| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af LAS

6 Udvikling af LAS-forbrug i Sverige

• 6.1 Kortlægning af mængder i Sverige
• 6.2 Tiltag til reduktion af LAS forbrug i Sverige
  • 6.2.1 Myndigheder
  • 6.2.2 Miljømærkning
  • 6.2.3 Industri og brancheorganisationer
  • 6.2.4 Importører/producenter af vaske- og rengøringsmiddel
  • 6.2.5 Dagligvarehandlen
  • 6.2.6 Interesseorganisationer
  • 6.2.7 Forbrugerpåvirkninger
  • 6.2.8 LAS i spildevandsslam
• 6.3 Sammenfatning af initiativer i Sverige

6.1 Kortlægning af mængder i Sverige

Anvendelsen af LAS i vaskemidler i Sverige er ifølge oplysninger på den Svenske Kemikalieinspektions (KEMI) hjemmeside /17/ blevet reduceret fra 10.000 - 15.000 ton/år i 1980’erne til under 100 ton/år i 2001 (se bilag C og www.kemi.se) En tilsvarende reduktion af forbruget af LAS er ikke sket internationalt.

I Sverige har man detaljeret viden om import, produktion og eksport af kemiske råvarer og produkter samt om de kemiske stoffers anvendelsesområder. Disse oplysninger er tilgængelige for offentligheden. Kemikalieinspektionen (KEMI) udarbejder årlige flowanalyser for en række kemiske stoffer, der anvendes i mængder på mere end 100 kg/år på baggrund af data indsamlet via deres produktregister.

Resultaterne af flowanalyser for LAS for 2001, 2003 og 2004, der dækker en gruppe CAS-numre, ses i nedenstående tabel 3.

Tabel 3: Data i flowanalyser fra Kemi /17/, Sverige, se også bilag C.

I flowanalyserne for LAS er data for mængden af direkte anvendt LAS-råvare samt mængden af eksporteret LAS-råvare ikke tilgængelig. Af tabellen fremgår det, at en del af det LAS, der importeres som råvare, ikke bruges i produktion af produkter, det drejer sig om henholdsvis 363 tons i 2001, 202 tons i 2003 og 108 tons LAS i 2004. Denne mængde LAS må derfor enten bruges direkte, som det er, eller eksporteres videre til andre lande. Det har ikke været muligt at få oplysninger om mængdefordelingen på de to grupper.

Uagtet usikkerheden omkring det ovennævnte ses det i tabellen, at mængden af importeret LAS som råvare er faldet fra 2001 - 2004, dvs. svenske producenter har brugt mindre LAS i deres produkter i perioden, men til gengæld er mængden af LAS importeret via kemiske produkter steget til næsten det dobbelte fra 2001 til 2004. I disse tal ses en tendens til et stigende forbrug af LAS; mængderne kommer hovedsagelig fra importerede produkter, mens mængden af LAS i svenskproducerede produkter falder.

Der ses en stor forskel på oplysningerne i flowanalyserne og de data, der kan findes i den fælles nordiske SPIN-database.

Flowanalyserne giver også data om, hvilke produkter der indeholder LAS på det svenske marked. Ifølge KEMI’s oplysninger fra 2004 for flowet af LAS er andelen af LAS i vaskemidler i Sverige meget lav. I 2004 blev ca. 151 tons LAS importeret til Sverige til brug i vaskemidler sammenlignet med 180 tons LAS importeret i 2003 og 81 tons LAS importeret i 2001 (bilag C). Disse tal skal sammenlignes med mængden af vaskemiddel, som blev importeret eller produceret på det svenske marked i 2004. Ifølge KEMI’s søgeværktøj KemI-stat blev der produceret eller importeret 52.230 tons vaskemidler i Sverige i 2004. Når produkterne registreres i Produktregistret kan anmelderne oplyse anvendelsesområde eller angive funktionskode. Nogle af disse kategorier overlapper hinanden, hvilket betyder at det samme produkt kan registreres under flere kategorier, men der ses dog en tendens til en svag øgning af LAS i vaskemiddel i perioden, hvor flowanalyserne er udført.

