|
Branchevejledning for forurenede renserigrunde Bilag 3. Undersøgelsesmetoder
I dette bilag uddybes de undersøgelsesmetoder, som er beskrevet i Branchevejledningens kapitel 5. OrienteringsfasenAf litteratur, der beskriver renseribranchen, kan udover nærværende rapport nævnes:
Desuden kan generelle oplysninger om branchen indhentes fra brancheforeningen Dansk Renseri Forening. Ved tilrettelæggelse af indledende forureningsundersøgelser kan det historiske materiale inddeles efter de forhold, der søges oplysninger om. For en renseriejendom kan følgende forhold være relevante /1/:
Adresse, matr. nr. og ejerforhold mv. fremgår af kommunens arkiver. Driftsperioden fremgår af tingbogen. Herudover kan der evt. indhentes oplysninger fra erhvervsregistret, vejvisere, brancheforeninger, telefonbøger mv.
Kommunens arkiver, herunder evt. miljøgodkendelser. Virksomhedens arkiver. Politi og brandvæsen, hvis der har været oplag af brandfarlige stoffer eller ulykker. Dansk Tarifforenings inspektionsberetninger. Fotos fra det Kongelige bibliotek, Kort- og Matrikelstyrelsen og Lokalhistorisk arkiv Industrialismens bygninger og boliger (Nationalmuseet i Brede).
Kommunens arkiver, herunder evt. miljøgodkendelser. Virksomhedens arkiver. Avisartikler mv. Arbejdstilsynets inspektionsberetninger. Dansk Tarifforenings inspektionsberetninger.
Her vil det være relevant at gennemgå de samme kilder som under ovenstående punkt.
Oplysninger kan hentes i virksomhedens arkiver og hos politi- og brandmyndigheder
Ved besigtigelse af en tidligere renseriejendom med intakt gulvbelægning kan man evt. lokalisere rensemaskiners placering ved rester af beslag, støbte fundamenter og evt. gulvreparationer samt evt. lokalisere indendørs kemikalieoplag ved tegn på spild.
Interviews af tidligere og nuværende ejere og/eller ansatte samt af leverandører kan bidrage med værdifuld information. UndersøgelsesfasenPrøvetagning af poreluft I den umættede zone vil forureningskomponenterne i varierende grad være adsorberet til jord, opløst i porevand og opløst i poreluften (på dampform). Fordelingen mellem de tre faser afhænger af forureningskomponenternes fysisk/kemiske egenskaber. For de flygtige forbindelser, som f.eks. aromatiske opløsningsmidler (BTEX) samt chlorerede og fluorerede opløsningsmidler (TCA, TCE, PCE og CFC-113), der er en bestanddel af de mest benyttede rensevæsker, vil en større del af forureningen forekomme på dampform. Derfor anbefales det at udføre poreluftmålinger som en del af standardprogrammet på ejendomme med renserivirksomhed. Til oppumpning af luft anvendes fra korte sonder en vacuumpumpe. Der kan udtages en poreluftprøve via et udtag i slangen som umiddelbart herefter injiceres i en transportabel gaschromatograf. Ved anvendelse af maskindrevet udstyr transporteres de flygtige komponenter fra sonden via en bæregas til analyse i et mobilt laboratorium, hvor der kan gennemføres kontinuerte målinger med PID-, FID- og ECD-detektorer Som alternativ til analyse i mobillaboratorium kan poreluftprøver udtages på kulrør el. lign. til senere analyse i stationært laboratorium. Herved kan der ofte opnås bedre detektionsgrænser, og anvendes akkrediterede analysemetoder. Etablering af prøvesteder til poreluftmåling samt udtagning af poreluftprøver er nærmere beskrevet i /26/. Poreluftmålinger er især velegnede som undersøgelsesmetode ved indendørs forureningskilder såsom rensemaskiner og indendørs oplag af rensevæsker. I disse tilfælde etableres prøvestederne mest hensigtsmæssigt ved at nedramme en sonde vertikalt gennem gulv og fundament til det kapillarbrydende lag umiddelbart under gulvniveau. Ved anvendelse af særligt udstyr kan prøvesteder i det kapillarbrydende lag også etableres udefra ved skrå boringer ind gennem bygningens fundament. Poreluftmålinger er desuden velegnede til screening af især de udendørs arealer på ejendommen for flygtige stoffer. Udfra resultaterne af poreluftmålingerne