Natur

Dette afsnit omfatter naturen excl. landbrugs- og skovarealer. Dvs. søer, vandløb, vådområder og øvrige naturområder, der ikke dyrkes (f.eks. heder og moser).

Det offentliges indsats for forvaltning og pleje af naturen sigter mod at tage vare på, forbedre og udnytte naturværdierne. Et naturområde kan have værdi for samfundet som:

• sted for rekreative og kulturelle oplevelser
• forsyning af forbrugsgoder (fisk, jagtdyr mv.)
• recipient og omdanner af forurenende stoffer
• værested/ramme for flora, fauna og kulturværdier

Naturforvaltningsindsatsen sigter ofte mod at opnå konkrete mål for kvalitetsforbedringer, f.eks. de målsætninger for økologisk tilstand i vandløbene, der vil blive fastsat som følge af Vandrammedirektivet. For nogle naturområder er der dog ikke opstillet sådanne konkrete kvalitetsmål for indsatsen. Dette gælder f.eks. for vådområder (moser mv.). Men etablering af vådområder kan ofte være et effektivt virkemiddel for at opnå konkrete kvalitetsmål andetsteds i naturen - i vandløb, søer og havet.

Resultatet af naturforvaltningsindsatsen (dvs. de skabte værdier) kan typisk måles i fysiske/biologiske størrelser såsom flere hektar naturområde af en given status eller kvalitet, eller udviklingen i vandkvaliteten eller i størrelsen af plante- eller dyrepopulationer, som igen kan indikere en forbedret bevaringsstatus for plante- eller dyrearter.

I en samfundsøkonomisk analyse af naturforvaltningsprojekter bør man søge at opgøre alle relevante og væsentlige konsekvenser (omkostninger og benefits) i forhold til et referenceforløb for f.eks. at kunne vurdere, hvordan man får de fleste naturforbedringer for pengene. I mange tilfælde vil det derudover være relevant at søge at værdisætte både omkostninger og benefits (f.eks. ved større genopretningsprojekter eller etablering af nationalparker). Benefits vil som nævnt typisk i første omgang kunne opgøres i fysisk/biologiske termer (f.eks. "oprykning fra én vandkvalitetsklasse til en højere"), hvorimod det ofte er vanskeligt eller umuligt at opgøre værdien for befolkningen ud fra det videngrundlag, der findes, f.eks. ved at værdisætte benefits i kroner og øre. Der er dog de senere år opsamlet en vis viden på dette område. I afsnittet 9.2 opsummeres en væsentlig del af videngrundlaget i form af danske værdisætningsstudier på naturområdet (excl. skove).

Etablering af vådområder

Etablering af vådområder er ofte et omkostningseffektivt tiltag til reduktion af udvaskningen af næringsstoffer fra markerne og dermed afstrømningen af næringsstoffer til vandløb, søer og havområder.

I tabellen angives de gennemsnitlige, budgetøkonomiske omkostninger for VMP II. I en velfærdsøkonomisk opgørelse vil posten "arealerhvervelser" ikke skulle medtages.

I nogle tilfælde vil vådområder kræve vedvarende pleje, hvis særlige naturværdier skal bevares, f.eks. ved afgræsning eller mekanisk beskæring/afklipning. Til gengæld kan der være indtægter fra dyrehold, jagt mv. Endvidere kan der være besparelser som følge af ophør af vandløbsvedligeholdelse og ophør af pumpning. Der foreligger ikke omkostningstal herfor. Omkostninger til vandløbsvedligeholdelse og vedligeholdelse af pumper kan være store.

Udover omkostningerne i tabel 9.1 er der også omkostninger i forbindelse med jordfordeling, matrikulære berigtigelser, administration og efterfølgende overvågning samt i nogle projekter til anlæg af stier, fugletårne mv. samt til information i forbindelse med projekterne.

