| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af LAS

4 Kortlægning af mængder i Danmark

• 4.1 Oplysninger fra producenter og importører
• 4.2 Leverandører af LAS til producenter
• 4.3 Parallelimport
• 4.4 Mængder af LAS i slam
• 4.5 SPIN-databasen og Produktregistret
• 4.6 Oplysninger fra øvrige kilder
• 4.7 Forventninger til udviklingen
• 4.8 Sammenfatning

I forbindelse med kortlægningen er brugen af LAS i Danmark vurderet fra flere forskellige vinkler for at skaffe et samlet billede. Producenter og importører af vaske- og rengøringsmidler er blevet kontaktet for at skaffe oplysninger om deres brug af LAS. Desuden er der set på udviklingen i mængderne af LAS i slam, som kan give en indikation af, hvorvidt forbrugerne vælger at bruge produkter med mere eller mindre LAS-indhold. Det blev også undersøgt, hvilke oplysninger der kunne skaffes via de fælles nordiske produktregistres SPIN-database. Endeligt er en række øvrige kilder afsøgt for oplysninger omkring forbruget af LAS i Danmark og Europa nu og tidligere.

4.1 Oplysninger fra producenter og importører

Brancheforeningen SPT har bidraget til denne del af projektet, idet de største relevante virksomheder blandt foreningens medlemmer er blevet kontaktet og bedt om at deltage i undersøgelsen. Herudover er der taget kontakt til nogle store virksomheder, der ikke er medlemmer af SPT. De kontaktede virksomheder dækker produkter til såvel det private som det professionelle marked. Der er tale om virksomheder, som leverer mærkevarer og produkter under private labels. De kontaktede virksomheder dækker ca. 80 - 90 % af det professionelle marked og ca. 80 % af detailmarkedet for vaske og rengøringsmidler¹.

Nogle producenter og importører har oplyst, at de har udfaset brugen af LAS i deres produkter, mens en del producenter har reduceret forbruget af LAS siden 2001. Andre producenter ikke har ændret deres forbrug af LAS inden for den seneste årrække, men har på anden måde arbejdet med generelt at optimere deres produkters miljøprofil.

I tabel 2 er anført det samlede forbrug af LAS i 2005, som er blevet oplyst af producenter og leverandører i forbindelse med kortlægningen.

Tabel 2: Den totale mængde LAS (tons) indberettet for 2005, markedsandele kortlagt, samt estimerede mængder LAS forbrugt i 2005 i Danmark.

* LAS omfatter en lang række Cas-numre (afsnit 1,2).

Det ses, at langt de største mængder LAS bruges i vaskemidler til forbrugerne efterfulgt af rengøringsmidler til industri og institutioner. Der produceres og importeres dog også væsentligt større tonnager vaskemidler til forbrugerne i forhold til industrien og institutioner.

Forbruget af vaskemidler i husholdningerne var ca. 60.000 tons i 2005. Når dette forbrugstal tages i betragtning er mængden af LAS relativt lille, da der findes en lang række produkter på markedet uden LAS.

De indberettede forbrugsmængder af LAS fra de enkelte producenter og leverandører varierer meget, også med hensyn til i hvilke type produkter, der bruges LAS. Nogle oplyser, at der ikke bruges LAS i vaskemidler, men kun i rengøringsmidler, nogle at det kun bruges i begrænset omfang i produkter til forbrugerne og hovedsageligt i rengøringsmidler til industrien. Endelig er der en del af virksomhederne, som leverer enten til forbrugerne eller til industri og institutioner.

Det har ikke været muligt at få forbrugstal for LAS over en årrække fra alle de virksomheder, der har indberettet mængder af LAS til kortlægningen, men de fleste virksomheder fortæller, at mængderne i produkterne er faldet siden Miljøstyrelsen og forbrugerorganisationernes kampagner i 1999-2000. Enkelte har dog haft et stabilt forbrug og nogle producenter har haft et stigende forbrug på grund af en øget omsætning.

Ifølge den europæiske brancheorganisation ECOSOL var LAS forbruget i Danmark 0,77 g LAS/indbygger/dag i 2002, svarende til et samlet forbrug i Danmark på ca. 1500 tons LAS i 2002 /10/.

