Kan man tjene penge på ren luft?
2 Reduktion af luftforurening
- 2.1 Karakteristik af luftforureningsklyngen
- 2.2 Den internationale orientering
- 2.3 Vidensniveau
- 2.4 Samarbejde og ønsker om samarbejde
- 2.5 Begrænsning af luftforurening fra biler
I dette kapitel gives en beskrivelse af erhvervsklyngen inden for reduktion af luftforurening, der kan betegnes som en subklynge under den miljøteknologiske erhvervsklynge.
Analysen og kortlægningen af virksomheder, der beskæftiger sig med teknologier til reduktion af luftforurening, er baseret på desk research, en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne samt interviews med virksomheder og videninstitutioner.
Med udgangspunkt i det tidligere studie af miljøteknologiske virksomheder udgivet af FORA i april 2006 er en snowball lanceret for at finde frem til virksomheder, der arbejder med teknologier til bekæmpelse af luftforurening[5].
I denne proces er der identificeret 37 danske virksomheder, som opfylder minimum et af de tre kriterier, som blev præsenteret ovenfor.
De 37 virksomheder har tilsammen en beskæftigelse på cirka 11.700 årsværk, der beskæftiger sig med reduktion af luftforurening[6], og de havde tilsammen en omsætning på 6.5 mia. kr. i 2004[7].
De indhentede tal skal dog tages med visse forbehold, da det ofte ikke er 100 pct. af den enkelte virksomheds omsætning og aktivitet, der er relateret til arbejdet med reduktion af luftforurening. Via spørgeskemaundersøgelsen estimeres denne andel til at være ca. 60 pct.
I spørgeskemaundersøgelsen er der opnået en svarprocent på 67 pct., hvilket vurderes at være højt. En høj svarprocent er altid i fokus, men i særdeleshed, når populationen er forholdsvis lille[8].
2.1 Karakteristik af luftforureningsklyngen
Klyngens sammensætning fordelt på virksomhedsstørrelse fremgår af Figur 2.1. Ca. 36 pct. af virksomhederne har over 100 ansatte, 22 pct. har 20-99 beskæftigede og 42 pct. har under 20 beskæftigede.
Figur 2.1: Størrelsen på virksomheder, der arbejder med reduktion af luftforurening
Klyngen kan inddeles i 6 områder i forhold til, hvilket miljøproblem virksomheden adresserer. Af figur 2.2 fremgår det, at flest virksomheder beskæftiger sig med teknologier til reduktion af partikler.
Figur 2.2. Hvilke(t) miljøproblem(er) arbejder din virksomhed med at reducere?
Note: Bemærk at den enkelte virksomhed ofte beskæftiger sig med mere end ét område og at det samlede antal virksomheder derfor ikke svarer til summen af delområderne.
Der er flest beskæftigede inden for reduktion af NOx, partikler, kulbrinter og svovl, mens der er langt færre beskæftigede i virksomhederne, der arbejder med reduktion af ammoniak og miljøgifte.
Der er 18 virksomheder, som angiver, at de beskæftiger sig med ”Andet” end de 6 områder. ”Andet” indeholder eksempelvis teknologier til reduktion af lugtgener og luftbårne bakterier. Bemærk at mange af virksomhederne arbejder inden for flere af områderne, hvilket tyder på, at det giver mening at behandle området som en sammenhængende erhvervsklynge.
Værditilvæksten pr. beskæftiget er 0,54 mio. kr. for luftforureningsområdet som helhed. Partikelområdet ligger lidt lavere, mens restkategorien “Andet” ligger en anelse højere med en værditilvækst på 0,57 mio. kr. pr. beskæftiget. Til sammenligning er værditilvæksten 0,63 mio.kr. pr. beskæftigede i den kemiske og plast industrien.
Det skal understreges, at det er svært at konkludere på baggrund af tal for værditilvækst, da de blandt andet kan dække over forskellige kapitalkrav.
2.2 Den internationale orientering
De 33 virksomheder, det har været muligt at få regnskabsdata fra, havde i 2004 en eksport på 3.5 mia. kr. Samtidig opgiver 52 pct. af virksomhederne, at de eksporterer mere end 60 pct. af deres omsætning.
