Erhvervelse af jord

Bemærkninger til tabel 8.1: Lavjord er defineret som vandlidende jorder, oftest med et stort tørveindhold i jorden. Der er typisk tale om tidligere søer, moser, enge, strandlaguner, sumpskove o.lign. For at kunne anvende disse arealer i en rationel landbrugsmæssig drift er der ofte etableret intensive drænings- eller grøftesystemer, evt. i sammenhæng med et pumpesystem. Det store spænd i priserne, skyldes regionale forskelle. Specielt har efterspørgslen på harmonijord stor betydning for jordpriserne. Grundet det store spænd, må det derfor anbefales at man undersøge de aktuelle priser i det område man arbejder med.

Skovrejsning

Bemærkninger til tabel 8.2: Er opgjort over en 10 års periode efter etablering, da der ud over udgifter til såning eller plantning også er væsentlige udgifter forbundet med pleje af den nye kultur de første 5-10 år. Omkostningerne vedrører ekstensiv og pesticidfri drift. De kan dog reduceres ved såning og/eller plantning op til levende hegn, hvor man kan regne med en vis grad af frøspredning fra træer og buske i hegnet, og derfor kan nøjes med at plante færre træer. Den lave pris for rødgran og skovfyr skyldes først og fremmest, at hegning mod hjortevildt og harer ikke er nødvendig.

Driftsomkostninger og driftsindtægter

Bemærkninger til tabel 8.3 (privat skovbrug). Tallene stammer fra Regnskabsoversigter fra Dansk Skovforening 2003, som bygger på frivillige indberetninger fra private skovdistrikter. Der er altså ikke tale om et gennemsnit for det private skovbrug som helhed, men for de private skovdistrikter, der har indberettet til Dansk Skovforening med den træarts og aldersklassefordeling, som de har. Der er desuden indberettet fra hele landet, hvilket gør at de regionale forskelle for landsdelene er skjult. Da priser kan variere meget over tid og indtægterne variere meget over landsdelene, henvises til Dansk Skovforenings hjemmeside www.skovforeningen.dk , hvor der findes mere detaljerede oversigter og løbende føres prisstatistik og regnskabsoversigt. Der er medtaget udgifter og indtægter ved skovning samt faste udgifter. Faste udgifter til vej, vand, administration mm. er slået sammen under én post. Udgifter til nykultur er ikke medtaget, da disse antages at være indeholdt i udgiften til skovrejsning.Overskud ved bivirksomhed er taget ud, da det anbefales at vurdere omfanget af dette i det enkelte tiltag. Bivirksomhed kan f.eks. være planteskoler, bygninger, maskiner, publikum mm.Det viste overskud er før skovstøtte, så overskuddet for den private skovejer kan være større. Se afsnit 8.3 om satser for skovstøtte.

Bemærkninger til tabel 8.4 (statsskove): I de angivne tal er ikke taget højde for, at der i forbindelse med skovdriften tages særlige hensyn til natur og friluftsliv i statsskovene. I et bilag til Skov- og Naturstyrelsens Årsrapport for 2004 anslår SNS, at disse udgifter udgør op til 33 % af de konterede udgifter i forbindelse med skovning, bevoksningspleje o.lign. Ligeledes er der forholdsvis meget skov i statsskovene, der er udlagt til "naturskov" f.eks. urørt skov. Det giver et anslået "manglende indtægtstab" på ca. 12 mio. kr. Pyntegrøntproduktionen i statsskovene er også begrænset i forhold til privatskovbruget, hvilket også mindsker indtægtsmulighederne.

M.h.t. de generelle omkostninger ved skovdriften: ejendomsskatter (ca. 40 mio. kr for SNS' 193.734 ha), vejvedligehold, funktionærlønninger, kontorhold o.lign., så er det i regnskabet umuligt at udskille den del, der kun vedrører driften af de skovbevoksede arealer.

Indtægter ved udleje af jagt. Bemærkninger til tabel 8.5.

I offentlige skove opnås tilsvarende priser som i privat skov. I bynære offentligt ejede skove, eller offentlige skove, hvor andre særlige forhold er gældende, udlejes jagten dog sjældent. Det skal bemærkes at priserne i tabellen er et gennemsnit og at de dækker over et bredt spænd.

Publikumsfaciliteter. Bemærkninger til tabel 8.6.