kan boringerne efterfølgende placeres. Man bør være opmærksom på, at resultatet af poreluftmålinger er påvirket af jordens permeabilitet, hvilket f.eks. betyder at en kompakt moræneler er mindre velegnet til poreluftundersøgelse. Flere års erfaringer med poreluftundersøgelser har vist, at de målte koncentrationer kan variere med flere størrelsesordener. Problematikken er grundigt belyst i /14/. Der er tale om både stedslige og tidslige variationer, hvor især de stedslige er vigtige. Variationerne skyldes primært geologiske og meteorologiske faktorer, og er særlig aktuel på morænelerslokaliter. Omhyggelig prøvetagning er derfor essentiel, og behandling af resultaterne bør foretages med disse variationer in mente. Bl.a. bør en risikovurdering ikke foretages alene på baggrund af poreluftundersøgelser. Prøvetagning af grundvandBoringer er velegnede til undersøgelse af koncentrerede forureningskilder og til undersøgelse af grundvandsforurening. Under borearbejdet udarbejdes der feltjournal med angivelse af:
I prøvetagningen indgår 3 faser:
Ved forpumpning af højtydende boringer bør vandet passere en pH- ilt- og ledningsevnemåler. Når pH, ilt-indhold og ledningsevne bliver konstant udtages vandprøven. Der skal dog som minium forpumpes en vandmængde svarende til 10 gange vandmængden i filter og blindrør. Ved lavtydende boringer, hvor boringen tørpumpes inden forpumpningen er afsluttet, bør boringen tørpumpes 1-4 gange inden prøvetagningen. Boringer til det terrænnære grundvandsmagasin er typisk lavtydende. Prøvetagningen bør udføres i direkte forlængelse af forpumpningen. Opmærksomheden skal henledes på, at filtre, pumpeslanger og beholdere af blød PVC skal undgås, idet disse kan afgive blødgøringsmidler og opløsningsmidler. I stedet anbefales filtre og pumpeslanger af stiv PEH og prøvetagningsbeholdere af glas. Prøvetagningsmetode, emballering, håndtering og opbevaring af prøverne skal tilpasses forureningens art. Det er således overordentligt vigtigt, specielt ved flygtige, organiske forureninger, at vandprøven ikke sprøjtes ned i prøveemballagen, idet der herved kan forekomme en betydelig stripning af flygtige stoffer fra prøven. De udtagne vandprøver emballeres i glasflasker med tætsluttende låg, og opbevares mørkt og køligt i felten, under transport og under opbevaring i laboratoriet for at minimere fordampningsrisikoen. Prøvetagning af jord Fra boringer ved nedgravede olietanke udtages typisk to jordprøver for hvert jordlagsskift dog minimum for hver halve boremeter til beskrivelse af jordart, PID-måling og evt. kemisk analyse. I forbindelse med den udførte erfaringsopsamling, jf. bilag 2, er det dokumenteret at intaktprøver, udtaget med eksempelvis Geoprobe udstyr, udviste højere koncentrationer og således bedre er i stand til at give et indtryk af kildestyrken i hot-spot. Supplerende prøvetagningSom en del af supplementprogrammet kan følgende undersøgelsesmetoder anbefales på ejendomme med renserivirksomhed: Gravninger Da der kan være overfladenære affaldsdeponeringer på ejendomme med renserivirksomhed, kan det overvejes at supplere borearbejdet med gravninger. Ved udtagning af helt terrænnære jordprøver kan boringerne erstattes af gravninger. Gravningerne udføres normalt med rendegraver eller lignende. Gravninger er en enkel og ofte økonomisk fordelagtig metode, der giver et særdeles godt indtryk af jordens sammensætning. Dette har betydning ved vurdering af evt. affaldsdeponering. I felten optegnes profiler med beskrivelse af det gennemgravede affald og fyld. Herudover er det en god ide at fotografere graveprofilet og det opgravede fyld. TV-inspektion Risiko for udsivning fra et defekt kloaksystem til den omkringliggende jord og evt. terrænnært grundvand kan vurderes ved gennemførelse af en TV-inspektion. Forud for TV-inspektion undersøges ved arkivgennemgang og evt. interview om kloaksystemet har været renoveret, og i givet fald hvornår reparation er