| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Modeller af pesticideksponeringer i danske frugtplantager og væksthuse samt værnemidlers effektivitet

3 Resultater

• 3.1 Databehandling af resultaterne
  • 3.1.1 Tilsætningsforsøg
  • 3.1.2 Detektionsgrænser
  • 3.1.3 Stabilitetsforsøg
• 3.2 Resultater fra forsøg med fyldning og udsprøjtning
  • 3.2.1 Frugtavl
  • 3.2.2 Væksthuse
• 3.3 Resultater fra forsøg med re-entry
  • 3.3.1 Frugtavl
  • 3.3.2 Væksthuse
• 3.4 Resultater fra luftanalyserne
• 3.5 Sammenligning af den anvendte beklædning
  • 3.5.1 Data fra fyldning og udsprøjtning
  • 3.5.2 Data fra re-entry

3.1 Databehandling af resultaterne

Alle rådata blev indsat i 5 Excel databaser, specielt tilrettet dette projekt.

• Fyldning og udsprøjtning i frugtavlen
• Fyldning og udsprøjtning i væksthuse
• Re-entry i frugtavlen (kropseksponering)
• Re-entry i frugtavlen (håndeksponering)
• Re-entry i væksthuse

Ud over rådata indeholder databaserne alle praktiske oplysninger fra alle for-søgene.

Ved eksponeringsstudier som disse, er det valgt at angive analyseresultater selvom de er mindre end detektionsgrænsen, LOD (Limit Of Detection). I et notat fra Environmental Protection Agency (U.S. EPA, 2000) vedtages det, at alle sådanne resultater rapporteres med værdien for 0,5*LOD. Dette princip er fulgt i dette projekt.

I nedenstående tilfælde har vi måttet substituere data:

• Ved 32% af re-entry scenarierne viste det sig, at den ene eller begge let nitrilhandsker var blevet beskadiget under forsøget (svarende til 20% af alle let nitrilhandskerne). Hullerne kunne ikke ses før analysestart, men den indre ekstraktion var umulig. For ikke at miste hele datasættet, er der i databasen blevet substitueret med den værdi, der blev fundet ved indre ekstraktion af den anden handske eller med 75%- fraktilen for alle øvrige ekstraktioner.

• Ekstraktet fra en indre ekstraktion fra en venstre handske gik tabt. Der blev substitueret med resultatet fra den højre.

• En person ved re-entry i frugtavlen kunne ikke passe de udleverede cowboybukser. Der blev substitueret med 75%-fraktilen beregnet fra de øvrige forsøgspersoner i dette scenarium.

• En anden person ved fyldning og udsprøjtning i frugtavlen kunne ikke passe de udleverede cowboybukser. Der blev substitueret med 75%-fraktilen fra de øvrige forsøgspersoner i dette scenarium.

• I et re-entryforsøg med fire personer i frugtavlen, var det for koldt til at omklæde til det udleverede tøj. For ikke at miste disse 4 datasæt blev databasen for re-entry delt i to, og resultaterne fra dette forsøg indgår i Databasen for håndeksponering.

I databaserne blev rådata justeret for genfindelsesprocenter og for visse prøvetyper blev der tillige justeret i forhold til stabilitetsforsøgene. Eksponeringen for alle enkelte prøvetyper samt den samlede på hver beklædningstype blev beregnet i μg/time. Til brug for beregningen af beskyttelsesevnen udregnedes tillige den aktuelle eksponering i procent af den potentielle eksponering.

3.1.1 Tilsætningsforsøg

Tilsætningsforsøgene blev gennemført for at kunne justere rådata med aktuelle genfindingsprocenter.

Genfindingsforsøgene blev gennemført i to niveauer 10 μg og 100 μg på alle prøvetyper. Til justering blev der generelt anvendt et gennemsnit af resultaterne fra de to niveauer. For enkelte prøvetyper blev dog anvendt to forskellige genfindingsprocenter. Dette var kun tilfældet med det aktive stoffet tolylfluanid for coverall, de to indre ekstraktioner af beskyttelseshandskerne, RDX kolonnerne samt for de to filtre til luftanalyserne.

Justeringerne af stabilitetsresultaterne blev gennemført som for rådata.

De laveste genfindingsprocenter blev fundet for coverall, letnitril- og nitrilhandsker.

De anvendte genfindingsprocenter fremgår af Bilag A.3.

3.1.2 Detektionsgrænser

Alle detektionsgrænsebestemmelser blev udført på 6-8 enkeltbestemmelser. Prøvetyperne blev tilsat de 6 aktiv stoffer i et niveau lidt højere end den forventede detektionsgrænse. LOD værdierne var lavest ved polyuretanprop til gasanalyser og partikelfiltre til luftanalyserne samt RDX kolonner og højest ved coverall og de to typer beskyttelseshandsker. Detektionsgrænserne var generelt højest for stoffet tolylfluanid.

De anvendte detektionsgrænser fremgår af Bilag A.4.

3.1.3 Stabilitetsforsøg

Stabilitetsforsøgene blev gennemført i to niveauer 10 μg og 100 μg. Prøvetyperne blev emballeret og opbevaret som de eksponerede prøvetyper. Stabilitetsprøverne blev opbevaret på frost i samme antal dage eller længere end de indsamlede prøver indenfor hver prøvetype. De blev analyseret i batch sammen med blindprøver, tilsætningsprøver og indsamlede prøver.

Resultaterne fra stabilitetsforsøgene blev justeret for genfindingsprocenten for den aktuelle prøvetype. Resultaterne fra stabilitetsforsøgene fremgår af Bilag A.5.

