Udvikling af funktionaliserede enzymer til selvpolerende skibs-bundmaling

Sammenfatning

Delrapport 1: Forsøg på rafter

Raftene i Helsingør Nordhavn og Oslo fjorden udviser samme tendenser når panelerne sammenlignes med hensyn til begroningsintensitet og type begroning.

Der er kraftig begroning sidst på sæsonen idet rammen på raftet er totalt begroet. Begroningen er en blanding af bakterier (slim), kiselalger, samt – muslinger og rurer.

Et ubehandlet kontrol panel er totalt begroet tidligt på sæsonen.

Kontrol panelerne med basemalingen tilsat toksiske biocider, er som forventet uden begroning.

De øvrige paneler er alle enzym malinger med varierende mængde begroning. Begroningen består udelukkende af et bakterielt slim lag samt et lag af kiselalger.

Forøgelse af umodificeret enzym A fra 5 % til 10 % i basemalingen har ikke umiddelbar nogen effekt på begroningsintensiteten af bakterie og kiselalgerne.

Enzym modifikationen har tilsyneladende ingen negativ virkning på effekten af enzym aktiviteten i havvand samt begroningen. Begge modifikationer E484 og E486 har fortsat evnen til at forhindre rur og musling begroning.

Den korte enzym modifikation E484 har tilsyneladende en bedre effektivitet end den noget længere form E486. Det må dog konstateres at en forøgelse af koncentrationen af E484 fra 5 % til 10 % ikke har nogen synlig effekt.

Det kan således konkluderes, at enzym malingen i den nuværende form kan forhindre begroning af muslinger og rurer i en sejlsæson. Det er ikke entydigt hvorvidt modifikationen af enzymerne er en forbedring i forhold til umodificeret enzym.

Det kan også konkluderes at der kan fremstilles solventbaseret maling med enzym som har effekt på begroningsintensiteten på en sejlsæson.

Delrapport 2

På baggrund af inspektionerne og bådejernes vurdering er følgende udsagn formuleret om de to enzymbaserede testbundmalinger:

Enzymbaseret testmaling Mark 5

Det konkluderes, at den enzymbaserede Mark 5 ikke virkningsmæssigt adskiller sig specielt fra standardproduktet uden enzymer. I sin nuværende formulering kan testmalingen ikke leve op til sejlernes behov for en rimelig begroningsfri bund, der kan sikre manøvreringsevnen.

Enzymbaseret testmaling Vandbaseret base

Det må konkluderes, at kendskabet til den enzymbaserede testmaling Vandbaseret bases antibegroningsegenskaber er begrænset, da den kun blev testet på en enkelt båd. Det var dog tydeligt, at båden med Vandbaseret base maling var mindre begroet end øvrige testbåde. Begroningen gav ikke anledning til uacceptable sejladsforhold for den pågældende ejer.  Der var ingen forskel i begroningen på testmaling (med enzymer) og kontrolmaling (uden enzymer).

Yderligere bådtest i en række forskellige havne vil derfor være nødvendig, før der siges noget generelt og mere fyldestgørende om denne malings virkning. Herunder vil det være essentielt med en grundigere undersøgelse af enzymernes effekt.

Dansk Sejlunion anser fortsat den enzymbaserede malingsteknologi for at være et lovende biocidfrit alternativ. I forhold til testen i 2003, er der i 2005 opnået et bedre resultat. Der har i 2005 testen ikke været problemer med poleringsegenskaberne, ligesom mængden af begroning observeret på bådene generelt har været mindre.

Pga. den lille forskel i begroningsmængder på hhv. kontrol- og testmaling kan det bedre resultatet desværre nok ikke i særlig høj grad tilskrives enzymerne.

Dansk Sejlunion håber imidlertid, at der til gavn for miljøet og lystsejlerne vil blive arbejdet videre på at forbedre enzymteknologien for at øge antibegroningsegenskaberne især over for slim og alger. Desuden at der gennemføres yderligere test og afprøvninger.

 



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.