Screening af bassinvand for kemiske biprodukter

Forord

Denne rapport med bilag omhandler undersøgelser udført i forbindelse med gennemførelse af Miljøstyrelsens projekt: ”Screening af bassinvand for kemiske biprodukter”. Undersøgelserne har omfattet koncentrationen og variationen af en række stoffer, som forekommer i badevand i svømmehaller, og det er undersøgt, om benyttede renseprocesser har potentiel indvirkning på stofkoncentrationen.

Projektet er gennemført af Teknologisk Institut ved Center for Svømmebadsteknologi og Center for Kemi- og Vandteknik.

Ud over forfatterne Adam Brun, Anders Feilberg, Bjørn Malmgren-Hansen og Ole Bisted har Jørgen Schou Hansen fra Center for Svømmebadsteknologi deltaget i planlægningen af, hvor online målingerne skulle foretages, og Eva Jakobsen har udført en del af MIMS-målingerne.

Der skal rettes en tak til driftspersonalet fra Herning Svømmehal og Århus Svømmehal, Spanien, for assistance og hjælp i forbindelse med etablering af online målinger og indsamling af driftsdata.

 



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.