Kortlægningstallet for 2005 fundet i dette projekt dækker, som det ses i tabel 2 ikke det totale marked, men kun ca. 80 - 90 % af det professionelle marked og ca. 80 % af detailmarkedet for vaske og rengøringsmidler. Hvis det antages, at de producenter og leverandører, der ikke er kontaktet i dette projekt, brugte en tilsvarende mængde LAS i 2005, som de der blev kontaktet, kan der estimeres et totalt forbrug af LAS på 1570 tons i 2005.

Usikkerheden på dette tal er ikke kendt, men tilsyneladende var der stort set det samme forbrug i 2005 som i 2002. For de virksomheder, der har indberettet LAS forbruget over en periode, viser der sig et meget varierende billede. Nogle virksomhed har mere end halveret LAS forbruget siden 2002 til et næsten stabilt forbrug, andre virksomheder har haft en stigning i forbruget. Langt de fleste virksomheder har reduceret mængden af LAS i deres produkter, men har til gengæld oplevet et mersalg, hvormed deres totale forbrug af LAS enten har været stabilt eller er steget pga. mersalget.

I projektet er der rettet henvendelse til de store aktører på markedet. Det er også disse aktører, som miljø- og forbrugerorganisationerne har haft fokus på, og som har deltaget i udviklingsprojekter finansieret af Miljøstyrelsen. Det er således muligt, at disse virksomheder har gjort en større indsats for at få reduceret deres forbrug af LAS end de øvrige aktører, der ikke er kontaktet.

4.2 Leverandører af LAS til producenter

LAS produceres ikke i Danmark, og LAS i produkter solgt på det danske marked, skal derfor enten importeres som råvare eller importeres i kemiske produkter. Det har ikke været muligt i denne kortlægning at kontakte og få svar fra samtlige danske producenter og importører af produkter indeholdende LAS, selv om der er modtaget svar fra en del. Importørerne af LAS som råvare er også blevet kontaktet, som en del af projektet for at dække endnu en vinkel i kortlægningen af mængder af LAS. Råvareimportørerne antages at sælge råvarer til både store og små virksomheder, hvoraf nogle ikke har bidraget med data til dette projekt.

Råvareimportørerne ønskede dog ikke at bidrage med data, dels af konkurrencehensyn og dels af hensyn til de firmaer, de leverer til.

4.3 Parallelimport

For at undersøge, hvorvidt der parallelimporteres store mængder af kemiske produkter indeholdende LAS til Danmark, dvs. direkte indkøb og import til Danmark uden om de officielle salgskanaler, blev de store aktører på dagligvaremarkedet, henholdsvis COOP Danmark og Dansk Supermarked Gruppen, kontaktet. Markedets tredje store blok også kaldet den frie sektor omfatter en mosaik af enkeltbutikker og kæder ejet af selvstændige købmænd - plus butikker og kæder ejet af grossisterne Dagrofa/SuperGros og Edeka Danmark. Her blev Dagrofa/SuperGros kontaktet, da det er den største leverandør til den frie sektor.

Alle de adspurgte aktører oplyste, at de ikke parallelimporterer vaske- eller rengøringsmidler, men at de køber produkter via de officielle importører/salgskontorer for de store mærker som Ariel, Omo, Biotex og Dynamo eller får produceret deres egne produkter under ”private labels”, så som COOPs Bluecare, Änglamark og Tusindfryd og Dansk Supermarked Gruppens Grøn Linie. COOP Danmark havde en markedsandel på 36,3 % af dagligvarehandlen, Dansk Supermarked Gruppen en markedsandel på 29,3 % og Dagrofa/SuperGros på ca. 20 % /11/. Markedsandelene kan ifølge aktørerne omtrentlig overføres til deres markedsandele for vaske- og rengøringsmidler til forbrugerne, og dermed har denne undersøgelse dækket ca. 85 % af vaske- og rengøringsmidler solgt i dagligvarehandlen.

Ingen af de store aktører, har kendskab til, at mindre dagligvarebutikker parallelimporterer større mængder vaske- og rengøringsmidler til detailmarkedet. Samme spørgsmål vedr. kendskab til parallelimport blev givet til en række importører og producenter til det industrielle marked, hvor svaret var det samme. Det må derfor konstateres, at der muligvis sker en parallelimport af nogle produkter indeholdende LAS, men det er sandsynligvis ikke i store mængder.