For langt de fleste prøvetyper lå de justerede gennemsnitsresultater fra stabilitetsforsøgene mellem 84 og 122%. Kun hvor stabilitetsforsøgene viste resultater udenfor dette område, blev rådata justeret

3.2 Resultater fra forsøg med fyldning og udsprøjtning

3.2.1 Frugtavl

Fra maj 2003 til september 2004 blev der gennemført 17 forsøg med 12 forskellige personer i 5 forskellige frugtplantager beliggende på Fejø, Fyn, Lolland samt på Sjælland. Forsøgene blev gennemført på æbler og pærer. Der var 13 forsøg med granulatformulering og 4 med pulverformulering. Alle forsøgspersoner var mænd.

Tabel 3.2.1-1. Baggrundsoplysninger til forsøgene med fyldning og udsprøjtning i frugtavl.

3.2.1.1 Resultater fra kropseksponeringen

Figur 3.2.1.1.-1. Den procentuelle fordeling af den samlede eksponering på underbeklædning. Fyldning og udsprøjtning i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

I Figur 3.2.1.1-1 ses højest eksponering på ”Torso for”. Alle de øvrige kropsdele eksponeres omkring 10%.

Figur 3.2.1.1-2. Den procentuelle fordeling af den samlede eksponering på arbejdsbeklædning. Fyldning og udsprøjtning i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.1.1-2 fremgår det at eksponeringen på ”Torso for” igen var højest. De øvrige kropsdele eksponeres mellem 5,5% og 14,1%.

Figur 3.2.1.1-3. Den procentuelle fordeling af den samlede eksponering på coverall. Fyldning og udsprøjtning i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.1.1-3 fremgår det at eksponeringen på ”Torso for”, ”H ben for” og ”V ben for” modtager det meste af eksponeringen. De øvrige kropsdele eksponeres mellem 9,6% og 3,0%.

Figur 3.2.1.1-4. Eksponering på underbeklædning i procent af den potentielle kropseksponering. Fyldning og udsprøjtning i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.1.1-4 fremgår det at summen af beskyttelsesevne for arbejdsbeklædningen og coverall er 97,82% (100% -2,18 = 97,82%).

Figur 3.2.1.1-5. Eksponering på underbeklædning og arbejdsbeklædning i procent af den potentielle kropseksponering. Fyldning og udsprøjtning i frugtavl.Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.1.1-5 fremgår det at beskyttelsesevnen for coverall er 94,66% (100,00% - 5,34% = 94,66%).

Tabel 3.2.1.1-1. Den samlede kropseksponering på underbeklædning i procent af den potentielle kropseksponering. Fyldning og udsprøjtning i frugtavl.

Af Tabel 3.2.1.1.-1 fremgår det at den anvendte værdi ligger mellem 75 og 90%-fraktilen for dette datasæt.

Tabel 3.2.1.1-2. Den samlede kropseksponering på underbeklædning og arbejdsbeklædning i procent af den potentielle kropseksponering.

Fyldning og udsprøjtning i frugtavl

Af Tabel 3.2.1.1-2 fremgår det at den anvendte værdi ligger mellem 75 og 90%-fraktilen for dette datasæt.

Ud fra resultaterne i Tabel 3.2.1.1-1 og Tabel 3.2.1.1-2 kan beskyttelsesevnen for den anvendte arbejdsbeklædning beregnes. 100,00% - (5,34% –2,18%) = 96,84%.

Projektresultat afrundet:

• Beskyttelsesevnen for kombinationen arbejdsbeklædning og coverall er 98%
• Beskyttelsesevnen for coverall er 95%
• Beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædning er 97%

3.2.1.2 Model for kropseksponeringen ved fyldning og udsprøjtning

Som beskrevet i afsnit 2.1 opbygges modellen som et forhold mellem en po-tentiel eksponering og pesticidkoncentrationen i arbejdsmiljøet. Den potenti-elle eksponering angives i mg og pesticidkoncentrationen i kg aktivt stof som håndteres.

Tabel 3.2.1.2-1. Potentiel eksponering på kroppen i mg /kg aktivt stof .

Fyldning og udsprøjtning i frugtavl.

Af Tabel 3.2.1.2-1 fremgår det at den anvendte værdi ligger mellem 75%-og 90%-fraktilen.

Projektresultat afrundet:

• Potentiel eksponering på kroppen (uden hænderne) er 25 mg/kg aktivt stof

3.2.1.3 Resultater fra håndeksponeringen

Figur 3.2.1.3-1. Fordeling af den samlede aktuelle eksponering på hænderne. Fyldning og udsprøjtning i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.1.3-1 ses at eksponeringen var højere på venstre hånd 46,4% end på højre 38,0%. DIGR (Dislodgeable Inner Glove Residue) i begge handsker udgjorde 6-12% af den aktuelle eksponering.

Figur 3.2.1.3-2. Fordeling af eksponering på beskyttelseshandskerne. Fyldning og udsprøjtning i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.1.3-2 fremgår det at eksponering på højre nitrilhandske var højest.

Figur 3.2.1.3-3. Fordeling af den aktuelle eksponering på hænderne i procent af den potentielle håndeksponering. Fyldning og udsprøjtning i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.1.3-3 fremgår det at beskyttelsesevnen for nitrilhandsker er 93,09% (100,00% - 6,91% = 93,09%).

Tabel 3.2.1.3-1. Aktuel eksponering på hænderne i procent af potentiel håndeksponering. Fyldning og udsprøjtning i frugtavl.