Det vurderes, at miljøteknologiklyngen generelt er vendt mod det globale marked. Sammenlignet med andre miljøteknologiske virksomheder er virksomheder inden for reduktion af luftforurening blandt de mest internationalt orienterede. Således er det den klynge, der har den største eksportandel, blandt de undersøgte erhvervsklynger, jf. Figur 2.3.
Figur 2.3. Andelen af virksomhedernes omsætning der stammer fra eksport
Virksomhedernes orientering mod udenlandske markeder fremgår også af figur 2.4. Over 80 pct. af virksomhederne samarbejder med virksomheder i udlandet, mens 69 pct. af virksomhederne vurderer, at de har betydningsfulde udenlandske konkurrenter.
Figur 2.4. Den internationale orientering
38 pct. af virksomhederne samarbejder med udenlandske videninstitutioner, hvilket er på niveau med andre miljøteknologiske subklynger.
Samtidig skal det bemærkes, at virksomhederne i interviewundersøgelsen i høj grad fremhæver et fokus på udenlandske markeder og udenlandsk regulering.
2.3 Vidensniveau
Det danske videns- og kompetenceniveau inden for teknologier til reduktion af luftforurening vurderes af de danske virksomheder til at ligge på niveau med verdens førende, jf. figur 2.5.
Figur 2.5. Vurdering af det danske vidensniveau
Ca. 60 pct. af de adspurgte virksomheder vurderer, at der findes danske forsknings- og videninstitutioner, som arbejder med samme teknologi som virksomheden selv. Selvom det er mindre end på andre miljøteknologiske underklynger, så vurderes niveauet at være meget højt i forhold til erhvervsklynger generelt.
Virksomhederne i luftklyngen har afsat en større del af budgettet til forskning og udvikling end andre subklynger i den danske miljøteknologiske erhvervsklynge jf. figur 2.6 – højre diagram. Særligt de små virksomheder har høje F&U-budgetter (hvilket ikke fremgår af figuren)[9].
De høje F&U budgetter kan dække over, at virksomhederne er relativt forskningstunge eller, at de i højere grad end i de andre subklynger udvikler produkterne og teknologierne internt i virksomhederne.
Figur 2.6. Andel af ansatte med forskning eller videnbaseret baggrund, samt F&U-budget
Hvad angår ansatte med videnbaseret baggrund, ligger luftklyngen generelt en anelse lavere end andre miljøteknologiske subklynger. Det fremgår af figur 2.6 – venstre diagram, at den største andel af virksomhederne i luftklyngen har mellem 0-20 pct. ansatte med forskning og videnbaseret baggrund[10].
Danske forsknings- og videnmiljøer
Der findes i dag en række danske vidensmiljøer og forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med forbrændingsprocesser og partikel- og luftforurening.
Det drejer sig bl.a. om DTU (særligt institut for kemiteknik og institut for energiteknik), som har stor erfaring med bl.a. forbrændingsprocesser.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) forsker i omfang og sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening herunder partikelforurening.
Herudover arbejder bl.a. Aalborg Universitet inden for brændselsprocesser, ligesom der afvikles særskilte forskningsprojekter – primært med fokus på sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforurening – på flere danske universiteter.
Hvad angår de mere anvendelsesorienterede videninstitutioner har GTS-institutterne Teknologisk Institut (TI) og FORCE Technology kompetencer inden for test og afprøvning i forhold til forbrændingsteknologier, filtre og mere bredt i forhold til produkter på området.
Det er særligt Teknologisk Institut og DTU, som virksomhederne samarbejder med. Således har hele 33 pct. af virksomhederne samarbejde med Teknologisk Institut[11], og 27 pct. af virksomhederne samarbejder med DTU.
2.4 Samarbejde og ønsker om samarbejde
Ifølge spørgeskemaundersøgelsen samarbejder 67 pct. af virksomhederne i luftklyngen med en eller flere danske videninstitutioner[12]. Det svarer nogenlunde til niveauet i andre miljøteknologiske subklynger, jf figur 2.7.
