| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af LAS

7 Diskussion og anbefalinger

7.1 Overvejelser omkring LAS

Der er i dag ikke enighed om, hvorvidt LAS er et særligt miljøproblematisk stof. Industriens brancheorganisationer mener ikke at LAS udgør et stort miljøproblem, mens myndigheder og en række miljø- og forbrugerorganisationer mener, at forbruget bør begrænses af hensyn til miljøet.

LAS er bionedbrydeligt under aerobe forhold, men det nedbrydes ikke under anaerobe forhold. Netop betydningen af, at der ikke sker nedbrydning under anaerobe forhold, er der stor uenighed om. LAS vil blive delvist nedbrudt i rensningsanlægget, men en del vil ende i spildevandsslammet og en lille procentdel vil passere igennem anlægget og ud i det marine miljø. Hvis husstanden har en septiktank, vil LAS ikke blive nedbrudt her.

Industrien baserer i høj grad sin holdning på HERA-projektet, Human and Environmental Risk Assessment on household cleaning products (HERA) /1/ som vurderer, at den miljømæssige risiko ved brugen af LAS er lav, og at der ikke er en sundhedsmæssig risiko ved brug af LAS for forbrugerne. En del adspurgte producenter fremfører endvidere, at LAS er en funktions- og omkostningseffektiv ingrediens, hvilket betyder, at den samlede mængde indholdsstof i et produkt kan minimeres samtidigt med, at produktet lever op til forbrugernes høje krav til effektivitet. Producenterne stiller bl.a. også spørgsmålstegn ved, hvorvidt det giver mening at erstatte et stof med lidt større miljøfare, med et stof med lidt mindre fare, hvis der f.eks. skal bruges meget mere af det ikke så farlige stof for at opnå den samme effektivitet.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har publiceret adskillige artikler om miljøeffekterne af LAS og vurderer ud fra deres forskning, at der er meget lille sandsynlighed for, at LAS giver langtidseffekter i jorden med de koncentrationer, der tillades i spildevandsslam tilført landbrugsjord i Danmark /3, 10, 36/.

LAS er på Miljøstyrelsens ”Liste over uønskede stoffer, 2004” i gruppen anaerobt ikke-nedbrydelige stoffer, fordi stoffet anses for at være giftigt for vandlevende organismer og kun nedbrydes langsomt, hvis der ikke er ilt tilstede. LAS er således et stof, som Miljøstyrelsen ønsker at der anvendes så lidt som muligt af i Danmark.

En række miljø- og forbrugerorganisationer er enige med Miljøstyrelsen og fortsat kritiske overfor brugen af LAS /28/. De stiller spørgsmålstegn ved brugen af et stof, hvor der er usikkerhed omkring, hvor meget LAS der faktisk vil slippe igennem rensningsanlæggene, og hvad der vil ske i rensningsanlæggene, hvis mængden af LAS øges i spildevandet. LAS har uønskede effekter på mikroorganismer i slam og senere i det jord slammet spredes ud på, og hvis LAS slippes ud i de marine systemer kan det være skadeligt for de vandlevende organismer, specielt i kystnære områder, før koncentrationen er blevet tilstrækkelig lav ved hjælp af fortynding. Organisationerne opfordrer derfor fortsat forbrugerne til at bruge miljømærkede produkter uden LAS med den begrundelse at det er uhensigtsmæssigt at bruge produkter med LAS, når der er usikkerhed om stoffets miljøvurdering og, når der er produkter til rådighed uden LAS, der vasker lige så godt /28/

LAS har tidligere i særlig grad været et problem i forhold til mulighederne for at genbruge spildevandsslam på landbrugsjord. Langt det meste slam fra spildevandsrensningsanlæg overholder dog i dag Miljøstyrelsens afskæringskriterium for LAS, og det kan derfor godkendes som jordforbedringsmateriale, hvis andre kriterier for dette ikke forhindrer det. Hvis slammet overskrider afskæringskriteriet kan slammet komposteres, hvorved LAS nedbrydes. Efter fornyet analyse kan slam anvendes til jordbrugsformål, hvis afskæringskriteriet overholdes.

