Deponeringsomkostninger

Der er taget udgangspunkt i etablering af et nyt deponeringsanlæg, som opfylder vedtagne miljøkrav. Anlægget deponerer årligt 37.500 tons affald, hvilket er lidt mere end gennemsnittet for de eksisterende anlæg, men vurderes at være realistisk for et repræsentativt fremtidigt deponeringsanlæg. Omkostningerne er baseret på en aktiv levetid på 20 år svarende til en samlet kapacitet på 750.000 tons. Kapaciteten udbygges i etaper svarende til celler med kapacitet til fem års affaldsmængder. Der er regnet med en efterbehandlingsperiode på 30 år, som operatøren af et deponeringsanlæg er lovmæssigt forpligtet til. Som lavt og højt skøn tages udgangspunkt i anlæg med en årlig deponeret mængde på hhv. 75.000 tons og 12.500 tons. De opstillede omkostninger er velegnede til brug i analyser af teknikvalgssituationer. Priserne er opgjort i faktorpriser og skal tillægges NAF, jf. boksen om centrale parametre i afsnit 2. Opgørelsen følger i øvrigt retningslinierne fra afsnit 2.1.

Affaldsdeponiets kapacitet er reelt volumenbestemt. Omkostningerne for et ton affald er derfor i vid udstrækning bestemt af den enkelte fraktions rumfylde (ton/m3) i deponeret tilstand. Den opstillede omkostningsfunktion tager hensyn til dette, idet det er anslået, hvor stor en del af omkostningerne, der knytter sig til affaldets rumfang, affaldets vægt og vægt- og rumfangsuafhængige elementer. Den opstillede omkostningsfunktion bør benyttes for affald med en rumvægt, der i deponeret form afviger meget fra rumvægten af almindeligt blandet affald.

Forbrændingsomkostninger

Der er taget udgangspunkt i etablering af et nyt forbrændingsanlæg med en årlig kapacitet på 180.000 tons. Anlægget antages at opfylde forbrændingsdirektivet. Anlægget producerer både el og varme, har våd røggasrensning og forbrænder op til kapacitetsgrænsen. Omkostningerne er præsenteret både som brutto- og nettoomkostninger. Nettoomkostningerne fremkommer som bruttoomkostningerne minus indtægter fra salg af varme. Der er anvendt en varmepris på 48 kr/GJ (Energistyrelsen, 2006): Effektiviseringspotentiale på forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg i Danmark. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2.) og en elpris på 353 kr/MWh (Energistyrelsen, 2006): Fordele og ulemper ved liberalisering af affaldsforbrænding og deponering. Miljøprojekt nr. 946). Varmeprisen er opgjort som ab værk-prisen for anlæg, der afsætter varmen til en vekselstation. Som lavt og højt skøn for bruttoomkostningerne er anvendt 25% baseret dels på et stort (400.000 tons/år) og et lille anlæg (100.000 tons/år) og dels på en gebyrsammenligning. Lavt og højt skøn for nettoomkostningerne inkluderer usikkerheden på bruttoomkostningerne, men ikke usikkerhed på indtægterne. De opstillede omkostninger er velegnede til brug i analyser af teknikvalgssituationer. Priserne er opgjort i faktorpriser og skal tillægges NAF. Opgørelsen følger i øvrigt retningslinierne fra afsnit 2.1.

Omkostningerne til forbrænding er opgjort per ton på basis af et gennemsnitligt ton affald. Et forbrændingsanlægs kapacitet er imidlertid reelt bestemt både af affaldsmængden i ton og affaldets brændværdi. I dimensioneringen af anlægget er der således en øvre grænse både med hensyn til vægten af og energiindholdet i den samlede årlige affaldsmængde. Der er derfor opstillet en model, som differentierer bruttoomkostningerne efter affaldets brændværdi, idet affaldet vil lægge beslag på en større del af anlæggets kapacitet (og dermed omkostninger), hvis det har en høj brændværdi. Til gengæld produceres der en større mængde energi fra affald med høj brændværdi, hvilket skal medtages på indtægtssiden. Den opstillede omkostningsfunktion bør benyttes for affald med en brændværdi, der afviger meget fra brændværdien af almindeligt blandet affald.