Af Tabel 3.2.1.3-1 fremgår det at den anvendte værdi ligger på 75% fraktilen.

Projektresultat afrundet:

• Beskyttelsesevnen for nitrilhandsker er 93%

3.2.1.4 Model for håndeksponeringen ved fyldning og udsprøjtning

Tabel 3.2.1.4-1. Potentiel eksponering på hænderne i mg/kg aktivt stof . Fyldning og udsprøjtning i frugtavl.

Af Tabel 3.2.1.4-1 fremgår det at den anvendte værdi ligger på 75% fraktilen.

Projektresultat afrundet:

• Potentiel eksponering på hænderne er 5 mg/kg aktivt stof

3.2.1.5 Fordeling af den potentielle eksponering på kroppen

Figur 3.2.1.5-1. Fordeling af potentiel eksponering på kroppen(eksklusiv hænderne). Fyldning og udsprøjtning i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.1.5-1 ses fordelingen af den potentielle mængde pesticid (den mængde pesticid der vil lande på en afklædt krop, eksklusiv hænderne) efter fyldning og udsprøjtning med tågesprøjte i frugtavlen. Det fremgår, at ”Torso for” samt ”H ben for” tilsammen modtager ca. 50% af kropsbelastningen.

Figur 3.2.1.5-2. Fordeling af potentiel eksponering(inklusive hænderne). Fyldning  og udsprøjtning i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.1.5-2 ses fordelingen af den potentielle mængde pesticid (den mængde pesticid der vil lande på en afklædt krop, inklusive hænderne) efter fyldning og udsprøjtning med tågesprøjte i frugtavlen. Det fremgår at ”Torso for” samt ”V hånd” og ”H hånd” tilsammen modtager ca.50% af den potentielle eksponering. Figurerne 4.2.1.5-1 og -2 er især af værdi for sprøjtemandskabet i frugtavlen. Her kan man danne sig et overblik over, hvor på kroppen der skal ofres mest opmærksomhed ved valg af beskyttelsesbeklædningen.

3.2.2 Væksthuse

De 13 forsøg med 10 forskellige personer blev udført fra oktober 2003 til februar 2005. Forsøgene var fordelt på 7 væksthuse beliggende på Fyn, i Jylland og på Sjælland, 2 blev besøgt flere gange. Der var 6 forsøg med væskeformulering og 7 med granulatformulering. 4 forsøgspersoner var kvinder og 9 var mænd.

Tabel 3.2.2-1. Baggrundsoplysninger til forsøgene med fyldning og udsprøjtning i væksthuse.

3.2.2.1 Resultaterne fra krops eksponeringen

Figur 3.2.2.1-1. Den procentuelle fordeling af den samlede eksponering på underbeklædningen. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

På Figur 3.2.2.1-1 ses højest eksponering på huen 20,9%. Alle de øvrige værdier ligger omkring 10%.

Figur 3.2.2.1-2. Den procentuelle fordeling af den samlede eksponering på arbejdsbeklædningen. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.2.1-2 fremgår det at eksponeringen er næsten jævnt fordelt over arbejdsbeklædningen

Figur 3.2.2.1-3. Den procentuelle fordeling af den samlede eksponering på coverall. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.2.1-3 fremgår det ligeledes at eksponeringen er jævnt fordelt, dog ses en markant højere eksponering på ”Torso for”, med en meget stor spredning i eksponeringen på huen.

Figur 3.2.2.1-4. Eksponeringen på underbeklædningen i procent af den potentielle kropseksponering. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.2.1-4 fremgår det at summen af beskyttelsesevne for arbejdsbeklædning og coverall samlet er 98,90% (100,00% -1,10% = 98,90%).

Figur 3.2.2.1-5. Eksponering på underbeklædning og arbejdsbeklædning i procent af den potentielle kropseksponering. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.2.1-5 fremgår det at beskyttelsesevnen for coverall er 97,20% (100,00% - 2,80% = 97,20%).

Tabel 3.2.2.1-1. Den samlede kropseksponering på underbeklædning i procent af den potentielle kropseksponering. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse.

Af Tabel 3.2.2.1-1 fremgår det, at den anvendte værdi svarer til 75%-fraktilen for datasættet.

Tabel 3.2.2.1-2. Den samlede kropseksponering på underbeklædning og arbejdsbeklædning i procent af den potentielle kropseksponering. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse.

Af Tabel 3.2.2.1-2 fremgår det, at den anvendte værdi ligger på 75%-fraktilen for dette datasæt.

Ud fra resultaterne i Tabel 3.2.2.1-1 og Tabel 3.2.2.1-2 kan beskyttelsesevnen for den anvendte arbejdsbeklædning beregnes. 100,00% - (2,80% –1,10%) = 98,30%.

Projektresultat afrundet:

• Beskyttelsesevnen for kombinationen arbejdsbeklædning og coverall er 99%
• Beskyttelsesevnen for coverall er 97%
• Beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædning er 98%

3.2.2.2 Model for kropseksponeringen ved fyldning og udsprøjtning

Som beskrevet i afsnit 2.1 opbygges modellen som et forhold mellem en po-tentiel eksponering og pesticidkoncentrationen i arbejdsmiljøet. Den potenti-elle eksponering angives i mg og pesticidmængden i kg aktivt stof som håndteres.

Tabel 3.2.2.2.-1. Potentiel eksponering på kroppen i mg/kg aktivt stof .Fyldning og udsprøjtning i væksthuse.

