Modeller af pesticideksponeringer i danske frugtplantager og væksthuse samt værnemidlers effektivitet
4 Diskussion
- 4.1 Generelt for alle forsøgene
- 4.2 Modeller for fyldning og udsprøjtning
- 4.3 Modeller for re-entry
- 4.4 Beklædning ved udsprøjtning og fyldning
- 4.5 Beklædning ved re-entry
4.1 Generelt for alle forsøgene
Ifølge OECD`s guidelines(OECD, 1997) bør samme forsøgsperson ikke del-tage i flere forsøg. Som beskrevet og begrundet i afsnit 2.2 har flere forsøgs-personer i dette projekt deltaget i flere forsøg.
For at få så realistiske danske data som muligt, blev alle forsøgspersonerne bedt om ikke at ændre deres daglige arbejdsfunktioner under forsøgene, hvilket vi har konstateret at forsøgspersonerne har rettet sig efter. Iagttages man under arbejdet, ændres ens arbejdsfunktioner. Alligevel har der været mindst en projektmedarbejder tilstede under alle forsøgene. Uforudsete pro-blemer kan opstå, og de skal løses lige nu og her.
Hvor analyseresultatet lå under detektionsgrænsen, er anvendt den aktuelle værdi for 0,5*LOD.
Under forsøgene i ”marken” blev der ikke gennemført direkte tilsætningsforsøg til prøvetyperne, de såkaldte ”field recovery”, selvom det er obligatorisk i OECD`s guideline (OECD, 1997). I rapporten om Handskeprojektet (Kirknel & Sjelborg, 2003) er problematikken gennemdiskuteret og da prøvehåndteringen fra mark til analyse var den samme i dette projekt, blev disse forsøg heller ikke gennemført i dette projekt.
Resultaterne fra de gennemførte luftanalyser er samlet i Bilag A.6. Kun i 29% af udtagninger blev der fundet resultater over detektionsgrænserne. Hvor det ene resultat var over detektionsgrænsen blev det andet rapporteret med værdien for 0,5*LOD. Der var kun målbare resultater ved scenariet med fyldning og udsprøjtning. Vi har valgt ikke at lade resultaterne fra luftanalyserne indgår i beregningerne for aktuel eksponering.
Den lave genfindelse i stabilitetsforsøgene for kresoxim-methyl på nitrilhandsker har vi ingen forklaring på, men da standardafvigelsen på disse resultater er som de øvrige, har vi godtaget resultatet.
4.1.1 Sammenligning af vore resultater med tidligere resultater
Til måling af hudeksponering anvendes der mange forskellige opsamlingsmetoder ifølge litteraturen. I den internationale litteratur om hudeksponeringer er der meget få studier, hvor der er anvendt den samme metoder som vi har valgt i dette projekt.
I udsprøjtningsforsøg gennemført med dimethoat i oliventræer og endosulfan i nelliker i Spanien, blev de to opsamlingsmetoder Patch og Whole body method sammenlignet (Delgado & Glass, 2002). Som opsamlingsmedie bar forsøgspersonerne yderst en coverall af ”Sontara” samt inderst en coverall af typen Tyvek. 15 Patches (opsamlingslapper) blev påsat forsøgspersonen og beklædningen blev opdelt efter næsten samme princip som i nærværende projekt. Tidligere forsøg har vist en overestimering på 2-4 gange ved Patch metoden. Ved forsøgene i oliventræerne fandt man en god overensstemmelse imellem de to metoder, medens der var forskel ved forsøgene med nelliker. Forfatterne mener, at det skyldes den tættere kontakt mellem forsøgsperson og kultur, når der arbejdes med nelliker. En sådan tæt kontakt vil bevirke en øget ujævn kontaminering og dermed opsamlingsfejl ved Patch metoden.
I Spanien har (Frenich et al., 2002) gennemført forsøg i væksthuse for at konstatere hvor på kroppen hudeksponeringen bliver højest ved udsprøjtning. Undersøgelserne viste højest eksponering på de to bukseben. Vore studier viser højst eksponering på de 2 torsodele, men også over 10% på begge ”ben for”.
Under EU-projektet RISKODERM (QLKACT-1999-01107) har målet med et af delprojekterne været at få opbygget en predictiv model med hudeksponeringer til brug ved risikovurderinger. Projektet er et samarbejde imellem 10 medlemslande. Her gennemføres og indsamles resultater fra 5 lande, hvor resultaterne inddeles i DEO (Dermal Exposure Operation).
