Nøgletal for samfundsøkonomiske beregninger på miljø- og naturområdet

1 Indledning

1.1 Baggrund og formål

Der er i de seneste år kommet stigende fokus på samfundsøkonomiske analyser på miljøområdet. Som en følge heraf opstår der behov for en klar og velfunderet dokumentation af de samfundsøkonomiske effekter af miljøtiltagene.

Der findes allerede vejledninger om, hvilke metoder der kan anbefales. Således udgav Finansministeriet i 1999 Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, og Miljø- og Energiministeriet udgav i 2000 en vejledning om Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter.

Formålet med nøgletalskataloget er at sammenstille og give overblik over tal og beregninger, der kan anvendes ved samfundsøkonomiske analyser på miljøområdet i Danmark. Nøgletalskataloget skal sikre et fælles og ensartet grundlag for samfundsøkonomiske vurderinger samt gøre det nemmere at udarbejde analyser fremover.

1.2 Afgrænsning

I denne første version af nøgletalskataloget er det valgt at fokusere på nøgletal inden for følgende fagområder:

  • Affald
  • Kemikalier
  • Støj
  • Luftforurening
  • Landbrug
  • Skovbrug
  • Natur og friluftsliv

Dertil kommer generelle nøgletal, som anvendes på tværs af fagområder.

For luftforurening, vand og landbrug foregår der en revurdering og opdatering af en række nøgledata. Miljøstyrelsen har valgt at afvente denne revurdering og altså udelade sådanne nøgletal i denne omgang. Miljø- og naturområdet omfatter derudover en række andre fagområder, som ikke indgår i nøgletalskataloget. Disse områder kan ligeledes indarbejdes i kataloget i en senere udgave.

Nøgletallene er indsamlet fra en række studier og analyser, som primært er gennemført i Miljøministeriets regi. Det betyder, at nøgletallene er fremkommet ud fra specifikke forudsætninger om for eksempel rente, tidshorisont, geografisk afgrænsning mv. i den enkelte analyse. Forudsætningerne er ikke altid konsistente på tværs af analyser, men det er så vidt muligt oplyst, hvilke forudsætninger, der ligger til grund for det enkelte nøgletal. Nøgletallene bør således anvendes med dette forbehold. Der kan desuden være forskel i de anvendte metoder, hvilket også kan have væsentlig betydning for resultatet.

Nøgletalskataloget er baseret på de data, der er til rådighed på nuværende tidspunkt. Det betyder, at der kan mangle nøgletal, enten fordi disse ikke eksisterer, eller fordi det er vurderet, at eksisterende værdier er for usikre eller af en for dårlig kvalitet til at blive benyttet som egentlige nøgletal.

Nøgletallene i kataloget er medtaget, fordi de vurderes at have en tilstrækkelig generel karakter til at blive anvendt i en række analyser. Omvendt er mere specifikke nøgletal, som vurderes ikke at ville blive anvendt i andet end meget snævre analyser, udeladt. Endelig skal det pointeres, at værdierne i nøgletalskataloget skal opfattes som anbefalinger til hvilke tal, der kan benyttes, hvis der ikke eksisterer eller kan indhentes mere detaljerede data.

Nøgletal for andet end miljøområdet kan findes i andre kilder. Her kan nævnes, at

Transport- og Energiministeriet har udarbejdet et nøgletalskatalog for transportområdet ”Nøgletalskatalog – til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet”, som bør konsulteres i forbindelse med transportrelaterede nøgletal . Se: http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/Rapporter/Noegletalskatalog%20juni%202006.pdf (Transport- og Energiministeriet: Nøgletalskatalog - til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. 4. udgave, juni 2006).

Desuden har Energistyrelsen udarbejdet beregningsforudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Se f.eks.  ”Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet”, revideret juli 2006

http://search.ens.dk/cgi-bin/MsmGo.exe?
grab_id=175&page_id=8554497&query=foruds
%C3%A6tninger+for+samfunds%C3%
B8konomiske&hiword=for+foruds%C3%
A6tninger+samfunds%C3%B8konomiske+

1.3 Struktur

Nøgletalskataloget er opbygget, så højresiderne af kataloget indeholder tabeller med selve nøgletallene. Venstresiderne indeholder forklaringer af de væsentligste metodiske forudsætninger og problemstillinger i forbindelse med anvendelse af nøgletallene. Endelig er hvert nøgletal knyttet til en kilde, som bør konsulteres, hvis der ønskes en mere udførlig dokumentation af det pågældende nøgletal.

Fagområderne er struktureret i følgende katagorier:

  • Direkte omkostninger eller indtægter. Her angives typisk omkostninger eller takster, som det offentlige eller private oplever i forbindelse med beskyttelse eller brug af miljø eller natur.
  • Eksternaliteter. Her angives beregningspriser (værdisætning) for miljøeffekter.
  • Afgifter og subsidier.
  • Fysiske nøgletal. Her angives relevante baggrundsdata, f.eks. om emissioner og arealanvendelse.

I tabellerne er angivet, hvilket års prisniveau de økonomiske nøgletal relaterer sig til. Med få undtagelser er de økonomiske nøgletal fremskrevet til 2005-prisniveau med forbrugerprisindekset (se tabel 2.3).

Omregningen til 2005-prisniveau er undladt, f.eks. hvis der er tale om en regnskabsbalance (f.eks. for skovdrift), en politisk fastsat handlingsparameter (f.eks. ”pejlemærket” på klimaområdet) eller tal, hvor prisudviklingen er helt atypisk (som huspriserne). Det anbefales derfor brugere af nøgletallene at være opmærksom på, om der er behov for supplerende prisregulering for at sikre en konsistent håndtering i konkrete beregninger.

Nøgletalskataloget vil blive opdateret ca. en gang om året med nyest tilgængelige tal. Det vil være elektronisk tilgængeligt på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under tværgående indsats/miljøøkonomi:

http://www.mst.dk/Tvaergaaende+indsats/Milj%C3%B8%C3%B8konomi/

 



Version 1.0 September 2007, © Miljøstyrelsen.