I et eksamensprojekt om LAS /7/ fandt forfatterne 40 ikke-miljømærkede vaskemidler i dagligvarehandlen, og det er muligt, at der findes en parallelimport, der aldrig anmeldes til Produktregistret. Andelen af produkter med LAS er formentligt større i de større byer end andre steder, da der her findes flere små butikker med udenlandske vaskemidler uden miljømærke. I eksamensprojektet påviste forfatterne mange ikke-miljømærkede produkter, men samtlige butikker i undersøgelsen lå i Stockholm.

Der forefindes også LAS i opvaske- og andre rengøringsmidler. I 2004 var mængden af LAS i opvaskemiddel, affedtningsmidler, emulgeringsmidler, bilplejemidler og andre rengøringsmidler sammenlagt ca. 171 tons; for 2001 var mængden for samme gruppe 204 tons.

Den største produktgruppe indeholdende LAS var i 2004 dog ikke vaske- og rengøringsmidler, men smøre-, køle- og transmissionsmidler. Anvendelsen var her 412 tons 2004 og blot 76 tons i 2001. Der er således sket en stigning i mængderne af LAS brugt i disse produkter, men den er så lille, at den ikke forventes at kunne detekteres i miljøet. En del LAS i smøremidler nedbrydes formentligt allerede, når de påføres, og andet LAS i smøremiddel tages der hånd om, som farligt affald. Intet LAS i smøremidler forventes at blive vasket ud i afløbet på samme måde, som det sker med LAS i vaske- og rengøringsmiddel.

I relation til anvendelsen af LAS på europæisk plan på omkring 330.000 tons i europæiske vaskemidler i 2001, som det blev estimeret i HERA-projektet /1/ er anvendelsen af LAS i Sverige på trods af en lille stigning de seneste par år meget lille.

6.2 Tiltag til reduktion af LAS forbrug i Sverige

Der er i forbindelse med dette projekt gennemført en undersøgelse af, hvilke initiativer Sverige har iværksat overfor LAS gennem de seneste år. Undersøgelsen er udført via interviews med relevante brancheforeninger, dagligvarehandlen og interesseorganisationer samt ved kontakt med myndighederne. I det følgende gennemgås hovedresultaterne fra undersøgelsen.

6.2.1 Myndigheder

De svenske myndigheder har ikke taget væsentlige initiativer for at reducere LAS-forbruget. Myndighederne tilkendegiver, at de svenske miljøinteresseorganisationer har gjort et stort arbejde for at påvirke forbrugernes indkøbsvaner og dermed reducere mængden af LAS i vaske- og rengøringsmidler, især via promovering af produkter med Svensk Naturskyddsföreningen (SNF)’s miljømærke Bra Miljöval og med det Nordiske miljømærke Svanen. Dette har haft betydning sammenholdt med, at de største dagligvarekæder (ICA, COOP, Hemkjøp) har valgt kun at sælge miljømærkede vaskemidler /18/.

6.2.2 Miljømærkning

Kriterierne for miljømærkerne Svanen /19/, Bra Miljöval /20/ og EU-blomsten /21/ medfører at LAS ikke kan bruges i produkter med disse mærker. Der er ikke et specifikt forbud mod brugen af LAS, men kriterierne for tensider og deres anaerobe nedbrydelighed (nedbrydning under iltfri forhold) betyder, at LAS ikke kan anvendes i miljømærkede produkter. Der findes også økotoksikologiske grænseværdier, som visse LAS tensider ikke lever op til.

Tensider skal ifølge miljømærkekriterierne i øvrigt også være aerobt letnedbrydelige. LAS opfylder dog dette krav.

6.2.3 Industri og brancheorganisationer

Mange aktører på markedet inden for industrien henviste til den risikovurdering for mennesker og miljø, der er udført i forbindelse med branchens eget risikovurderingsprojekt, HERA projektet /1/.

