Nøgletal for samfundsøkonomiske beregninger på miljø- og naturområdet

4 Kemikalier

Omkostninger ved kemikalierelaterede sygdomme

Omkostningsestimaterne i forbindelse med kemikalierelaterede sygdomme tager højde for både direkte omkostninger i form af medicinske ressourcer og indirekte omkostninger i form af produktionstab og velfærdstab som følge af sygdommene. Mere uddybende om metoden kan siges:

1) Direkte omkostninger: Består i princippet både af medicinske og ikke medicinske omkostninger, men denne omkostningsvurdering indregner alene de medicinske omkostninger, dvs. hospitalsservice, medicin, medicinalspecialister, praktiserende læger og hjemmepleje. Der indregnes ikke transport, genoptræning, anskaffelse af specialudstyr mv.
2) Produktionstab: Estimeres som den mistede værdi af de produktionsenheder, som personen kunne have produceret, hvis sygdommen ikke var opstået. Dette estimeres ved hjælp af et gennemsnit af den danske befolknings primærindkomst per person (eksklusiv indkomstoverførsler). Dette er estimeret til et gennemsnitligt produktionstab på 574 kr. per dag.
3) Velfærdstab: Er nedgangen i personens velfærd som følge af det ubehag som den skadeslidte oplever. Estimeres ved hjælp af benefit transfer (overførsel af værdiestimater fra forskellige betalingsvillighedsstudier)

Omkostningstabellen kan på længere sigt anvendes til at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved udledning/brug af kemikalier, der kan bidrage til de nævnte sygdomme. Dette kræver dog en kortlægning af hele årsagskæden emission -> spredning -> koncentration -> eksponering -> optagelse -> skade -> omkostning. P.t. er denne kobling imidlertid ikke foretaget. Der mangler således en kobling til gennem hvilke kilder mennesker og miljø kan påvirkes/få gener af kemikalier (f.eks. indånding, fødevarer, tøj, produkter, vand mv.). Dernæst kræver det en adskillelse af, hvor mange af for eksempel astmatilfældene, der skyldes kemikalier, og hvor mange der skyldes andet.

4.1 Eksternaliteter

Tabel 4.1 Omkostninger ved kemikalierelaterede sygdomme, centrale værdier, kr./tilfælde, markedspriser, 2005-priser

Sygdom Direkte omk. Produk-tionstab Velfærds.-tab I alt
Hovedpine (pr. tilfælde) 1 193 188 383
Kontaktallergi (pr. patient) 42.727 20.752 242.536 306.014
Astma (pr. tilfælde) 439 411 1.245 2.094
Lungekræft (pr. patient) 150.950 266.438 9.755.577 10.172.963
Hudkræft (pr. patient) 12.786 6.960 242.288 262.034

Miljøstyrelsen (2004): Valuation of Chemical Related Health Impacts - Estimation of direct and indirect costs for asthma bronchiale, headache, contact allergy, lung cancer and skin cancer. Miljøprojekt nr. 929.

Tabel 4.2 Usikkerhedsinterval for omkostninger ved kemikalierelaterede sygdomme, kr./tilfælde, markedspriser, 2005-priser

Sygdom Lavt skøn Højt skøn
Hovedpine (pr. tilfælde) 235 590
Kontaktallergi (pr. patient) 83.832 718.793
Astma (pr. tilfælde) 1.011 2.717
Lungekræft (pr. patient) 1.935.370 12.561.258
Hudkræft (pr. patient) 30.252 545.024

Miljøstyrelsen (2004): Valuation of Chemical Related Health Impacts - Estimation of direct and indirect costs for asthma bronchiale, headache, contact allergy, lung cancer and skin cancer. Miljøprojekt nr. 929.

Miljøstyrelsen (2003): Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39.

 



Version 1.0 September 2007, © Miljøstyrelsen.