Af Tabel 3.2.2.2-1 fremgår det at den anvendte værdi svarer til 75%-fraktilen.

Projektresultat afrundet:

• Potentiel eksponering på kroppen(uden hænderne) er 70 mg/kg aktivt stof

3.2.2.3 Resultaterne fra håndeksponeringen

Figur 3.2.2.3-1. Fordeling af den samlede aktuelle eksponering på hænderne. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.2.3-1 fremgår det at der her var en ligelig fordeling mellem højre og venstre hånd. Dog ses det dobbelte indhold for den indre vask (DIGR) af højre handske 15,7% i forhold til venstre 6,4%.

Figur 3.2.2.3-2. Fordeling af eksponering på beskyttelseshandskerne. Fyldning og Udsprøjtning i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.2.3-2 fremgår det at eksponeringen var ligeligt fordelt på højre og venstre hånd.

Figur 3.2.2.3-3. Fordeling af den aktuelle eksponering på hænderne i procent af den potentielle håndeksponering. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.2.3-3 fremgår det, at beskyttelsesevnen for nitrilhandsker var 93,74% (100,00% - 6,26% = 93,74%).

Tabel 3.2.2.3-1. Aktuel eksponering på hænderne i procent af potentiel håndeksponering. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse.

Af Tabel 3.2.2.3-1 fremgår det at den anvendte værdi ligger mellem 75 og 90% -fraktilerne.

Projektresultat afrundet:

• Beskyttelsesevnen for nitrilhandskerne er 94%

3.2.2.4 Model for håndeksponeringen ved fyldning og udsprøjtning

Tabel 3.2.2.4-1. Potentiel eksponering på hænderne i mg/kg aktivt stof. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse.

Af Tabel 3.2.2.4-1 fremgår det at den anvendte værdi svarer til 75%-fraktilen.

Projektresultat afrundet:

• Potentiel eksponering på hænderne er 15 mg/kg aktivt stof

3.2.2.5 Fordeling af den potentielle eksponering

Figur 3.2.2.5-1. Fordeling af potentiel eksponering på kroppen(eksklusiv hænderne) ved fyldning og udsprøjtning i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.2.5-1 ses fordelingen af den potentielle mængde pesticid (den mængde pesticid der vil lande på en afklædt krop, eksklusive hænderne) efter fyldning og udsprøjtning med håndholdt sprøjte i væksthuse. Det fremgår, at ”Torso for” , ”H ben for” og ”V ben for” tilsammen modtager ca. 50% af kropsbelastningen.

Figur 3.2.2.5-2. Fordeling af potentiel eksponering(inklusive hænderne). Fyldning og udsprøjtning i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.2.2.5-2 ses fordelingen af den potentielle mængde pesticid (den mængde pesticid der vil lande på en afklædt krop, inklusive hænderne) efter fyldning og udsprøjtning med en håndholdt sprøjte i væksthuse. Det fremgår at ”Torso for” , ”Torso bag” samt ”V hånd” og ”H hånd” tilsammen modtager ca. 55% af den potentielle eksponering. Figurerne 4.2.2.5-1 og -2 er især af værdi for sprøjtemandskabet i væksthuse. Her kan man danne sig et overblik over, hvor på kroppen der skal ofres mest opmærksomhed ved valg af beskyttelsesbeklædningen.

3.3 Resultater fra forsøg med re-entry

3.3.1 Frugtavl

De 32 forsøg med 32 forskellige personer blev gennemført ved plukning af æbler på de 5 før nævnte frugtplantager i oktober 2003 og oktober 2004. På èn frugtplantage blev der gennemført flere forsøg. Der var 22 forsøg med pulverformulering og 14 med granulatformulering. De 15 forsøgspersoner var kvinder, de 21 mænd.

3.3.1.1 Resultaterne fra kropseksponeringen

Tabel 3.3.1.1-1 Baggrundsoplysninger til forsøgene med re-entry i frugtavl. (kroppen)

Figur 3.3.1.1-1. Den procentuelle fordeling af den samlede eksponering på underbeklædningen. Re-entry i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

I Figur 3.3.1.1-1 ses at armene og huen ved denne arbejdsoperation modtager ca. 70% af eksponeringen.

Figur 3.3.1.1-2. Den procentueel fordeling af den samlede eksponering på arbejdsbeklædningen. Re-entry i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.3.1.1-2 fremgår det, at billedet fra den foregående figur gentager sig, dog ses at arbejdsbeklædningen beskytter relativt mest på torsoen og mindre på armene.

Figur 3.3.1.1-3. Eksponering på underbeklædning i procent af den potentielle kropseksponering. Re-entry i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.3.1.1-3 fremgår det, at beskyttelsesevne for arbejdsbeklædning var 90,08% (100,00% -9,92% = 90,08%).

Tabel 3.3.1.1-2. Den samlede kropseksponering på underbeklædning i procent af den potentielle kropseksponering. Re-entry i frugtavl.

Af Tabel 3.3.1.1-2 fremgår det, at den anvendte værdi svarer til 75%-fraktilen.

Projektresultat afrundet:

• Beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædningen er 90%

3.3.1.2 Model for kropseksponeringen ved re-entry

Som beskrevet i afsnit 2.1 opbygges modellen som et forhold mellem poten-tiel eksponering og pesticidkoncentrationen i arbejdsmiljøet. Den potentielle eksponering angives her i μg/t og pesticidkoncentrationen ved DFR i μg/cm². Forholdet mellem disse værdier benævnes transferkoefficienten, med enheden cm²/t.