KTF (Kemisk-Tekniska Leverantörförbundet), som er den svenske brancheorganisation for leverandører af teknisk kemiske produkter, herunder bl.a. importører og producenter af vaske- og rengøringsmidler anser den risiko, som LAS vurderes at have for miljøet, for at være overdrevet. KTF’s standpunkt, som tager udgangspunkt i konklusionerne i HERA-projektet, er, at nedbrydning sker, når der er ilt tilstede i slam på landbrugsjord, og at det ikke har stor miljømæssig betydning, at LAS ikke nedbrydes, når der ikke er ilt tilstede.

IIH, som er brancheforening for industriel og institutionel hygiejne i Sverige nævnte, at en grund til, at LAS ikke bruges så meget i vaske- og rengøringsmiddel i Sverige mere, er, at der i offentlige udbud ofte stilles krav om miljømærkede produkter. IIH påpeger samtidig, at de svenske kriterier for offentlige grønne indkøb kun stiller krav om at tensider skal være biologisk letnedbrydelige, og ikke nævner noget krav om anaerob nedbrydning /22/.

Plast och Kemiföretagen, som organiserer producenter og importører af kemikalier har ikke beskæftiget sig med LAS i mindst 10 år og har således – i lighed med ovennævnte brancheorganisationer - ikke påvirket udviklingen.

6.2.4 Importører/producenter af vaske- og rengøringsmiddel

Ifølge importørerne af vaskemiddel påvirker miljømærkerne salget af produkter indeholdende LAS i Sverige. Ingen af de importører, som blev kontaktet, importerede selv LAS i vaske- og rengøringsmidler til det svenske marked. Cederroth AB er holdt op med at anvende LAS for mere end 10 år siden pga. den dårlige anaerobe nedbrydning. De anvendte tidligere LAS i opvaskemiddel.

Unilever og Procter & Gamble sælger udelukkende miljømærkede produkter i Sverige, men begge producenter sælger vaskemiddel indeholdende LAS, f.eks. OMO (Unilever) og Ariel (Procter & Gamle), på det øvrige europæiske marked. De ser det ikke som et miljømæssigt problem at anvende LAS.

Unilever har prioriteret at mærke deres produkter med Svanen på det svenske marked, men kan ikke anvende mærket på deres flydende vaskemiddel. Dette begrunder de med at Svanemærkekriterierne for flydende vaskemidler ikke passer til produkter med højt tensidindhold. Unilever bruger derfor Bra Miljöval på deres flydende produkter.

Hos Unilever og Procter & Gamble har man en vis skepsis mod miljømærkning og hævder, at miljømærkekriterierne fokuserer for meget på indholdsstoffernes iboende egenskaber og ikke på risikovurderinger. Holdningen er, at kriterierne hindrer udviklingen af nyt vaskemiddel. Begge aktører henviser til, at det er dagligvarekædernes beslutning om kun at sælge miljømærkede vaskemidler, som er den største årsag til, at de kun sælger produkter uden LAS på det svenske marked.

6.2.5 Dagligvarehandlen

6.2.5.1 ICA AB

ICA har som politik, at de udelukkende sælger vaske- og rengøringsmiddel, som er miljømærket. Dermed er LAS automatisk udelukket. ICA kan dog ikke stå inde for, om enkelte af deres medlemsbutikker selv importerer produkter med LAS, men det sker ikke centralt.

ICA ejer også 50 % af Netto, men Netto har sine egne indkøbere og omfattes ikke af ICA’s politik om miljømærker. Netto, som har en markedsandel på kun ca. 1 - 2 % er ikke kontaktet i forbindelse med denne kortlægning.

ICA har en markedsandel på ca. 36 % af alle dagligvarer i Sverige ifølge deres årsberetning fra 2005. Denne markedsandel kan sandsynligvis stort set overføres til markedsandelen for vaske- og rengøringsmidler.

