|
Status for LCA i Danmark 2003 – Introduktion til det danske LCA metode og konsensusprojekt 4 Praktiske råd
4.1 Valg i LCA - grundlæggende overvejelserGrundlæggende handler de valg, der skal træffes ved udarbejdelsen af en LCA, om hvad denne LCA skal bruges til. Det er dog ikke nok at fastlægge formålet og anvendelsen. Der skal også tages hensyn til situationens kompleksitet og konsekvensen af de beslutninger der skal træffes. Hertil kommer i praksis også den erfaring, som er til rådighed samt villigheden til at investere. Formålet og anvendelsen Det er altid afgørende, at beslutningstageren gør sig helt klart, hvad formålet er med den LCA, som ønskes udført. Og formålet bør defineres så præcist som overhovedet muligt. Det handler ideelt om at besvare følgende spørgsmål:
Indeholdt i disse spørgsmål kan ligge flere delspørgsmål, som har betydning for hvilken form for LCA, der skal udføres og hvordan. Som eksempler på sådanne delspørgsmål skal nævnes:
Det falder uden for rammerne af en vejledning som denne, at liste alle de spørgsmål, der kan være relevante for de forskellige anvendelser. Det skal derfor blot konkluderes, at beslutningstagerens definition af studiets formål skal fortsættes med, at LCA-praktikeren - dvs. den person, der i praksis udfører studiet - vender tilbage med forslag til funktionel enhed, systemafgrænsninger, allokeringsprincipper og andre grundlæggende metodevalg. Disse forslag må så afstemmes med formålet for at vurdere, om dette vil blive opfyldt. Erfaringen viser, at det i denne proces også er vigtigt at afklare, om LCA er det rette værktøj for den opgave, der ønskes løst. Der kan fx. være problemstillinger, der bør afklares med en decideret kemikalievurdering i stedet for en LCA. Situationens kompleksitet
Komplekse situationer kan være vanskelige at overskue, uden at der sker en kvantificering. I sådanne tilfælde er det reelt givet, at en troværdig LCA skal udføres som en detaljeret LCA. Er situationen mere enkel kan forenklet LCA og delvist kvalitative vurderinger være fuldt ud tilstrækkelige. LCA-niveauerne detaljeret og forenklet er defineret i afsnit 2.3 og diskuteres yderligere i afsnit 4.2 Det bemærkes, at for flerproduktsystemer og i situationer med genanvendelse vil det være nødvendigt med særlige overvejelser om systemudvidelse og allokering (dvs. hvordan fordeles fællesbelastninger på de forskellige produkter - fx hvordan fordeles el-forbrug på slagteriet på læder, kød og affald). Sådanne spørgsmål er diskuteret i afsnit 4.2 i delafsnittet om systemgrænser og allokering. Konsekvensen af det udførte arbejde Det må anses for sund fornuft at forvente, at jo større betydning en LCA tillægges desto grundigere skal arbejdet udføres. Dette gælder for LCA på samfundsplan såvel som på virksomhedsplan og til andre formål. Grundighed handler især om at kunne dokumentere og retfærdiggøre de valg, der er truffet i LCA'en og de konklusioner der opnås. De elementer der skal dokumenteres, handler om LCA-metoden, systemgrænser, de benyttede data, følsomheds- og usikkerhedsvurderinger og lignende forhold. Markedsføring er en anvendelse, hvor det typisk er nødvendig at være særlig omhyggelig. En teknologi kan ikke i sig selv være ren eller miljøvenlig. Derimod kan en teknologi være renere eller mere miljøvenlig eller mindre miljøbelastende end andre teknologier. Det er oplagt at bruge LCA til sammenlignende markedsføring. Også her skal man være varsom. Normalt er det kun muligt at sige, at vurderet ud fra en bestemt metode og bestemte kriterier er et produkt miljømæssigt bedre end et andet. Der henvises i øvrigt til Forbrugerombudsmandens vejledning i miljømarkedsføring [Forbrugerombudsmanden, 2004]. Erfaring til rådighed Den erfaring, som er til