De angivne tal er skønnede. Omkostningen ved anlæg af veje og stier er eksempelvis meget afhængig af jordbunden på stedet. Jo fugtigere jo dyrere. Befæstede grusarealer f.eks. skovveje og p-pladser koster typisk 50 - 100 kr. pr. kvm.

Ligeledes vil prisen på anlæg til glæde for offentlighedens friluftsliv variere meget afhængig af de krav til kvalitet, der stilles.

På http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/73A45AA0-18AA-4B65-A1FE-6A7F3651D392/34406/Prisliste07.pdf findes en prisliste for Skov- og Naturstyrelsens skilteprogram incl. Borde, bænke og skure (shelters).

Rekreative værdier

Der findes en del værdisætningsstudier, som forsøger at sætte pris på de rekreative værdier af skov. Der er dog stor variation i prisestimaterne, hvilket bl.a. skyldes forskellige værdisætningsmetoder og case-specifikke forhold. Det kan også være svært at udlede den nøjagtige sammenhæng mellem fysiske parametre og pris. F.eks. er den rekreative værdi af en skov på 100 ha ikke nødvendigvis det dobbelte af værdien af en skov på 50 ha.

Prisestimaterne er baseret på forskellige værdisætningsmetoder. Contingent Valuation (CV) er en hypotetisk metode, hvor folk spørges direkte om deres betalingsvilje for et givet naturgode. Folk spørges eksempelvis om deres betalingsvilje for et årskort til en skov, hvilket vil afdække den rene rekreative værdi. I tabel 8.7 er vist resultaterne fra 3 danske værdisætningsstudier, hvor CV er brugt.

Ved husprismetoden, som er en hedonisk prissætningsmetode, antages det, at værdien af huset er sammensat af en række attributter. Disse attributter kan eksempelvis være: husets størrelse, antal soveværelser, afstand til børnehave, afstand til nærmeste skov etc. Ved at opstille en model hvor attributterne indgår, kan man isolere effekten af en enkelt attribut (her: afstand til eller udsigt til skov), og få en værdi for denne attribut.

I tabel 8.8 og 8.9 er vist resultaterne fra 3 husprisanalyser. Resultaterne er angivet som afstanden til skov og skovens procentvise betydning for husprisen. Der er desuden angivet skovområdets størrelse, antal huse, analysen er lavet over, samt den gennemsnitlige huspris i området. Vær opmærksom på, at den gennemsnitlige huspris i området er givet for det år, analysen er gennemført. I tabel 8.8 er desuden angivet værdien af at have udsigt til skov. Husprisstigningerne afspejler husejernes tilbagediskonterede samlede værdi af skoven (nutidsværdi) og ikke en årlig værdi. Når man skal bruge tallene skal man indhente gennemsnitlige huspriser i de områder man overføre tallene til.

Den mest relevante enhed, hvis man vil vurdere den rekreative værdi af et skovrejsningsprojekt, vurderes for CV-studier at være bruger pr. år, da man derved kan gange op med det antal brugere, der forventes at besøge området,. For husprisstudier er det antallet af huse i nærheden af skoven. Kr./ha er mindre relevant, da antallet af brugere eller beboere har langt større indflydelse på skovens samlede rekreative værdi end skovens egentlige størrelse. Man gør klogest i at vælge et værdisætningsestimat fra det projektområde, som minder mest om det, man ønsker at værdisætte. Der er så vidt muligt i tabellen angivet projektområdernes størrelse i ha samt omfanget af brugere.

I forbindelse med et nyt skovrejsningsprojekt er det spørgsmålet, hvornår de rekreative værdier indfinder sig, da skoven først er moden efter 20 år. Husprisundersøgelsen af Drastrup ved Ålborg er foretaget i opstartsfasen af skovrejsningsprojektet (Hasler et al. 2002). Undersøgelsen fandt, at de rekreative værdier tidligt har en indflydelse på huspriserne. Det vurderes i dette studie, at halvdelen af de rekreative værdier ved en færdig skov er til stede straks efter skovrejsningen, hvorefter der sker en lineær stigning i værdien de næste 20 år, indtil skoven er moden.

Værdisætningsstudier og brugen af deres resultater er gennemgået i "Samfundsøkonomiske analyser: Problemstillinger og diskussioner" (på www.mst.dk).

