Omkostninger ved kemikalierelaterede sygdomme

Omkostningsestimaterne i forbindelse med kemikalierelaterede sygdomme tager højde for både direkte omkostninger i form af medicinske ressourcer og indirekte omkostninger i form af produktionstab og velfærdstab som følge af sygdommene. Mere uddybende om metoden kan siges:

1) Direkte omkostninger: Består i princippet både af medicinske og ikke medicinske omkostninger, men denne omkostningsvurdering indregner alene de medicinske omkostninger, dvs. hospitalsservice, medicin, medicinalspecialister, praktiserende læger og hjemmepleje. Der indregnes ikke transport, genoptræning, anskaffelse af specialudstyr mv.
2) Produktionstab: Estimeres som den mistede værdi af de produktionsenheder, som personen kunne have produceret, hvis sygdommen ikke var opstået. Dette estimeres ved hjælp af et gennemsnit af den danske befolknings primærindkomst per person (eksklusiv indkomstoverførsler). Dette er estimeret til et gennemsnitligt produktionstab på 574 kr. per dag.
3) Velfærdstab: Er nedgangen i personens velfærd som følge af det ubehag som den skadeslidte oplever. Estimeres ved hjælp af benefit transfer (overførsel af værdiestimater fra forskellige betalingsvillighedsstudier)

Omkostningstabellen kan på længere sigt anvendes til at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved udledning/brug af kemikalier, der kan bidrage til de nævnte sygdomme. Dette kræver dog en kortlægning af hele årsagskæden emission -> spredning -> koncentration -> eksponering -> optagelse -> skade -> omkostning. P.t. er denne kobling imidlertid ikke foretaget. Der mangler således en kobling til gennem hvilke kilder mennesker og miljø kan påvirkes/få gener af kemikalier (f.eks. indånding, fødevarer, tøj, produkter, vand mv.). Dernæst kræver det en adskillelse af, hvor mange af for eksempel astmatilfældene, der skyldes kemikalier, og hvor mange der skyldes andet.