rådighed, kan derfor være en parameter, som bør tages i betragtning, når der vælges fremgangsmåde. I praksis kan erfaring købes fx som konsulentassistance. Villighed til at investere Det er klart at evnen og viljen til at investere i LCA kan være så beskeden, at den LCA, der kan gennemføres, ikke kan dække det aktuelle problem . I dette tilfælde er det meningsløst at iværksætte en LCA. Evnen og viljen til at investere i LCA kan hænge sammen med, om der er tale om en enkeltstående LCA eller en serie, hvor der kan opnås stordriftsfordele. Stordriftsfordele kan være relevante for virksomheder, der fremstiller en lang række produkter, der er opbygget relativt ens, fx. forskellige modeller. 4.2 Valg i LCA - metodeelementer og deres brugI dette afsnit er præsenteret en række væsentlige elementer i LCA og diskuteret, hvornår det er relevant at benytte disse elementer og i hvilket omfang beslutningstageren har et valg. LCA-niveau
Disse niveauer er beskrevet i afsnit 2.3. I tabel 4.1 er angivet til hvilke anvendelser de enkelte niveauer kan være egnede. Som det fremgår af tabellen, er der mange anvendelser, som kan gennemføres med flere LCA-niveauer. Lidt forenklet og kontant kan siges, at:
Det understreges, at valg af LCA-niveau typisk har afgørende indflydelse på andre metodevalg. System grænser og allokering I vejledningen om Geografisk, teknologisk og tidsmæssig afgrænsning i LCA [Weidema 2004] er imidlertid angivet en procedure til at afgrænse de relevante processer, som skal medtages i vurderingen, fra ikke-relevante processer. Hermed er de traditionelle regler for afgrænsning i princippet overflødige. Vejledningen giver også råd om allokering og anbefaler, at allokering undgås og erstattes af systemudvidelse, hvilket betyder at produktsystemet udvides indtil alle relevante processer er omfattet. Denne anbefaling er også givet i ISO standarden nr. 14041 [DS/EN ISO 14041, 1998]. Selvom systemudvidelse fremover skal betragtes som reglen, er det ikke sikkert, at allokering helt kan undgås. Det er muligt, at der vil forekomme tilfælde, hvor systemudvidelse betyder, at der skabes et urimeligt stort produktsystem, som vil være vanskeligt og tidskrævende at håndtere. Praktiske årsager kan således forsat begrunde allokering og brug af traditionelle regler for systemafgrænsning. Det understreges, at den anbefalede metode til allokering ifølge ISO-standarden er det princip, som kaldes allokering efter teknisk årsagssammenhæng [DS/EN ISO 14041, 1998]. Det er beslutningstagerens ansvar at tage stilling til om de principper og regler, der præsenteres af LCA-praktikeren for at fastlægge systemgrænser og allokere kan anses for tilfredsstillende. I overensstemmelse med anbefalingerne i afs. 4.1 (situationens kompleksitet) vil overvejelser om allokering normalt kun være relevant i forbindelse med detaljeret LCA. Databehov og -indsamling Behovet for dataindsamling bestemmes af, om de data, man er i besiddelse af, er tilfredsstillende for den opgave, der ønskes gennemført. At data ikke er tilfredsstillende, betyder, at de ikke er tilstrækkeligt repræsentative for den proces, der ønskes beskrevet. Dermed kan usikkerheden på konklusionerne blive uacceptabelt stor. Man kan ikke påstå, at dataindsamling medfører noget metodevalg for beslutningstageren, men beslutningstageren har naturligvis et valg omkring, hvornår datakvaliteten og dermed usikkerheden på resultatet anses for acceptabel. Dataindsamling bør typisk udføres iterativt, således at man på baggrund af en screening afgør, hvilke processer, der bidrager mest til de samlede miljøpåvirkninger og derefter koncentrerer dataindsamlingen om disse processer. Trendanalyse/teknologisk fremskrivning Påvirkningskategorier Beslutningstageren har dog