Tabel 3.3.1.2-1. Transferkoefficienten for kroppen. Re-entry i frugtavl.

Af Tabel 3.3.1.2-1 fremgår det, at den anvendte værdi svarer til 50%-fraktilen.

Projektresultat:

• Transferkoefficient ved re-entry i frugtavl (for kroppen uden hænderne) er 7.000 cm²/time

3.3.1.3 Resultaterne fra håndeksponeringen

Tabel 3.3.1.3-1. Baggrundsoplysninger til forsøgene med re-entry i frugtavl. (hænderne)

Figur 3.3.1.3-1. Fordelingen af den samlede aktuelle eksponering på hænderne. Re-entry i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.3.1.3-1 fremgår det, at eksponeringen var noget højere på den højre hånd end på den venstre. Ingen af de indre afvaskninger af beskyttelseshandskerne, (”DIGR V” og ”DIGR H”), var over 1%.

Figur 3.3.1.3-2. Fordeling af eksponering på beskyttelseshandskerne. Re-entry i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.3.1.3-2 kan ses det samme billede som på foregående figur.

Figur 3.3.1.3-3. Fordeling af den aktuelle eksponering på hænderne i procent af den potentielle håndeksponering. Re-entry i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Resultatet for let nitrilhandskerne fremgår af Figur 3.3.1.3-3. Her finder vi en beskyttelsesevne på 92,44 (100% - 7,56% = 92,44%).

Tabel 3.3.1.3-2 Aktuel eksponering på hænderne i procent af potentielle håndeksponering. Re-entry i frugtavl.

Af Tabel 3.3.1.3-2 fremgår det at den anvendte værdi ligger mellem 50 og 75%-fraktilen.

Projektresultat afrundet:

• Beskyttelsesevnen for let nitrilhandsker er 92%

3.3.1.4 Model for håndeksponeringen ved re-entry

Tabel 3.3.1.4-1 Transferkoefficienten for hænderne. Re-entry i frugtavl.

Af Tabel 3.3.1.4-1 fremgår det, at værdien svarer til 50%-fraktilen.

Projektresultat afrundet:

• Transferkoefficienten ved re-entry i frugtavl (for hænderne) er 1.575 cm²/time

3.3.1.5 Fordeling af den potentielle eksponering

Figur 3.3.1.5-1. Fordeling af potentiel eksponering på kroppen(eksklusiv hænderne) re-entry i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

 Af Figur 3.3.1.5-1 ses fordelingen af den potentielle mængde pesticid (den mængde pesticid der vil lande på en afklædt krop, eksklusiv hænderne) efter re-entry i frugtavlen. Det fremgår, at ”Torso for” samt ”Torso bag” modtager ca. 35% og ”V ærme” og ”H ærme” tilsammen” ca. 45% af kropsbelastningen.

Figur 3.3.1.5-2. Fordeling af potentiel eksponering på kroppen (inklusive hænderne) re-entry i frugtavl. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.3.1.5-2 ses fordelingen af den potentielle mængde pesticid (den mængde pesticid der vil lande på en afklædt krop, inklusive hænderne) efter re-entry i frugtavlen. Det fremgår at ”Torso for” og ”Torso bag” modtager ca. 30%, ”V hånd” og ”H hånd” ca. 20% samt ”V ærme” og ”H ærme” ca. 35% af den potentielle eksponering. Figurerne 3.3.1.5-1 og -2 er især af værdi for re-entrymandskabet i frugtavlen. Her kan man danne sig et overblik over, hvor på kroppen der skal ofres mest opmærksomhed ved valg af beskyttelsesbeklædningen.

3.3.2 Væksthuse

I de 29 forsøg med re-entry deltog 24 forskellige personer. Forsøgene blev gennemført på 6 væksthuse i 2004. Der var 15 forsøg med væskeformulering og 14 med granulatformulering. 22 forsøgspersoner var kvinder og 7 var mænd. Der blev gennemført forsøg med forskellige kulturer og ved forskellige arbejdsfunktioner.

Tabel 3.3.2-1 Baggrundsoplysninger til forsøgene med re-entry i væksthuse.

3.3.2.1 Resultaterne fra kropseksponering

Figur 3.3.2.1-1. Den procentuelle fordeling af den samlede eksponering på underbeklædningen  Re-entry i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

I Figur 3.3.2.1-1 ses, som i re-entry frugtavl, højest eksponering på armene.

Figur 3.3.2.1-2. Den procentuelle fordeling af den samlede eksponering på arbejdsbeklædningen. Re-entry i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.3.2.1-2 kan ses at på arbejdsbeklædningen er det torsoen som modtager den højeste eksponering. Ærmerne på T-shirten dækker kun i ringe omfang armene, og modtager kun en mindre andel af eksponeringen.

Figur 3.3.2.1-3. Eksponering på underbeklædning i procent af den potentielle kropseksponering. Re-entry i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.3.2.1-3 fremgår det, at beskyttelsesevne for arbejdsbeklædningen er 75,02% (100% -24,98 = 75,02%).

Tabel 3.3.2.1-1 Den samlede kropseksponering på underbeklædning i procent af den potentielle kropseksponering. Re-entry i væksthuse.

Af Tabel 3.3.2.1-1 fremgår det, at den anvendte værdi ligger på 50%-fraktilen.

