5 Undersøgelsesprogram

Branchevejledning for forurenede renserigrunde

5.1 Orienteringsfasen
5.2 Undersøgelsesfasen
5.3 Supplerende undersøgelser

I det følgende er beskrevet hovedtræk af indholdet i et anbefalet undersøgelsesprogram for en indledende forureningsundersøgelse på ejendomme med renserivirksomhed, og i mindre omfang de videregående undersøgelser.

De tilhørende undersøgelsesmetoder uddybes i bilag 3.

Forureningsundersøgelsen anbefales overordnet udført som anført i Miljøstyrelsens vejledning i prøvetagning og analyse /13/ samt vejledning i oprydning af forurenede grunde /12/. Vejledningerne indeholder en række appendiks med anvisninger for udførelse af borearbejde, udtagning af jord- og vandprøver, feltmålinger mv. Desuden er givet eksempler på en række blanketter, som er nyttige under feltarbejdet og ved fremsendelse af prøver til laboratoriet. I dette kapitel suppleres derfor overvejende med oplysninger af særlig betydning for undersøgelser på ejendomme med renserivirksomhed.

Opmærksomheden skal henledes på, at der på ejendomme med renserivirksomhed håndteres og opbevares brandfarlige produkter (kulbrinter) og produkter der har en skadelig virkning for helbredet (chlorerede kulbrinter). Med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger, såsom f.eks. åndedrætsværn, ved undersøgelserne henvises til arbejdsmiljølovgivningen generelt og de vejledninger m.m., som er udarbejdet af Arbejdstilsynet /11/.

5.1 Orienteringsfasen

Formålet med denne fase er at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for at iværksætte forureningsundersøgelser på en forurenet grund.

I denne fase udarbejdes blandt andet en miljøhistorisk kortlægning for lokaliteten med henblik på at opstille en hypotese for, hvilke stoffer der kan være forurenet med, og hvor der kan forventes forurening. Især er det vigtigt at registrere hvilken type rensevæske, der har været anvendt og hvis muligt, også hvilke hjælpe- og tilsætningsstoffer, der har været anvendt. Hjælpe- og tilsætningsstoffer har der ikke tidligere være tradition for at tage med i undersøgelser. Fokus har været på chlorerede opløsningsmidler alene.

En fastlæggelse af tidspunktet for et eventuelt spild, typisk ved fastsættelse af driftsperioden, kan hjælpe til at indkredse potentielle stoffer jvf. tabel 4.1.

Ved udarbejdelse af en miljøhistorisk kortlægning på ejendomme med renserivirksomhed, er det især af betydning at indhente oplysninger om årstal, aktiviteter og kildetyper, som er anført i tabel 4.1, da det i høj grad vil afgøre hvilke stoffer, der kan være forurenet med.

Mere detaljerede oplysninger om relevant baggrundslitteratur samt hvorledes den miljøhistoriske kortlægning forberedes, fremgår af bilag 3.

5.2 Undersøgelsesfasen

Det anbefalede undersøgelsesprogram, der bygger på den beskrevne gennemgang af processer, teknologi og miljøbelastning i renserier samt resultaterne af erfaringsopsamlingen i bilag 2, er opdelt i et standardprogram og et supplementprogram.

Standardprogrammet indeholder de elementer som altid anbefales medtaget og som kan medtages i en indledende forureningsundersøgelse. Her forudsættes det, at der er gennemført en detaljeret historisk kortlægning med lokalisering af de vigtigste forureningskilder på ejendomme med renserivirksomhed. Desuden bør det på baggrund af de historiske undersøgelser, være muligt at identificere, hvilke stofgrupper der mest sandsynligt er til stede.

Hvis historikken er sparsomt belyst, og der er mistanke om tilstedeværelse af større forureningskilder, hvis lokalisering er ukendt, kan standardprogrammet udvides med et eller flere elementer fra supplementprogrammet.

