|
Kan man tjene penge på ren luft? 3 Relaterede erhvervsområderI forbindelse med undersøgelsen er der kommet referencer til en lang række virksomheder, der opererer inden for forretningsområder, der medvirker til luftforurening. Virksomhederne er alligevel interessante, da en række videnpersoner vurderer, at der er tale om områder, hvor danske virksomheder har en potentiel styrke i at udvikle miljøvenlige alternativer til eksisterende produkter og løsninger. Det skal understreges, at disse områder ikke har været en del af den kvantitative undersøgelse i kapitel 2, da virksomhederne ikke lever op til de tre kriterier for at være en virksomhed, der begrænser luftforurening. Men det er alligevel vurderet, at områderne er så interessante, at de bør inkluderes i undersøgelsen. De tre områder er brændeovnsområdet, dieselmotorer til skibe og kulfyrede kraftværker. Herudover er der kommet en del referencer til bl.a. affaldsområdet og cementproduktion. Det er valgt ikke at gå nærmere ind i disse områder i denne rapport – affaldsområdet, fordi det er defineret som en anden delklynge, og cementproduktion, fordi der i Danmark kun findes få virksomheder, som beskæftiger sig med området. Med henblik på at vurdere potentialet i at føre en mere aktiv politik undersøges tre områder: (1) Den nuværende styrke af erhvervet (2) Luftforureningens omfang og/eller den potentielle miljømæssige gevinst (3) Muligheder/barrierer for, at virksomhederne kan blive miljøteknologiske virksomheder og dermed blive en del af den miljøteknologiske erhvervsklynge. 3.1 BrændeovneDer findes i dag ca. 20 virksomheder, som beskæftiger sig med udvikling og produktion af brændeovne i Danmark. 6 store producenter tegner sig for ca. 85 pct. af den samlede danske produktion, mens de resterende 15 pct. fordeler sig på et dusin mindre producenter[15]. Den samlede danske produktion af brændeovne i 2005 vurderes at ligge på ca. 110.000 enheder[16]. 65 pct. af den danske produktion går til eksportmarkederne. Heraf følger, at danske producenter afsatte ca. 40.000 brændeovne i Danmark i 2005, hvilket svarede til en markedsandel på ca. 95 pct. Den eneste væsentlige udenlandske konkurrent på hjemmemarkedet er den svenske brændeovnsproducent NIBE, der også er den største europæiske producent. De danske producenter eksporterer primært til Tyskland, men Norge, Sverige, Schweiz, Østrig, Holland og Belgien er også vigtige markeder[17]. De danske brændeovnsproducenter beskæftigede i 2004 ca. 630 medarbejdere og havde en samlet omsætning på ca. 720 mio. kr. Den samlede eksport beløb sig til ca. 430 mio. kr[18]. Videninstitutionernes kompetencer på området er spredt ud på en række institutioner. I forhold til forbrændingsprocesser synes den offentlige viden stærkest på DTU (Institut for Kemiteknik), mens billedet i forhold til f.eks. partikelfiltre til skorstene er mere blandet. Teknologisk Institut spiller en central rolle i forhold afprøvning af de brændeovne, som skal bære DS-mærkatet på det danske marked. TI er yderligere akkrediteret til prøvning af brændeovne i henhold til tysk, norsk, svensk samt den nye fælleseuropæiske standard. De store brændeovnsfabrikanter har egne udviklingsenheder med afprøvningsstande, som typisk beskæftiger 1-2 personer. Det vurderes således, at der i alt er ansat ca. 10-15 medarbejdere hos de danske brændeovnsfabrikanter, hvis hovedopgave er at forske i forbrændingsprocesser og emissioner fra brændeovne. Både virksomheder og videninstitutioner vurderer, at der ikke eksisterer et sammenhængende dansk forsknings- og vidensmiljø med fokus på brændeovne og hertil knyttede emissions- og miljøproblemstillinger. Det illustreres af, at der ikke er tradition for længerevarende samarbejder mellem de danske brændeovnsfabrikanter, hverken indbyrdes eller med offentlige videns- og forskningsmiljøer med henblik på at udvikle nye produkter eller løsninger af emissions- og miljøproblemstillinger i forbindelse med brugen af brændeovne[19]. Det miljømæssige potentiale Den seneste opgørelse over partikeludslippet i Danmark viser, at der udsendes ca. 10.000 tons små partikler fra husholdningernes forbrænding af træ, hvilket udgør næsten halvdelen af det totale udslip af små partikler i Danmark. Dette understreges af, at selvom træ kun udgør ca. 20 pct. af husholdningernes brændselsforbrug, så stammer 93 pct. af husholdningernes finere partikelforurening fra afbrænding af træ[20]. Der er således tale om et betydeligt sundhedsmæssigt problem, som er nødvendigt at adressere i de kommende år. Rammebetingelser og barrierer Der er naturligvis forskel på de danske producenter, hvor nogle producenter er mere miljøvenlige end andre. Det er interessant, at