|
Modeller af pesticideksponeringer i danske frugtplantager og væksthuse samt værnemidlers effektivitet 5 Konklusioner
5.1 Generelle bemærkningerI det følgende angives MVUE som punktestimat for det sande gennemsnit ved logaritmisk normalfordelinger, aritmetisk gennemsnit for normale fordelinger, samt 95% grænserne for disse gennemsnit ved LCL (nedre grænse) samt UCL (øvre grænse), se uddybning afsnit 2.7 Det skal erindres ved gennemgang af dette kapitel, at hypoteserne hovedsagelig er opstillede som mål der var bedre end især EUROPOEM’s værdier. Herudover at bekræfte eller afkræfte tidligere danske resultater på området. EUROPOEM er ment som en default database, hvis anvendelse finder sted som et udgangspunkt i risikovurderingens første trin. Dette understreges i forordet til EUROPOEM II: ”The calculated potential dermal exposure data using these values may be used in the first tier of the risk assessment. In the higher tiers more and more experimental information is required as (som eksempel, ed.) presented in the table and the graph on pages 15 and 16, respectively”. Dette gælder for både EUROPOEM og EUROPOEM II. En afvigelse fra hypoteserne ser forfatterne derfor ikke som en belastning af de opnåede resultater, snarere data til mere specifik anvendelse, for eksempel under danske forhold. Dette er årsagen til at de opnåede resultater ikke vil blive genstand for en særlig analyse i forhold til de opstillede hypoteser, men blot en simpel konstatering af resultaternes placering i forhold til de generiske databaser EUROPOEM og EUROPOEM II. Resultater under detektionsgrænsen er erstattet med 0,5*LOD. Dette vil tendere til at angive beskyttelsesevnen imod ”worst case”. Tillige har skylning af handsker i fyldning- og udsprøjtningsscenarierne ikke været tilladt. Dette forhold tenderer ligeledes til at øge den potentielle eksponering mod ”worst case”. Denne rutine med at skylle handskerne mellem fyldning og udsprøjtning anbefaler vi selvfølgelig at man fortsætter med i frugtavl og væksthuse. Endelig skal det her fremhæves at de personlige værnemidlers beskyttelsesevne har varieret voldsomt imellem forsøgspersoner i forsøgene. Det fremgår med tydelighed af fordelingen i fraktiler i tabellerne i kapitel 3. Som beskrevet ovenfor i dette afsnit er det valgt at følge den internationale praksis på området, nemlig at angive en midtpunktsværdi for datasættene. Dette betyder at nogle forsøgspersoner har oplevet en ringere beskyttelsesevne af det personlige værnemiddel end andre forsøgspersoner. Rationalet bag midtpunktsværdien er at forsøgspersonen som har oplevet en ringe beskyttelsesevne den ene dag, vil opleve en bedre den næste dag, da det er forudsat at forsøgspersonernes adfærd i gennemsnit er ens over en længere arbejdsperiode. Dette kan der stilles spørgsmålstegn ved. Det kunne forholde sig således at der var forsøgspersoner som af forskellige årsager, altid oplevede at beskyttelsesevnen af deres personlige værnemiddel var ringere end midtpunktsværdien af for eksempel hele gartneriet! Årsagen kunne eks. være dårlige vaner med anvendelse af handsker, arbejdsprocedurer som der ikke var taget højde for ved forsøgenes udførelse ol. Det er således et ”politisk” spørgsmål om midtpunktsværdien, eller en anden beskyttelsesevne skal vælges. Denne rapport giver mulighed for at vælge andet end midtpunktsværdien, da der i alle datasæt er angivet et rigt udvalg af fraktiler som kan danne grundlag for andre konklusioner end de af forfatterne valgte. Endelig giver de udarbejdede databaser mulighed for en anden detailleret behandling af datasættene. 5.2 Modeller for fyldning og udsprøjtning5.2.1 FrugtavlDen potentielle eksponering for scenariet fyldning og udsprøjtning i frugtavl: Kropseksponering MVUE = 25,1 mg/kg aktivt stof, afrundet til 25 mg/kg aktivt stof. LCL = 11,7 og UCL = 212,9 mg/kg aktivt stof. Hypotese: < 30 mg/kg aktivt stof Håndeksponering MVUE = 5,1 mg/kg aktivt stof, afrundet til 5 mg/kg aktivt stof. LCL = 2,7 og UCL = 25,2 mg/kg aktivt stof. Hypotese: < 30 mg/kg aktivt stof Hypoteserne er opfyldt for dette scenarium. Da EUROPOEM ikke indeholder data fra frugtavlen, sammenlignes med resultater fra fyldning og udsprøjtning i landbruget, hvor værdierne for kroppen er 3 