Screening af bassinvand for kemiske biprodukter

Sammenfatning og konklusioner

Kortlægning af kemiske biprodukter i bassinvand samt undersøgelser af faktorer af betydning for forekomsten.

Baggrund og formål

I svømmebade dannes en række nedbrydningsprodukter ved reaktion mellem det desinficerende klor og stoffer afgivet fra badegæsterne. Fokus har været på dannelse af trihalomethaner (THMer), som der er fastsat grænseværdier for. Koncentrationen og typen af nedbrydningsprodukter vil kunne variere afhængigt af belastningen fra badegæster, samt funktionen af vandbehandlingsanlæggene i svømmebassinerne. Nærværende undersøgelse er iværksat for at identificere andre mulige nedbrydningsprodukter end THMer og for at analysere den tidslige variation i forskellige typer bassiner over perioder på omkring en uge.

Undersøgelsen

Der er udført online målinger af totalt organisk stof samt flygtige organiske stoffer i bassinerne i to danske svømmehaller i en periode på en uge, hvor dagsvariationerne er analyseret. Målingerne er suppleret med enkeltmålinger af stofferne fra prøver udtaget fra en række danske svømmehaller.

Hovedkonklusioner

  • Identificerede stoffer i de undersøgte svømmebassiner omfatter ud over trihalomethaner, stofferne cyanogenklorid og dichloracetonitril i næsten alle bassiner.
  • Cyanogenklorid er fundet i meget høje koncentrationsniveauer (over 100 μg/l) i mange tilfælde.
  • Data kan ikke anvendes til at påvise eller afvise en korrelationsstruktur mellem THM’er og cyanogenklorid grundet stor tidslig variation og afhængighed. Dog syntes der at være en korrelation mellem høje TOC-koncentrationer og forhøjede koncentrationer af nedbrydningsprodukter.
  • Med baggrund i målinger af den tidslige variation af nedbrydningsprodukter kan det konkluderes, at koncentrationsniveauerne udviser en markant tidslig variation. Enkelte helt fra 10 μg/l til over 160 μg/l i løbet af dagen. Dette tages der ikke højde for i den nuværende overvågning af vandkvaliteten. Der kræves online målinger for at kunne kortlægge de tidslige variationer.
  • Der er opstillet en række hypoteser for, hvordan behandlingsprocesserne påvirker koncentrationsniveauet af nedbrydningsprodukterne. Disse kan  anvendes som udgangspunkt ved et udviklingsarbejde, der stræber mod behandlingsmetoder, der minimerer tilstedeværelsen af nedbrydningsprodukter i bassinvandet.
  • Enkeltmålinger af kemiske vandkvalitetsparametre skal anvendes med forsigtighed ved vurdering af kvaliteten af bassinvandet, effekten af renseteknologi med mere.
  • De udførte screeningsundersøgelser har vist, at der er behov for at få afdækket følgende :

-    Hvordan opstilles kriterier for kemiske kontrolmålinger, der tager højde for de store dagsudsving ved kontrol af svømmebade?

-    Hvilke  supplerende behandlingsmetoder er i stand til at minimere de dannede biprodukter

Projektresultater

Projektresultaterne viser en tydelig dagsvariation i total organisk kulstof (TOC) med en stigning i løbet af perioden, hvor badegæsterne benytter bassinet, på 40 til 90 %.

Figur 0.1 Måling af dagsvariationen af TOC i Herning Svømmehal.

Figur 0.1 Måling af dagsvariationen af TOC i Herning Svømmehal.

Stofferne dichloracetonitril og cyanogenklorid følger den tidslige variation i TOC, og koncentrationen er således størst, når bassinerne lukker, mens dannelse af kloroform er forskudt, så koncentrationen er størst, når bassinerne åbner.

Den tidslige variation af stoffet cyanogenklorid er, som det ses af Figur 0.2, meget stor. Der kan således måles koncentrationer, som er 10 til 16 gange højere, når bassinet lukker, end om morgenen, når bassinet åbner.

Figur 0.2 Måling af dagsvariationen af cyanogenchlorid i Herning Svømmehal.

Figur 0.2 Måling af dagsvariationen af cyanogenchlorid i Herning Svømmehal.

Der er konstateret forskellig indflydelse af komponenterne i vandbehandlingsanlæggene. Under UV-behandling øges koncentrationen af cyanogenklorid på afgang efter behandlingen.

Ligeledes stiger koncentrationen af kloroform i en række tilfælde efter kulfiltrene på de undersøgte bassiner.

 



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.