Omkostninger for indsamling af husholdningsaffald til forbrænding

Omkostningerne dækker investerings- og driftsomkostninger til indsamling af husholdningsaffald inklusiv transporten til forbrændingsanlægget.

For enfamiliehuse antages en 110 liters sæk benyttet med én ugentlig tømning. For etageejendomme antages en 660 liters container benyttet ligeledes med én ugentlig tømning. 660 liters containeren antages at dække 8 husstande, således at en husstand har en ugentlig kapacitet på 82,5 liter.

Tømningspriserne er baseret på oplysninger fra 15 kommuner, som er valgt, så de repræsenterer både storby, provinsby og landkommuner. Priserne på indsamlingsmateriel er opgivet af leverandører, dog er sækkeprisen oplyst af kommunerne.

Omkostningerne i faktorpriser er eksklusiv refunderbare afgifter (typisk moms). Alle øvrige afgifter, som virksomheden betaler, er medtaget i omkostningerne. Der er anvendt en kalkulationsrente på 6% (svarende til den alternative afkastrate, jf. afsnit 2.1).

Omkostningerne i markedspriser inkluderer NAF for både nationale og internationale varer. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3%.

Omkostninger for en container (bringeordning)

Omkostningerne er opgjort for en bringeordning til kommune-letjern på en containerplads, men de vil kunne anvendes mere bredt for affald med en anden rumvægt, for eksempel glas og papir. Containeren kan rumme 17 m3, og der er forudsat en ti års levetid og anvendt en kalkulationsrente på 6%.

I Danmark indsamles årligt ca. 138.000 tons kommune-letjern på 450 containerpladser. Det svarer til ca. 307 tons/containerplads, hvilket er anvendt i omregning til kr/ton. Containeren vil rumme ca. 2 tons kommune-letjern, og den skal derfor tømmes ca. 150 gange om året. Den efterfølgende transport inklusiv returkørsel anslås at koste omkring 250 kr/ton, men transportomkostningerne vil være afhængige af den specifikke ordning og er derfor ikke medtaget i tabellen.

Det vurderes, at omkostningerne er opgjort i faktorpriser.

Omkostninger for en kube (bringeordning)

Omkostningerne er opgjort for en bringeordning til decentralt opstillede kuber til metalemballage, men vil kunne anvendes mere bredt for affald med en anden rumvægt, for eksempel glas og papir. Der er forudsat en ti års levetid og anvendt en kalkulationsrente på 6%.

Kuben kan rumme 2,5 m3 metalemballage og fyldes i gennemsnit 80%. Der er regnet med 8 tømninger per år a 65 kr/tømning. Fra hver kube indsamles ca. 780 kg metalemballage årligt. Efterfølgende transport indgår ikke i opgørelsen.

Det vurderes, at omkostningerne er opgjort i faktorpriser, men dette er ikke eksplicit oplyst.

Transportomkostninger for en stor sololastbil

De opgjorte omkostninger kan anvendes for transport af affald i store mængder.

Der er taget udgangspunkt i Trafikministeriets nøgletal for tids- og kørselsomkostninger for lastbiler (Trafikministeriet (2006): Nøgletalskatalog - til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet). Omkostningerne deri opgøres ikke eksplicit for lastbiler til transport af affald. Der er i stedet taget udgangspunkt i omkostningerne for en lastbil, som er repræsentativ for gruppen af sololastbiler på 18 ton.

Transportomkostningerne for affald afhænger både af den anvendte tid og den tilbagelagte afstand i forbindelse med transporten. Den overvejende del af transportomkostningerne er chaufførløn, som er tidsafhængig. Det kan i den forbindelse også tages stilling til, om returkørslen er med tom lastbil. Det er vurderet, at korte transportafstande giver anledning til den største andel tomme returkørsler, mens lange afstande giver anledning til en lavere andel tomme returkørsler.

For oplysninger om eksterne omkostninger fra transport samt andre vogntyper henvises til Trafikministeriet nøgletalskatalog (Trafikministeriet (2006): Nøgletalskatalog - til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet).

Omkostning til oprensning af utilsigtet udslip af perkolat fra deponeringsanlæg

Miljøeffekten af perkolat fra deponering er vanskelig at kvantificere fysisk, og som følge heraf er det endnu vanskeligere at opgøre skaderne økonomisk. Sammenhængen mellem udslip af perkolat, eksponering og skade er yderst kompleks. Den er endnu ikke tilstrækkeligt dokumenteret til, at en økonomisk opgørelse med udgangspunkt i en årsagskæde-tilgang kan gennemføres.

