Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, Nr. 87 2007 – Kortlægning af LAS – 5 Udviklingen af kompakte vaskemidler i Danmark

Kortlægning af LAS

5 Udviklingen af kompakte vaskemidler i Danmark

Generelt fås vaskemidler både som superkompakt, kompakt og ikke-kompakt pulver, som vasketabs (tabletter) og som flydende vaskemiddel.

Introduktionen af det traditionelle vaskemiddel startede i 1950’erne. I 1990’erne blev det kompakte vaskemiddel indført, efterfulgt af flydende vaskemiddel specielt udviklet til vask ved lave temperaturer. I slutningen af 1990’erne blev de superkompakte vaskemidler indført sammen med vasketabs. Der skal doseres ca. 100 ml pulver af traditionelle vaskemidler i en almindelig husholdningsvaskemaskine ved blødt vand og let smudsigt tøj, mens man kan nøjes med 45-55 ml af det kompakte vaskemiddel, 40-50 ml. af det flydende middel og helt ned til 15-20 ml af det super-kompakte pulver. Flydende vaskemiddel kan også betragtes som et kompakt vaskemiddel. Doseringsmængderne varierer med vandets hårdhed og hvor beskidt tøj, der vaskes. Der ses også en variation mellem vaskemiddelmærkerne.

Indføringen af kompakte vaskemidler på markedet skyldtes teknologisk innovation inden for vaskemiddelbranchen, hvor der blev udviklet produkter med større effektivitet i forhold til vægten. De kompakte produkter gav det samme antal vaske samtidig med, at de gav ekstra miljøfordele, såsom mindre brug af kemiske stoffer og mindre emballage. Der sælges indtil videre kun lidt superkompakt vaskemiddel og vaskemiddel på tabletform på det danske marked.

Miljøstyrelsen samt forbrugerorganisationer, kommuner osv. råder generelt forbrugerne til at vælge kompakt vaskepulver frem for ikke-kompakt eller flydende vaskemiddel, da det medfører udledning af mindre mængder af miljøbelastende fyldstoffer i spildevandet, mindre ressourceforbrug til emballage og transport og mindre affald. Med hensyn til vaskeresultatet er der ingen grund til at vælge den ene form frem for den anden, da der ved korrekt dosering benyttes samme mængde vaskeaktive stoffer. De kompakte vaskemidler har højere koncentration af vaskeaktive stoffer i forhold til de ikke-kompakte, der til gengæld indeholder flere fyldstoffer. For at opnå en positiv miljøeffekt er det derfor vigtigt at der doseres korrekt i forhold til vaskeanvisningen. Et problem med de kompakte vaskemidler er dog, at nogle forbrugere ikke husker at dosere ned. De doserer, som de altid har gjort, og derved forsvinder miljøfordelen ved de kompakte midler.

Såvel traditionelle som kompakte vaskemidler indeholder LAS, om end indholdet generelt er lavere i kompakte vaskemidler. I 1995 anbefalede Miljøstyrelsen og Forbrugerstyrelsen den miljøbevidste forbruger at anvende kompakt vaskepulver /31/. I august 1997 lod miljøorganisationen Grøn Information dog nogle af de mest solgte kompakte vaskepulvere teste for indhold af LAS. Det viste sig, at de alle indeholdt LAS i mængder fra 3,4 - 92 g/kg, dvs. helt op til et indhold på 9 % LAS /16/. Nogle producenter oplyser i dag, at kun deres traditionelle vaskepulvere indeholder LAS, men andre producenter benytter også LAS i deres kompakte vaskepulvere, generelt dog i koncentrationer mindre end 5 %.

Forbrugernes brug af traditionelle og kompakte vaskemidler har ifølge en række producenter og importører ligget forholdsvist stabilt over en årrække i Danmark, med en svag tendens mod et større forbrug af kompakte vaskemidler. En enkelt producent angiver dog, at andelen af deres traditionelle produkter er stigende, hvilket efter deres vurdering skyldes, at et traditionelt produkt umiddelbart kan give forbrugeren indtryk af at give mere for pengene, fordi det er en større pakke. Øjebliksbilledet på detailmarkedet er, at det samlede mængdeforbrug af traditionelle vaskemidler udgør ca. 35 % og koncentrerede vaskemidler ca. 65 %. Der ses også en svag tendens til, at brugen af det traditionelle pulver er faldende i forhold til kompakte midler på det industrielle og institutionelle marked. Her bruges typisk en større mængde flydende midler i forhold til pulver.

Producenter og importører har over årene ført kampagner for at få forbrugerne til at anvende kompakte vaskemidler i stedet for traditionelle, samt for at få forbrugerne til at dosere rigtigt og vaske ved de rigtige temperaturer. Et fælles Europæisk initiativ blev taget i forbindelse med den såkaldte ”Wash-right”-kampagne, (www.washright.com). De oplever dog ikke, at forbrugerne er særligt lydhøre for kampagnerne for kompakte vaskemidler. Samme opfattelse kan findes hos Miljømærkning Danmark, der peger på, at mange danske forbrugere først og fremmest er inkarnerede tilbudshandlere. Selv de miljø- og kvalitetsbevidste forbrugere går sjældent af vejen for et godt slagtilbud. Forbrugerne kan godt skelne mellem produkterne, men der er meget tradition i dansk dagligvarehandel især i tilbudshandel, og den tradition kan være meget svær at bryde. Miljømærkning Danmark fremhæver dog, at forbrugernes vaner kan ændres markant, hvis et produkt vinder i en forbrugertest.

Miljømærke-licenser gives hovedsageligt til kompakte vaskemidler. Miljømærkning Danmark forventer, at markedsandelene for miljømærkede produkter vedbliver med at stige, men kun til en vis markedsandel. Andelen af miljømærkede produkter på markedet begrænses af, at et miljømærke kun skal gives til den miljømæssigt bedste del af markedet. Andelen af miljømærkede produkter påvirkes dog også af, at nogle producenter ikke ønsker at miljømærke deres produkter.

De seneste Nordiske Miljømærknings kriterier for tekstilvaskemidler og pletfjernere er version 5.2, juni 2007, gældende til 31. december 2009. Miljømærkning Danmark har oplyst, at der i de kommende kriterier (fra 2010) vil blive set på udviklingen af superkompakte produkter, og om miljømærkekriterierne skal sætte skrappere krav til den samlede mængde kemikalier (TC – Total Chemicals), der må bruges i et produkt for at opnå et miljømærke. I øjeblikket er kravet max. 14 g TC/kg tøjvask.