5.2.1 Prøvetagning

Standardprogrammet anbefales at indeholde prøvetagning ved følgende forureningskilder, jf. figur 3.2:

Gulv ved rensemaskiner og indendørs oplag af rensevæsker og hjælpestoffer, minimum 1 poreluft- eller vandprøve ved hver kilde.
Områder udenfor renseribygning i nærheden af rensemaskiner, minimum 1 poreluft- eller vandprøve ved hver maskine/kilde.
Nedgravede olietanke og tanke til opbevaring af rensevæsker, minimum 1 poreluft- eller vandprøve ved hver kilde herudover minimum 1 jordprøve for olieindhold ved hver olietank.
Gulvafløb samt udendørs samlebrønde, minimum 1 poreluft- eller vandprøve ved hvert gulvafløb/samlebrønd
Kloaktracéer, minimum 1 poreluft- eller vandprøve pr. løbende 5 meter. Hvis der er foretaget kloakinspektion placeres prøvepunkter ved konstaterede brud/defekter på ledningen.
Udendørs spild erkendt ved fotos, interview el. lign, minimum 1 poreluft eller vandprøve ved hver spildsted.
Udendørs oplag af nye og brugte rensevæsker og hjælpestoffer erkendt ved fotos, interview el. lign, minimum 1 poreluft eller vandprøve ved hvert oplag.
Nedgravede filtermaterialer, rensevæsketromler mv., erkendt ved fotos, interview el. lign, minimum 1 poreluft eller vandprøve ved hver spildsted.
Afkastbrønde, minimum 1 poreluft eller vandprøve ved hver brønd.
Skorstensfundamenter og nedløbsrør, minimum 1 poreluft eller vandprøve ved hvert rør.

Da visse kemikalier ikke vil være at finde i vandfasen, men i stedet i poreluften (luftfasen) og omvendt, anbefales det, at undersøgelsen foregår så begge faser er repræsenteret med minimum 1 prøve. Således minimeres risikoen for at overse potentielle indeklimaproblemer og grundvandsforureninger. Desuden kan det være hensigtsmæssig at tage jordprøver på lokaliteter hvor der ikke er terrænnært grundvand. Prøven kan være med til at belyse kildestyrken og/eller til bestemmelse af om der er fri fase chlorerede opløsningsmidler. Man skal være opmærksom på at man ved prøvetagningen så vidt muligt undgår afdampning fra prøven.

Det anbefales desuden, at der så vidt muligt etableres minimum 3 filtersatte boringer, for at kunne vurdere strømningsretning af terrænnært grundvand.

Prøvetagning af jord anbefales kun at finde sted ved nedgravede olietanke.

Etablering af målesteder for poreluft og udtagning af poreluftprøver er beskrevet i /12,26/. Mere detaljerede retningslinier for udtagning af poreluftprøver og deres håndtering på ejendomme med renserivirksomhed fremgår af bilag 3.

Etablering af boringer og udtagning af grundvands- og jordprøver er beskrevet i /13/. Etablering af boringer skal i øvrigt overholde kravene i /18/. Mere detaljerede retningslinjer for udtagning og håndtering af grundvands- og jordprøver på ejendomme med renserivirksomhed fremgår af bilag 3.

Supplementprogrammet kan omfatte:

Luft- eller vandprøver som i standardprogram til analyse for specifikke stoffer (fx særlige nedbrydningsprodukter fra chlorerede opløsningsmidler eller hjælpe- og tilsætningsstoffer), der ikke blev analyseret for i standardprogrammet.
Gravninger.
TV-inspektion af kloaksystem.
Lokalisering af nedgravede tanke og rørføringer ved geofysiske opmålinger.
Poreluftscreening af grund og omgivelser med udtag af prøver 1-2 meter under terræn.
Udtagning af mindre intaktprøver af jord (eksempelvis med Geoprobe).

En nærmere beskrivelse af elementerne i det anbefalede supplementprogram fremgår af bilag 3.

5.2.2 Indledende prøvebeskrivelse

Indledende foretages der en prøvebeskrivelse på samtlige jord- og vandprøver, der er udtaget i forbindelse med feltarbejdet. Som udgangspunkt bør alle prøvesteder være indmålt og nivelleret.

Den indledende prøvebeskrivelse bør omfatte:

Registrering af misfarvet jord og vand.
Registrering af mislugt i boring eller lugt/uklarheder/oliefilm o.lign. i oppumpet vand.