4.4 Mængder af LAS i slam

Når LAS bruges i vaske- og rengøringsmidler, vil stoffet normalt blive ledt med spildevandet til rensningsanlæggene. Noget LAS nedbrydes i anlæggene, men ikke alt, og LAS er et af de 5 miljøfremmede kemikalier, som rensningsanlæggene skal analysere og indberette data for til Miljøstyrelsen /34/. Udviklingen i mængderne af LAS i slam over årene, kan derfor give en indikation af, hvorvidt der bruges produkter med mere eller mindre LAS.

I Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2004 viste målinger på LAS i spildevandsslam, at koncentrationen faldt med 60 % fra 1998 til 2002, jf. nedenstående figur.

Figur 1: Udvikling i den vægtede gennemsnitskoncentration af LAS (mg/kg TS), baseret på 160 renseanlæg. Fra Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2004.

Miljøstyrelsens Jord og Affalds enhed er blevet kontaktet for at indhente nyere data for indholdet af LAS i spildevandsslam. Miljøstyrelsen har indført et nyt elektronisk indberetningssystem, og på grund af vanskeligheder med implementeringen af dette er oplysningerne fra 2003, 2004 og 2005 endnu ikke tilgængelige /12/.

4.5 SPIN-databasen og Produktregistret

SPIN-databasen indeholder forskellige informationer om kemiske stoffer, som indgår i produkter, der anmeldes til produktregistret i de nordiske lande. SPIN-databasen indeholder data fra år 2000 og frem, men da der er forskel på hvilke produktdata, det er pligtigt at indberette i de enkelte lande, er der også betydeligt forskel på det billede, der kan opnås på baggrund af data fra databasen. Således er det i Danmark ikke pligtigt at anmelde produkter, der sælges til almindelige forbrugere. Det er kun pligtigt at anmelde produkter som anvendes erhvervsmæssigt og som indeholder farlige stoffer i en vis mængde, eller der i sig selv er klassificeret; mens det f.eks. i Sverige også er pligtigt at anmelde produkter, der sælges til private. Ved søgning i SPIN-databasen på den mest brugte type LAS med CAS-nr. 68411-30-3 (se afsnit 1.2) er fundet de indberettede mængder i Danmark og Sverige for perioden 2000-2004, der ses i den følgende figur 2:

Figur 2: Mængder af LAS i produkter anmeldt til Produktregistret i Danmark og Sverige (SPIN databasen).

Det ses på figuren, at der er stabile indberetningstal i Danmark på omkring 420 tons LAS/år fra 2000-2002. Indberetningstallet for 2003 er meget lavt, hvorefter tallet for 2004 er større end tidligere. Produktregistret forklarer, at der siden oprettelsen af SPIN-databasen i 2000 har der været problemer med, at virksomhederne ikke altid opdaterer de data, der er fremsendt til Produktregistret, og at de ligeledes ikke altid får registreret deres produkter i registret /13/. Til gengæld er der også nogle virksomheder, der frivilligt anmelder ikke-anmeldepligtige produkter. Efter en bekendtgørelsesændring i 2004 gennemførte Produktregisteret en større oprydning i de danske indberetningstal, hvor en lang række gamle produkter blev markeret som udgåede /14/. I den forbindelse skete der en væsentlig reducering af en række stoffer, herunder LAS med CAS-nr. 68411-30-3. Når stoffet pludselig igen i 2004 er registreret i relativt store mængder, skyldes det, at Produktregistret modtog en lang række frivillige anmeldelser af netop vaske/rengøringsmidler, altså produkter, som ikke er anmeldepligtige, men som anmelderen har bedt om at få registreret alligevel.

I SPIN-databasen kan man også få udtræk på antallet af produkter, der er anmeldt, som indeholdende LAS. Se nedenstående figur 3.

Figur 3: Antal produkter der indeholder LAS i perioden 2000-2004 anmeldt til Produktregistret i Danmark og Sverige (SPIN databasen).

Vaske- og rengøringsmidler er en produkttype, som ofte ikke er anmeldepligtig, enten fordi den ikke indeholder farlige stoffer, eller for Danmarks vedkommende, fordi den kun bruges af private. Fordi disse produkter unddrager sig obligatorisk anmeldelse, gennemførte Produktregistret for nogle år siden i samarbejde med Miljøstyrelsen en éngangsregistrering, dvs. anmeldelserne blev ikke (som almindelige obligatoriske anmeldelser) ajourført og vedligeholdt, men tjente alene til at give et øjebliksbillede af status for denne produkttype. Resultatet af éngangsregistreringen blev afrapporteret i AMI Rapport Nr. 44, 1994: Kortlægning af vaske og rengøringsmidler /30/. LAS med CAS-nr. 68411-30-3 blev fundet i 61 produkter med en samlet mængde på 689 tons i året 1986. Siden dengang har Produktregistret ikke udført éngangsregistreringer af vaske- og rengøringsmidler.