6.2.5.2 COOP

COOP har ingen central import af produkter med LAS. I COOP samarbejdet findes der dog nogle private brugsforeninger, og COOP’s centrale indkøbsfunktion kan ikke udtale sig om, hvorvidt disse brugsforeninger importerer produkter med LAS, mængderne vil i så fald være begrænsede.

COOP prioriterer miljømærket Svanen frem for de andre miljømærker, da det er et nordisk alternativ. COOP i Sverige har en markedsandel på 22 % for dagligvarer i Sverige (årsberetning 2005).

6.2.5.3 Axfood

Axfood udfører kun centrale indkøb for de to butikker Hemköp og Willys, der indgår i Axfood, ingen enkelte butikker går ud og køber ind.

Butikkerne under Axfood har kun miljømærkede vaske- og rengøringsmidler i sit sortiment. Axfood køber dog også separate billige partier ved direkte import. LAS kan forekomme i disse produkter. Axfood vil ikke opgive tal for deres parallelimport. Markedsandelen for Axfood er 13,5 % ifølge deres årsberetning 2005.

6.2.5.4 Øvrig dagligvarehandel

Samtlige store aktører inden for dagligvarehandlen har konsulenter tilknyttet til indkøbsvirksomheden, som checker recepter og udfører risikovurderinger af de kemiske produkter, inden de markedsføres. Det betyder ifølge den øvrige handel, at risikoen for, at LAS findes i produkterne, er lille.

Den svenske dagligvarehandel er centraliseret til nogle få store aktører, som det fremgår af virksomhedernes markedsandele. Der er dog i de senere år kommet flere udenlandske aktører til eksempelvis tyske Lidl, og det er muligt at andelen af vaske- og rengøringsmidler med LAS dermed øges.

6.2.6 Interesseorganisationer

Svensk Naturskyddsförening (SNF) angiver i et faktablad om LAS fra 2003 /23/, at den aerobe nedbrydning af LAS først sker hurtigt i spildevandsslam udspredt på landbrugsjord, men at restmængden af LAS formentligt senere indkapsles i jorden og herved går nedbrydningen i stå. Dette er en grund til, at LAS ikke tillades i Bra Miljöval, som er SNF’s eget miljømærke.

Svenska Naturskyddsföreningen (SNF) har siden omkring 1990 udvalgt LAS som et tensid med egenskaber, som man ønskede at få faset ud. SNF har udgivet mange publikationer om LAS (se www.snf.se) og har arbejdet intensivt for en udfasning af LAS på det svenske marked. SNF tog LAS problematikken op, før der kom opmærksomhed omkring tensider i spildevandsslam. SNF’s standpunkt om at tensider skal være anaerobt nedbrydelige motiveres af forsigtighedsprincippet.

SNF har dog haft meget få aktiviteter i forhold til LAS siden 2003-04, da man blandt andet kortlagde, hvor meget LAS der fandtes i ikke-miljømærkede produkter. Man udvidede helt enkelt den undersøgelse, som Stockholm Vatten /7/ havde udført, og kunne påvise, at LAS fandtes i ca. halvdelen af alle ikke-miljømærkede vaskemidler. SNF gennemførte også en undersøgelse i 2004 omkring hvilke vaskemidler, som indeholder LAS, og hvilke butikker som sælger ikke miljømærkede vaskemidler /24/.

6.2.7 Forbrugerpåvirkninger

I denne undersøgelse er det ikke undersøgt, hvor stor en påvirkning forbrugernes valg af vaske- og rengøringsmidler har haft på forbruget af LAS eller i hvilket omfang forbrugerne foretrækker miljømærkede produkter.

I en undersøgelse bestilt af KTF /25/ stilles der spørgsmålstegn ved forbrugernes tilbøjelighed til af egen drift at vælge miljømærkede produkter. På det svenske marked findes der kun få ikke-miljømærkede vaskemidler, men der drages paralleller til shampoo, hvor miljømærkede produkter har en markedsandel på bare 10 - 15 %. I undersøgelsen vurderes det, at grunden til forskellen i markedsandele for miljømærkede og ikke-miljømærkede produkter for de to produkttyper er, at de store aktører i dagligvarehandlen har besluttet kun at forhandle miljømærkede vaskemidler, mens de ikke har lavet en sådan strategi for shampoo. Hvis dagligvarehandlen ændrer strategi for vaskemidler vil markedsandelen for miljømærkede vaskemidler forventes at falde.