også et ansvar for at sikre, at alle væsentlige miljøpåvirkninger er omfattet af den aktuelle LCA. Ifølge ISO standard 14042 [DS/EN ISO 14042, 2000] bør de tilsammen give et dækkende billede af produktet eller systemets miljøbelastning. Dette betyder, at såfremt der vurderes at være væsentlige miljøpåvirkninger - fx støjgener eller arealanvendelse - som ikke er omfattet af UMIP-metoden, så bør disse forhold også vurderes i denne LCA i det mindste kvalitativt. Arealanvendelse kan således være relevant at medtage for produkter, der indeholder væsentlige mængder af materialer, der stammer fra skove eller landbrug. Det understreges, at det ved fortolkningen af resultater kan være acceptabelt at se bort fra enkelte påvirkningskategorier, såfremt det vurderes, at resultaterne er upålidelige på grund af usikre eller manglende data. Det er dog vigtigt, at dette tydeligt angives. Stedkarakterisering Normalisering og vægtning Det understreges, at det står beslutningstageren frit at udvikle og vælge egne vægtningsfaktorer. Det er fx oplagt, at et amt kan anbefale, at de lokale virksomheder bruger særlige vægtningsfaktorer for affald til deponering, eutrofiering og andre forhold, hvor amtet som miljømyndighed på baggrund af lokale forhold mener, at det er relevant med særlige hensyn. Mangel på egnede arealer til lossepladser kan fx være et argument for at anbefale særligt høje vægtningsfaktorer for affald til deponering. Virksomheder, der producerer til et bestemt marked kan fx vælge at lægge stor vægt på prioriteringerne hos kunderne i dette marked. Følsomheds- og usikkerhedsvurdering Det kan forventes, at følsomhedsanalyse og usikkerhedsvurdering vil være integreret i de LCA-programmer - i hvert fald i GABI - der godkendes af det Danske LCA-center indenfor de kommende år (se afsnit 2.4). Det vil således være muligt relativt enkelt at udføre følsomhedsanalyse og usikkerhedsvurdering i detaljeret LCA. Også i forbindelse med livscyklustænkning og forenklet LCA bør der naturligt tages høje for usikkerheder. Der er dog ikke udviklet egentlige metoder til at gøre dette, og følsomhedsanalyse og usikkerhedsvurdering i disse sammenhænge vil derfor i betydeligt omfang få karakter af skøn. Kvalitetssikring/kritisk gennemgang Det er beslutningstagerens valg at fastlægge om, der skal udføres kritisk gennemgang og på hvilken måde. Miljøstyrelsen har udgivet en manual i kritisk gennemgang [Caspersen & Wenzel 2002]. Som angivet heri kan der skelnes mellem:
Hvilken type kritisk gennemgang, der skal benyttes i den enkelte LCA afhænger af anvendelsen og konsekvenserne af denne LCA. Brug af et panel af interessenter er relevant for LCA'er, der sammenligner forskellige produkter eller ydelser med hinanden og bliver offentliggjort. I tabel 4.1 er vurderet, hvornår det i øvrigt må anses for relevant at benytte uafhængige eksterne personer til kritisk gennemgang. I forbindelsen med planlægningen af en LCA er det vigtigt også at afsætte økonomiske ressourcer til kritisk gennemgang og beslutte, hvordan denne skal gennemføres. For LCA'er, som offentliggøres og kan have betydning i den offentlige debat, må det forventes, at valget af personer til arbejdet kan have betydning for den generelle accept af resultatet. ISO-standarder Generelt kan forventes, at detaljeret LCA efter UMIP-metoden vil opfylde ISO-standarderne, mens forenklet LCA og livscyklustænkning ikke vil leve op til standarderne. I de tilfælde, hvor beslutningstageren vælger i sin rapport at erklære, at den aktuelle LCA lever op til ISO-standarderne må det anses for naturligt, at dette kontrolleres ved den kritiske gennemgang. Dokumentation og rapportering Dokumentation og rapportering er især relevant for LCA'er, som offentliggøres og bruges