Miljøprojekt Nr. 1195 2007 – In situ biologisk nedbrydning som oprensningsmetode ved Høfde 42

In situ biologisk nedbrydning som oprensningsmetode ved Høfde 42

Sammenfatning og konklusioner

De stoffer i depotet ved Høfde 42, der udgør den største risiko for det omgivende miljø, er alle nedbrydelige og velegnede til biologisk in situ oprensning. Et af stofferne, sulfotep, er dog ikke undersøgt eksperimentelt, og det anbefales, at der gennemføres et nedbrydningsstudium for at afgøre, om dette stof kan nedbrydes.

De kemiske analyser, der er foretaget på sediment og grundvand fra depotet, viser i overensstemmelse med litteraturgennemgangen, at der enten foregår eller er foregået nedbrydning af parathion, methylparathion, malathion, diethyl thiofosforsyre og diethyl dithiofosforsyre.

pH i depotet er nogle steder meget lavt og kan muligvis hæmme nedbrydningen. Det anbefales, at der gennemføres laboratorieundersøgelser for at bestemme pH’s betydning for mulighederne for biologisk in situ oprensning, herunder nedbrydningsstudier ved forskellige pH, bakterietællinger, og bestemmelse af gener for parathion hydrolase.

Det kan ikke udelukkes, at der forekommer forurening i så høje koncentrationer, at nedbrydningen vil være hæmmet. Det foreslås, at der gennemføres undersøgelser til afklaring af dette potentielle problem.

Næringssaltene N, P, og S er formentlig til stede i tilstrækkeligt omfang til at dette ikke er begrænsende for at gennemføre en biologisk in situ oprensning.

Det vil støkiometrisk kræve omkring 12,9 x 106 mol ilt eller 412 tons at omsætte de 250 tons forurening. For at tilføre 412 tons ilt opløst i vand kræves cirkulation af 10.000 m³ iltmættet vand hver dag i 10 år, eller 250 m³ luft hver dag i 10 år. Det anbefales at tilsætte ilt via atmosfærisk luft, enten ved bioventilering eller air sparging eller en kombination af de to.

Der er under forsimplende forudsætninger udarbejdet et skitseprojekt med indblæsning af luft under grundvandsspejlet i magasinet over det indskudte lerlag gennem ca. 1.000 nedrammede indblæsningsboringer. Den anslåede udgift for etablering af dette anlæg er ca. 4 mio. kr., mens driftsudgifterne for 10 års drift er estimeret til 16 mio. kr. hovedsageligt bestående af el-udgifter. I skitseprojektet antages det, at ”overskudsluften” fra indblæsningen ikke skal renses. Dette kan dog tænkes at blive nødvendigt og foreslås vurderet i et pilotskalaforsøg.

Som baggrund for design af fuldskalaanlæg foreslås udført et pilotprojekt. Dette pilotprojekt inkluderer bestemmelse af nedbrydeligheden af sulfotep samt påvirkningen af nedbrydeligheden på grund af for høje koncentrationer og/eller for lav pH og bestemmelse af designparametre for luftindblæsningsanlægget. Designparametrene bestemmes i pilotskalaprojekt udført inden for et delareal af det forurenede område. I pilotskalaprojektet testes forskellige udformninger af filterstrækningerne på indblæsningsboringerne og forskellige driftsformer i form af indblæsningsrater og indblæsningstryk for opnåelse af optimal influensradius med minimal afdampning af ilt og forurenende stoffer til atmosfæren.