flere af producenterne målretter deres produktudvikling mod norske standardiseringsnormer, som er mere vidtgående end de danske, ligesom flere også benytter udenlandske certificeringsinstitutter i forbindelse med godkendelsen af deres produkter[21]. Hovedparten af virksomhederne efterlyser en mere aktiv tilgang til reguleringsstandarderne, som vurderes at spille en nøglerolle for virksomhedernes miljøteknologiske innovation. Det virker muligt at stramme en række reguleringsmæssige standarder i samarbejde med branchen. Der er særligt to indsatsområder, hvor der bør sættes ind. For det første er der behov for en bedre dialog med mellem myndigheder og erhvervet om reguleringsstandarder og udformning af politik. I dag er der ikke tradition for en sådan dialog. For det andet er der behov for, at videnniveauet i erhvervet øges. Både fordi erhvervet derigennem kan bidrage til udformning af fremtidens reguleringsmæssige standarder og fordi erhvervet gennem teknologiskudvikling og videnudveksling rustes til strammere reguleringsvilkår. Virksomheder og videninstitutioner fremhæver, at det kan give både miljømæssige og erhvervsmæssige gevinster at lave en fokuseret indsats for at forbedre samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner. 3.2 Dieselmotorer til skibe.Dieselmotorer til skibe er et andet område, hvor det danske erhvervsliv har mulighed for at reducere luftforurening. En række danske virksomheder arbejder inden for området, men særligt stærkt står tyskejede MAN Diesel (det gamle B&W). MAN Diesel udvikler dieselmotorer til hele verden. I Danmark ligger forsknings- og udviklingsafdelingen for totaktsmotorer, som er mest benyttet til store fragtskibe, og det er her totaktsmotorerne udvikles og tegnes. Motorer der er lavet på licens fra MAN udgør cirka 79 pct. af verdensmarkedet for totakts dieselmotorer til skibe. I snowball analysen opgav flere virksomheder, at de arbejder med at bekæmpe luftforurening fra dieselmotorer til skibe gennem røgrensning. Hvad angår offentlig forskning har særligt DTU og Ålborg Universitet forskningsmiljøer centreret omkring begrænsning af luftforurening fra store dieselmotorer. MAN arbejder især sammen med DTU, hvor de finansierer forskning på området - herudover har de en række erhvervs-ph.d.ere tilknyttet. MAN indgår som en af de ledende kræfter i EU forskningprogrammet Herkules, der blandt andet arbejder med reduktion af luftforurening og brændstofforbrug i dieselmotorer[22]. Det miljømæssige potentiale MAN Diesel angiver selv, at de har store muligheder for at påvirke både CO2 udslip, men også andre typer af luftforurening som f.eks. udslip af partikler, SO2 og NOX. I øjeblikket sejler der ifølge MAN skibe på verdenshavene bygget på licens fra MAN med et samlet årligt energiforbrug svarende til 6,5 gange det samlede danske energiforbrug. Blot en lille forbedring på den enkelte motor vil derfor have store miljømæssige effekter. MAN vurderer, at deres motorer i dag er på niveau med væsentlige udenlandske konkurrenters, når det gælder generel miljømæssig bæredygtighed – og lidt bedre end det generelle niveau i forhold til luftforurening med partikler, SO2 og NOx. Rammebetingelser og barrierer I dag er miljøhensyn i forhold til luftforurening ikke et afgørende konkurrenceparameter i skibsmotorsektoren. Kun udledningen af CO2 er et helt afgørende aspekt, da en lavere udledning af CO2 stammer fra en højere udnyttelsesgrad og dermed et lavere brændstofforbrug. Brændstofforbruget er et helt afgørende konkurrenceparameter. Det vurderes i den sammenhæng, at køberne af skibsmotorer næppe vil efterspørge motorer med strammere standarder for luftforurening, med mindre der er et reguleringsmæssigt incitament for at gøre det på grund af strengere standarder for NOx og SO2. Men samtidig fremhæver virksomhederne, at dette reguleringsmæssige incitament ikke bør blive en særskilt dansk eller europæisk indsats. Der er behov for verdensomspændende standarder, da skibsfart er en global branche. Det anbefales derfor, at Danmark tager en aktiv rolle i de igangværende forhandlinger i den Internationale Maritime Organisation (IMO), der sigter mod en stramning af kravene til udslip af SOx og NOx. Strammere reguleringsmæssige standarder i IMO regi vil være til gavn for både miljø og erhvervsudvikling i de danske virksomheder, der arbejder på området. 