Jordrenter

I de beregninger, som er foretaget i jordrenteprojektet Schou et al. (2005), er der anvendt udtræk fra Fødevareøkonomisk Instituts Landbrugsregnskabsdatabase. Tabel 7.1 præsenterer en række nøgletal, som kan anvendes til grove analyser af omkostningerne ved arealekstensivering. De budgetøkonomiske tal baserer sig på en diskonteringsrate på 6% og de velfærdsøkonomiske på en diskonteringsrate på 3% (og forrentningsfaktor på 6%). De første to kolonner er baseret på en analyse, som alene inkluderer planteavlsbedrifter. Dette estimat repræsenterer omkostningen ved udtagning af landbrugsjord uden konsekvenser for husdyrproduktionen. Derudover er der beregnet et gennemsnitligt estimat for alle bedriftstyper som udtryk for, at såvel den eksisterende husdyr- som planteavlsproduktionen ophører ved ekstensiveringen. I beregningerne er der alene benyttet de største bedrifter, dvs. bedrifter med en stor andel af ansat arbejdskraft, da disse har landbrug som hovederhverv. Der bør i forbindelse med konkrete analyser gennemføres en vurdering af rimeligheden af de generelle forudsætninger vedrørende aflønning af arbejdskraft, kapitalforrentningsfaktorer og udviklingen i den fremtidige jordrente. Desuden bør der, hvor der kan opstilles velargumenterede og kvantificerbare afvigelser fra konsekvensbeskrivelsen f.eks. begrundet med den fremtidige politikudvikling - gennemføres følsomhedsanalyser heraf. Fødevareøkonomisk Institut har opstillet en model, der kan anvendes til analyser af jordrente i udvalgte områder.

Jagt

Jagtlejeindtægter varierer meget afhængig af jagtarealets karakter og geografiske placering. Tallene i tabel 7.2 stammer fra en undersøgelse i Økonomisk Ugebrev i 1997 og skal ses som et skøn. I forarbejdet til VMPIII er der angivet et gennemsnitstal på 200 kr./ha for landbrugsjord (kilde: Jacobsen, m. fl.(2003): Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab til vandmiljøet).

Jordrenter

I de beregninger, som er foretaget i jordrenteprojektet Schou et al. (2005), er der anvendt udtræk fra Fødevareøkonomisk Instituts Landbrugsregnskabsdatabase. Tabel 7.1 præsenterer en række nøgletal, som kan anvendes til grove analyser af omkostningerne ved arealekstensivering. De budgetøkonomiske tal baserer sig på en diskonteringsrate på 6% og de velfærdsøkonomiske på en diskonteringsrate på 3% (og forrentningsfaktor på 6%). De første to kolonner er baseret på en analyse, som alene inkluderer planteavlsbedrifter. Dette estimat repræsenterer omkostningen ved udtagning af landbrugsjord uden konsekvenser for husdyrproduktionen. Derudover er der beregnet et gennemsnitligt estimat for alle bedriftstyper som udtryk for, at såvel den eksisterende husdyr- som planteavlsproduktionen ophører ved ekstensiveringen. I beregningerne er der alene benyttet de største bedrifter, dvs. bedrifter med en stor andel af ansat arbejdskraft, da disse har landbrug som hovederhverv. Der bør i forbindelse med konkrete analyser gennemføres en vurdering af rimeligheden af de generelle forudsætninger vedrørende aflønning af arbejdskraft, kapitalforrentningsfaktorer og udviklingen i den fremtidige jordrente. Desuden bør der, hvor der kan opstilles velargumenterede og kvantificerbare afvigelser fra konsekvensbeskrivelsen f.eks. begrundet med den fremtidige politikudvikling - gennemføres følsomhedsanalyser heraf. Fødevareøkonomisk Institut har opstillet en model, der kan anvendes til analyser af jordrente i udvalgte områder.

Jagt

Jagtlejeindtægter varierer meget afhængig af jagtarealets karakter og geografiske placering. Tallene i tabel 7.2 stammer fra en undersøgelse i Økonomisk Ugebrev i 1997 og skal ses som et skøn. I forarbejdet til VMPIII er der angivet et gennemsnitstal på 200 kr./ha for landbrugsjord (kilde: Jacobsen, m. fl.(2003): Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab til vandmiljøet).