Selvom der sættes krav til forsøgsgennemførelsen viser det sig alligevel, at hudeksponeringen selv indenfor samme DEO er meget varierende. Den foreliggende litteratur gennemgås grundigt af (van Hemmen et al., 2003),(Marquart et al., 2003), (Goede et al., 2003), (Warren et al., 2003),(Oppl et al., 2003), (Schumacher-Wolz et al., 2003). Resultaterne fra RISKODERM anvendes tillige i forbindelse med fastsættelese af hudeksponeringer ved arbejdspladsvurderinger (Kromhout et al., 2004, Rajan-Sithamparanadarajah et al., 2004).
Desuden testes RISKODERM modellen for potentiel hudeksponering i prak-sis (Marquart, 2005).I 6 ud af 16 tilfælde er potentiel kropseksponering højere end potentiel håndeksponering.
Under dette arbejde nævner J. Marquart (Marquart et al., 2003) at der i 2003 kun fandtes 3 mulige modeller med hudeksponering: EASE
(ECB, 1996), US EPA (US EPA, 1987) og EUROPOEM (EUROPOEM, 1996).
Da de eksisterende databaser med hudeksponeringer kun indeholder få data, har Marquart og hans kollegaer(Marquart et al., 2006) samlet resultater fra forskellige scenarier, hvor de forud har fastsat koncentrationen af det anvendte aktive stof. Resultaterne fra disse undersøgelser anses i dag for det bedste estimat for håndeksponering. Det nyeste fra RISKODERM projektet er udarbejdelsen af en hudeksponerings model til brug ved risikovurderinger (Warren et al., 2006).
Gennem Richard Glass, Environmental Biology, Central Science Laboratory, Sand Hutton, York , England er vi blevet informeret om, at EUROPOEM ikke er blevet opdateret siden 2003. Vi har valgt at sammenligne vore resultater med EUROPOEM i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre samt med tidligere danske studier.
I EUROPOEM databasen udtrykkes de forskellige modeller både ved:
- potentiel eksponering i μg/ kg aktivt stof
- ml udsprøjtet / time
Af afsnit 2.1 fremgår det, at vi har valgt den førstnævnte modeltype, men med den potentielle eksponering udtrykt ved mg/ kg aktivt stof.
I de følgende afsnit er der blandt andet en diskussion om hvorledes de opnåede resultater står i relation til de i projektet opstillede hypoteser. Det skal erindres ved gennemgang af dette afsnit, at hypoteserne hovedsagelig er opstillede som mål der var bedre end især EUROPOEM’s værdier. Herudover at bekræfte eller afkræfte tidligere danske resultater på området. EUROPOEM er ment som en default database, hvis anvendelse finder sted som et udgangspunkt i risikovurderingens første trin. Dette understreges i forordet til EUROPOEM II:
”The calculated potential dermal exposure data using these values may be used in the first tier of the risk assessment. In the higher tiers more and more experimental information is required as (som eksempel, ed.) presented in the table and the graph on pages 15 and 16, respectively”.
Dette gælder for både EUROPOEM og EUROPOEM II.
En afvigelse fra hypoteserne ser forfatterne derfor ikke som en belastning af de opnåede resultater, snarere data til mere specifik anvendelse, for eksempel under danske forhold. På trods heraf, forsøger vi at forklare forskellene.
4.2 Modeller for fyldning og udsprøjtning
4.2.1 Frugtavl
Tabel 4.2.1-1. Hypoteser og projektresultater fyldning og udsprøjtning i frugtavl
Som der fremgår af Tabel 4.2.1-1 er begge hypoteser opfyldt.
Da EUROPOEM ikke inkluderer resultater fra frugtavlen, sammenlignes med resultater fra fyldning og udsprøjtning i landbruget.
Fra EUROPOEM`s hjemmeside http://europoem.csl.govuk (juni 2006) fremgår det at værdierne fra denne database er:
75%-fraktilen: 3 mg kropseksponering/kg aktivt stof
75%-fraktilen: 21 mg håndeksponering/kg aktivt stof
I Danmark er der ikke tidligere gennemført studier af dette scenarium. Men
sammenlignes derimod med de tidligere danske studier (Kirknel & Sjelborg, 2003), fra landbrugsscenariet ses god overensstemmelse (Det skal nævnes at fyldningsscenariet vurderes ens for landbrug og frugtplantager). Her fandt man MVUE på 5 mg/kg for håndeksponering (kropseksponeringen blev ikke målt).