Projektresultat afrundet:

• Beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædningen er 75%

3.3.2.2 Model for kropseksponeringen ved re-entry

Som beskrevet i afsnit 2.1 opbygges modellen som et forhold mellem poten-tiel eksponering og pesticidkoncentrationen i arbejdsmiljøet. Den potentielle eksponering angives i μg/t og pesticidkoncentrationen ved DFR i μg/cm². Forholdet mellem disse to værdier kaldes transferkoefficienten med enheden cm²/t.

Tabel 3.3.2.2-1 Transferkoefficienten for kroppen. Re-entry i væksthuse.

Af Tabel 3.3.2.2-1 fremgår det, at den anvendte værdi ligger mellem 50 og 75%-fraktilerne.

Projektresultat afrundet:

• Transferkoefficienten ved re-entry i væksthuse(for kroppen uden hænderne) er 415 cm²/time

3.3.2.3 Resultaterne fra håndeksponeringen

Figur 3.3.2.3-1. Fordeling af den samlede aktuelle eksponering på hænderne. Re-entry i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af figur 3.3.2.3-1 fremgår det, at eksponeringen var noget højere på den højre hånd. Begge ”DIGR” ligger på 2,2%.

Figur 3.3.2.3-2. Fordeling af eksponering på beskyttelseshandskerne. Re-entry i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af figur 3.3.2.3-2 fremgår det, at den højre hånd modtager noget højere eksponering end venstre hånd.

Figur 3.3.2.3-3. Fordeling af den aktuelle eksponering på hænderne i procent af den potentielle håndeksponering. Re-entry i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Resultatet for let nitrilhandsken fremgår af figur 3.3.2.3-3. Beskyttelsesevnen for let nitrilhandskerne er 95,19% (100% - 4,81% = 95,19%).

Tabel 3.3.2.3-1. Aktuel eksponering på hænderne i procent af potentiel håndeksponering. Re-entry i væksthuse.

Af Tabel 3.3.2.3-1 ses, at den anvendte værdi ligger mellem 50 og 75%-fraktilerne..

Projektresultat afrundet:

• Beskyttelsesevnen for let nitrilhandskerne er 95%

3.3.2.4 Model for håndeksponeringen ved re-entry

Tabel 3.3.2.4-1. Transferkoefficienten for hænderne. Re-entry i væksthuse.

Af Tabel 3.3.2.4-1 fremgår det, at den anvendte værdi svarer til 75%-fraktilen.

Projektresultat afrundet:

• Transferkoefficienten ved re-entry i væksthuse (for hænderne) er 270 cm²/time

Udregnes transferkoefficienter fra de forskellige arbejdsfunktioner får vi nedenstående resultater.

Tabel 3.3.2.4-2. transferkoefficient for kroppen ved forskellige arbejdsfunktioner. Re-entry i væksthuse

I Tabel 3.3.2.4-2 er resultaterne indsat med stigende værdi for 75%-fraktilen.

Tabel 3.3.2.4-3. transferkoefficient for hænderne ved forskellige arbejdsfunktioner. Re-entry i væksthuse

I Tabel 3.3.2.4-3 er resultaterne indsat med stigende værdier for 75%-fraktilen.

3.3.2.5 Fordeling af den potentielle eksponering

Figur 3.3.2.5-1. Fordeling af potentiel eksponering på kroppen(eksklusiv hænderne) re-entry i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.3.2.5-1 ses fordelingen af den potentielle mængde pesticid (den mængde pesticid der vil lande på en afklædt krop, eksklusiv hænderne) efter re-entry i væksthuse. Det fremgår, at ”Torso for” modtager ca. 50% af kropsbelastningen.

Figur 3.3.2.5-2. Fordeling af potentiel eksponering på kroppen (inklusive hænderne). Re-entry i væksthuse. Forklaring på de forskellige søjletyper, MVUE for søjlehøjden samt 95% sikkerhedsintervallet for søjlehøjden er angivet i kapitel 2.7.

Af Figur 3.3.2.5-2 ses fordelingen af den potentielle mængde pesticid (den mængde pesticid der vil lande på en afklædt krop, inklusive hænderne) efter re-entry i væksthuse . Det fremgår at ”Torso for” samt ”V hånd” og ”H hånd” tilsammen modtager ca. 65% af den potentielle eksponering. Figurerne 3.3.2.5-1 og -2 er især af værdi for re-entrymandskabet i væksthuse. Her kan man danne sig et overblik over, hvor på kroppen der skal ofres mest opmærksomhed ved valg af beskyttelsesbeklædningen.

3.4 Resultater fra luftanalyserne

Som beskrevet i afsnit 2.4.7 er der gennemført luftanalyser fra alle 4 scenarier.

Resultaterne fremgår af Bilag A.6.

3.5 Sammenligning af den anvendte beklædning

Efter metoden beskrevet under afsnit 2.7.1 sammenlignes den anvendte beklædning i de 4 scenarier.

3.5.1 Data fra fyldning og udsprøjtning

3.5.1.1 Frugtavl

Ved anvendelse af modellen på alle tøjprøvetyperne blev der fundet signifikante vekselvirkninger mellem tøjtype og prøvetype, mellem formulering og prøvetype samt mellem aktivt stof og prøvetype. Der var signifikante forskelle mellem tøjtype og prøvetype, men denne må fortolkes med forsigtighed, da der var vekselvirkning mellem disse to faktorer.

Vekselvirkningerne synes forårsaget af at der var forholdsvis lidt pesticid på beskyttelsesbeklædningens prøvetype 5 ved brug af tolylfluanid samt at der på beskyttelsesbeklædningen var en forholdsvis stor afsætning på prøvetype 6 hvilket betyder at den procentdel, af eksponeringen, som afsattes på beskyttelsesbeklædningen ikke var ens for alle prøvetyper.

