Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 113 2007 – Modeller af pesticideksponeringer i danske frugtplantager og væksthuse samt værnemidlers effektivitet

Modeller af pesticideksponeringer i danske frugtplantager og væksthuse samt værnemidlers effektivitet

6 Perspektivering

6.1 Administrativ
6.2 Forskningsmæssig

6.1 Administrativ

Formålet med gennemførelsen af dette projekt var at give Miljøstyrelsen en bedre mulighed for at vurderer eksponeringen af danske frugtavls- og vækst-husarbejdere under deres arbejde med pesticider.

En vigtig europæisk reference på eksponering af arbejde med pesticider, er EUROPOEM I og II. Disse eksponeringsdata er tænkt anvendt i første trin af risikovurderingen af pesticidanvendelse i jordbrugene. Disse fortrinsvis konservative estimater, kan suppleres med nyere og mere specifikke eksponeringsdata hvis påkrævet for registrering af pesticidet.

Med de foreliggende danske resultater, mener vi at Miljøstyrelsen har fået supplerende data til brug ved den fremtidige godkendelse af pesticider i Danmark. Alle projektresultaterne er fremkommet ud fra studier foretaget så praksisnært som muligt, med de ansatte i danske frugtplantager og danske væksthuse som forsøgspersoner.

Udover at bekræfte de tidligere resultater for handskebeskyttelse, er der således også fremskaffet data for beklædning til resten af kroppen.

Nye eksponeringsmodeller synes at bekræfte tidligere resultater fra danske undersøgelser.

Udover brugen til danske forhold, kan resultaterne indgå i de forskellige uden-landske databaser som udvikles for fælles europæiske forhold, samt anvendes under dyrkningsforhold som er sammenlignelige med de danske.

I den foreliggende undersøgelse er der truffet et valg ved præsentation af forsøgsdata, nemlig gennemsnitsværdier, MVUE for logaritmisk normalfordelinger og aritmetisk gennemsnit for normale fordelinger. Da alle nøgledata i rapporterne er forsynet med præsentation af data også som fraktiler, kan man i risikovurderingen vælge et højere eller lavere sikkerhedsniveau end det som er foretaget i rapporterne. Yderligere er rapporterne ledsaget af 5 Excel-databaser som giver mulighed for subsetting af data.

Resultaterne viser, at danske frugtavls- og væksthusarbejdere er godt beskyttet under pesticidarbejdet, under forudsætning af, at de bærer den relevante beskyttelsesbeklædning.

Vi vil anbefale at der i risikovurderingen tages hensyn til at der både ved fyldning-udsprøjtning samt ved re-entry, anvendes almindelig arbejdsbeklædning som måske i nogle tilfælde ikke bliver betragtet af arbejdere og arbejdsgiver som kontaminerede. Risikoen synes umiddelbart at være størst ved re-entry (grundet den lavere beskyttelsesevne for normal arbejdsbeklædning), men her er den potentielle eksponering langt mindre end ved fyldning og udsprøjtning. Anvendes den almindelige arbejdsbeklædning udover disse arbejdssituationer, kan påregnes en større eksponering end beskyttelsesevnen af dette ”værnemiddel” giver udtryk for. Som endelig konklusion skal her anbefales at almindelig arbejdsbeklædning betragtes som et værnemiddel.

Det nye udkast til en ISO standard om beskyttelsesbeklædning for pesticidarbejdere i havebrugs-og landbrugskulturer tyder på en generel interesse for området beskyttelsesbeklædning. Udkastet er i øjeblikket til høring i de respektive arbejdsgrupper (ISO, 2006).

Standarden gælder kun for beklædning (ikke handsker, masker o.s.v.) til ar-bejdsfunktionen udsprøjtning af væskeformede pesticider. Heri sættes krav til fremstilling, udvælgelse, brug og vedligeholdelse (Selection, Use, Care and Maintenance (SUCaM)). Standarden angiver de faktorer, der er af betydning indenfor hver gruppe.

Under potentiel eksponering gøres opmærksom på, at eksponeringen kan vari-ere meget, blandt andet som følge af variationer i:

Kulturen,
sprøjteapparaturet,
sprøjteteknikken,
sprøjtevolumet,
koncentrationen,
arbejdsarealet,
varigheden af arbejdet samt
mængden af det aktive stof.

I dag fremstilles beklædning af mange forskellige materialer. Derfor er gennemtrængeligheden i materialet en faktor, der skal karakteriseres efter en ISO standard. Beklædningen skal være behagelig at bære. Under arbejde i varme anbefales en 2-delte dragt i modsætning til en coverall. Forfatterne stiller sig skeptisk overfor at udskifte coverall med en to-delt beklædning.

Brug af elastikbånd om håndled eller ankler anbefales ikke i udkastet til standarden. Tøjets brudstyrke skal måles, og informationer om tøjet skal være mærket på det pågældende lands sprog. Blandt andet skal det oplyses, hvor mange gange tøjet kan anvendes og endelig anbefaler, man at tøjet vaskes og opbevares for sig. Efter en vask bør vaskemaskinen vaske en gang kun med vaskepulver før brug til andet tøj. Hvis det forlanges skal producenten kunne fremvise en rapport med dokumentation for alle disse test med datoangivelse samt resultater.

6.2 Forskningsmæssig

Med de foreliggende danske rapporter føler forfatterne at der i store træk er fremskaffet modelværktøj til risikovurdering af pesticidanvendelse i dansk jordbrug.

Man kunne pege på et område som ikke har været tilstrækkeligt belyst, nemlig åndedrætseksponering under væksthusforhold ved udsprøjtning og re-entry. Disse undersøgelser er rimeligt resourcekrævende, i og med at der skal udføres specifikke forsøg for hvert enkelt pesticid ved forskellige udsprøjtningsscenarier samt ved forskellige temperaturer.

Pesticiders gennemtrængelighed af de enkelte værnemidler er en opgave som er lagt på producenten af værnemidler. Denne opgave synes ikke at være løst tilfredsstillende. På brugerniveau er der ikke tilstrækkelig specifik information om de enkelte pesticiders indtrængning i beskyttelsesmaterialet.

Endelig er der en opgave i at formidle al tilgængelig viden om personlige værnemidler ud til brugergrupperne som er arbejdsgivere samt arbejdere i væksthuse og frugtplantager.