Lugt

AKF har lavet en husprisanalyse, der dokumenterer en sammenhæng mellem svinebrug (antal dyreenheder) og husprisen ved nærliggende huse. Resultaterne er imidlertid vanskelige at bruge som enhedspriser. Se evt. Hansen og Petersen (2003) Værdien af gener forbundet med at bo i nærheden af en svinebedrift - værdisætning ved hjælp af husprismetoden. http://www.akf.dk/dk2003/pdf/svinebedrifter.pdf

Pesticider

DMU har lavet et værdisætningsstudie, der analyserer effekten af mindsket pesticidforbrug på bestanden af agerhøns. Tallene er vanskelige at bruge generelt som enhedspriser. Se evt. Schou, J.S.; Hald, A. B.; Kaltoft, P.; Andreasen, C.; Vetter, H.; Hasler, B. (2003): Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter på http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2003/87-7972-904-5/html/default.htm

DØRS har ligeledes lavet et værdisætningsstudie, der forsøger at belyse betalingsviljen for biodiversitets- (bestanden af markfugle) og sundhedseffekter (allergitilfælde) i relation til pesticidforbruget. Tallene er vanskelige at bruge som enhedspriser. Se evt. Bjørner, T.B.; Hauch, J.; Jespersen, S. (2004): Biodiversitet, Sundhed og Usikkerhed - En værdisætningsanalyse ved contingent ranking metoden. Kan findes på http://www.dors.dk/arbpap/04.02/arbpapir.pdf

Tilskud

I jan. 2005 trådte EU's landbrugsreform fra 2003 i kraft. Dette betød bl.a., at den gamle hektarstøtteordning blev afløst af en enkeltbetalingsordning.

Enkeltbetalingsordningen fungerer ved, at den enkelte landmand tildeles såkaldte betalingsrettigheder, hvis værdi er sammensat af flere elementer: For det første et basisstøttebeløb pr. hektar jord i omdrift. Basisstøttebeløbet vurderes at ligge på 2240 kr./ha i 2006. Værdien på ca. 2240 kr. vil være den samme, uanset hvilken afgrøde, der dyrkes på jorden, bortset fra permanente græsarealer, hvor basisstøttebeløbet udgør 500 kr./ha. Fødevareministeriet har udmeldt at basisstøtten til permanente græsarealer fra 2009 gradvis frem til (ultimo) 2012 vil stige til samme niveau, som det almindelige basisstøttebeløb. Hvis der modtages mere end 37.250 kr. (svarende til 16,7 ha) reduceres beløbet over denne grænse med 4%, så der kun udbetales 2172 kr./ha. For det andet vil den enkelte landmands betalingsrettighed kunne indeholde et kvægtillæg, som er fastlagt på baggrund af det beløb, han har fået udbetalt i dyrepræmier i årene 2000-2002. Endelig fik nogle landbrugere i 2005 et mælketillæg, som blev beregnet på grundlag af den mælkekvote, producenten havde pr. 31. marts 2005. Se www.dffe.dk for de gældende tilskud.

Der findes udover enkeltbetalingsordningen en lang række tilskud, herunder MVJ-ordningen (Miljøvenligt jordbrug). Ordningen er en del af Landdistrikts-programmet, hvor det overordnede formål er at fremme bæredygtig og sammenhængende udvikling herunder skabe bedre leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne. Desuden er formålet at udvikle kvaliteten af produktionen inden for land- og skovbruget og samtidig tage øget hensyn til miljø, økologi og dyrevelfærd. I tabel 7.3 er der angivet den aktuelle støttesats til de forskellige MVJ-ordninger i 2006.

Se www.dffe.dk for den aktuelle støttesats i andre år og øvrige tilskud (f.eks. tilskud forbundet med Vandmiljøplan III).

Afgifter

Kvælstofafgiften gælder kun kvælstof i handelsgødning og gælder kun landmænd, der ikke aflægger gødningsregnskab. For at blive afgiftsfritaget skal man tilmeldes "Register for Gødningsregnskab". For at være med i registeret kræver det at virksomheden har en jordbrugsreleteret aktivitet samt at omsætningen udgør mere end 20.000 kr. om året (og er momsregistreret). Virksomheder af en hvis størrelse skal være med i registeret. Dette gælder hvis virksomheden har:

• Over 10 dyreenheder (DE)
• En husdyrtæthed på over 1 DE/ha
• Modtager mere end 25 tons gødning indenfor reference perioden (1 år)

Fosforafgiften omfatter mineralsk fosfor i foder og gælder for alle.

Pesticidafgiften er en værdiafgift, dvs. den pålægges værdien af det pågældende pesticid, jo højere pris jo højere afgift.

For yderligere information se http://www.skm.dk/tal_statistik/satser_og_beloeb/

Pesticidforbrug

Der findes ikke tal for pesticidforbruget i landbruget. Som indikator på pesticidforbruget kan behandlingshyppigheden bruges. Behandlingshyppighed er et udtryk for det gennemsnitlige antal gange landbrugsarealet kan pesticidbehandles med årets solgte pesticider, hvis der behandles med en standarddosering. Den siger dog ikke noget om hvilke stoffer, der benyttes, eller giftigheden af disse. Mængden af aktivt stof kan også anvendes som indikator for pesticidforbruget.

Miljøstyrelsen udgiver hvert år en publikation, der indeholder en oversigt over det samlede årlige salg af godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler og salget af de enkelte aktivstoffer. Publikationen kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Bekaempelsesmidler/Pesticider/Statistik/