mg/kg aktivt stof og for hænderne 21 mg/kg aktivt stof. Tyske undersøgelser (Lundehn 1992) finder dog en håndeksponering på 2,4 mg/kg aktivt stof (afsnit 4.2.1). Danske undersøgelser (Kirknel E. & Sjelborg P. 2003) i landbrug for håndeksponering ved fyldning af tank blev målt til 5 mg/kg aktivt stof. 5.2.2 VæksthuseDen potentielle eksponering for scenariet fyldning og udsprøjtning i væksthuse: Kropseksponering MVUE = 69,6 mg/kg aktivt stof, afrundet til 70 mg/kg aktivt stof LCL = 40,9 og UCL = 229,2 mg/kg aktivt stof Hypotese: < 1.000 mg/kg aktivt stof Håndeksponering MVUE = 15,2 mg/kg aktivt stof, afrundet til 15 mg/kg aktivt stof LCL = 9,6 og UCL = 38,1 mg/kg aktivt stof Hypotese: 25 mg/kg aktivt stof Hypoteserne er opfyldt, og støtter tidligere danske undersøgelser for håndeksponering. EUROPOEM’s data for kropseksponering er 974 mg/kg aktivt stof, og 508 mg/kg aktivt stof for håndeksponering (afsnit 4.2.2). Tidligere danske undersøgelser (Kirknel & Sjelborg, 2003) viste en håndeksponering på 25 mg/kg aktivt stof, hvorfor vi satte denne værdi som hypotese. Den store forskel på EUROPOEM’s værdier og de danske, understreger EUROPOEM som en default database med konservative værdier. En del af forklaringen er måske også, at vor metode opsamler eksponering på hænderne, efter at en eventuel eksponering er sket. Ved afvaskningsmetoden, stopper man op og vasker forsøgspersonens hænder af flere gange under forsøget. 5.3 Modeller for re-entry5.3.1 FrugtavlTransferkoefficient for kroppen Aritmetisk gennemsnit = 7.057 cm²/t, afrundet til 7.000 cm²/t LCL = 5.680 og UCL = 8.435 cm²/t Hypotese: < 12.000 cm²/t. Transferkoefficient for hænderne MVUE = 1.571,91 cm²/t, afrundet til 1.575 cm²/t LCL = 1.305 og UCL = 2.227 cm²/t Hypotese: < 12.000 cm²/t. Hypoteserne er opfyldt. EUROPOEM II angiver i sin endelige rapport (hypoteserne taget fra en draft report 8 mdr. før endelig rapport forelå) en ”indicativ” transferkoefficient (værdi som er baseret på få, usikre data) for hænder på 4.500 cm²/t for frugttræer, samt en mere usikker værdi for kropseksponering på 20.000 cm²/t. Transferkoefficienterne i nærværende rapport for hænder og krop på henholdsvis 1.575 og 7.000 cm²/t, er ca. en tredjedel af værdierne i EUROPOEM II. (afsnit 4.3.1 for uddybende forklaring) 5.3.2 VæksthuseTransferkoefficient for kroppen MVUE = 414,4 cm²/t, afrundet til 415 cm²/t LCL = 274,6 og UCL = 849,3 cm²/t Hypotese: < 2.500 cm²/t. Transferkoefficient for hænderne MVUE = 270,2 cm²/t, afrundet til 270 cm²/t LCL = 173,6 og UCL = 600,3 cm²/t Hypotese: < 5.000 cm²/t. Hypoteserne er opfyldt Da EUROPOEM II også her kun har meget få gode datasæt, har EUROPOEM`s arbejdsgruppe foreslået at anvende en transferkoefficient for hænderne for prydplanter på 5.000 cm²/t. EUROPOEM’s transferkoefficienter er gældende for ”Ornamentals” som oftest omfatter høst af roser, nelliker og lignende kulturer. De danske undersøgelser er foretaget i kulturer som generelt er langt mindre af volumen, se tabellerne 3.3.2.4-2 og –3, se desuden uddybning i afsnit 4.3.2. Danske undersøgelser i væksthuse (Kirknel & Sjelborg, 2003) resulterede i transferkoefficienter for hænderne fra 19 – 6.606 cm²/t og med en 75% fraktil på 1.003 cm²/t, samt en MVUE på 924 cm²/t. Vores opfattelse af de nye danske resultater er at de støttes af de ”gamle danske” undersøgelser. En variation af dette omfang imellem forskellige væksthuse/kulturer er inden for det acceptable, dvs. hører med til den samme fordeling. 5.4 Beklædning ved fyldning og udsprøjtning5.4.1 FrugtavlBeskyttelsesevnen for coverall i kombination med arbejdsbeklædningen MVUE = 97,82%, afrundet til 98% LCL = 86,24% og UCL = 98,92% Hypotese: Ingen Beskyttelsesevnen for coverall MVUE = 94,66%, afrundet til 95% LCL = 80,31% og UCL = 97,00% Hypotese: > 90% *Beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædning er 96,84% afrundet til 97% Hypotese: <70% > 50% Beskyttelsesevnen for nitrilhandskerne MVUE = 93,09%, afrundet til 93% LCL = 81,24% og UCL = 95,77% Hypotese: > 95% *Procent beskyttelse for arbejdsbeklædningen er her kun gældende når arbejdsbeklædningen anvendes under en coverall. Eksempelsvis betyder en 98% beskyttelse ved brug af arbejdsbeklædning her, at denne opfanger 98% af eksponeringen