Øvrige tiltag (vandløb, søer, landarealer)

Omkostningstallene i tabel 9.2 og 9.3 er erfaringstal fra typiske tilfælde, undertiden ganske få. Omkostningerne vil i øvrigt afhænge stærkt af lokale forhold og projektets karakter og dimensioner, f.eks. størrelsen af en sø. For tiltag vedr. vandløb og søer kan en nærmere beskrivelse af forudsætningerne ses i den anførte kilde (Miljøstyrelsens Katalog over enhedsomkostninger og forureningsbegrænsning ved forskellige miljøforanstaltninger).

Skov- og Naturstyrelsens indtægter og omkostninger ved naturpleje af naturarealer (excl. skove) og friluftsliv (incl. skove)

Der er betydelig usikkerhed ved tallene i tabel 9.6. Således vedrører en del af udgifterne også naturpleje på ikke-naturarealer, f.eks. skov. Ligeledes vil der mangle indtægter især vedrørende forpagtning af vedvarende græsarealer, fordi de konteres under Skov- og Naturstyrelsens landbrugsdrift. Generelle omkostninger til ejendomsskat, vejvedligehold, kontorhold, funktionærlønninger o.lign. er ikke medregnet.

Skov- og Naturstyrelsens naturarealer i denne opgørelse udgøres af 18.914 ha hede, 13.147 ha søer, 4.785 ha klit, 6.215 ha eng, 5.145 ha strandbred, 6.780 ha mose, 6.058 ha strandeng, 2.668 ha overdrev, 1.607 ha krat og 6.073 ha vedvarende græs.

De faktiske udgifter til friluftslivet på Skov- og Naturstyrelsens arealer (incl. skov) er højere end angivet i tabel 9.7. Særlige projektmidler uden for driftsrammen er ikke medtaget. Ligeledes kan der være fysiske og økonomiske bidrag fra især kommuner, som ikke er medtaget. Generelle omkostninger til ejendomsskat, vejvedligehold, kontorhold, funktionærlønninger o.lign. er ikke medregnet.

Eksternaliteter

Naturforvaltningens output vil typisk bestå i ”eksternaliteter”, dvs. ikke- markedsomsatte naturgoder. Dog kan en mindre del af naturværdierne være markedsomsatte, f.eks. jagt- eller fiskerettigheder.

Naturindsatsen og dermed forbedringer af naturkvaliteten har ofte en værdi for befolkningen, bl.a. ved at forbedre mulighederne for rekreative oplevelser. Der er her mange parametre, der kan have betydning - f.eks. hvordan naturområdet ser ud, hvordan adgangen/tilgængeligheden ved stier o.lign. er, og biodiversiteten på stedet.

I tabel 9.8 gives overblik over danske studier til værdisætning af naturgoder. Det må understreges kraftigt, at de angivne beløb ikke kan bruges som enhedspriser i samfundsøkonomiske analyser. Miljøstyrelsen forventer i 2007 at udgive en vejledning med anbefalinger til, hvad man skal overveje, hvis man i konkrete tilfælde vil søge at overføre benefit-estimater fra et værdisætningsstudie til sin aktuelle situation (dette kaldes i fagsproget at foretage ”benefit transfer”).

I værdisætningsstudierne er det i nogle tilfælde naturgodet som sådant, der værdisættes (f.eks. besøg i Mols Bjerge), i andre tilfælde er det forbedringer i omfanget eller kvaliteten af naturgodet (f.eks. genopretning af naturen i danske ådale). Endelig er det i nogle studier betalingsviljen for en ekstra indsats for at beskytte et naturgode eller fastholde kvaliteten heraf, som måles (f.eks. for at opnå uændret vandløbskvalitet, eller bevarelse af hedearealer).

I værdisætningsstudierne værdisættes benefits marginalt, dvs. under betingelse af, at "alt andet er lige" uden for det område, der analyseres. Betalingsviljen for flere, forskellige naturområder kan derfor ikke blot adderes, regionalt eller nationalt. I nogle tilfælde udtrykker den erklærede betalingsvilje måske for en stor dels vedkommende "blot" betalingsviljen for en øget indsats for natur eller miljø. Når et værdisætningsestimat anvendes til policy-formål, kan det derfor blive nødvendigt at nedskalere det.

