| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Branchevejledning for forurenede renserigrunde

Bilag 2. Erfaringsopsamling

På ejendomme med renserivirksomhed kan der som omtalt i branchevejledningen være flere kilder til jord- og grundvandsforurening. I kapitel 3 og 4 er udarbejdet oversigter over miljøbelastninger fra de forskellige aktiviteter, der kan forekomme, jf. tabel 4.1.

AVJ’s erfaringsopsamling (frem til 1998)

Ifølge Amternes Videncenter for Jordforurenings database over amternes registreringsundersøgelser (september 1998) var der frem til 1998 registreret oplysninger om undersøgelser på i alt 108 ejendomme med renserivirksomhed fordelt på ca. 75 renserier, og resten er kombinerede renserier og vaskerier samt møntvaskerier med selvbetjeningsrens /1/.

Ved de 6 hyppigst undersøgte potentielle forureningskilder, er der konstateret forurening som vist i tabel 1.

Tabel 1 Forureningshyppighed ved undersøgte potentielle forureningskilder /1/.

Tallene i tabellen skal kun opfattes som retningsgivende, idet det ikke kan afvises, at nogle forureningskilder kan dække over andre. F.eks kan en del forureningskilder være talt med flere steder (f.eks i kategorierne “under bygning”, “afløbs-system”, “spild”).

Trods dette er der en tydelig tendens. De tekniske undersøgelser viser, at der er størst mulighed for at træffe forurening ved kilder under bygning og ved bygninger samt ved afløbssystem, hvor der har foregået renseriaktiviteter. Men også ved olietanke, spild og udendørs oplag er forureningsrisikoen høj.

Der er ved de tekniske undersøgelser af de 108 ejendomme konstateret de i tabel 2 viste forureningsniveauer i de tre prøvetagningsmedier jord, grundvand og poreluft. Kun forureningskomponenter, for hvilke der er foretaget flere end 10 analyser, er medtaget i tabellen.

Erfaringerne viser, at de maksimalt fundne koncentrationsniveauer for såvel jord, vand som poreluft er meget høje for de hyppigst analyserede komponenter PCE, TCE og total kulbrinter. For TCA’s vedkommende har analyser i jord kun i få tilfælde vist forurening, hvorimod analyser af vand og især poreluft hyppigt har vist forurening. Det samme gør sig gældende for nedbrydningsprodukterne vinylchlorid og DCE. Årsagen til dette er formodentlig, at TCA har en betydeligt højere vandopløselighed og et højere damptryk end TCE og PCE (se i øvrigt datablade i bilag).

I olieproduktgruppen er der først og fremmest analyseret på jordprøver. Der er påvist forholdsvis høje forureningsniveauer i disse. Benzen er kun påvist i vand- og poreluftprøver i relativt lave koncentrationsniveauer, hvorimod toluen og xylener er påvist i relativt større koncentrationer i vand og især i poreluftprøver.

Sammenfattende er der ved renserier hovedsageligt truffet forurening med olieprodukter i jord samt forurening med BTEX og chlorerede opløsningsmidler i grundvand og poreluft.

Tabel 2 Max.koncentrationsniveauer i tekniske undersøgelser på 108 renserier /1/.

*    Antallet af analyser før skråstregen er det totalt antal udførte. Efter skråstregen er anført det antal analyser, hvor indholdet overskrider detektionsgrænsen.

Senere erfaringsopsamling (1999-2001)

I 2002 indsamlede Hedeselskabet Miljø og Energi AS (nu Orbicon) supplerende materiale fra undersøgelser udført i fire amter i perioden 1999-2001, i alt knap 100 undersøgelser, der blev struktureret i en database. Det vurderes, at undersøgelser udført efter 2001, er sammenlignelige med disse undersøgelser. Dog er nyere metoder såsom MIP og FLUTe begyndt at blive anvendt i senere undersøgelser (se bilag 3).

Hovedkonklusionerne fra dataopsamlingen udført i 1998 understøttes her. Eksempelvis er der konstateret sammenlignelige maksimal koncentrationer af PCE i forhold til den tidligere undersøgelse.

Mht. forureningskilder er det konstateret, at afløbssystemerne på renseriejendommene generelt er en hovedkilde. Dette gælder kloaktracéer generelt og samlebrønde. Ligeledes gælder det at poreluftundersøgelser umiddelbart under gulvene i tidligere og igangværende renserier meget ofte viser høje koncentrationer.

På baggrund af det foreliggende materiale har det ikke været muligt at skelne enkeltkilder (rensemaskine, gulvafløb, indendørs oplag) til de observerede koncentrationer under gulvene.

Generelt må det i forhold til de indledende undersøgelser konstateres at historikken i forhold til potentielle kilder er mangelfuld eller helt manglende på grund af, at der ikke eksisterer pålidelige kilder til at afdække, hvor eksempelvis potentielle udendørs oplag har været eller, hvordan affald er blevet bortskaffet.

I tabel 3 er vist nogle observationer primært baseret på indledende undersøgelser.

Tabel 3 Resultater fra gennemgang af undersøgelser 1999-2001

* Positive fund angiver andel med fundne skader, ikke andel hvor der er PCE fund.

Det ses af tabel 3, at der er en stor anvendelse af poreluftprøver i forbindelse med indledende undersøgelser og lidt mindre fokus på vand- og jordprøver. At der ikke tages flere vandprøver vurderes at hænge sammen med, at vandet i en del geologiske formationer ofte står dybere end de 5-6 m, der typisk anvendes i forbindelse med registreringsundersøgelserne. De steder, hvor der er konstateret vand i boringerne, udtages der altid vandprøver.

På de supplerende/videregående undersøgelser er der meget stor spredning, både med hensyn til metodetilgang, undersøgelsesstrategi, resultatbearbejdning mv. Der ses ikke et entydigt billede af, at de enkelte amter bruger bestemte metoder. Ligeledes er der heller ikke et tydeligt billede af at rådgiverne anvender ens metodetilgang til undersøgelserne.

Systematikken overfor kvantificering af forureningsmassen er manglende i en lang række videregående undersøgelser der skal danne baggrund for valg af afværgeteknik. Ligeledes mangler der en mere systematisk tilgang til bestemmelse af hydrauliske og pneumatiske parametre i en stor del af de videregående undersøgelser. Dette betyder også at risikovurderingen i mange tilfælde hviler på et relativt spinkelt grundlag pga. manglende viden om hydrauliske parametre, såvel som en mere aktiv vurdering af nedbrydningsforholdene.

Det har derfor været vanskeligt at uddrage meget håndfaste konklusioner ud fra de videregående undersøgelser.

Dog er følgende metoder vurderet at kunne give meget brugbare resultater ud fra det gennemgåede materiale:

• Poreluftscreening af grunden og omgivelserne med udtag af prøver i 1-2 m under terræn. Analysemetode kan være PID (afslører primært ukendte hot-spots), eller bedre felt GC eller MIMS hvor en kvantitativ måling kan opnås, hvilket kan danne basis for en egentlig risikovurdering.
• Udtagning af mindre intaktprøver, eksempelvis med Geoprobe, til fastlæggelse af hvor i jordsøjlen de højeste koncentrationer findes. Generelt findes højere koncentrationer fra denne type prøveudtag i forhold til traditionelle snegleboringer.
• Udtagning af niveaubestemte vandprøver. Vandprøvetagning over større filterlængder kan være stærkt misvisende i forhold til ”sande” værdier for mindre dele af magasinet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2008, © Miljøstyrelsen.