Statslige tilskud til privat skovrejsning

Tilskud til skovrejsning søges hos Skov- og Naturstyrelsen. I 2003 blev der afsat 85 mio. kr til støtte til privat skovrejsning. En del refunderes af EU (50% af udgiften til tilplantning). Hvis der er flere ansøgninger, end der er midler, prioriteres efter drikkevandsinteresser og størrelse samt bynærhed, skovknaphed og adgang til skoven. Skovrejsningsområder er udpeget i regionplanen. Hvis skovplantning er uønsket ifølge regionplanen, kan der kun i særlige tilfælde gives dispensation til skovrejsning. Der kan gives tilskud til faciliteter eller andet, som fremmer friluftslivet. Tilskuddet fastsættes individuelt og kan udgøre op til 100% af udgifter til materialer og arbejdsløn (Kilde: Bæredygtig skovdrift - Tilskud til friluftsliv (vejledning nr. 4)

Tilskud til gentilplantning efter stormfald

Der ydes tilskud til gentilplantning efter stormfald, jf. lov om stormflod og stormfald. Tilskudsordningen forudsætter, at ejeren er forsikret med en basisforsikring mod stormfald. Efter stormfaldet december 1999 er der ydet tilskud for 429 mio. kr. til gentilplantning af 13.761 ha stormfældet skov. Stormrådet administrerer ordningen

Finansiering af skovrejsning ved hjælp af vandprisen

Vandværker kan hos forbrugerne opkræve et beløb pr. kubikmeter til grundvandsbeskyttende tiltag, herunder til brug for støtte til skovrejsning i indvindingsområderne (ifølge Vandforsyningsloven §52). Beløbet, der opkræves, er typisk ca. 40-50 øre/m³.

Offentlig skovrejsning

Offentlig skovrejsning gennemføres af staten og kommunerne. Langt størstedelen af den offentlige skovrejsning gennemføres af Skov- og Naturstyrelsen, der opkøber ejendomme i større projektområder over en årrække. Projektområderne er ofte på 50-500 ha beliggende bynært og i følsomme drikkevandsområder. Udgangspunktet er den fysiske planlægning (regionplanerne). De seneste år er fokuseret på projektområder, hvor der er medfinansiering fra kommuner og/eller vandværker til opkøbene. Det seneste årti har SNS årligt opkøbt ca. 400 ha til statslig skovrejsning. Erhvervelserne sker ved frivillig handel. Ekspropriation er ikke tilladt til statslig skovrejsning ifølge Naturbeskyttelseslovens § 60, stk. 2. Skov- og Naturstyrelsens skovrejsning gennemføres af statsskovdistrikterne, der efter erhvervelse bevilges p.t. ca. 30.000 kr/ha til anlæg af de nye skov- og naturområder. Typisk tilplantes kun ca. 2/3 af projektområderne, mens den resterende tredjedel henligger som åbne græsarealer eller naturgenoprettede søer, moser eller enge. Op til 50% af udgifterne til anlæg af de nye skovarealer dækkes af medfinansiering fra EU.

Et eksempel på Skov- og Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter er Vestskoven mellem Albertslund og Ballerup. Vestskoven udgør knap 1400 ha. Den blev besluttet iværksat i 1967. Opkøb og tilplantning er nu ved at være gennemført.

Danske skove

Danmark har 486.235 ha skov (i 2000/2001) hvilket udgør 11% af det samlede areal. Skovarealets fordeling på ejerskab og træarter kan ses i Tabel 8.11 og 8.12.

Besøgstal og friluftstatistik

Gennemsnitsdanskeren går tur i skoven ca. 20 gange på et år (kilde: Skovrejsning og grundvand. SNS 2003).

Ved "bynær" skov forstås, at skoven ligger inden for en afstand af 1 km fra et bysamfund på mindst 1000 indbyggere (kilde: Privat skovrejsning - tilskud. SNS 2006)

.

Byers indbyggertal kan fås fra Danmarks Statistik, hvorefter besøgstallet i den bynære skov fra de nærliggende byområder kan beregnes (som 20 x indbyggertallet).

Pesticider

Pesticidbelastningen fra skovbrug er meget begrænset. Pesticider benyttes ikke længere i statsskovdistrikter, mens det i det private skovbrug primært benyttes ved kulturstart (de første 5 år) samt i forbindelse med dyrkning af juletræer og pyntegrønt.

Næringsstoffer

Se afsnit 7.

CO₂-binding

Skovrejsning binder CO₂ i forbindelse med væksten, og skoven fungerer dermed som lager af CO₂. Tabel 8.13 viser den årlige lagring uden produkter, dvs. den del, der bindes i træprodukterne, er ikke medtaget, kun den del, der bindes i skovens træer.