Fokus kan derfor evt. rettes mod de behandlinger af spildevand, hvor der ikke sker en tilstrækkelig fjernelse af LAS, eksempelvis i nedsivningsanlæg med bundfældningstanke (bl.a. septiktanke). I bundfældningstanke sker der anaerob nedbrydning, der som tidligere beskrevet ikke fjerner LAS fuldstændigt. En undersøgelse fra 2001 viste en rensegrad af LAS i bundfældningstanksystemer med henholdsvis 1 til 3 tanke på mellem 65 % og 95 % i spildevandet /29/. Dette LAS bindes i slammet og fjernes ved tømning af tanken og føres herefter ofte til renseanlæg, hvis tanken er under kommunal tømningsordning. Den LAS-mængde der ikke fjernes fra spildevandet føres videre ud i sivedrænet, hvor mere end 50 % bindes i de øverste 25-30 cm jordlag. Fordelingen mellem binding af LAS til jord og om der eventuelt er risiko for forurening af grundvandet afhænger af området.

7.2 Sammenligning af forhold i Danmark og Sverige

Den svenske dagligvarehandels beslutning om hovedsageligt at sælge miljømærkede vaske- og rengøringsmidler er den største enkelte årsag til nedgangen i forbruget af LAS i Sverige. Denne vurdering deles af de fleste af de personer, der blev kontaktet i forbindelse med dette projekt. Det har stort set ikke været muligt at købe produkter med LAS i de største svenske dagligvarebutikker, der sammenlagt har en markedsandel for dagligvarer på 70 %. Samtidig har de svenske medier også haft fokus på LAS, hvilket også har spillet en rolle i og med, at virksomhederne kunne opnå et bedre offentligt image ved at sælge produkter uden LAS.

I Danmark har COOP (tidligere FDB) forsøgt at lave en aftale med de andre aktører på dagligvarehandelsområdet om kun at forhandle miljømærkede vaskemidler; en aftale, som kunne ligne den dagligvarehandlen har indgået i Sverige. De andre aktører var dog ikke interesserede i at deltage i sådan en aftale, og COOP så sig markedsmæssigt ikke i stand til at udelukke ikke-miljømærkede vaskemidler, som den eneste aktør i dagligvarehandlen.

COOP valgte derfor at starte med at føre sit eget miljømærkede vaskemiddel Bluecare. En test af vaskemidler af Forbrugerstyrelsen i 1999, hvor Bluecare Colour lå i top, både hvad angik miljøvurdering og vaskeevne, og samtidig var billigst, resulterede i at markedsandelen for Bluecare steg markant. Dette var en af grundene til, at andre aktører i dagligvarehandlen også indførte deres egne miljømærkede varemærker, der dækker såvel vaskemidler som rengøringsmidler. Disse produkter har også fået succes, især hvis de har fået positiv bedømmelse i Forbrugerstyrelsens tests. Noget af disse produkters succes må dog også tilskrives andre faktorer end testresultater, da en forbrugertest i 2001 ikke var særlig positiv overfor en række miljømærkede produkter /35/. En vigtig faktor der også påvirker forbrugernes indkøbsvaner, kan være supermarkedernes reklame for deres egne miljømærkede produkter, og at disse har været på tilbud.

Miljømærkning Danmark oplyser, at de miljømærkede vaskemidler (Svane og Blomstmærkede produkter) i sommeren 2006 havde en markedsandel på 19 % i Danmark. Markedsandelen er meget lille sammenlignet med vores to nabolande Sverige og Norge, hvor 70-80 % af al vaskepulver, der sælges er miljømærket. Det har naturligvis indflydelse på markedsandelen for miljømærkede produkter i Danmark, at nogle af de store internationale brands har valgt ikke at miljømærke deres produkter her, mens de er blevet presset til at miljømærke dem i Sverige og Norge. Mærkevareleverandørerne har valgt ikke at miljømærke deres produkter i Danmark, selv om de ikke indeholder LAS. Andre har valgt at bibeholde LAS i deres produkter, men har reduceret forbruget.

Miljø- og Forbrugerorganisationerne i både Danmark og Sverige har ført aktiv kampagne mod LAS. De svenske organisationer har haft større succes i deres forehavende end Danmark, især i forbindelse med, at de fik en aftale i stand med dagligvarehandlen om kun at sælge miljømærkede produkter. Dermed blev de store leverandører også presset til at miljømærke deres produkter, hvis de ville have en markedsandel på det svenske marked. I Danmark blev det også forsøgt at få en aftale i stand med de største leverandører af vaskemidler, især til forbrugerne, om enten at miljømærke produkter eller udelade LAS, men uden held.

I stedet har de danske NGO’er haft held til at skabe opmærksomhed hos forbrugerne om at fravælge LAS-holdige produkter. En række af producenterne, der har arbejdet med udfasning og substitution af LAS, har angivet at det har været pga. en stigende efterspørgsel på det danske marked efter vaske- og rengøringsmidler uden LAS. Det har hovedsageligt været på forbrugermarkedet, og indenfor vaskemidler til institutioner og vaskerier. Miljøstyrelsen har finansieret et par projekter omkring udvikling af nye og mindre miljøbelastende vaskemidler ved at substituere bioakkumulerbare og ikke-nedbrydelige vaskeaktive stoffer med nogle, der var mere miljøvenlige /8, 9/. Disse projekter har ført til substitution af LAS med alternative tensider.

