Kan man tjene penge på ren luft?
4 Rammebetingelser og anbefalinger
- 4.1 Regulering fremmer miljøteknologisk innovation
- 4.2 En drejebog for samarbejde mellem virksomheder og reguleringsmyndigheder
- 4.3 En styrket indsats for at fremme samspil mellem virksomheder og videninstitutioner
- 4.4 En uafhængig facilitator som kan skabe dialog og strategisk fokus
Det er i dag veldokumenteret, at de erhvervspolitiske rammer har stor betydning for erhvervsudviklingen. Og meget tyder på, at dette i særligt høj grad gælder for det miljøteknologiske område[23].
I forbindelse med sidste års undersøgelse blev en række virksomheder spurgt om, hvilke rammevilkår de finder vigtigst for deres udvikling af miljøeffektive teknologier. På det grundlag blev 8 rammevilkår udvalgt:
- Den offentlige regulering inden for det pågældende miljøområde
- Mulighed for at afprøve nye teknologier
- Samarbejdet mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder
- Samarbejde mellem virksomheden og den offentlige forskning
- Omfang og kvalitet af offentlig forskning med relevans for miljøområdet
- Antal og kvalitet af videninstitutioner med fokus på den miljøeffektive teknologi
- Innovation og kreativitet blandt iværksættervirksomheder
- Samarbejde med andre virksomheder.
Virksomhederne blev bedt om at angive betydningen af de 8 rammevilkår og vurdere, hvor velfungerende, de mener, rammerne er i dag. Virksomhederne blev stillet følgende to spørgsmål:
- ”I hvor høj grad mener du, at nedenstående rammer har betydning for din virksomheds udvikling af miljøløsninger eller miljøeffektive teknologier med stort kommercielt potentiale?
- ”I hvor høj grad vurderer du, at nedenstående rammer er velfungerende i dag?
I figur 4.1 fremgår virksomhedernes svar på de to spørgsmål. De kraftige sorte streger viser, hvordan de miljøteknologiske virksomheder svarede i forbindelse med sidste års tværgående undersøgelse.
Figur 4.1. Virksomhedernes vurdering af rammebetingelser for udvikling af nye løsninger eller teknologier.
På baggrund af figur 4.1 fremhæves særligt 3 konklusioner:
1) Virksomhederne vurderer, at det vigtigste område for deres udvikling af nye løsninger eller teknologier er den offentlige regulering. Og dette billede er endnu tydeligere for virksomhederne på luftforureningsområdet end for miljøteknologivirksomhederne som helhed – dog er forskellen ikke statistisk signifikant. I afsnit 4.1 vil den offentlige regulerings rolle blive diskuteret yderligere
2) Samspillet mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder samt muligheden for at afprøve ny teknologi vurderes af virksomhederne til at være de næst vigtigste rammebetingelser i forhold til deres udvikling af nye produkter og teknologier. Samtidig er det områder, hvor virksomhederne er mere kritiske overfor de nuværende rammebetingelser. I afsnit 4.2 præsenteres et forslag til forbedring af virksomhedernes samspil med reguleringsmyndighederne, som gerne skulle facilitere virksomhedernes samspil med tilsynsmyndighederne.
3) Virksomhederne inden for reduktion af luftforurening er kritiske overfor det nuværende samspil mellem den offentlige forskning og private virksomheder, og de er mere kritiske end de miljøteknologiske virksomheder som helhed. I afsnit 4.3 fremlægges et konkret forslag til, hvordan samspillet mellem videninstitutioner og virksomheder forbedres.
4.1 Regulering fremmer miljøteknologisk innovation
Virksomhederne vurderer, at den vigtigste rammebetingelse for udviklingen af nye løsninger eller teknologier inden for reduktion af luftforurening er den offentlige regulering.
Dette bekræftes af interviewundersøgelsen, hvor flere virksomheder fremhæver, at et ”regulatory push” er helt centralt for deres udvikling af nye teknologier.
Således har 6 ud af 9 interviewede virksomheder fremhævet, at en strengere regulering er ønskværdig for deres udvikling af nye miljøteknologiske produkter og teknologier.
En strammere regulering på udvalgte områder kræver en tæt dialog mellem virksomheder, videninstitutioner og reguleringsmyndigheder.
En sådan dialog skal blandt andet afdække forskellige behov på forskellige miljø- og erhvervsområder.
Inden for enkelte erhvervsområder fremhæver virksomhederne, at det er nødvendigt at fokusere på strammere internationale standarder, som f.eks. i forhold til skibsmotorer.
På de fleste områder ønsker virksomhederne dog, at Danmark skal gå enegang og have en mere ambitiøs regulering, end den man ser i udlandet. Dette er f.eks. tilfældet i forhold til begrænsning af luftforurening fra biler.
