Miljøprojekt Nr. 1203 – Kan man tjene penge på ren luft?

Kan man tjene penge på ren luft?

Sammenfatning og hovedkonklusioner

Formålet med denne rapport er at vurdere, hvordan man kan sikre en hensigtsmæssig erhvervsudvikling blandt virksomhederne, som arbejder med teknologier, der reducerer luftforurening. Der er to mål med rapporten:

At afdække hvorvidt Danmark har erhvervsmæssige styrkepositioner inden for teknologier, der reducerer luftforurening, og i den sammenhæng give en generel karakteristik af de virksomheder, som beskæftiger sig med reduktion af luftforurening i forhold til beskæftigelse, eksport m.m.
At komme med et bud på, hvilke konkrete politiske tiltag der kan understøtte erhvervsudviklingen på området.

Hovedkonklusionen er, at den danske erhvervsklynge, der beskæftiger sig med reduktion af luftforurening, består af 37 virksomheder med cirka 11.700^[1] beskæftigede. De har en årlig omsætning på cirka 6.5 milliarder kr. og eksporterer årligt for cirka 3.5 milliarder kr.^[2]

Der er tre særlige kendetegn ved klyngen:

Det er en internationalt orienteret klynge med en pæn eksportandel.
Vidensniveauet er relativt højt og særligt de private F&U budgetter er høje sammenlignet med niveauet i de andre miljøteknologiske erhvervsklynger.
En stor del af virksomhederne angiver, at de samarbejder meget med andre virksomheder og videninstitutioner. De ser dog stadig et behov for større samarbejde og en del af virksomhederne ser en rolle for det offentlige i koordinering af et sådan samarbejde.

Regulering er den vigtigste drivkraft for virksomhedernes udvikling af nye produkter og løsninger. Hovedparten af virksomhederne på området ønsker strengere standarder for regulering af luftforurening, da det understøtter virksomhedernes miljøteknologiske innovation på området.

Samtidig angiver 6 ud af 9 interviewede virksomheder, at de ønsker strengere reguleringsstandarder på netop deres område^[3]. De mener, at der er rum til at forbedre reguleringsstandarderne, og at det vil være oplagt, at den danske regering går forrest på dette punkt.

Det er nødvendigt med en dialog mellem virksomheder, videninstitutioner og reguleringsmyndigheder for at undersøge, hvordan denne proces kan gribes an.

Rapporten har tre anbefalinger:

1. Det anbefales at udarbejde en drejebog for dialog mellem virksomheder og reguleringsmyndigheder. En sådan drejebog skal sikre inddragelsen af virksomhederne i reguleringsprocessen og kan systematisere virksomhedsinddragelsen i forhold til vurdering af konsekvenser af nye reguleringstiltag.

2. Det anbefales at forbedre samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner om udvikling af nye miljøteknologiske løsninger på luftforureningsområdet. Dette kan gøres ved at tilføre flere øremærkede midler til luftforureningsområdet gennem de eksisterende ordninger for samarbejde omkring innovation som f.eks. højteknologiske netværk og innovationskonsortier.

3. På udvalgte områder bør en såkaldt klyngefacilitator med særlige proceskompetencer benyttes, der kan fungere som neutral part i mødet mellem virksomheder, videninstitutioner og regulerende myndigheder.

[1] Som i sidste års undersøgelse er det nødvendigt at tage en række forbehold i forbindelse med disse tal (jf. FORA, 2006).

[2] Disse tal harmonerer ikke med tal fra sidste års undersøgelse. Se bilag C for en nærmere diskussion af mulige årsager hertil.

[3] De interviewede virksomheder er udvalgt på baggrund af referencer fra videnspersoner og virksomheder – det vil sige, at de kan ikke siges at udgøre et repræsentativt udsnit af virksomhederne, der arbejder med bekæmpelse af luftforurening.