Figur 2.7. Andel af virksomheder der samarbejder med danske videninstitutioner
I spørgeskemaundersøgelsen og gennem interviews med virksomhederne blev der spurgt til virksomhedernes planer om nye teknologier og løsninger, der kan reducere luftforurening. Ca. 80 pct. af virksomhederne har planer om at udvikle nye produkter og løsninger, jf. figur 2.8.
Samtidig angiver samme andel af virksomhederne, at det er en fordel at samarbejde med andre virksomheder om udvikling af nye løsninger eller teknologier.
Figur 2.8: Samarbejde om nye teknologier
Samtidig er 38 pct. af virksomhederne positivt stemt for, at det offentlige går foran og koordinerer sådanne samarbejder. Hvilken rolle det offentlige kan spille diskuteres i kapitel 4, der omhandler rammebetingelser og anbefalinger.
I spørgeskemaet og gennem interviews er der mere kvalitativt spurgt ind til, hvilke områder virksomhederne har udviklingsprojekter inden for. I de foretagne interviews fremstod et område som et særligt interessant - nemlig begrænsning af luftforurening fra biler. Mange interviewpersoner fremhævede dette som et område med særligt erhvervs- og miljømæssigt potentiale. I det følgende afsnit analyseres området nærmere
2.5 Begrænsning af luftforurening fra biler
Et særligt interessant område inden for teknologier til reduktion af luftforurening er begrænsning af luftforurening fra biler.
Partikler og NOx udledt fra biler er et stort miljøproblem specielt i byområder verden over. Forureningen kan forårsage hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, allergi og kræft[13].
I Danmark findes en gruppe virksomheder, der arbejder med filtre, katalysatorer og andre metoder, som kan rense udstødningsgasserne for bl.a. partikler og NOx.
Partikelfiltre
Et effektivt partikelfilter indeholder groft sagt et mekanisk filter, der opsamler partiklerne og en metode til at afbrænde disse partikler. Inden for begge områder vurderes det, at der eksisterer danske virksomheder i den absolutte topklasse, og at det danske vidensniveau er på et højt niveau.
Blandt andet har Dinex nogle særlige kompetencer inden for partikelfiltre. Herudover fremhæves Notox og Purefi.
Den offentlige forskning på området er præget af DTU (Institut for Energiteknik, Kemiteknik m.fl.). Herudover er bl.a. Forskningscenter Risø, Teknologisk Institut og Syddansk Universitet aktive på området.
Rensning for NOx
I forhold til rensning af NOx er udvikling af katalysatorer centralt. Haldor Topsøe har nogle særlige kompetencer på dette område. De har en omsætning på 2.3 milliarder (2003) og 1600 ansatte, heraf 200 udviklingsingeniører m.v. i F&U (2005-data)[14].
En ny metode til rensning af NOx er udviklet af Grundfos og kaldes Grundfos NoNox. De har udviklet et mekanisk system, der kan rense for NOx ved at pumpe urinstof i rette mængder ind i udstødningen. Dette produkt videreudvikles nu i samarbejde med Haldor Topsøe og Dinex
Der eksisterer således en gruppe af virksomheder, som arbejder med begrænsning af luftforurening fra biler. Området fremhæves af både virksomheder og videninstitutioner, som et område med et stort erhvervsmæssigt potentiale, hvor danske virksomheder har gode muligheder for også i fremtiden at levere miljøteknologiske løsninger med stort eksportmæssigt potentiale.
Det bør sikres, at disse miljøteknologiske løsninger er understøttet af de rette rammebetingelser. I kapitel 4 peges på tre konkrete initiativer, der skal være til at sikre, at den danske styrkeposition videreudvikles. De tre konkrete initiativer koncentrer sig om bedre dialog mellem reguleringsmyndigheder og erhvervslivet, udbygning af samspil mellem virksomheder og videninstitutioner og inddragelsen af en klyngefacilitator i samspillet mellem virksomheder, myndigheder og videninstitutioner.