3.3 Kulfyrede kraftværkerI en indledende undersøgelse blandt videnpersoner pegede interviewpersoner på, at Danmark har en særlig styrkeposition i forhold til begrænsning af luftforurening fra kulfyrede kraftvarmeværker. Gennem en årrække har de danske energiforsyningsselskaber arbejdet målrettet og systematisk med at nedbringe luftforureningen fra kulfyrede kraftværker. DONG Energy eksporterer kraftværker til blandt andet Tyskland og Norge. Disse kraftværker baserer sig på dansk teknologi til afgasning og rensning af røgen. DONG Energy anfører, at teknologier til reduktion af luftforurening ikke er deres primære eksportområde, men derimod kulfyrede kraftværker som helhed. Derfor er denne del af DONG ikke umiddelbart en del af miljøteknologiske klynge. Det betyder dog ikke, at virksomheden ikke har et stort potentiale inden for udvikling og salg af kulfyrede kraftværker, der kan give en betydelig miljøgevinst sammenlignet med de nuværende kulfyrede kraftværker. Det miljømæssige potentiale Kulfyrede kraftværker kan ikke defineres som miljøvenlig energiproduktion. Men hvis det på kort sigt ikke synes realistisk at udskifte hele verdens kulbaserede energiproduktion med alternative energiformer, så kan udviklingen af mere miljøvenlige kulfyrede kraftværker være med til at reducere udslip og luftforurening. Specielt i en række af de nyindustrialiserede lande som Kina og Indien, der ikke kan forlade sig på gas og olie til at dække deres voldsomt stigende energiforbrug, synes det ikke inden for de nærmeste år være realistisk med alternative energikilder. Det vurderes, at danske virksomheder i dag ligger inde med særlige kompetencer i forhold til miljøvenlig afbrænding af kul. Og hvis kulfyrede kraftværker er en nødvendig del af den fremtidige energiforsyning, kan der være et stort miljømæssigt potentiale i at kunne reducere luftforurening fra kulfyrede kraftværker. Således kan udviklingen af miljøeffektive kulkraftværker være en del af en dansk miljøteknologisk styrkeposition. Rammebetingelser og barrierer Den danske styrkeposition på den teknologiske front har været drevet frem af et ønske om at fastholde kul som en central del af den danske energiforsyning samtidig med, at man har fastlagt stramme reguleringsmæssige standarder. Den største barriere for dette område er, hvorvidt kul vil forblive en integreret del af energiforsyningen mange år ud i fremtiden, eller om det vil være muligt at skifte til andre og mere bæredygtige former for energiproduktion. Under alle omstændigheder vil kul formentligt forblive en væsentlig del af energiforsyningen i en række udviklingslande. En hensigtsmæssig erhvervsudvikling inden for kulfyrede kraftværker kan understøttes ved at fortsætte med at markedsføre Danmark, som et land med stor miljøteknologisk eksport overfor de hurtigt voksende økonomier i Asien. Opsamling kapitel 3 I dette kapitel har vi behandlet en række områder, der potentielt kan blive en del af den miljøteknologiske erhvervsklynge. På brændeovnsområdet er der behov for at styrke samspillet mellem virksomheder og reguleringsmyndigheder, samtidig med at der er behov for at styrke samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner. I forhold til udviklingen af dieselmotorer til skibe peges der på, at en hensigtsmæssig miljø- og erhvervsudvikling primært kan sikres gennem en strammere regulering i internationale fora som f.eks. IMO. Miljøvenlige kulfyrede kraftværker kan på kort og mellemlangt sigt vise sig at blive en erhvervsmæssig styrkeposition. Udviklingen afhænger både af, hvordan energikilder prioriteres i ind- og udland, og hvordan danske produkter markedsføres i udlandet. For alle tre områder gælder det, at den offentlige regulering spiller eller har spillet en nøglerolle i forhold til at facilitere virksomhedernes innovation og sikre en hensigtsmæssig miljø- og erhvervsudvikling. I det følgende kapitel diskuteres, hvilke konkrete politiske tiltag, der kan tages for at sikre en hensigtsmæssig erhvervsudvikling for de virksomheder, der i dag kan siges at arbejde med reduktion af luftforurening, og de virksomheder der potentielt vil kunne gøre det. [15] Egen analyse følgende snowball-princippet [16] Baseret på research og interviewdata fra 9 fabrikanter, samt brændeovnsfabrikanternes brancheforening, DAPO, hvorfor der er tale om kvalificerede skøn. [17] Den danske andel af EU-samhandlen med brændeovne er tidligere blevet angivet til at udgøre 10 pct. - svarende til ca. 370 mio. kr. – hvilket branchen dog stiller sig tvivlende overfor: Markedet for miljøeffektiv teknologi, 2006, Eurostat, Comext, SITC 697.32. [18] Særkørsel Danmark Statistik, december 2006 [19] DTU angiver at de er meget positive overfor at påtage sig en ledende rolle på brændeovnsområdet såfremt finansiering forefindes [20] Miljøstyrelsen, 2005: Luftforurening med partikler i Danmark. [21] Med en ny bekendtgørelser for brændeovne og kedler, der er sendt i høring, lægges der op til bindende krav til partikeludslip svarende til den norske standard
|