I gennemsnit var eksponeringen ca. 40 gange større på beskyttelsesbeklædningen end på arbejdsbeklædningen for prøvetyperne 2-9 og ca. 2,3 gange større på arbejdsbeklædningen end på underbeklædningen for prøvetyperne 2-9 (Tabel 3.5.1.1-1).

Tabel 3.5.1.1-1. Modelberegnede gennemsnitlig eksponering på de enkelte tøjtyper (Usikkerheden på de enkelte gennemsnitstal er ca. 48%)

Ved anvendelse af modellen på handsker blev der fundet signifikante effekter af handsketype. Eksponeringen var i gennemsnit ca. 29 gange større på beskyttelseshandskerne end på bomuldshandskerne (henholdsvis 1021 og 36 mg pr kg aktivt stof pr handske – begge med en usikkerhed på ca. 50%). Der var ikke signifikant forskel på højre og venstre handske.

3.5.1.2 Væksthuse

Ved anvendelse af modellen på prøvetyperne (1-9) blev der fundet signifikante vekselvirkninger mellem tøjtype og prøvetype. Denne synes at skyldes at eksponeringen på beskyttelsesbeklædningens prøvetype 4 var forholdsvis høj samt at eksponeringen på underbeklædningen var større end på arbejdsbeklædningen for prøvetyperne 2 og 3, men mindre på underbeklædningen end på arbejdsbeklædningen for prøvetyperne 4-9 (Figur 3.5.1.2-1). Den større eksponering på underbeklædningen end på arbejdsbeklædningen for prøvetyperne 2 og 3 skyldes nok at værdierne her ligger tæt på detektionsgrænsen (kun 1 hhv. 4 stykker arbejdsbeklædning og underbeklædning havde her en værdi over detektionsgrænsen) og er derfor behæftiget med en stor usikkerhed.

Endelig skyldes noget af vekselvirkningen også mere generelt at den relative forskel mellem eksponeringen på tøjtyperne varierede noget fra prøvetype til prøvetype. Dette betyder at også ved udsprøjtning i væksthuse var den procentdel, af eksponeringen, som afsattes på f.eks. beskyttelsesbeklædningen ikke ens for alle prøvetyper.

Eksponeringen var i gennemsnit ca. 2,7 gange større ved brug af væskeformulerede midler end ved brug af granulatformulerede midler (baseret på prøvetyperne 2-9). Eksponeringen var i gennemsnit ca. 104 gange større på beskyttelsesbeklædningen end på arbejdsbeklædningen for prøvetyperne 2-9 og ca. 2,1 gange større på arbejdsbeklædningen end på underbeklædningen for prøvetyperne 2-9. (se Tabel 3.5.1.2-1).

For udsprøjtningen i væksthuse var beskyttelsestøjet således meget effektiv idet kun 1% af den samlede eksponering trængte ind på arbejdstøjet og kun ca. ½% trængte ind på undertøjet.

Tabel 3.5.1.2-1. Gennemsnitlig eksponering på de enkelte tøjtyper (Usikkerheden på de enkelte gennemsnitstal er ca. 33%)

Figur 3.5.1.2-1. Vekselvirkning mellem tøjtype og prøvetype

Ved anvendelse af modellen på handsker blev der fundet signifikant effekter af handsketype. Eksponeringen var i gennemsnit ca. 27 gange større på beskyttelseshandskerne end på bomuldshandskerne (henholdsvis ca. 4744 og 174 μg pr kg aktivt stof pr handske – med en usikkerhed på ca. 38%). Der var ikke signifikant forskel på højre og venstre handske.

3.5.2 Data fra re-entry

3.5.2.1 Frugtavl

Ved anvendelse af modellen blev der for prøvetyperne 2-9 fundet signifikant vekselvirkning mellem tøjtype og prøvetype samt mellem formulering og prøvetype. Vekselvirkningen mellem tøjtype og prøvetype synes at skyldes at den relative forskel mellem tøjtyperne var mindre for ærmerne (prøvetype 2 og 3) end for de øvrige prøvetyper (Figur 3.5.2.1-1) således arbejdstøjets ærmer tillod forholdsvis mere at trænge ind på undertøjet end de øvrige dele af arbejdstøjet. Vekselvirkningen mellem formulering og prøvetype synes at skyldes at forskellen mellem de to formuleringer var større på for og bagside af trøjen (prøvetype 4 og 5) end for de andre prøvetyper (Figur 3.5.2.1-1).

Klik her for at se figuren.

Figur 3.5.2.1-1. Vekselvirkning mellem tøjtype og prøvetype (venstre) samt mellem formulering og prøvetype (højre)

Eksponeringen var i gennemsnit ca. 4,8 gange større for granulat formulerede midler end for pulverformulerede midler (baseret på prøvetype 2-9), men forskellen var kun næsten signifikant (P=5,3%).

Der var i gennemsnit ca. 16 gange større eksponering på arbejdsbeklædningen end på underbeklædningen for prøvetyperne 2-9 (Tabel 3.5.2.1-1). Eksponeringen var i gennemsnit ca. 7,5 gange større på trøjen (prøvetype 2-5) end på bukserne (prøvetype 6-9).

