Centrale parametre

Alle projekter har normalt en tidsmæssig dimension, dvs. at projekternes konsekvenser strækker sig over en årrække svarende til den tidshorisont, der er anlagt i analysen. Derfor skal man afgøre, hvordan konsekvenser, der indtræffer på forskellige tidspunkter, skal afvejes mod hinanden. Miljøstyrelsen anbefaler en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 3%, der afspejler befolkningens tidsmæssige præferencer (for nærmere beskrivelse se: Miljø- og Energiministeriet (2000): Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter . Det betyder, at en indtægt eller omkostning, som ligger f.eks. 2 år fremme tilbagediskonteres (’nedskrives’) ved at den ganges med 1/(1,03)2. Det anbefales at udføre følsomhedsanalyse med hhv. 1% og 6%, da der findes forskellige anbefalinger på kalkulationsrenten. Finansministeriet anbefaler f.eks. generelt en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 6%.

I en virksomhedsøkonomisk beregning tages der højde for de alternative afkastmuligheder ved direkte at benytte den alternative afkastrate som diskonteringsfaktor. De alternative afkastmuligheder indarbejdes i den samfundsøkonomiske analyse ved at beregne nutidsværdien af de forbrugsmuligheder, som projektets investeringsbeløb alternativt afkaster. Nutidsværdien af de alternative afkastmuligheder udtrykkes ved den såkaldte forrentningsfaktor på kapital. Forrentningsfaktoren på kapital beregnes som

F_k=q/r*(1-1/(1+r)^T)+1/(1+r)^T

hvor
q = den alternative afkastrate
r = den samfundsøkonomiske kalkulationsrente
T = tidshorisonten

Miljøstyrelsen anbefaler at anvende en alternativ afkastrate på 6%. Med denne afkastrate, en kalkulationsrente på 3% og en tidshorisont på 20 år er forrentningsfaktoren således 1,45.

Den del af projektets investeringsbeløb, der alternativt ville være blevet investeret, skal således i den samfundsøkonomiske analyse multipliceres med forrentningsfaktoren på kapital for at opnå et udtryk for værdien af alternativinvesteringens forbrugsafkast.

I samfundsøkonomiske vurderinger skal anvendes særlige velfærdsøkonomiske beregningspriser, der ofte stort set vil svare til markedspriser inkl. skatter og afgifter. Priserne kan således opgøres som markedsprisen ekskl. skatter og afgifter forhøjet med nettoafgifterne på forbrugsgoderne. Nettoafgifterne på forbrugsgoder kan udtrykkes som nettoafgiftsfaktoren (NAF), der afspejler forholdet (i gennemsnit for alle varer) mellem produktionsgodernes værdi opgjort i markedspriser og værditilvæksten opgjort i faktorpriser (faktorprisen for en vare er defineret som markedsprisen fratrukket indirekte skatter - f.eks. moms - og tillagt subsidier).

Finansieringsformen for et tiltag har betydning for de samfundsøkonomiske omkostninger ved tiltaget. Forvridningstabet opstår, når tiltaget finansieres ved skatter eller afgifter, og borgerne ændrer adfærd som følge af, at priserne derved forvrides. For eksempel forvrider indkomstskatten prisen på arbejde. Som udgangspunkt anvendes en skatteforvridningsfaktor på 20%, som anbefalet af Finansministeriet. Det betyder, at for at beregne de samfundsmæssige omkostninger skal projektets samlede finansieringsbehov for den offentlige sektor tillægges 20%.

Udvikling i bruttonationalprodukt

Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer som produktionens værdi i markedspriser minus værdien af forbrug i produktionen i køberpriser. Det kan også opgøres som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester.

Den reale udvikling i BNP udtrykker således den økonomiske udvikling i samfundet. Den reale udvikling i BNP kan i samfundsøkonomiske analyser benyttes til at fremskrive værdien af effekter, hvis værdi vokser i takt med væksten i BNP. Det kan f.eks. være tilfældet for værdien af tid.

Værdierne for 2000-2003 er observerede tal, mens værdierne for 2005-2006 er prognosetal.

Udvikling i forbrugerpriser

Forbrugerpriser udtrykker de faktiske detailpriser, som forbrugerne betaler for varer og tjenesteydelser, der indgår i privat forbrug. Forbrugerprisindekset benyttes til at fremskrive omkostninger og indtægter fra et års prisniveau til et andet års prisniveau.

Generelle fysiske nøgletal

De generelle fysiske nøgletal benyttes i en række sammenhænge som en del af beregningerne til de samfundsøkonomiske analyser.

Oplysninger om sammenhæng mellem brændselstype, brændværdi og CO2- indhold kan findes på Energistyrelsens hjemmeside: http://www.ens.dk/graphics/publikationer/
statistik/stat_02/47_forudsaetninger.htm