Opdatering af JAGG - projektkatalog
9 Udenlandske erfaringer
Baker et al. (2004) har udført et større sammenlignende studie af risikovurderingsværktøjer, der anvendes i Europa og USA. I studiet er JAGG sammenlignet med bl.a. RISC4 (kommercielt tilgængeligt program udviklet af bl.a. British Petroleum (BP), RBCA (USA metode), LandSim (UK) og en række andre metoder/programmer. De anvendte metoder til risikovurdering er forskellige fra land til land, hvilket også afspejles i de numeriske metoder, der anvendes. På en række områder, eksempelvis afdampning til indeklima og koncentrationen nedstrøms en kilde i den mættede zone, er JAGG blevet sammenlignet med forskellige andre modeller. Sammenligningen er sket på baggrund af en række ”syntetiske” cases, hvor forureningsfordeling, jordparametre mv. er fastlagt og efterfølgende anvendt i en risikovurdering med de forskellige værktøjer. I figur 1 er de beregnede indeklimabidrag vist for hhv. benzen og trichlorethylen.
Figur 1. Beregnet indeklimabidrag ved anvendelse af RISC4, JAGG, RBCA, Rischuman, SFT9906 og Vlier-human. Figur fra Baker et al., 2004.
Det ses af figur 1, at RBCA skiller sig ud fra de øvrige modeller. Bidraget er eksempelvis ca. 100 gange mindre beregnet med denne model frem for JAGG. Sammenholdt med de øvrige metoder giver JAGG sammenlignelige resultater.
I figur 2 ses sammenligningen på beregning i forhold til grundvandet. Der er i beregningen anvendt en afstand til kilden på 50 m. Som det ses af figuren, er der meget sammenlignelige værdier for de undersøgte stoffer mellem JAGG og de andre modeller. JAGG giver i den konkrete beregning lidt lavere værdier end de øvrige, hvilket dog kan hænge sammen med den konkrete modelopsætning/geologiske model.
Figur 2. Beregnede koncentrationer 50 m nedstrøms kilde af TCE, Cd, B(a)P, benzen og atrazin ved anvendelse af RISC4, JAGG, RBCA, RCME og P20. Figur fra
Troldborg (2005) udførte risikovurderinger overfor grundvandet på en konkret lokalitet med RISC4, JAGG og Biochlor. I figur 3 er vist resultatet af beregningerne i det primære magasin for en beregning med og uden nedbrydning.
Figur 3. Beregnede TCE koncentrationer ved anvendelse af standardværdier af dispersiviteten i modellerne JAGG, RISC4 og Biochlor. Figur fra Troldborg 2005.
Som i studiet gengivet i Baker et al. 2004 regner JAGG lidt lavere koncentrationer ud end de sammenlignelige modeller. På den konkrete lokalitet er der også et sekundært magasin, hvor JAGG giver de højeste koncentrationer ved beregningen. Det afhænger således af den konkrete opsætning, hvilken model der giver de højeste værdier.
I de fundne sammenligninger er der i forhold til usikkerheden på de indgående parametre kun tale om mindre afvigelser, typisk på en faktor 2-4 de forskellige modeller imellem, baseret på grundvandsdelen og indeklimadelen. Der er således ingen grund til at betvivle de grundlæggende regnefunktioner/modeller i JAGG.
De grundlæggende funktioner er i mange af de anvendte modeller i udlandet af samme karakter som i JAGG. I en del lande anvendes ikke generiske grænseværdier som i Danmark. Derimod ses direkte på eksponeringen med forskellige stoffer, som så sammenholdes med eksempelvis WHO intake guidelines eller lignende.
Den mest komplette model med hensyn til beskrivelser af eksponeringsveje mv. er RISC4. Modellen er opbygget med en Windows brugerflade, der ud fra den konceptuelle spredningsmodel udfyldes med relevante parametre. Modellen har en indbygget database med standardværdier for både stof, jordparametre mv. Modellen er kommerciel, og har en pris (pr. 1. juli 2006) på ca. 3000 kr.
Som et alternativ til videreudvikling af JAGG er der både fordele og ulemper, såfremt man vil overgå til et andet system, som eksempelvis RISC4. Blandt fordelene kan nævnes, at modellen er veldokumenteret, de indgående regnemodeller stammer fra censureret litteratur (ingen hjemmestrikkede metoder) samt, at der er et antal udviklere bagved modellen. Ulemperne ved eksempelvis at anvende et værktøj som RISC4 i forhold til JAGG er bl.a., at der vil være et behov for uddannelse, at gennemsigtigheden i beregningerne kan virke mindre, samt at man ved at anvende et bestemt kommercielt værktøj favoriserer en bestemt producent. Sammenligninger med JAGG viser under alle omstændigheder, at de resultater, der opnås med RISC4, er sammenlignelige.
Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.