I nogle studier har det vist sig, at betalingsviljen er ret ufølsom for variationer i naturgodets skala (arealet, størrelsen af populationen af en dyre/fugleart osv.)  Det kan derfor være betænkeligt at anvende en enhedspris på naturgodet pr. arealenhed, så det anbefales indtil videre som hovedregel at anvende en enhedspris som kroner pr. husstand.

I mange af værdisætningsstudierne, især Choice Experiment (CE)-studier, kan der findes stabile værdier for enkelte dele/elementer af det, der tilsammen udgør et naturgode (såkaldte ”attributter”). Det kan f.eks. være værdien af forbedret grundvandsbeskyttelse, eller eksistensværdien af hedeområder.

I forbindelse med brug af resultater fra værdisætningsundersøgelser henledes opmærksomheden på at resultatet ofte variere med den anvendte metode (f.eks. leder contingent valuation studier med åbne spørgsmål almindeligvis til lavere resultater end andre betingede metoder). Det kan derfor være problematisk at sammenligne studier hvor forskellige metoder er anvendt.

Afgifter og subsidier

Vådområder:
I tabel 9.9 angives tilskudssatser for statslige tilskud til etablering af vådområder på arealer ejet af amter, kommuner og private.

De reduktionsomkostninger, der står i tabellen, er de budgetøkonomiske omkostninger for stat og amt, inkl. administration (ca. 20%), inkl. nettoudgifter ved køb og efterfølgende salg af projektjorden (dvs. jordens værditab ved udtagning).

Det offentliges tilskudsbeløb antages at godtgøre landmandens netto-indkomsttab ved udtagning af jorden, men det er sandsynligt, at tilskuddet i nogle tilfælde overstiger det direkte jordrentetab.

Øvrige naturformål:
Staten giver derudover tilskud til naturforvaltning, vandløbsrestaurering, plantning til gavn for vilde dyr, okkerbekæmpelse mv. Oplysninger om de enkelte ordninger kan findes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

EU giver i enkelte tilfælde støtte til naturprojekter, f.eks. over LIFE-programmet (indtil 2006).

Fysiske nøgletal

DMU og miljøcentrene overvåger løbende tilstanden i de åbne havområder, søer, vandløb, fjorde og kystnære havområder samt naturen på landjorden og en række dyre- og plantearter. En samlet opgørelse findes i rapporten "Natur og Miljø 2005".

På DMU's hjemmeside kan derudover hentes rapporter med opgørelser for særlige områder. Her kan især henvises til følgende:

Vandkvalitet:
Årlige DMU rapporter fra NOVANA programmet
Faglig rapport nr. 559 Vandmiljø og natur 2004
Faglig rapport nr. 554 Vandløb 2004
Faglig rapport nr. 553 Søer 2004
Faglig rapport nr. 551 Marine områder 2004
Faglig rapport nr. 552 Landovervågningsoplande 2004

Truede arter og artsbestande:
DMU overvåger og afrapporterer om udviklingen for arter omfattet af Habitats- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne, som led i NOVANA-programmet.

Derudover har DMU beskrevet udviklingen i Rødlisten 1997, som er opdateret 2004. Graden af "truethed" beskrives i Rødlisten, men ikke bestandenes størrelse.

Naturtilstand på landjorden
DMU har udviklet et system til brug for amternes vurdering af naturtilstand i Natura 2000 områderne. Herved kan beregnes en indeksværdi på en skala fra 0 til 1 for områdets tilstand.

Skov- og Naturstyrelsen udgiver opgørelser over befolkningens brug af naturen:

Vildt-statistik:
Vildtudbyttet opgøres årligt af SNS for hele landet i "Vildtinformation". Opgørelse på amtsniveau kan laves af SNS.

Friluftsliv-statistik:
Antal besøg i naturen er opgjort i "Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder" Skov og Landskab (2003).

Fosfortabet fra naturoplande (naturområder uden skov og landbrugsdrift) fremgår af tabel 9.10