5.2.3 Analyser

Standardprogrammet anbefales minimum at indeholde følgende analyser:

Feltanalyser

Direkte PID–måling eller bedre en Felt GC måling med PID detektor. Anvendes til vurdering af flygtige forbindelser i poreluften eller i headspacen over en vand- eller jordprøve. PID-apparatets følsomhed overfor aromatiske og chlorerede opløsningsmidler afhænger af hvilken type lampe, detektoren er udstyret med – bl.a. kan PID-apparatet ikke detektere chlorerede ethaner (1,1,1-TCA, 1,1-DCA og CA).

Laboratorieanalyser

Poreluftprøver analyseres i stationært laboratorium for TCA, TCE, PCE og for BTEX og total kulbrinter
Vandprøver analyseres i stationært laboratorium for TCA, TCE, PCE, nedbrydningsprodukterne cis-DCE, vinylchlorid, 1,1-DCA, 1,1-DCE og CA, BTEX samt total kulbrinter. Årsagen til at der også skal måles for de chlorerede opløsningsmidlers nedbrydningsprodukter er, at disse stoffer i mange tilfælde findes i høje koncentrationer. Endvidere udgør nedbrydningsprodukterne ofte den største risiko, da de både er mere mobile og flygtige end moderstofferne.
Jordprøver analyseres i stationært laboratorium for total kulbrinter og BTEX

Standard-analyseprogrammet medtager de stoffer, der er hyppigst forekommende på ejendomme med renserivirksomhed.

Det bør bemærkes, at det ikke anbefales at analysere for hjælpe- og tilsætningsstoffer i indledende forureningsundersøgelser. Analyseprogrammet kan dog udvides/indskrænkes med analyse for specifikke komponenter, hvis den historiske kortlægning indikerer anvendelse af specielle rensevæsker eller hjælpestoffer.

Det anbefales så vidt muligt kun at analysere jordprøver, hvor der findes forhøjet PID-udslag og/eller misfarvning/mislugt.

Mht. chlorerede opløsningsmidler anbefales det at udføre analyser på vand- og poreluftprøver. Hvis det ikke er muligt, kan jordprøver inddrages.

Standard analyseprogrammet skal opfattes som vejledende.

Supplementprogrammet kan omfatte følgende feltanalyser (for yderligere beskrivelse af analysemetoder, se bilag 3):

GC/FID og GC/ECD. Anvendes typisk i mobile laboratorier, og prøverne er enten poreluft, headspace over jord- eller vandprøver eller jordprøver, der ekstraheres (sædvanligvis med pentan). Metoderne er semispecifikke og følsomme overfor olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler.
MIP sondering. Er kombineret med Geoprobeudstyr og mobilt laboratorium. Når Geoprobestængerne presses ned i jorden måles kontinuert parametre som: jordens ledningsevne, forureningskomponenter på forskellige detektorer (fx FID, PID, ECD og DELCD). Metoden er semikvantiativ og følsom overfor olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler.
MIMS. Anvendes typisk i mobile laboratorier, og prøverne er enten poreluft, headspace over jord- eller vandprøver. Metoden er følsom overfor olieprodukter og chlorerede opløsningsmidler. Metoden er lineær over stort område, men kan bedst anvendes hvis stofblandingen ikke er for kompleks.
Farvetest med Sudan IV (hydrofobt farvestof), der anvendes til at vurdere om jord er mættet med chlorerede opløsningsmidler.
FLUTe (Flexible Liner Underground Technologies). Kan bruges til at monitere fri fase i formationen.

For alle analysemetoder (på nær MIP, MIMS og FLUTe) gælder at yderligere oplysninger om analyseprincipper mv. findes i /12/.

Hvis den historiske redegørelse dokumenterer, at der har været anvendt specielle rensevæsker (fx CFC-113, Rynex eller terpetin) kan disse inkluderes i analyseprogrammet. Tilsvarende, kan hjælpe- og tilsætningsstoffer inkluderes i analyseprogrammet, hvis den historiske redegørelse viser at disse har været anvendt.