Konklusionen på vurderingen af data fra SPIN-databasen og Produktregistret er, at man ikke kan finde præcise data for det samlede forbrug af LAS via denne kilde og mængderne formentlig er større, end det der er registreret i øjeblikket, og som fremgår af 2004-tallene i SPIN-databasen /13/.

4.6 Oplysninger fra øvrige kilder

En række af de projekter, der er udført i Danmark og på Europæisk plan over årene, indeholder også estimater for LAS-forbruget.

I 1998 blev det årlige forbrug af LAS i Danmark estimeret til at være 3.500 tons i husholdningsvaskemidler og rengøringsmidler, og 800 tons i produkter til industri og institutioner, altså et estimeret total forbrug af LAS på 4300 tons i 1998 /8/. Det tilsvarende forbrug af LAS på Europæisk plan var henholdsvis 330.000 tons i forbrugerprodukter og 80.000 tons i produkter til industri og institutioner.

HERA-projektet /1/ benytter tilsvarende mængdetal på omkring 330.000 tons i 2000 på europæisk plan for LAS i forbrugerprodukter. Tallet er repræsentativt for LAS-stoffet med CAS-nr. 68411-30-3. Denne LAS-type repræsenterer mere end 98 % af det europæiske forbrug af LAS. Ifølge HERA-projektet repræsenterer forbruget af LAS i forbrugerprodukter mere end 80 % af det totale europæiske forbrug af LAS, som blev estimeret til ca. 400.000 tons i 2000 af virksomhederne i Ecosol (brancheorganisationen for producenter af lineær alkylbenzen) /1/.

Det har ikke været muligt at finde nyere opgørelser for Danmark og Europa fra øvrige kilder.

4.7 Forventninger til udviklingen

Alle producenter af vaske- og rengøringsmidler tilkendegiver, at de på den ene eller den anden måde arbejder på at optimere deres produkters miljøprofil. Eksempelvis ved kontinuerligt i deres produktudvikling og risikohåndtering at substituere de ingredienser, herunder LAS, som mistænkes for at belaste miljøet og sundheden. Dette arbejde betyder dog ikke, at alle producenter og leverandører arbejder specifikt på at udfase LAS. En del af de kontaktede virksomheder forventer, at anvendelsen af LAS i deres produkter vil falde lidt, mens andre forventer, at den vil være konstant. Ingen virksomheder forventer at øge deres brug af LAS.

Forskellige aktører er uenige om, hvorvidt mængden af solgt vaskemiddel vil stige eller forblive konstant. Nogle forventer et rimeligt konstant salg, hvor miljømærkede vaske- og rengøringsmidler vil forskubbe ikke-miljømærkede produkter fra markedet, mens andre forudser en stigning i det totale forbrug af vaskemiddel, især på grund af forbrugernes ændrede vaskevaner med mindre tolerance overfor smuds. Hvis en stigning i forbruget af vaskemiddel kun sker ved et merforbrug af miljømærkede eller LAS-fri produkter vil det ikke betyde en stigning i brugen af LAS. Dette er dog ikke helt realistisk, så en stigning i brug af vaskemidler, vil formodentligt også betyde en stigning i forbruget af LAS, hvis ikke producenterne arbejder med at reducere eller substituere LAS i deres produkter.

Miljømærkede produkter indeholder ikke LAS, da miljømærkekriterierne udelukker tensider, der ikke nedbrydes under iltfrie forhold (afsnit 6.2.2.). I 2007 fik Miljømærkning Danmark udført en analyse af salget af miljømærkede dagligvarer, heriblandt vaskemiddel. Analysen er baseret på tal fra 2006 og viste, at 19 % af det solgte vaskemiddel på markedet var miljømærket (heraf 18,9 % Svanemærket og 0,4 % blomstmærket). Til sammenligning var markedsandelen for miljømærket vaskemiddel i 2003 på 15 %. Miljømærkning Danmark forventer, at de miljømærkede vaskemidler og rengøringsmidler (Svane og Blomstmærkede produkter) nu har en markedsandel på mindst 20 - 25 %, som dækker over både forbrugervaskemidler som vaskemiddel til industri og institutioner /2/. En stigning i forbruget af miljømærkede vaske- og rengøringsmidler kan betyde et fald i brugen af LAS, forudsat at markedsandelen tages fra de produkter, der indeholder LAS, og ikke dem der allerede er LAS-fri.

