Anbefalinger

På baggrund af gennemgangen af litteratur og konklusioner i kapitlerne 2-6 er der i det følgende stillet forslag til undersøgelses- og udviklingsområder. For lægemidler i hospitalsspildevand er målet på sigt at begrænse belastningen med de mest miljøskadelige lægemiddelstoffer.

Antibiotikas og kønshormoners skæbne i renseanlæg

Kønshormoners omsætning har tidligere været undersøgt i dybden (Miljøstyrelsen, 2004), men en mere detaljeret viden om deres omsætning i renseanlæggets forskellige rensetrin kunne være hensigtsmæssig og give den nødvendige viden til optimering af renseanlæggets processer for at fjerne kønshormoner. Anvendelse af værktøjer såsom matematisk modellering kunne formodentlig bedre forståelsen for de enkle processers betydning.

Viden om antibiotikas fjernelse i renseanlægget er sparsom, og de analyser, der er gennemført, har givet meget forskellige resultater. En dybere forståelse af processerne, der påvirker antibiotikas omsætning i renseanlægget, er derfor nødvendig. Det er også vigtigt at få belyst, hvorvidt faktorer som adaptation og selektionspres påvirker renseanlæggets fjernelse af antibiotika.

Miljøeffekter af lægemiddelrester fra hospitaler

Lægemidler, der primært anvendes på hospitaler, bør vurderes i forhold til omsætning i kloakken og i avancerede renseanlæg med efterpolering. Ligeledes bør stoffernes økotoksicitet i vandmiljøet vurderes. I første omgang foreslås dette arbejde udført ved hjælp af QSAR-værktøjer samt ved hjælp af viden om stoffernes kemiske struktur og deres nedbrydelighed ved UV- og ozonbehandling m.m.

Måleprogrammer

Beregninger af lægemiddelkoncentrationer og PEC/PNEC for hospitalsspildevand samt for ind- og udløb fra renseanlæg er alle baseret på forbrugsdata. En verifikation af koncentrationsniveauer og dermed miljørisikofaktorer er specielt vigtige i forhold til at konstatere, om det er de rigtige lægemiddelgrupper, der er udpeget som de mest kritiske. På grund af, at spildevand har en kompleks sammensætning med høj koncentration af suspenderet stof (ofte >300 mg SS/l), er det kun få laboratorier, der er i stand til at analysere det totale indhold af lægemiddelrester i spildevand.

Et alternativ til traditionelle analyser kunne være anvendelse af passive prøvetagere i spildevandsstrømme fra hospitaler. Ved hjælp af denne metode kan man få et tidsintegreret billede af koncentrationen af den biotilgængelige fraktion af lægemidler. Samtidig vil man få et udtryk for middelbelastningen i det tidsrum, hvor en passiv prøvetager har været placeret i spildevandsstrømmen. Moniteringsteknikken er under udvikling, men der eksisterer passive prøvetagere til monitering af f.eks. antibiotika. Med denne moniteringsmetode vil der være bedre grundlag for sammenligning af moniteringsdata og forbrugsdata.

Kortlægning af kritiske stofgrupper i forhold til behandlingsafsnit

I forbindelse med regulering af udvalgte behandlings- og/eller sengeafsnit på hospitaler vil kommunerne have behov for et større forholdskendskab til, hvilke lægemidler og hvilke navngivne afdelinger og specialer der specielt skal fokuseres på. Kortlægningsaktiviteter vil kunne skabe sammenhæng mellem fokusstoffer, analysemuligheder, analysestrategier, prøvetagningsstrategier samt potentielle renseteknologier herunder de teknisk/økonomiske betingelser for anvendelse af teknologierne.

Prøvetagningsfaciliteter

Uanset om der benyttes laboratorieanalyser af døgnprøver eller langtidsmonitering ved hjælp af passive prøvetagere er der behov for tilgængelige prøvetagningssteder på hospitalerne, hvor det er muligt at placere automatisk prøvetagningsudstyr. Prøverne, der udtages, skal være repræsentative i forhold til den strøm, der skal karakteriseres. Helst skal der udtages prøver af strømmende vand, og man skal undgå steder, hvor suspenderet stof sedimenterer. Desuden skal der være god afstand til pumper. Krav vedrørende prøvetagningsfaciliteter kan kommunerne indbygge i spildevandstilladelsernes handlingsplaner.

Test af koagulering/flokkulering efterfulgt af poleringsmetode

Test af koagulering/flokkulering har vist sig som en potentiel mulighed til reduktion af bakterier herunder resistente bakterier. Ved laboratorieforsøgene blev der kun analyseret for udvalgte antibiotika i tre prøver – én prøve før koagulering/flokkulering og to prøver efter behandling med to forskellige koaguleringsmidler. Resultaterne var vanskelige at tolke, og der er derfor brug for en verifikation af undersøgelsesresultater, ligesom der er behov for at analysere for udvalgte lægemiddelstoffer med forhøjede risikofaktorer samt vurdere stoffernes skæbne.

Test af membranfiltrering eller Avancerede Oxidations Processer i forlængelse af koagulering/flokkulering samt tekniske, økonomiske vurderinger af teknologierne vil kunne danne grundlag for beslutning om disse teknologiers anvendelse på udvalgte spildevandsstrømme med kritiske lægemiddelstoffer.