|
Opdatering af JAGG - projektkatalog 3 Indeklima
I forhold til indeklimadelen i JAGG er der modtaget mange ønsker til udvikling, hvilket afspejler et stort behov for ændringer af præcis denne del. De forskellige forslag strækker sig fra en total fjernelse af modulet pga. de usikkerheder, der generelt er knyttet til beregninger (i stedet foreslås at der altid udføres målinger), til mindre justeringer af hvilke gulvkonstruktioner etc. der kan regnes på. På workshoppen blev der specielt peget på følgende fire emner som værende de mest vigtige:
I de følgende underafsnit er der redegjort for de enkelte underforslag. 3.1 Stofflux for forskellige gulvtyperI JAGGs nuværende form er indeklimamodulet bygget op med transport over underliggende jord (forskellige typer) og op igennem et armeret betondæk. Sprækkevidder og antal beregnes ud fra teorier omkring svindrevnedannelse ved udtørring af betonen. Imidlertid er der en lang række bygninger, der ikke er opbygget med armerede gulve. Eksempelvis er der uarmerede betongulve, trægulve lagt direkte på jord, krybekælderkonstruktioner mv. Formålet med idéen er at udvikle og implementere regnefunktioner i JAGG, der kan beregne stofflux og indeklimabidrag over forskellige gulvkonstruktioner udover armerede betongulve for på denne måde at kunne udføre bedre og mere retvisende risikovurderinger for andre gulvtyper. Gruppen vurderede, at der mangler en del viden fra praktiske målinger ved andre typer af gulvkonstruktioner, eksempelvis revnevidder/afstande, betydning af gennemføringer mv., trykforskelle over gulve etc. Til gengæld er mulighederne for rent faktisk at indhente informationerne relativt gode. 3.2 Transport over flere etagerI forbindelse med indtrængning til ejendomme med kælder er der ofte et behov for at kunne vurdere spredning af flygtige komponenter over flere etager. Dette kan ikke adresseres med JAGG modellen, som den ser ud i dag. Formålet med idéen er derfor at få udviklet og indsat regnefunktioner i JAGG, der kan beregne flux og koncentrationer over flere etager og etageadskillelser. Etageadskillelser er tit anderledes i opbygningen end kælderdæk, hvilket fodrer en anden regnemetodik. Herudover er tætningen mellem etager typisk relativt dårlig i sammenligning med tætning mod terræn, hvilket kan medvirke til en øget transport. Afhængig af lokale forhold kan trykgradienter mellem etager forventes at være væsentligt mindre end trykgradienter mellem jord og nederste dæk pga. mindre temperaturgradienter. Gruppen vurderede, at der mangler en del informationer omkring disse forhold, før et operationelt modul kan laves. 3.3 Direkte fluxmålingerI stedet for at beregne bidraget fra jorden, er der udviklet forskellige metoder til at beregne fluxen ind over et areal direkte, eksempelvis ved måling med folie/sniffer metoden publiceret som Miljøprojekt 646 og 647 (Fuglsang, 2001a og 2001b). Målinger udført på denne måde kan ikke umiddelbart anvendes i JAGG. En udbygning af modellen, så den kan imødekomme denne anvendelse, vurderes dog at kunne indføjes relativt simpelt, idet formelgrundlag mv. er kendt. Den største udfordring er sandsynligvis at udføre vurderingen af, om arealet, der måles på, er repræsentativt, og hvis ikke hvordan bidraget så skal normeres. 3.4 FølsomhedsanalyserI den eksisterende model til beskrivelse af transporten indgår en lang række af parametre, strækkende sig fra værdier af kemiske egenskaber til betons hærdeegenskaber. JAGG er i sit udgangspunkt baseret på et valg af parametre, der tilgodeser et realistisk, men konservativt estimat af risikoen jf. forsigtighedsprincippet. En række af de indgående parametre er vanskelige at måle i felten, og vil ikke med en rimelig indsats kunne tilvejebringes. Det vil på denne baggrund være formålstjenligt at kunne udføre følsomhedsanalyser. I forbindelse med udarbejdelse af AVJ (2005) er der udført en række Monte Carlo[1] simuleringer med JAGGS standardopsætning for at belyse følsomheden af de indgående parametre, for bl.a. at kunne optimere dataindsamlingen, og opnå så præcis en beskrivelse af risikoen som mulig. Såfremt det er muligt at udføre følsomhedsberegninger i modellen, vil der være belæg for at lave mere præcise vurderinger af variationsbredden og risikoen, og dermed også bedre vurdere hvilke parametre der eventuelt med fordel kan fastlægges mere præcist. Indbygning af en facilitet til udførsel af Monte Carlo simuleringer eller lignende vurderes af forfatteren at være relativt enkel. Såfremt det indføres, kan det med fordel anvendes på de andre delelementer i JAGG foruden indeklimadelen, idet det meste af den bagvedliggende programmering er identisk, når selve parametrene er sat op. 3.5 Indkomne forslag der ikke blev behandlet på workshoppenUdover de emner der blev behandlet på workshoppen omhandlende indeklima delen var der indsendt andre forslag i forhold til indeklimadelen. Søren Nielsen, AVJ havde på baggrund af de relativt store usikkerheder der er tilknyttet beregningerne foreslået, at modulet blev udeladt og man i stedet øgede mængden af målinger for at skaffe det nødvendige dokumentationsmateriale. DHI har i deres oplæg peget på muligheden for at anvende 2-dimensionale modeller til at beskrive den geografiske variabilitet. Dette blev ikke behandlet på workshoppen, men indgår i de videre forløb med revision af JAGG. Flere forslagsstillere har også påpeget et ønske om at kunne inddrage nedbrydning i betragtningerne, dette gælder specielt ved transport igennem jorden inden indtrængen i selve bygningen. Dette ligger uden for indeklimamodulets egentlige område, men vil indgå i de videre overvejelser omkring udvikling af JAGG. Flere forslagsstillere har foreslået muligheden for at kunne ”regne baglæns” i forhold til indeklimapåvirkninger, således at betontykkelse, luftskifte etc. kan umiddelbart kan fastlægges i forhold til afværgescenarier. Dette ligger ikke umiddelbart inden for værktøjets primære område, men både den nuværende udgave af JAGG og sandsynligvis også den fremtidige kan relativt nemt bruges til dette ved anvendelse af Excels almindelige målsøgningsrutiner. Fodnoter[1] Monte Carlo simulering: Beregning af udfalds fordeling (eksempelvis indeklimabidrag) på baggrund af variation af indgående parametre. Parametrene varieres på baggrund af deres statistiske fordelinger. Som eksempel kan gulvtykkelsen være normalfordelt med en gennemsnitstykkelse på X1 cm og en standardafvigelse på Y1 cm, trykforskellen lognormal fordel med X2 som gennemsnit og Y2 som standardafvigelse etc.
|