Afstanden til EUROPOEM’s værdier er tydelig, men dette blev kommenteret i den tidligere nævnte rapport (Kirknel & Sjelborg, 2003) således:
”De danske data er fra år 2000 til 2001, EUROPOEM’s data er for de fleste 10 år gamle. Måske er de antydede forskelle, resultatet af en øget bevidsthed som også er set i Danmark de seneste 10 år på området arbejdsmiljø i landbruget. Men den tyske model for potentiel håndeksponering ligger på 50% af værdien i foreliggende rapport, nemlig 2,4 mg/kg aktivt stof for 75% fraktilen (Lundehn 1992). De tyske undersøgelser er foretaget med håndvask eller specielle bomuldshandsker som kun har haft til formål at opsamle potentiel eksponering. De danske forsøg er foretaget med svære nitrilhandsker som man kunne gætte på gav en overestimeret potentiel eksponering grundet størrelsen og mangel på finmotorik i hånden. En anden forklaring kunne være at de danske undersøgelser er foretaget under lidt mere praksisnære betingelser end de tyske.”
Grundlæggende er der ingen væsentlig forskel imellem de tyske resultater fra 1992 og de danske. Af disse årsager føler vi at de danske undersøgelser svarer til danske arbejdsforhold i frugtplantager.
Omkring kvinders arbejde i gartnerier, kom Andersen & Nielsen(2001) med en anbefaling om brug af handsker ved re-entry arbejde i gartnerier, som især gjaldt ved pesticidarbejde indenfor 24 timer efter pesticidbehandling. De to forfattere gjorde ligeledes opmærksomme på, at bedre information til medarbejderne ville kunne mindske risikoen for eksponering.
Noget kunne tyde på, at danskerne er opmærksomme på vejen til et godt arbejdsmiljø. Denne viden er blandt andet tilvejebragt med oplysning og grundig information samt krav om obligatorisk uddannelse af sprøjtemand-skabet.
4.2.2 Væksthuse
Tabel 4.2.2-1. Hypoteser og projektresultater. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse.
Som der fremgår af Tabel 4.2.2-1 er begge hypoteser opfyldt.
På EUROPOEM`s hjemmeside http://europoem.csl.gov.uk (juni 2006) fremgår det at værdierne fra denne database er:
75%-fraktilen: 974 mg kropseksponering/kg aktivt stof
75%-fraktilen: 508 mg håndeksponering/kg aktivt stof
De danske undersøgelser giver således lavere resultater end EUROPOEM. Forklaringen er vel at vor metode opsamler det som er på hænderne, EFTER at en eventuel eksponering er sket. Ved afvaskningsmetoden, stopper man op og vasker forsøgspersonens hænder af flere gange under forsøget.
Fra de tidligere danske undersøgelser af dette scenarium i væksthuse (Kirknel & Sjelborg, 2003) har vi for håndeksponering et MVUE på 25 mg/kg. Projektresultatet bekræfter igen de tidligere danske undersøgelser.
Sammenlignes de to scenarier med fyldning og udsprøjtning i henholdsvis frugtavlen og i væksthusene ses en god overensstemmelse mellem kropseksponering/håndeksponering.
Også her må det betones at EUROPOEM er en default eksponeringsdatabase som er sammensat af forsøg fra forskellige lande med forskellige vaner.
4.3 Modeller for re-entry
Som beskrevet i afsnit 2.1 benyttes nedenstående model for disse scenarier.
4.3.1 Frugtavl
Tabel 4.3.1-1. Hypoteser og projektresultater. Re-entry i frugtavl.
Af Tabel 4.3.1-1 fremgår det, at hypoteserne er opfyldt.
De angivne hypoteser fra EUROPOEM II er værdier som var til rådighed da ansøgningen til dette projekt blev skrevet. Værdierne stammer fra en draft report marts 2002, som var klar til trykning. Disse værdier anvendte vi i ansøgningen til nærværende projekt. Endelig rapport udkom december 2002 og havde i mellemtiden fået justeret disse værdier radikalt.