I Miljøstyrelsens projekt "Omkostninger og økonomisk sikkerhedsstillelse ved deponering af affald" (Miljøstyrelsen (2000)) angives estimater for såvel risikoen for udledning af perkolat som omkostningerne til afværgeforanstaltninger og reparation. Ud fra disse oplysninger er omkostningerne ved ukontrollerede udslip af perkolat estimeret. Omkostningerne omfatter ikke de miljøeffekter, der er knyttet til de kontrollerede emissioner via spildevand og slam fra rensningsanlæg, hvor perkolatet behandles.

Omkostningen gælder både for deponeringsanlæg for inert affald, mineralsk affald og farligt affald.

Omkostning for luftforurening fra forbrændingsanlæg

Se afsnit 6.1

Affaldsafgifter

Affaldsafgifterne pålægges affald til forbrænding og deponering. Afgifterne har dels til formål at give incitament til at reducere mængden af affald, der forbrændes eller deponeres, dels at sikre større økonomisk incitament til at genanvende, da der ikke betales afgift af genanvendelse.

Afgifterne opkræves af forbrændings- eller deponeringsanlæggene og overvæltes på affaldsproducenterne (husholdninger og erhverv). Affaldsafgiften refunderes for den mængde affald, der eventuelt sorteres og udvejes fra forbrændings- eller deponeringsanlæggene.

Der findes andre mere specifikke afgifter på affaldsområdet, som alle fremgår af Skatteministeriets hjemmeside (Skatteministeriet: http://www.skm.dk/tal_statistik/satser_og_beloeb/) se emballageafgiftsloven og PVC-afgiftsloven). Enkelte beskrives kort nedenfor.

Emballageafgiften er opdelt i en volumen- og en vægtbaseret afgift. Formålet med emballageafgiften er at tilskynde til dels at bruge mindre miljøbelastende emballagematerialer, dels at minimere materialeforbruget ved fremstilling af emballagen. Den volumenbaserede emballageafgift omfatter emballager indeholdende følgende varer: Spiritus, vin og frugtvin samt øl, mineralvand, limonade og andre varer med kulsyreindhold. Den vægtbaserede afgift omfatter emballager indeholdende en række varer. Afgiften er differentieret på emballagemateriale og omfatter også afgifter for bæreposer og engangsservice.

PVC- og phthalatafgifternes formål er at øge tilskyndelsen til at bruge andre blødgørere end phthalater og reducere mængden af PVC, som forbrændes eller deponeres. Afgifterne er udformet som produktafgifter og lægges både på dansk producerede varer og importerede varer. Afgiftsgrundlaget er begrænset til varer, hvor PVC- og phthalatindholdet kan opgøres som en standardsats efter varens gennemsnitlige PVC- og phtalatindhold, og hvor afgifterne vil få den ønskede effekt. Ved eksport godtgøres afgiften.

Emissionsgrænser for forbrændingsanlæg samt omregning til emission per ton affald

Forbrændingsdirektivet (2000/76/EF) opstiller en række krav til forbrændingsanlæg herunder emissionsgrænser for forbrændingsanlæg. Emissionsgrænserne er relevante til beregning af luftemissioner fra forbrænding af affald, hvis der ikke kendes specifikke udledninger.

De specifikke emissionsgrænseværdier målt i mg/Nm³ (Nm³ = normalkubikmeter er en m3 luft ved 1 atm tryk og 0°C) er omregnet til kg emission per ton affald. Dette er gjort på basis af en antagelse om et volumenmæssigt luftgennemløb på 5.060 Nm3/ton affald. Dette tal multipliceres med emissionsgrænseværdien. Hvis den specifikke luftgennemstrømning kendes, kan denne anvendes i stedet. Emissionen per ton affald er således opgjort under antagelse af, at der udledes emissioner op til grænseværdien. Hvis anlægget udleder færre emissioner end grænseværdierne, vil dette være et overskøn.

Brændværdi for udvalgte affaldsfraktioner

Brændværdien er opgjort som den effektive brændværdi, også kaldet den nedre brændværdi.