som passerer forbi coverall. Arbejdsbeklædningens beskyttelsesevne skal kun forstås således i scenarierne ”Fyldning og udsprøjtning”. Hypoteserne er opfyldt. Beskyttelsesevnen for coverall er bedre end anført i hypotesen. For arbejdsbeklædningen finder vi en bedre beskyttelsesevne end i hypotesen og endelig er resultatet for nitrilhandskerne i niveau med hypotesen. Tidligere danske undersøgelser (Kirknel & Sjelborg, 2003), resulterede i en beskyttelsesevne for nitrilhandsker på 92-97% (afhængig af dosis) for denne arbejdsproces. Der kunne ikke findes data i litteraturen som belyste beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædning som blev båret under coverall. Hypotesen 50-70% beroede på et skøn ud fra materialeopbygning i en arbejdsbeklædning. Beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædning er beregnet som differens imellem coverall kombineret med arbejdstøj og en coverall. 5.4.2 VæksthuseBeskyttelsesevnen for coverall i kombination med arbejdsbeklædningen MVUE = 98,90%, afrundet til 99% LCL = 96,15% og UCL = 99,36% Hypotese: Ingen Beskyttelsesevnen for beskyttelsesbeklædningen (coverall) *MVUE = 97,20%, afrundet til 97% LCL = 94,03% og UCL = 98,13% Hypotese: < 90% > 70% *Datasættet er nonparametrisk fordelt, se venligst bemærkninger i afsnit 2.7 **Beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædning er 98,30% afrundet til 98% Hypotese: <70% > 50% Beskyttelsesevnen for nitrilhandskerne Aritmetisk gennemsnit = 93,74%, afrundet til 94% LCL = 91,21% og UCL = 96,27% Hypotese: > 95% **Procent beskyttelse for arbejdsbeklædningen er her kun gældende når arbejdsbeklædningen anvendes under en coverall. Eksempelsvis betyder en 98% beskyttelse ved brug af arbejdsbeklædning her, at denne opfanger 98% af eksponeringen som passerer forbi coverall. Arbejdsbeklædningens beskyttelsesevne skal kun forstås således i scenarierne ”Fyldning og udsprøjtning”. Hypoteserne er opfyldt Beskyttelsesevnen for coverall er bedre end anført i hypotesen. For arbejdsbeklædningen finder vi en bedre beskyttelsesevne end i hypotesen og endelig er resultatet for nitrilhandskerne i niveau med hypotesen. I øvrigt ligger resultaterne i niveau med resultaterne fra frugtavlen. Bemærkninger vedrørende arbejdsbeklædningen frugtavl, fyldning og udsprøjtning, gælder også her Tidligere danske undersøgelser (Kirknel & Sjelborg, 2003) resulterede i en beskyttelsesevne for nitrilhandsker på 92-97% (afhængig af dosis) for denne arbejdsproces. 5.5 Beklædning ved re-entry5.5.1 Frugtavl*Beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædningen MVUE = 90,08%, afrundet til 90% LCL = 88,29% og UCL = 91,35% Hypotese: > 90% Beskyttelsesevnen for let nitrilhandskerne MVUE = 92,44%, afrundet til 92% LCL = 89,48% og UCL = 94,03% Hypotese: > 97% Hypoteserne næsten opfyldt *I re-entry scenarierne er arbejdsbeklædningen (skjorte med lange ærmer) det eneste værnemiddel til at beskytte overkroppen, og skal forstås som sådan. Beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædningen afviger ikke fra hypotesen. Tidligere danske undersøgelser (Kirknel & Sjelborg, 2003), resulterede i en beskyttelsesevne for let nitrilhandsker på 97% for re-entry i væksthus.. 5.5.2 Væksthuse*Beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædningen MVUE = 75,02%, afrundet til 75% LCL = 69,54% og UCL = 80,50% Hypotese: > 90% Beskyttelsesevnen for let nitrilhandskerne MVUE = 95,19%, afrundet 95% LCL = 91,85% og UCL = 96,55% Hypotese: > 97% Hypotesen næsten opfyldt for nitrilhandskerne, men ikke for arbejdsbeklædningen *I re-entry scenarierne er arbejdsbeklædningen (T-shirt) det eneste værnemiddel til at beskytte overkroppen, og skal forstås som sådan. Beskyttelsesevnen for arbejdsbeklædningen afviger meget fra hypotesen. Vi har undervurderet betydningen af lange ærmer ved re-entry, selv om mange af de pågældende kulturer har været småkulturer som umiddelbart ikke når langt op ad armene. Men, tilstrækkeligt til at nå højere end handskerne. Det praktiske problem er at der ofte er meget varmt i væksthusene og man foretrækker en let og luftig beklædning Tidligere danske undersøgelser (Kirknel & Sjelborg, 2003) resulterede i en beskyttelsesevne for let nitrilhandsker på 97% for re-entry i væksthus..
|