EUROPOEM II angiver i sin endelige rapport en ”indicativ” transferkoefficient (værdi som er baseret på få, usikre data) for hænder på 4.500 cm²/t for frugttræer, samt en mere usikker værdi for kropseksponering på 20.000 cm²/t. Transferkoefficienterne i nærværende rapport for hænder og krop på henholdsvis 1.575 og 7.000 cm²/t, er ca. en tredjedel af værdierne i EUROPOEM II.
Dette mener vi dels har sin årsag i at EUROPOEM II’s værdier er fraktiler (75 og 90% fraktiler, den højere fraktil er valgt grundet for få data) som forudsætter at repræsentere midtpunktet i datasættene uden at beregne geometrisk standardafvigelse, hvorimod vore midtpunktsværdier er beregnede midtpunktsværdier, og dels at EUROPOEM II’s datasæt er meget usikre og stammer fra stærkt heterogene forsøg. At forsøgene er heterogene er netop tilsigtet i EUROPOEM, da konklusionerne skal dække et bredt geografisk område, nemlig hele Europa..
Af tabellerne 3.3.1.2-1 og 3.3.1.4-1 fremgår det, at transferkoefficient for kroppen eksklusive hænderne er mellem 850 og 18.200 cm²/t, og mellem 240 og 5.100 cm²/t for kun hænderne. Disse værdier synes umiddelbart at passe ind i en konservativ vurdering af EUROPOEM II’s transferkoefficienter for krop og hænder.
Udover personvariationen kan der være mange grunde til den store spredning.
Arbejdsfunktionen i dette scenarium var plukning af æbler og de lokale be-tingelser kan være meget varierende. Brugen af kurve, der bæres over skulde-ren, til indsamling af de plukkede æble, er ofte anvendt. Kurvenes udformning er forskellig, og endvidere vil afsmitningen på torsoen være afhængig af i hvor lang tid kurven har været i brug. Ved nogle forsøg transporteres de plukkede æbler direkte videre på et samlebånd. Afhængig af æblesorten varierer træernes opbygning og dermed varierer også tilgængeligheden for forsøgspersonerne.
I frugtavlen er der en behandlingsfrist på 2 uger. I dette projekt er der gået fra 14 til 33 dage fra udsprøjtning til plukning. Om efteråret, når æblerne plukkes i Danmark, er vejret tillige ret ustabilt med megen regn, som vil skylle overfladiske pesticidrester af.
Disse faktorer vil alle kunne påvirke både eksponeringen og DFR.
Ved udsprøjtningerne blev der typisk behandlet afgrøder på flere arealer i frugtplantagen, hvorfor DFR-udtagningerne er foretaget både lige før og efter re-entry. DFR i frugtavlen er ca. 10 gange lavere end i væksthusene.
4.3.2 Væksthuse
Tabel 4.3.2-1. Hypoteser og projektresultater. Re-entry i væksthuse.
Af Tabel 4.3.2-1 fremgår det, at hypoteserne er opfyldt.
Da EUROPOEM II også her kun har meget få gode datasæt, har EUROPOEM`s arbejdsgruppe foreslået at anvende en transferkoefficient for hænderne for prydplanter på 5.000 cm²/t.
EUROPOEM’s transferkoefficienter er gældende for ”ornamentals” som oftest omfatter høst af roser, nelliker og lignende kulturer. De danske undersøgelser er foretaget i kulturer som generelt er langt mindre af volumen, se tabellerne 3.3.2.4-2 og –3.
For re-entry studier i væksthuse er DFR, der ligger indenfor 1 døgn efter udsprøjtningen, en interessant parameter. Den kaldes initial DFR”0” og har benævnelsen (μg/cm²)/(kg aktivt stof/ha). Den teoretiske værdi for 1 kg aktivt stof udsprøjtet på en vandret flade/ha er 10 μg/cm² .
I handskeprojektet (Kirknel & Sjelborg, 2003) er afbilledet initial DFR både fra danske undersøgelser samt værdier fra EUROPOEM II. Tabel 4.3.2-2 viser DFR ”0” udregnet fra dette projekt.
Tabel 4.3.2-2. Oversigt over DFR ”0”.
Af Tabel 4.3.2-2 og af Kirknel & Sjelborg, (2003) fremgår det, at der er store variationer både mellem vore, de tidligere danske resultater og de udenlandske resultater. Da DFR er en central parameter ved risikovurderingerne, anbefaler EUROPOEM at værdien 3 μg/cm² skal anvendes, hvis der ikke foreligger andet fra leverandøren.
