| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Branchevejledning for forurenede renserigrunde

4 Potentiel forureningsrisiko

• 4.1 Oversigt over potentielle forurenende kilder
• 4.2 Stofbeskrivelse

4.1 Oversigt over potentielle forurenende kilder

I Florida er der gennemført en undersøgelse af rapporterede spild og deres årsager på igangværende renserier /6/. Denne viste at ca. 1/3 af renserierne havde haft spild, overvejende direkte spild af rensevæske. Processer mv. er sammenlignelige med danske forhold. Det vides dog ikke om maskintyper og indretning er direkte sammenlignelige. Figur 4.1 viser resultaterne fra undersøgelsen.

Figur 4.1 Spildårsager ved 530 spild fra igangværende renserier i Florida /6/.

De helt typiske fejlkilder på maskinerne (Maskindefekter 40 %) er utætte pakninger, ventiler etc. Det må forventes at disse fejl også kan opstå (opstår) på maskiner installeret i Danmark, specielt steder hvor der ikke er (har været) spildbakker. Omvendt skal man dog være opmærksom på, at der også kan være spild selvom der findes spildbakker.

Typiske fejlbrug af maskinen (21 % af spildene) kan være overkog af rensevæsken ved destillation, typisk i forbindelse med overfyldning af beholderen. Også denne fejl forventes at kunne forekomme på danske maskiner, specielt steder hvor der ikke er (har været) spildbakker.

Spild i forbindelse med transport og oplag (15 %) sker så godt som altid i forbindelse med omhældning, enten på maskinen eller ved påfyldning af beholdere eller tanke fra tankvogn. Denne fejlkilde forventes også at kunne foregå i Danmark, selvom der normalt er stillet krav om spildbakke ved oplag og maskiner.

Udslip af affald er typisk uhensigtsmæssig bortskaffelse af kontaktvand, filterslam etc. (9 %). På igangværende renserier må man ikke i Danmark bortskaffe affald ved eksempelvis at lægge det på jorden. At det tidligere har fundet sted er dokumenteret ved undersøgelser af en række renserier.

Tilsvarende erfaringer er gjort af bl.a. Fyns Amt, som i 2000 gennemførte miljøtilsyn på 37 nedlagte og 9 igangværende renserier, som alle var kortlagt på Vidensniveau 2 (V2). Fyns Amt påviste således, at der ikke var markant forskel på den forurening, der blev konstateret på de gamle nedlagte renserier og på de renserier der var i drift. I mange tilfælde skete der fortsat pågående jordforurening fra de i driftværende renserier på det tidspunkt, hvor amtets undersøgelser blev gennemført /19/.

Som det fremgår af ovenstående samt gennemgangen af processer, teknologi og miljøbelastning i kapitel 3, kan der udpeges en række tidsbestemte potentielle punktkilder til forurening af jord og grundvand på lokaliteter, hvor der har været renserivirksomhed.

I tabel 4.1 er der givet en oversigt over de punktkilder og forurenende stoffer som er knyttet til de nævnte aktiviteter. Tabellen indeholder desuden en vurdering af muligheden for spredning af forureningen i jord- og grundvandsmiljøet.

Udover spredning i jord- og grundvandsmiljøet, kan der være yderligere spredningsveje /19, 29/:

• Til overliggende lejligheder eller naboejendomme via diffusion og sprækketransport gennem vægge, etageadskillelser, hulmure, trappeskakter, rørføringer, skorstene etc.
• Til rentvandsnettet via plastikledning ført gennem forurenet jord.
• Til naboejendomme via kloaknettet, i tilfælde af manglende eller defekte vandlåse.
• Til naboer via udeluften.

Mht. placering af de potentielle forureningskilder på grunden og de tilhørende spredningsveje henvises til principskitsen figur 3.1 samt figur 3.7.

Tabel 4.1 Oversigt over potentielle punktkilder til forurening af jord og grundvand

4.2 Stofbeskrivelse

I bilag 1 findes datablade for udvalgte kemiske stoffer. Stofferne er udvalgt på baggrund af hyppighed i anvendelse og farlighed. Der er både tale om rensevæsker, hjælpe- og tilsætningsstoffer samt nedbrydningsprodukter fra disse.

Databladene viser fysisk-kemiske data som molvægt, densitet, smeltepunkt, kogepunkt, vandopløselighed, damptryk og oktanol-vand fordelingskoefficent. Endvidere er der anført om stoffet er optaget på listen over farlige stoffer, herunder om stoffet er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Ud fra de fysisk-kemiske egenskaber er det i databladet anført, i hvilken fase (jord, vand eller luft) man vil forvente hyppigst at finde stoffet. Desuden er anført gældende kvalitetskriterier for de tre faser. Det gælder dog for en del af stofferne (især hjælpestofferne), at der pt. ikke eksisterer kvalitetskriterier. For disse stoffer, er der refereret til udenlandske anbefalinger eller til toksikologiske vurderinger (for de stoffer, hvor data kunne skaffes).

Arbejdet med kvalitetskriterier er pågående, hvorfor det altid bør undersøges, om der evt. er kommet nye kvalitetskriterier. Det kan man se på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. På hjemmesiden kan man endvidere finde Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 2006, om metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand med henblik på at beskytte sundheden.

I tabel 4.2 ses en alfabetisk liste over stofferne, samt hvorvidt der er tale om rensevæsker, hjælpestoffer eller nedbrydningsprodukter. Endvidere er stoffernes mobilitiet, flygtighed og tilbageholdelse vurderet. Vurderingen er sket på baggrund af stoffernes fysisk-kemiske egenskaber efter principperne beskrevet i /27/. Ud fra tabellen kan det således vurderes hvorvidt et stof vil kunne udgøre en risiko i forhold til indeklima, arealanvendelse eller grundvand, jævnfør principperne beskrevet i /17/.

Opmærksomheden skal henledes på, at skæbnen i jord og grundvand af fri fase af de chlorerede rensevæsker vil afvige væsentligt fra de øvrige kemiske stoffer /17/.  Endvidere vil tilstedeværelsen af flere stoffer samtidig kunne ændre de enkelte stoffers opførsel. Fx kan mange af hjælpe- og tilsætningsstofferne (bl.a. glycolerne, glycoletherne og tensiderne) øge opløseligheden af de chlorerede opløsningsmidler, og dermed ændre deres spredningsforhold.

Tabel 4.2. Udvalgte stoffer, der kan give anledning til forurening i forbindelse med ældre renserier. Datablade findes i bilag 1, hvor stoffernes fulde navn også fremgår.

*Samlebetegnelse for mange stoffer, med meget forskellige egenskaber mht. mobilitet, flygtighed og tilbageholdelse.

Erfaringsopsamling fra amternes kortlægningsundersøgelser har vist, at renserier er en branche som ofte er årsag til en kraftig forurening af jord og grundvand. De konstaterede forureninger har i mange tilfælde givet anledning til påvirkning af grundvandssressourcen i området samt forringet indeklima i byggeri over forureningerne.

Resultaterne af erfaringsopsamlingerne, som til dato har identificeret de chlorerede kulbrinter som det væsentligste miljøproblem, er samlet i bilag 2.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2008, © Miljøstyrelsen.