I en undersøgelse fra Konsumentverket blev vidensgrundlaget fra forskellige undersøgelser om forbrugernes holdning til økologiske fødevarer samlet /26/. Undersøgelsen viste, at blot 2,5 % af befolkningen køber størstedelen (70 % af den solgte mængde) af de økologiske fødevarer, der er mærket med det svenske økologimærke, KRAV. Dette indikerer, at der findes en lille, men miljøbevidst gruppe af forbrugere, mens den største majoritet ser mere på prisen og andre faktorer. Denne undersøgelse kan ikke føre direkte over til vaske- og rengøringsmidler, men den kan give en indikation af, at forbrugerindflydelse ikke er den vigtigste årsag til, at LAS forbruget er faldet i Sverige.

6.2.8 LAS i spildevandsslam

I eksamensprojektet fra Stockholm Vand /7/ er det vist, at indholdet af LAS i spildevandsslam var størst i storbyerne (tal fra 2002) med Stockholm (860-2300 mg/kg TS) og Göteborg (920 mg/kg TS) i spidsen.

Nye værdier fra en rapport fra Stockholm Vand viser en middelværdi på 440 mg/kg TS hos 6 forskellige spildevandsanlæg med højeste værdi i Bromma ved Stockholm samt Katrineholm på ca. 850 mg/kg TS /27/. Sverige har ikke som Danmark et afskæringskriterium for LAS. Der findes frivillige aftaler om max. indhold af visse organiske stoffer i spildevandsslam, men LAS er ikke et af dem. Den svenske Miljøstyrelse, Naturvårdsverket, er ikke bekymret over LAS-koncentrationer i svensk slam. Ifølge en rapport fra 2003 om miljøfremmede stoffer i spildevandsslam /32/ er: "LAS koncentrationerne i svensk spildevandsslam meget lave, fordi forbrugerne undgår produkter der indeholder LAS. Derved er den største kilde til LAS ikke tilstede.”

EU’s slamdirektiv har været under revision længe, men er på grund af EU’s øvrige revisionsarbejde blevet forsinket. I det eksisterende slamdirektiv fra 1986 er en afskæringsværdi for LAS ikke omfattet. Under revisionsarbejdet blev det dog foreslået at indføre et afskæringskriterium for LAS på 2600 mg/kg TS spildevandsslam /12/. Slamdirektivet er stadig under revision, hvorfor der er endnu ikke taget en beslutning om direktivets indhold og evt. nye grænse- og afskæringsværdier /3, 12/.

6.3 Sammenfatning af initiativer i Sverige

Denne undersøgelse viser, at anvendelsen af LAS er øget noget i Sverige i de seneste år, men at det er fra et lavt niveau. En vigtig faktor for nedgangen i forbruget af LAS i Sverige er givetvis, at kriterierne for både Svanen, EU-blomsten og Bra Miljöval ikke tillader LAS i de miljømærkede produkter sammenholdt med at de store dagligvarekæder har valgt at satse på de miljømærkede produkter.

Visse spørgsmål kunne med fordel udredes nærmere. For eksempel om hvilken politik de nye dagligvarebutikker, der etablerer sig i Sverige, vil have omkring salg af miljømærkede vaskemidler. Herunder især om de vil være villige til at indgå i den aftale, som de store aktører på dagligvaremarkedet har omkring salg af miljømærkede vaskemidler. Herudover kunne det være interessant at vurdere hvor stor en del af importen, der ikke registreres hos produktregistret, om parallelimporten forventes at øges, samt forskelle i udbuddet af ikke-miljømærkede produkter i storbyerne i forhold til på landet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2007, © Miljøstyrelsen.