Af tabellerne 3.3.2.4-2 og 3.3.2.4-3 fremgår det meget tydeligt, at der er forskellige transferkoefficienter afhængig af arbejdsfunktionerne. Derudover har mange andre faktorer indflydelse på transferkoefficienten. For eksempel: det aktive stof, pesticidformuleringen, dosis, kulturen, kulturens udviklingstrin samt re-entry intervallet.
I Handskeprojektet (Kirknel & Sjelborg, 2003) hvor kun azoxystrobin indgår som aktivt stof , fandt vi ligeledes en stor variation i transferkoefficienterne.
Af de to nævnte tabeller fremgår det, at arbejdsfunktionen klipning af margeritter, både hvad angår kropseksponering og håndeksponering, er den, der her giver de højeste tal, hvilket også var forventet. Forsøgspersonen sad længe stille over bordet, derfor er der også eksponering på ”benene for”.
Dernæst gav plukning af agurker meget eksponering på kroppen, hvilket også var ventet. Her går medarbejderne inde i den 2-3 m høje kultur.
Sammenlignes resultaterne i Tabel 3.3.2.4-1 med tidligere danske resultater ses, at transferkoefficienterne er angivet i områder 3-3.924 mg/kg, medens de tidligere lå fra 19 til 6.606 mg/kg (Kirknel & Sjelborg, 2003).
4.4 Beklædning ved udsprøjtning og fyldning
4.4.1 Frugtavl
Tabel 4.4.1-1. Hypoteser og resultater. Fyldning og udsprøjtning i frugtavl
(*Procent beskyttelse for arbejdsbeklædningen er her kun gældende når arbejdsbeklædningen anvendes under en coverall. Eksempelsvis betyder en 98% beskyttelse ved brug af arbejdsbeklædning her, at denne opfanger 98% af eksponeringen som passerer forbi coverall. Arbejdsbeklædningens beskyttelsesevne skal kun forstås således i scenarierne ”Fyldning og udsprøjtning”).
Det fremgår af Tabel 4.4.1-1, at beskyttelsesevnen for coverall er bedre end anført i hypotesen. For arbejdsbeklædningen finder vi en bedre beskyttelsesevne end i hypotesen og endelig er resultatet for nitrilhandskerne i niveau med hypotesen.
I 14 ud af de 17 forsøg blev der, hvor intet kunne påvises i prøverne, substitueret med 0,5*LOD for en eller flere prøvetyper ved den aktuelle eksponering. Med denne procedure anvendes generelt en større værdi end der kan dokumenteres, hvilket er ”worst case” resultater og vil medføre en lavere beskyttelsesevne. Det at sprøjtemandskabet i dagligdagen normalt skyller handskerne mellem påfyldning og udsprøjtning ville få en endnu større betydning i samme retning for resultatet. Men i dette projekt har vi valgt at denne praksis ikke var tilladt.
For èn forsøgsperson ligger den aktuelle eksponering 33 gange højere end for den højeste af de øvrige. Da samme billede viser sig ved eksponeringen på de øvrige prøvetyper, er forsøget medtaget i databehandlingen.
Ligesom i handskeprojektet påviser vi pesticidrester i DIGR (Dislodgeable Inner Glove Residue). I 50% af handskerne finder vi en dosis over LOD. Da der ingen beskadigelser var af de svære nitrilhandsker, må pesticidet være kommet ind ved handskeåbningen eller være gennemtrængt handsken.
Af Figur 3.2.1.3-1 fremgår det, at DIGR er omkring 10% af den samlede eksponering på beskyttelseshandskerne både på højre og venstre handske. Værdierne stammer også her stort set fra en enkelt person.
Fra Spanien (Castro Cano et al., 2000) beskrives forsøg fra udsprøjtning i væksthuse i rækker af tomater og grønne bønner. Der blev opsamlet ved ”Whole body metod”. Til estimering af kropseksponeringen bar forsøgspersonerne yderst en coverall af ”Sontara”. Til opsamling af den mængde der penetrerer gennem ”Sontara” blev herunder båret en coverall (Tyvek). Deres opdeling af beklædning svarer nogenlunde til vor. Til opsamling af håndeksponering blev båret bomuldshandsker. Selvom resultaterne ikke helt kan sammenlignes, ses her resultater, der fordeler sig som i dette projekt. Højest eksponering var at finde på underkroppen og den samlede kropseksponering var meget højere end håndeksponeringen.