Tabel 3.5-2.1-1. Gennemsnitlig eksponering på de enkelte tøjtyper (Usikkerheden på de enkelte gennemsnitstal er ca. 29%)

Ved anvendelse af modellen blev der for handsker fundet signifikant effekt af handsketype. Eksponeringen var ca. 16 gange større på beskyttelseshandsker end på bomuldshandskerne (henholdsvis ca. 72 og 4,5 mg pr time pr handske – med en usikkerhed på ca. 32%). Der var ikke signifikant forskel på højre og venstre handske. Eksponeringen var i gennemsnit ca. 4,4 gange større for granulat formulerede midler end for pulverformulerede midler, men forskellen var kun næsten signifikant (P=5,5%).

3.5.2.2 Væksthus

Der var signifikant vekselvirkninger mellem tøjtype og prøvetype, mellem formulering, tøjtype og prøvetype samt mellem arbejdsfunktion, tøjtype og prøvetype.

Vekselvirkningen mellem tøjtype og prøvetype skyldtes især at eksponeringen på prøvetype 4 var meget stor – og meget større på arbejdsbeklædningen end på underbeklædningen samt at eksponeringen på undertøjets ærmer var større end på arbejdstøjets ærmer (se Figur 3.5.2.2-1) således at arbejdsbeklædningens forstykke holdt forholdsvis meget af eksponeringen tilbage – hvilket igen nok skyldtes at der blev afsat forholdsvis meget på dette tøjstykke.

Grunden til at eksponeringen var større på undertøjets ærmer (dvs. den bare hud) end på arbejdstøjets ærmer, skyldes at ved re-entry i væksthuse var arbejdstøjet kortærmet T-shirts.

Figur 3.5.2.2-1. Vekselvirkning mellem tøjtype og prøvetype

Vekselvirkningen mellem formulering, tøjtype og prøvetype synes at skyldes at forskellen mellem tøjtyper var større for trøjen (prøvetype 4-5) end buksene (prøvetype 6-9) ved brug af granulatformulerede midler, mens forskellene mellem tøjtyper var mere ens ved brug af væskeformulerede midler (Figur 3.5.2.2-2).

Klik her for at se figuren.

Figur 3.5.2.2-2. Vekselvirkning mellem formulering, tøjtype og prøvetype. (granualtformulerede til venstre og væskeformulerede til højre)

Vekselvirkningen mellem arbejdsfunktion, tøjtype og prøvetype synes bl.a. at skyldes at effekten af arbejdsfunktion var større på trøjen (prøvetype 2-5) end på benklæderne (prøvetype 6-9) og at arbejdsfunktionen generelt havde en meget lille effekt for eksponeringen på underbenklæderne (Figur 3.5.2.2-3). Desuden at plukning gav den største afsætning på arbejdsbeklædningens hue.

Ved klipning blev der afsat mest på trøjens forstykke (prøvetype 4) samt foran på venstre ben (prøvetype 7), mens der på underbeklædningen her blev afsat mest på venstre ærme (prøvetype 3), hue (prøvetype 1) og forside af undertrøje (prøvetype 4). Denne vekselvirkning synes at vise at den mængde der blev afsat på de enkelte tøjstykker og tøjtyper afhang meget af hvilken arbejdsfunktion, der blev udført.

Klik her for at se figuren.

Figur 3.5.2.2-3. Vekselvirkning mellem arbejdsfunktion, tøjtype og prøvetype (arbejdsbeklædning til venstre og underbeklædning til højre).

I gennemsnit var eksponeringen på tøjet størst ved sortering, men der var dog kun signifikante forskelle mellem sortering og pakning, sortering og sortering + afbladning samt mellem sortering og udplantning. Eksponeringen var i gennemsnit 5 gange større på arbejdsbeklædningen end på underbeklædningen. For de enkelte prøvetyper var eksponeringen i gennemsnit størst på forsiden af trøjen (prøvetype 4), men også ærmerne (prøvetye 2-3) og bagsiden af trøjen (prøvetype 5) havde en høj gennemsnitlig eksponering. Den mindste eksponering fandtes på bagsiden af bukserne (prøvetype 8 og 9).

Ved anvendelse af modellen blev der for handsker fundet signifikante effekter af handsketype samt højre og venstre hånd. Eksponeringen var i gennemsnit ca. 47 gange større på beskyttelseshandskerne end på bomuldshandskerne. Eksponeringen var i gennemsnit ca. 34% større på højre hånd end på venstre hånd (se også Tabel 3.5.2.2-1).

Tabel 3.5.2.2-1. Gennemsnitlig (geometrisk) eksponering på handsker, mg pr time (usikkerhed på de enkelte værdier er ca. 44%)

Der var signifikante vekselvirkninger mellem arbejdsfunktion og hånd samt mellem arbejdsfunktion, handsketype og hånd. Vekselvirkningen mellem arbejdsfunktion og hånd synes at skyldes at eksponeringen på de to hænder var afhængig af arbejdsfunktionen. Således var eksponeringen ca. 3,7 gange større på venstre hånd end på højre hånd ved klipning, mens der omvendt var en ca. 5 gange større eksponering på højre hånd end på venstre hånd ved plukning. Også ved udplantning og knibning var eksponeringen væsentlig større på højre hånd end på venstre hånd (se Tabel 3.5.2.2-2).

Tabel 3.5.2.2-2. Gennemsnitlig (geometrisk) eksponering på højre hånd og procentvis eksponering på venstre hånd i forhold til højre hånd ved forskellige arbejdsfunktioner

I Tabel 3.5.2.2.-2 ses tillige hvor mange højrehåndede og venstrehåndede personer, der var i hver gruppe.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2007, © Miljøstyrelsen.