eksternt. I denne sammenhæng er det et krav at de valg, der er truffet i LCA'en og de konklusioner, der opnås, kan dokumenteres og retfærdiggøres. De elementer der skal dokumenteres, handler om LCA-metoden, systemgrænser, de benyttede data, andre forudsætninger, følsomheds- og usikkerhedsvurderinger, fortolkning og lignende forhold. Kun LCA'er, som er dokumenterede, kan forventes at blive respekteret. Dokumentation og rapportering er dog bestemt også relevant for LCA'er, der kun bruges internt. Her er behovet for dokumentation knyttet til behovet for at kunne undersøge baggrunden for de opnåede konklusioner og i øvrigt at kunne kontrollere, justere og forbedre den udførte LCA på et senere tidspunkt. Et generelt krav i forbindelse med dokumentation er, at denne skal være åben og gennemskuelig. Dette kan give konflikt i forhold til fortrolige oplysninger. En acceptabel løsning på dette problem er normalt, at de personer, som er ansvarlige for kritisk gennemgang, også gives adgang til de fortrolige oplysninger og dermed kan bekræfte, at disse oplysninger er benyttet på en acceptabel og forsvarlig måde. ISO Standard 14040 [DS/EN ISO 14040, 1997] indeholder også krav til dokumentation og rapportering. Tabel 4.1
gælder, at de kan være relevante for alle opgavetyper, og at valget, om de skal inddrages, derfor beror mere på den enkelte opgave end på opgavetypen generelt. Der henvises her til teksten i afs. 4.2. I forhold til tabel 4.1 skal i øvrigt gives følgende uddybende kommentarer: Almen videnopbygning hos virksomheder handler om at være forberedt fx overfor pludselige krav om dokumenteret miljøinformation fra centrale kunder. Almen videnopbygning er dog også væsentlig for virksomheder, der generelt inddrager miljøaspekter i deres planlægning. Selvom almen videnopbygning kan baseres på forenklet LCA , vil detaljeret LCA typisk være mere hensigtsmæssig. Strategisk miljøvurdering handler om at vurdere virksomhedens materialevalg og produkter i lyset af mere langsigtede tendenser på markedet fx forsyningssikkerhed, produktivitetsforbedringer, lovgivningsintiativer og miljøtendenser mere generelt. Dette er typisk en intern proces i virksomheder. Mht. markedsføring og miljøvaredeklarationer er der af etiske årsager (jf. afs. 3.4) ikke peget på stedkarakterisering som et relevant metodevalg. Mht. miljømærker gælder, at miljømærkekriterier ofte er baseret på detaljeret LCA af generaliserede produkter og at disse LCA'er normalt er genstand for ekstern høring blandt interesseorganisationer, hvilket i denne sammenhæng kan ligestilles med ekstern kritisk gennemgang. Både for samfundsmæssige handlingsplaner og for miljøøkonomiske analyser - især cost-benefit analyser - gælder, at det kan være relevant med en detailvurdering af påvirkningerne af miljøet. Pålidelige vurderinger af denne type må nødvendigvis tage hensyn til de lokale forhold og dermed indebære stedkarakterisering. Tabel 4.1 Centrale elementer i LCA og hvornår de anvendes
X: Relevant; (X): Delvist relevant 4.3 Start med det enkle og letteEn vigtig regel, som ikke kan gentages for tit, lyder: "Start med det enkle og lette" Hermed menes, at det er sund fornuft at starte LCA-arbejdet så enkelt og let som muligt og udvide det i takt med, at behovet for yderligere og mere detaljeret information erkendes. Start med livscyklustænkning og forenklet LCA og udvid det først til detaljeret LCA i takt med, at det vurderes at være nødvendigt. Start med lettilgængelige data i litteraturen og databaser og begynd først med egen dataindsamling, når og hvor det vurderes at være nødvendigt. Og - måske det vigtigste - vær kritisk og ærlig i forhold til, hvad resultaterne kan bruges til.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||