Som et forslag til bestemmelse af handskers effektivitet på arbejdspladser har J. Cherrie og hans medforfattere (Cherrie et al., 2004) gennemført forsøg med nitrilhandsker og det organiske opløsningsmiddel toluen. Ved at bestemme den mængde toluen, der optages gennem huden uden brug af handsker i forhold til den der optagets ved brug af handsker, fås en ”arbejdspladsbeskyttelsesfaktor” benævnt WPF.
4.4.2 Væksthuse
Tabel 4.4.2-1. Hypoteser og resultater. Fyldning og udsprøjtning i væksthuse
(*Procent beskyttelse for arbejdsbeklædningen er her kun gældende når arbejdsbeklædningen anvendes under en coverall. Eksempelsvis betyder en 98% beskyttelse ved brug af arbejdsbeklædning her, at denne opfanger 98% af eksponeringen som passerer forbi coverall. Arbejdsbeklædningens beskyttelsesevne skal kun forstås således i scenarierne ”Fyldning og udsprøjtning”).
Det fremgår af Tabel 4.4.2-1, at beskyttelsesevnen for coverall er bedre end anført i hypotesen. For arbejdsbeklædningen finder vi en bedre beskyttelsesevne end i hypotesen og endelig er resultatet for nitrilhandskerne i niveau med hypotesen. I øvrigt ligger resultaterne i niveau med resultaterne frafrugtavlen.
I alle 13 forsøg substitueres der med 0,5*LOD for èn eller flere prøvetyper ved den aktuelle eksponering. Dette underestimerer beskyttelsen.
DIGR er i 54% af handskerne fundet over detektionsgrænsen. Pesticidet er sandsynligvis kommet ind ved handskeåbningen, men gennemtrængning af handsken kan ikke udelukkes. Den forholdsvis høje værdi for DIGR i højre handske stammer fra èn person. De øvrige værdier for denne person ligger ligeledes forholdsvis højt.
4.5 Beklædning ved re-entry
4.5.1 Frugtavl
Tabel 4.5.1-1. Hypoteser og resultater. Re-entry i frugtavl
Af Tabel 4.5.1-1 fremgår det, at beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædningen ikke afviger fra hypotesen. Beskyttelsesevnen for let nitrilhandskerne er i vort projekt 92%. Af Figur 3.3.1.1-2 ses den højeste eksponering på overkroppen, armene og ”Ben for”. Iagttages forsøgspersonen under sin arbejdsfunktion, kommer disse resultater ikke uventet. Ofte må forsøgspersonen på knæ eller på tå for at nå et æble, hvilket resulterede i ret høje eksponeringer på begge ”Ben for” og overkroppen og arme.
I alle 32 forsøg substitueres der med 0,5*LOD for en eller flere prøvetyper ved den aktuelle eksponering.
11% af de eksponerede let nitrilhandsker var gået i stykker under forsøget I modsætning til scenarierne med fyldning og udsprøjtning finder vi ikke doser større end LOD ved DIGR.
4.5.2 Væksthuse
Tabel 4.5.2-1. Hypoteser og resultater. Re-entry i væksthuse
Af Tabel 4.5.2-1 fremgår det, at beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædningen er meget lavere end hypotesen. Vi har undervurderet armbelastningen ved re-entryarbejdet i væksthuse. Arbejdsbeklædning ved re-entry er T-shirt grundet det ofte varme klima i væksthuset. Beskyttelsesevnen for let nitrilhandskerne er 95% og i niveau med hypotesen .
Af figur 3.3.2.1-2 fremgår det at fordelingen på arbejdsbeklædningen her er helt forskellig fra de resultater vi fandt i frugtavlen. Her modtager ”Torso for” 56% af den samlede potentielle eksponering, medens 20% af den potentielle eksponering blev målt på ”Torso bag” .Under samtlige arbejdsfunktioner i væksthusene med prydplanter, befinder forsøgspersonerne sig ofte imellem de flytbare borde, hvilket kan forklare eksponeringen på ”Torso bag”.
I alle 29 forsøg substitueres der med 0,5*LOD for èn eller flere prøvetyper ved den aktuelle eksponering.
27% af de eksponerede let nitrilhandsker var gået i stykker under forsøgene. I modsætning til scenariet i frugtavlen findes her målbart DIGR i 10% af alle enkelthandskerne.
Version 1.0 September 2007, © Miljøstyrelsen.