foretaget. Under TV-inspektionen trækkes et kamera gennem kloaksystemet. Kameraet registrerer rørenes tilstand og skader på rørene. Udfra TV-inspektionen kan forureningskilder hidrørende fra udsivning fra kloaksystemet lokaliseres. Lokalisering af nedgravede tanke og rørføringer Ved undersøgelser, der omfatter nedgravede tankanlæg, viser erfaringen, at det tilgængelige kort- og informationsmateriale ofte er mangelfuldt og unøjagtigt. I sådanne tilfælde kan der anvendes geofysiske metoder, som f. eks. målinger med protonmagnetometer eller metaldetektor. Metoderne kan anvendes ved lokalisering af nedgravede tanke, tromler og rørinstallationer ned til 2-3 m´s dybde. MIP sonderingerIstedet for at udtage poreluft-, vand- eller jordprøver til efterfølgende analyse, kan kortlægning af forurening ske ved hjælp af MIP sonderinger (Membran Interface Probe). MIP sonden er monteret på Geoprobestænger, der presses ned i jorden. Da membranen varmes op, vil de flygtige stoffer fra jordmatricen mobiliseres, og ved hjælp af en bæregas, transporteres de op til et mobilt laboratorium på jorden. Afhængig af detektorerne i det mobile laboratorium kan der måles for BTEX’er og chlorerede opløsningsmetoder. Målinger er semikvantitative (udslagene afhænger blandt mange ting af membranens temperatur, tilstedeværelsen af fri fase osv). Desuden måles jordens ledningsevne ved et dipolsystem monteret på sonden. Herfra kan oplysninger om de geologiske forhold tolkes. I forhold til etablering af boringer med efterfølgende prøvetagning, er MIP sonderingerne hurtige at udføre (nogle firmaer anslår, at der kan udføres 50 sonderingsmetre pr. dag). Sonderingerne kan derfor bruges til fx at afgrænse et kildeområde, eller retningsbestemme en faneudbredelse. Herefter kan der så etableres boringer i de mest forurenede områder, så stofsammensætningen og koncentrationerne præcist kan bestemmes. FLUTe (Flexible Liner Underground Technologies) Kan bruges til at kortlægge udbredelsen af fri fase i ikke filtersatte boringer. Det gøres ved med et specielt stofmateriale, der er tilsat et kemikalie, der ved reaktion med fri fase giver en farvereaktion. Ved hjælp af en speciel teknik presses stoffet ud mod siderne af boringerne (almindelige boringer eller geoprobe) og kommer derved i kontakt med formationen. Teknikken kan anvendes i umættet og mættet zone. Placering af poreluftsonder og boringerDa formålet med en indledende forureningsundersøgelse er at teste den hypotese, der blev opstillet i orienteringsfasen samt at få et indtryk af grundens forureningsgrad, anbefales det i standardprogrammet at placere poreluftsonder og boringer i de områder, hvor den historiske kortlægning har lokaliseret potentielle forureningskilder. Som supplement kan poreluftsonder og boringer placeres udfra den nuværende eller fremtidige arealanvendelse eller udfra statistiske overvejelser. Endelig kan poreluftsonder og boringer placeres udfra TV-inspektion og geofysiske opmålinger. I det følgende er strategien for placeringen af poreluftsonder og boringer beskrevet nærmere. Ved opstilling af en prøvetagnings- og analysestrategi, er det vigtigt at der foreligger en historisk kortlægning for området, således at potentielle forureningskilder og -komponenter er udpeget. Udfra den historiske kortlægning defineres der for hver potentiel forureningskilde mindst ét prøvetagningsfelt. Et prøvetagningsfelt er et område, hvor der kan forventes sammenhængende eller ensartede forureningsforhold. Et prøvetagningsfelt kan f.eks. være:
Hvis den historiske kortlægning har lokaliseret potentielle forureningskilder defineres disse kilder som prøvetagningsfelterne. Prøvetagningspunkterne placeres i prøvetagningsfelterne mhp. på at dokumentere evt. forureninger. Hvis den historiske kortlægning er mangelfuld, kan prøvetagningsfelterne defineres udfra sårbarhed af den nuværende eller fremtidige arealanvendelse, f.eks. kan en køkkenhave defineres som et prøvetagningsfelt eller et areal som fremover skal anvendes til parkeringsplads kan defineres som et prøvetagningsfelt. Som supplement til den historiske kortlægning kan forureningskilder stammende fra udsivning fra kloaksystemer og nedgravede olie- og kemikalietanke lokaliseres vha. TV-inspektion og geofysiske opmålinger. Endelig kan der udføres en række poreluftmålinger eller MIP sonderinger til screening af området for flygtige stoffer. Udfra resultaterne af disse screeninger kan boringerne placeres. Hvis der er kendskab til en potentiel forureningskilde i et prøvetagningsfelt, men placeringen af forureningskilden er ukendt kan der anvendes statistiske metoder til placering af prøvetagningspunkter. Prøvetagningspunkterne placeres da i et gitter over hele området. En detaljeret gennemgang af prøvetagnings- og analysestrategier fremgår af /13/. Her beskrives i bilag 1, eksempel 1 og 2 relevante typer af prøvetagnings- og analysestrategier i indledende forureningsundersøgelser. Det anbefales generelt, at prøvetagningstætheden til lokalisering af ukendte forureningskilder ved indledende forureningsundersøgelser begrænses til niveauet “grov screening”. AnalysemetoderFeltanalyserVed feltanalyser forstås analysemetoder af mindre kompleksitet, som er egnede til anvendelse i felten. Feltanalyserne har generelt en lavere præcision og nøjagtighed, men er billigere og hurtigere end laboratorieanalyserne. Feltanalyser anvendes primært til indikation af kritiske forureningsniveauer. Herudover kan feltanalyser udføres samtidig med borearbejdet, således at placeringen af boringerne løbende tilrettelægges udfra resultaterne af feltanalyserne. I tabel 1 er de anbefalede feltmetoder sammenfattet med angivelse af analysemetoder, parametre og detektionsgrænser. Tabel 1 Oversigt over feltanalyser
GC/ECD Gaschromatografi med elektroncapturedetektor GC/FID Gaschromatografi med flammeionisationsdetektor MIMS Membran Inlet Massespektrometri MIP Membran Interface Probe FLUTe Flexible Liner Underground Technologies Feltanalyser kan sjældent stå alene, men må sædvanligvis suppleres med laboratorieanalyser. Hvis feltmetoden er stofspecifik, skal den som minimum have en detektionsgrænse, der svarer til det gældende kvalitetskriterie for det pågældende stof. LaboratorieanalyserVed laboratorieanalyser forstås analyser udført på et analyselaboratorium, som laver analyser af en kvalitet, der bl.a. kan leve op til følgende krav /12/:
StandardprogrammetI tabel 2, 3 og 4 ses en oversigt over de parametre, det anbefales at analysere for i standardprogrammet i hhv. poreluften, grundvandet og jorden. I tabellerne ses desuden mulige analysemetoder og detektionsgrænser. Tabel 2 Laboratorieanalyser for poreluftprøver i standardprogrammet
1 Vejl. detektionsgrænser ved opsamling af 100 l luft på kulrør Tabel 3 Laboratorieanalyser for vandprøver i standardprogrammet.
Tabel 4 Laboratorieanalyser for jordprøver i standardprogrammet.
Supplementprogrammet Såfremt der er grund til at tro, at der kan være sket spild af hjælpestoffer (baseret på historiske oplysninger eller evaluering af forureningens karakteristika jf. kapitel 5), kan der analyseres for stofferne i tabel 5 og 6 i hhv. poreluften og grundvandet. Det har ikke været muligt at finde standardmetoder for stofferne, der er relevante i forhold til jordfasen. Her må tilbud indhentes specifikt fra analyselaboratorierne. Som udgangspunkt anbefales det, at se efter stofferne i den fase, hvor det er mest sandsynligt at de befinder sig (jf. tabel 4.2). Måles der en høj koncentration i en af faserne, kan der efterfølgende suppleres med målinger i de andre faser. Det bør bemærkes, at der for nogle af stofferne ikke eksisterer ”standardanalyser” på laboratorierne, som det gælder for fx de chlorerede stoffer og BTEX’er. Tabel 5 Laboratorieanalyser for poreluftprøver i supplementprogrammet.
Tabel 6 Laboratorieanalyser for vandprøver i supplementprogrammet.
|