|
Kortlægning af LAS 1 Indledning1.1 FormålDer har løbende været debat om effekterne af LAS på miljøet. LAS er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, og stoffet er også et af de miljøfremmede stoffer i slam, som spildevandsanlæg hvert år skal indberette til Miljøstyrelsen. I 1999 gennemførte Miljøstyrelsen en kampagne for at få forbrugere til at købe LAS-fri vaskemidler. En række miljø- og forbrugerorganisationer støttede op omkring denne kampagne. Miljøstyrelsen har i de senere år haft overvejelser om hvorvidt der kunne være behov for nye særlige initiativer overfor LAS, som f.eks. en opfølgning på kampagnen i 1999. Beslutningen herom ville i høj grad afhænge af udviklingen i forbruget i de seneste 10 år. Herudover har det ofte været fremhævet at der er markante forskelle på forbruget af LAS i Danmark og Sverige, hvilket må skyldes at der har været taget nogle initiativer i Sverige, som ikke er gennemført i Danmark. Formålet med dette projekt er at præsentere opdateret information i forhold til ovennævnte spørgsmål. Projektet giver en oversigt over det aktuelle forbrug af LAS i Danmark, samt over hvilke initiativer, der er taget overfor LAS i Sverige. Disse informationer kan indgå i ovennævnte overvejelser om hvorvidt der er behov for nye danske initiativer overfor LAS. Der er ikke foretaget nogen revurdering af LAS miljø- eller sundhedsskadelige egenskaber i forbindelse med dette projekt. I projektet er der fokuseret på brugen af LAS i vaske- og rengøringsmidler, men andre produkter er inddraget i vurderingen af det samlede forbrug. Da der bruges mindre mængder LAS i kompakte vaskemidler sammenlignet med traditionelle vaskemidler, ses der endvidere på udviklingen i brugen af kompakte vaskemidler i forhold til traditionelle. 1.2 Baggrund om LASLineær Alkylbenzen Sulfonat (LAS) er en gruppe anioniske tensider, der gennem tiderne har været de mest anvendte overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler både til private husholdninger og til industrielle formål. LAS blev introduceret på markedet i 1964, og har således været brugt i mere end 40 år. Mere end 98 % af den LAS, der bruges i Europa, består af stoffet benzensulfonsyre, C10-13 alkyl derivater, sodium salt med CAS-nr. 68411-30-3. Herudover findes en lang række andre CAS-nr for LAS. Disse stoffer bruges dog i begrænset omfang. Brugen af LAS i bl.a. vaske- og rengøringsmidler medfører, at stoffet oftest ledes via spildevand til behandling i spildevandsrensningsanlæg og herfra videre ud i jordmiljøet via slam eller til det marine miljø via udledning af renset spildevand. Gennem årene har der været en del debat om stoffets miljøeffekter. Der har særligt været fokus på, at stoffet ikke nedbrydes under iltfrie forhold sammenholdt med dets giftighed overfor organismer i jord og vand. De europæiske vaskemiddelproducenters brancheorganisation har i forbindelse med et større risikovurderingsprogram HERA-projektet, (Human and Environmental Risk Assessment on household cleaning products) /1/ konkluderet, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko for forbrugerne ved brug af LAS, og ifølge HERA bør den miljømæssige risiko ved brugen af LAS anses for lav, da stoffet er bionedbrydeligt under aerobe forhold, det vil sige når der er ilt tilstede. LAS er på Miljøstyrelsens ”Liste over uønskede stoffer (LOUS), 2004” i gruppen anaerobt ikke-nedbrydelige stoffer, fordi stoffet anses for at være giftigt for vandlevende organismer og for kun at nedbrydes langsomt, hvis der ikke er ilt tilstede (anaerobe forhold). Dette betyder, at der kan forekomme høje koncentrationer i spildevandsslam. For at begrænse mængden af LAS i spildevandsslam, der bruges til jordforbedring i landbruget, har Miljøstyrelsen fastsat et afskæringskriterium på 1300 mg LAS/kg tørstof (TS). Hvis hvert enkelt analyseresultat i spildevandsslam ikke overholder dette kriterium, må det ikke bruges til jordforbedringsmiddel på landbrugsjord, og skal i stedet for bortskaffes på anden vis /34/. I Danmark er der meget lidt slam påtænkt som jordforbedringsmiddel, som efterfølgende må kasseres på basis af LAS indholdet. I 2002 havde mellem 80 - 90 % af al slam et indhold af LAS under afskæringskriteriet /36/. Miljøstyrelsen og en række miljø- og forbrugerorganisationer har igennem årene haft fokus på forbruget af LAS i vaske- og rengøringsmidler. I 1999 gennemførte Miljøstyrelsen en informationskampagne for at få forbrugerne til at købe LAS-fri produkter. Kampagnen blev fulgt op af Danmarks Naturfredningsforening, der var aktive i forhandlinger med firmaer, der forhandlede vaske- og rengøringsmidler med LAS. Også organisationen Aktive Forbrugere støttede op om kampagnen med direkte kontakt til forbrugerne med plakater og uddeling af brochurer. Forbrugerstyrelsen har over årene lavet en række forbrugertests af bl.a. vaskemidler (www.forbrug.dk/test). Tests i 1999 og 2001 viste resultater, hvor miljømærkede vaskemidler lå i top, og dette betød en stor fremgang for salget af miljømærkede produkter. LAS forbydes ikke specifikt forbudt i miljømærkede produkter, men overholder ikke kriteriet om biologisk nedbrydelighed for tensider. Derfor findes LAS ikke i miljømærkede produkter. Vaske og rengøringsmidler er bl.a. reguleret gennem Europaparlamentets og Rådets forordning om vaske- og rengøringsmidler (EF) nr. 648/2004 (Detergentforordningen). Forordningen trådte i kraft i oktober 2005. Den specificerer krav til de vaskeaktive stoffers (tensidernes) bionedbrydelighed under aerobe forhold. Forordningen indeholder også en bestemmelse om, at Kommissionen senest i april 2009 skal foretage en evaluering og om fornødent fremlægge et lovforslag om krav til anaerob bionedbrydelighed af tensiderne. Herudover stiller forordningen bl.a. krav om, at de enkelte producenter af vaskemidler har en hjemmeside, hvor oplysninger om ingredienser er tilgængelig for offentligheden. Herved kan det blive lettere for forbrugeren at få oplysning om indholdsstofferne i de forskellige produkter på markedet, og dermed at fravælge indholdsstoffer, som de ikke ønsker.
|