Dialogen kan forbedres ved at udarbejde en drejebog for samarbejde mellem virksomheder og reguleringsmyndigheder, hvilket vil blive uddybet i afsnit 4.2.
For at forbedre reguleringsstandarderne og facilitere den miljøteknologiske innovation er det desuden nødvendigt at forbedre videnniveauet – både med henblik på at udvikle fremtidens standarder og for at sikre, at virksomhederne kan leve op til ny strengere regulering. Dette kan ske gennem et øget samspil mellem virksomheder og videninstitutioner, hvilket vil blive uddybet i afsnit 4.3.
På visse områder, hvor der ikke har været tradition for systematisk dialog mellem myndigheder, virksomheder og videninstitutioner, kan der være en række procesmæssige barrierer. På disse områder anbefales det at benytte en klyngefacilitator, hvilket vil blive uddybet i afsnit 4.4. Dette kan for eksempel være nyttigt på brændeovnsområdet.
4.2 En drejebog for samarbejde mellem virksomheder og reguleringsmyndigheder
Anbefaling 1: Det anbefales at lave en drejebog for samarbejde mellem miljøteknologiske virksomheder og reguleringsmyndigheder
En sådan drejebog skal inspirere til en forstærket dialog mellem myndigheder og miljøteknologiske virksomheder og til at inddrage virksomhederne i udformningen af ny regulering.
I første omgang kan drejebogen fungere som inspiration, men på længere sigt kan den være bindende på udvalgte erhvervsområder.
Elementer der kan indgå i en sådan drejebog:
- Systematisk brug af konsekvensanalyser
- Anvisninger på nedsættelse og anvendelse af virksomhedspaneler og fokusgrupper
- Inddragelse af erhvervslivet i de tidlige stadier af forhandlinger i EU
4.3 En styrket indsats for at fremme samspil mellem virksomheder og videninstitutioner
Anbefaling 2: Det anbefales at styrke samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner på luftforureningsområdet ved at tilføre ekstra øremærkede midler til eksisterende ordninger for samarbejde om innovation og netværkssamarbejde.
For at forbedre reguleringen og fremme den miljøteknologiske innovation er det nødvendigt at øge vidensniveauet i virksomhederne.
Videninstitutionerne kan være med til at frembringe viden om fremtidige teknologier. Viden som virksomhederne har brug for, for at kunne indgå i dialog med myndighederne om udvikling af nye standarder og for at forbedre deres miljøteknologiske innovation, så de kan leve op til strammere reguleringsstandarder.
Som det fremgik af figur 4.1 vurderer virksomhederne på luftforureningsområdet i spørgeskemaundersøgelsen, at samspillet med videninstitutionerne kan forbedres. Det bekræftes af interviewundersøgelsen.
Under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling eksisterer der i dag en række ordninger, som er designet til at forbedre samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner. Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) administrerer en række ordninger. Det gælder f.eks. ordningerne til etablering af innovationskonsortier og højteknologiske netværk[24].
Det anbefales, at disse ordninger benyttes og målrettes mod luftforureningsområdet gennem en (med)finansiering fra Miljøministeriets/Miljøstyrelsens side.
Det gælder både i forhold til de områder, der i dag arbejder direkte med reduktion af luftforurening, og i forhold til tilgrænsende områder som f.eks. brændeovnsområdet.
4.4 En uafhængig facilitator som kan skabe dialog og strategisk fokus
Anbefaling 3: Det anbefales at lade en person med særlige proceskompetencer facilitere dialogen mellem virksomheder, videninstitutioner og reguleringsmyndigheder.
I udviklingen af erhvervsmæssige styrkepositioner er det centralt at styrke dialogen mellem virksomheder, videninstitutioner og reguleringsmyndigheder.
Det er imidlertid velkendt fra litteraturen om erhvervsklynger, at det kan være vanskeligt at skabe den tillid og forståelse, der må være grundlaget for en sådan dialog (OECD, 2006, Cortwright, 2006).
Erfaringer peger på, at inddragelsen af en proceskonsulent – en såkaldt klyngefacilitator – kan være med til at fremme dialogen og styrke samspillet mellem klyngens interessenter.
Klyngefacilitatorens primære formål skal være at skabe tillid og strategisk fokus mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige reguleringsmyndigheder. Det er derfor vigtigt, at klyngefacilitatoren fungerer som en neutral spiller.
Det anbefales at benytte en klyngefacilitator på områder, hvor der er særligt potentiale i at starte en dialogproces, som f.eks. på brændeovnsområdet.
[23] FORA, 2006
[24] Se www.fist.dk og www.vtu.dk
Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.