Special- og nicheprodukter til industrien er under et konstant prispres både i Danmark og Sverige, og her ses oftest et fokus på prisen frem for på indholdet af LAS. På dette marked angiver enkelte producenter, at de ikke oplever de store forskelle i krav fra Danmark og Sverige, hvilket tyder på, at også procesindustrien i Sverige benytter LAS-holdige produkter.

Der er stor forskel på, hvordan folk bor i Sverige og Danmark. Sverige har meget mere spredt bebyggelse, og derfor væsentligt flere septiktanke og andre enkelthus løsninger for håndtering af spildevand, end der ses i Danmark, hvor ca. 90 % af husstandene er tilsluttet centrale rensningsanlæg. LAS håndteres som nævnt bedre i de centrale spildevandsanlæg end under de iltfrie forhold i septiktankene.

7.3 Sammenfatning og anbefalinger

Denne undersøgelse har vist, at der tidligere er sket store reduktioner i forbruget af LAS i Danmark. Der er dog ikke sket en væsentlig ændring i forbruget af LAS fra 2002 til 2005. Til gengæld har der været en stor reduktion i forbruget fra 1998 til 2002, fra 4300 tons forbrugt LAS i Danmark til 1500 tons i 2002.

Miljøstyrelsens LAS-kampagne i 1999, samt andre aktiviteter såsom støtte til substitutionsprojekter, miljømærkningen og opfølgende aktiviteter af forbrugerorganisationer har uden tvivl haft effekt på forbruget; LAS er substitueret med andre tensider i en stor del af produkterne, både i vaske- og rengøringsmidler til forbrugerne og til industri og institutioner, således at der bruges væsentlig mindre LAS i produkterne nu end tidligere. Der bruges stadig en del LAS i specialmidler til især til procesindustrien. Det ses på resultaterne af kortlægningen at den store indsats i substitutionen og reduktionen er sket lige efter Miljøstyrelsens kampagne i 1999, hvor der var meget fokus på LAS.

Fra 2002 til 2005 er der ikke sket en væsentlig ændring i det totale forbrug af LAS, hvilket formodentligt kan henvises til en stigning i forbruget af vaske- og rengøringsmidler i denne periode, og at producenterne i perioden fra 1999 til 2002 arbejdede intensivt med at substituere og reducere mængderne af LAS i deres produkter. De ”lavthængende frugter” i arbejdet med reduktionen og substitutionen af LAS blev udført fra 1999 til 2002. I de produkter, hvor der i dag stadig bruges LAS, arbejder nogle producenter med at finde nye alternativer, mens andre producenter ikke gør, bl.a. med baggrund i en holdning om, at der opnås mere miljømæssigt ved at fokusere på andre indholdsstoffer.

Denne undersøgelse omfatter ikke en ny vurdering af LAS miljøskadelige egenskaber, men på baggrund af de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med denne kortlægning vurderes det, at Miljøstyrelsen i forbindelse med en eventuel kampagne eller lignende bør fokusere på den samlede miljøbelastning fra vaske- og rengøringsmidler nærmere end på LAS som enkeltstof.

Der er flere forhold der understøtter denne anbefaling:

  • Nedgangen i forbruget har medført, at LAS er blevet et mindre problematisk stof i spildevandsslam og i miljøet som helhed end tidligere.
  • Miljømærkerne har haft stor effekt i forhold til LAS i Sverige.
  • Vælger forbrugerne et miljømærket produkt, vil de både fravælge LAS og samtidig også en række andre miljøskadelige stoffer.
  • Det er lettere for forbrugerne at huske og forstå et budskab om at vælge miljømærkede produkter end det vil være at huske budskaber om at fravælge produkter pga. enkelte indholdsstoffer.
  • Senest i 2009 kommer der en ny evaluering af behovet for lovgivning omkring tensiders anaerobe bionedbrydelighed i forbindelse med opfølgningen på EU’s forordning om vaske- og rengøringsmidler.

Det anbefales samtidig at bibeholde kravet om analyse samt afskæringskriterierne for LAS i spildevandsslam, da dette dels giver et overblik over udviklingen i forbruget af LAS og dels viden om kvaliteten af slam til jordbrugsformål.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 November 2007, © Miljøstyrelsen.