Den erhvervsmæssige styrkeposition inden for begrænsning af luftforurening fra biler bør udvikles ved at lave en strategisk satsning inden for det eksisterende innovationspolitiske system.
Der bør etableres såkaldte bløde netværk mellem virksomheder og videninstitutioner på området, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 4.
Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der er forskel paa disse bløde netvaerk og oprettelsen af nye strategiske og forpligtende partnerskaber af den type, som blev anbefalet i FORAs rapport fra 2006 .
De strategiske og forpligtende partnerskaber har som primaert formål, at skabe konkrete forretnings- og udviklingsprojekter for virksomhederne i netværk, hvorimod formålet med bløde netværk er f.eks. vidensdeling, netværksopbygning og målretning af de politiske rammebetingelser paa området
I rapporten fra 2006 blev der fremlagt fire kriterier for oprettelsen af et strategisk partnerskab: 1) At der skal være kritisk masse blandt de eksisterende virksomheder, 2) høj kvalitet i vidensniveauet, 3) et stort potentiale for produktet, og 4) at udviklingsprojektet ikke vil blive gennemført succesfuldt uden ny aktiv medvirken fra den offentlige sektor.
Det vurderes at særligt det fjerde kriterium ikke er opfyldt for området, da innovationsprojekter paa området formentligt kan gennemføres uden det offentliges nye aktive medvirken.
Opsamling kapitel 2
Alt i alt kan det konkluderes, at en række danske virksomheder arbejder med nye udviklingsprojekter med positive miljømæssige konsekvenser inden for luftforurening.
Meget tyder på, at det vil give mening at lave en strategisk satsning inden for det eksisterende innovationssystem for at øge samspillet mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder.
Dette gælder særligt for den danske styrkepositioner inden for teknologier til bekæmpelse af luftforurening fra biler.
I kapitel 4 diskuteres det, hvordan en hensigtsmæssig erhvervsudvikling på området sikres.
[5] Se bilag A for en beskrivelse af snowball-metoden.
[6] Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, december 2006. Bemærk at antallet af virksomheder i luftforureningsklyngen er blevet korrigeret sammenlignet med den mere overordnede kortlægning af den danske miljøteknologiske erhvervsklynge i FORA #15 (2006). Se bilag C for en række overvejelser omkring grunden til dette.
[7] Det har været muligt at skaffe sammenligneligt regnskabsdata for 33 ud af de 37 virksomheder i luftklyngen. Bemærk at dette tal er uden forsyningsvirksomheder. DONG Energy har alene i 2006 en samlet omsætning på 33 mia. kr., hvor kun en brøkdel kan tilskrives udvikling og salg af teknologier til reduktion af luftforurening.
[8] Se Bilag B for nærmere beskrivelse af spørgeskemaets repræsentativitet mv.
[9] Vægtes virksomhedernes svar mht. den enkelte virksomheds størrelse målt i beskæftigelse ligger det generelle F&U-budget primært i intervallet 0-25 pct. af virksomhedens budget.
[10] Vægtes den enkelte virksomhed mht. beskæftigelse ses højere andele af ansatte med videnbaseret baggrund, men luftområdet ligger stadig en anelse lavere sammenlignet med andre miljøklynger.
[11] Det høje tal skyldes blandt andet, at Teknologisk Institut på nogle områder certificerer virksomhedernes nye produkter.
[12] Denne andel er større end den andel, hvormed videninstitutionerne arbejder med samme teknologi som virksomhederne. Den primære årsag hertil er formentlig, at nogle virksomheder samarbejder med videninstitutioner uden for luftområdet.
[13] Se bl.a. www.mst.dk/luft/partikelforurening og http://www.dmu.dk/Luft/Ultrafine+partikler/. Her præsenteres resultaterne af det omfattende arbejde, der er gjort i de seneste år, for at undersøge sundhedseffekten af partikelforurening.
[14] Ud over bilkatalysatorer arbejder Haldor Topsøe med f.eks. afsvovlning af olie, rensning af røggasser (blandt andet SO2), og fjernelse af kvælstof (DeNOx).
Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.