Undersøgelser foretaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN) i 2004 viste, at en lang række vaskemidler i dagligvarehandlen var fri for LAS. En del produkter var miljømærkede, heraf en del af dagligvarehandlens egne mærkeprodukter, mens andre var deklareret LAS-fri. DN konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at 65 % af vaskemidlerne til forbrugerne var LAS-fri /15/. Denne undersøgelse fortæller dog ikke noget om mængden af LAS i forhold til solgte mængder af de enkelte mærker, og der kan således ikke drages direkte konklusioner om forbruget af LAS på baggrund heraf. Desuden viste det sig også, at der i undersøgelsen var en række produkter, der fejlagtigt blev noteret for at indeholde LAS. Der findes en række produkter på det danske vaskemiddelmarked, som ikke indeholder LAS, men hvor det ikke fremgår af emballagen. Producenternes eget bud på andelen af LAS-frie vaskemiddelprodukter i 2004, tidspunktet for DN’s undersøgelse, er ca. 85 %.

Ovenstående estimater på henholdsvis 65 % og 85 % LAS frie produkter kan sammenstilles med en grov overslagsberegning baseret på det estimerede forbrug af vaskemidler på 60.000 tons i 2005 (se afsnit 4.1) og det estimerede forbrug af LAS i vaskemidler på ca. 1250 tons (værdierne i tabel 2 dækker 80 % af markedet). Hvis andelen af LAS i vaskemidler er højst 10 % (tabel 1) vil der være 12.500 tons vaskemiddel, der indeholder LAS, hvilket svarer til at ca. 20 % af det samlede vaskemiddelforbrug i 2005. Hertil kommer at en del produkter, bl.a. de kompakte vaskemidler, indeholder mindre end 10 % LAS, hvilket vil betyde af andelen af LAS-fri produkter må være lavere end 80 %, hvis estimaterne på det samlede forbrug fastholdes.

4.8 Sammenfatning

Reelle tal for forbruget af LAS har vist sig kun at kunne tilvejebringes ved forespørgsler hos producenter og importører. Det har ikke været muligt at indhente data om LAS forbrug fra alle producenter og importører af vaske- og rengøringsmidler til henholdsvis forbrugere, industri og institutioner, dels fordi det omfangsmæssigt er en meget stor opgave, men også fordi nogle virksomheder har valgt ikke at deltage i kortlægningen.

Den total kortlagte mængde LAS brugt af de adspurgte virksomheder var på 1268 tons i 2005 som fordeler sig med 1097 tons i forbrugerprodukter og 171 tons i produkter til industri og institutioner. Heraf findes 1056 tons LAS i vaskemidler og 212 tons i rengøringsmidler. Det skønnes at de virksomheder, som har indberettet data for deres LAS-forbrug til projektet svarer til en dækning af ca. 80 - 90 % af det professionelle marked og ca. 80 % af detailmarkedet for vaske og rengøringsmidler. Det resulterende estimat af det samlede forbrug i 2005 af LAS bliver herved på 1570 tons LAS brugt i 2005 fordelt på 1370 tons i forbrugerprodukter og 200 tons i produkter til industri og institutioner.

Estimatet for forbruget i 2005 (1570 tons) er således lidt højere end forbruget på 1500 tons i 2002 (afsnit 4.1). Med den usikkerhed der er på de kortlagte mængder, må det dog konkluderes, at der ikke er sket en væsentlig ændring i forbruget af LAS fra 2002 til 2005. Til gengæld har der været et væsentligt fald i forbruget af LAS fra 1998 til 2002/2005 fra 4300 tons til 1500/1570 tons.

Tallene i Produktregistrets SPIN-database repræsenterer en lille gruppe af de produkter, der indeholder LAS, og tallene er ikke tilstrækkeligt opdaterede, til at de kan bruges i forbindelse med denne kortlægning.

[1] Markedsandele er vurderet af SPT

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2007, © Miljøstyrelsen.