Hvis der ikke foreligger en konkret viden om hvilke stoffer der er tale om, bør undersøgelsen koncentrere sig om de stoffer, der kan udgøre et problem for grundvand og indeklima – dvs. de mobile og/eller flygtige stoffer fra tabel 4.2. Ud fra stoffernes strukturformler og forskellige bionedbrydningstest fundet i litteraturen, er stofferne alle (på nær EDTA) vurderet at være relativt letomsættelige. Der kan dog være specielle forhold på de enkelte lokaliteter, der gør at de ikke omsættes så let. Det anbefales som udgangspunkt, at undersøge for 4-methylpentan-2-on i luftprøver og (2-metoxymethylethoxy)-propanol i vandprøver.

Det skal dog understreges at antallet af anvendte hjælpe- og tilsætningsstoffer i branchen er meget stort, og at erfaringsniveauet vedrørende fund af hjælpe- og tilsætningsstoffer i miljøet er meget dårligt idet det ikke tidligere har været praksis at undersøge for disse stoffer. Der kan derfor potentielt set godt være forekomster af denne type stoffer, selvom der ikke detekteres nogle af stofferne fra tabel 4.2. Evt. vil kromatogrammerne fra de andre analyseparametre kunne indikere, om der er store forekomster af uidentificerede stoffer.

En mere detaljeret beskrivelse af de anbefalede analysemetoder med vejledende detektionsgrænseniveauer i poreluft, grundvand og jord fremgår af bilag 3.

5.3 Supplerende undersøgelser

Ved supplerende undersøgelser ligger det som regel allerede klart, at der eksisterer en form for risiko efter den orienterende fase.

Formålet med de supplerende undersøgelser vil normalt være tosidigt. Dels skal der tilvejebringes data til en forbedret risikovurdering og dels skal der tilvejebringes data til vurdering af hvilke eventuelle afværgemetoder der kan finde anvendelse til reduktion af forureningen til et acceptabelt niveau.

Det anbefales derfor i den supplerende fase at planlægge undersøgelserne så de vigtigste parametre som hydraulisk ledningsevne (i umættet zone luftledningsevnen), strømningshastighed og retning i eventuelle påvirkede magasiner kan fastlægges. Kombination af koncentrationsmålinger og målinger af de hydrogeologiske forhold muliggør fluxbestemmelser, som kan være et vigtigt element i en prioritering.

Såfremt man i forbindelse med standardprogrammet konstaterer et forureningsbillede, der afviger fra det forventelige, bør man vurdere om undersøgelsen skal udvides til også at omhandle hjælpe- og tilsætningsstoffer, selvom den historiske kortlægning ikke gav anledning til at inkludere disse i standardprogrammet.

Afvigelser fra det forventelige kan fx komme til udtryk som usædvanligt høje koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler (nogle hjælpe- og tilsætningsstoffer kan øge opløseligheden af de chlorerede opløsningsmidler), eller store mængder af uidentificerede toppe på analysekromatogrammerne, der kan stamme fra hjælpe- og tilsætningsstoffer.

Mulige afværgestrategier bør vurderes så tidligt i forløbet som muligt. Således kan fx hensigtsmæssig filtersætning og placering, specielt i sager med stor dybde til grundvandet, spare penge i afværgefasen, hvis disse er konstrueret så de eksempelvis kan anvendes til pumpning i en senere afværge. Endvidere kan specielle prøver etc. udtages i samme arbejdsgang som indsamlingen af sprednings- og hydrauliske data mv. Dette kan eksempelvis være intakt jordprøver til undersøgelser for naturlige nedbrydere af chlorerede opløsningsmidler (mikrobiologi) eller jordprøver til bestemmelse af det naturlige forbrug af kemiske oxidanter som kaliumpermanganat.

Det anbefales derfor at bygherre og rådgiver allerede efter orienteringsfasen i samråd vurderer, hvilke relevante afværgestrategier der kan komme på tale, ud fra den indledende risikovurdering og de forventede succeskriterier for en eventuel senere afværge og på denne baggrund fastlægger omfang og art af de supplerende undersøgelser. Dette sikrer den størst mulige grad af målrettethed overfor forureningen i den konkrete sammenhæng.