| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Monitering af PCE-afværge ved kemisk oxidation (permanganat) i moræneler - Hovedrapport

4 Etablering af afværgeforanstaltninger

• 4.1 Storformatboringer
• 4.2 Indbygning af kaliumpermanganat
• 4.3 Doseringssystem for opløst permanganat
  • 4.3.1 Doseringssystem (bygværk)
  • 4.3.2 Injektions- og moniteringsfiltre i storformatboringer
  • 4.3.3 Vandfordelingssystem
• 4.4 Indkøring af doseringssystem
  • 4.4.1 Resultater af indkøring
• 4.5 Moniteringsboringer
  • 4.5.1 Boremetode og filtersætning
  • 4.5.2 Registrering af geologiske forhold
  • 4.5.3 Registrering af kaliumpermanganat i jord
  • 4.5.4 Fastlæggelse af forureningsniveau i jord
  • 4.5.5 Problemer/erfaringer
• 4.6 Geoprobesonderinger
  • 4.6.1 Registrering af ledningsevne
  • 4.6.2 Problemer/erfaringer
• 4.7 Fixpunkter
  • 4.7.1 Etablering af jordfixpunkter
  • 4.7.2 Etablering af bygningsfixpunkter
  • 4.7.3 Problemer/erfaringer
• 4.8 Ophør af afværgeforanstaltninger

Etableringen af afværgeforanstaltningerne, herunder opboring af forurenet jord, indbygning af oxidationsmiddel, etablering og indkøring af væskedoseringssystem, etablering af moniteringsboringer og fixpunkter samt udførelse af geoprobesonderinger blev gennemført i perioden juli 2002 - april 2003.

4.1 Storformatboringer

I et område på ca. 90 m² ved renseribygningens nordøstlige hjørne blev der opboret forurenet jord til 7,5-10 m u. terræn. Der blev udført i alt 64 stk. ø100 cm boringer i kildeområdet. Endvidere blev der opboret forurenet jord i 21 storformatboringer på den øvrige del af ejendommen. Placeringen af opboringsområdet (kildeområdet) og de enkeltstående storformatboringer, fremgår af figur 4.1 og bilag 2. Af figuren fremgår endvidere boredybden og genindbygningsdybden for kaliumpermanganat mv. (tilbagefyldningsmateriale) for de enkelte storformatboringer.

Figur 4.1.: Placering af storformatboringer til opboring af forurenet jord (modificeret efter originalmateriale /ref. 10/).

Ved denne opboring af forurenet jord blev der fjernet ca. 1.400 tons PCE-forurenet jord fra lokaliteten. Det blev anslået, at den opborede jord indeholdt i alt ca. 17 kg PCE, svarende til ca. 25 % af den oprindeligt anslåede samlede forurening i kildeområdet (ca. 70 kg PCE). På baggrund af jordprøver fra den opborede forurenede jord er den tidligere anslåede samlede forureningsmængde i kildeområdet revurderet til at udgøre ca. 25 kg PCE, svarende til en forureningsfjernelse ved opboringen på ca. 60% /ref. 10/.

4.2 Indbygning af kaliumpermanganat

Efter opboring og bortskaffelse af forurenet jord blev borehullerne opfyldt med en blanding af sand, grus, vand og kaliumpermanganat (tilbagefyldningsmateriale) og komprimeret med en stavvibrator.

Tilbagefyldningen med sand, grus, vand og kaliumpermanganat i opborings-/indbygningsområdet er illustreret på figur 4.2.

Figur 4.2.: Tilbagefyldning af sand, grus, vand og kaliumpermanganat.

Blandingen af kaliumpermanganat, sand, grus og vand blev foretaget dels i et eksternt blandeværk og dels under transport til arbejdsområdet i betonkanon. Ved blandeværket var der opstillet en silo, hvorfra filtersand blev ledt op i betonkanonen via et transportbånd. På transportbåndet blev sandet tilført kaliumpermanganat og vand via et tragt- og overrislingssystem.

I kildeområdet og de 21 enkeltstående storformatboringer blev der indbygget i alt 414 m³ filtersand iblandet i alt ca. 12 ton kaliumpermanganat, svarende til et kaliumpermanganatindhold på ca. 1,7 vol.%.

I forbindelse med den samtidige opboring af forurenet jord samt tilbagefyldning med oxidationsmiddel og sand blev der til naboboringer observeret en forholdsvis hurtig indtrængning af opløst kaliumpermanganat. På denne baggrund blev det - efter færdigboring af den første del af kildeområdet - besluttet at lave en kontrolundersøgelse af den forventede sprækkestrømning i området nedstrøms den indbyggede kaliumpermanganat. Dermed blev der udført 3 stk. ø60 cm boringer til 5,0-7,5 m u.t. Boringerne blev udført hhv. 0,5-0,75, 1,5 og 3,0 m nedstrøms områder, hvor kaliumpermanganat blev indbygget en uge tidligere. På baggrund af denne kontrolundersøgelse vurderede Fyns Amt, at strømningshastigheden i sprækker i moræneleren lå i intervallet 0,5-2 m/uge. Den sandsynlige sprækkehastighed blev vurderet til 0,5-1 m/uge, svarende til 25-50 m/år. Dette var 3-5 gange hurtigere end den gennemsnitlige tidligere estimerede strømningshastighed i kildeområdet på 9,5 m/år (se afsnit 2.2). Det skal bemærkes, at denne ”observerede” strømningshastighed sammen med de første moniteringsresultater resulterede i en del overvejelser omkring afværge af utilsigtet spredning af oxidationsmiddel, herunder opstilling af et muligt beredskab ved oprensning med permanganat /ref. 8 og ref. 9/.

4.3 Doseringssystem for opløst permanganat

Afværgekonceptet inkluderede desuden etablering af et væskedoseringssystem, som kunne benyttes ved en eventuel fremtidig tilførsel af yderligere oxidationsmiddel (opløst form). Med væskedoseringssystemet var det desuden muligt at hæve grundvandsstanden i kildeområdet og derved øge udstrømningen af opløst oxidationsmiddel til fordel for oprensningsprocessen.

Væskedoseringssystemet blev etableret efter princippet ”forbundne kar” og blev opbygget i et underjordisk betonbygværk (se afsnit 4.3.1). Doseringssystemet blev forbundet til i alt 50 injektionsfiltre (to grupper) fordelt på 25 injektions- og moniteringsbrønde på Dalumvej 34B (se afsnit 4.3.2).

Som det fremgår af afsnit 3.1 blev det valgt, at en eventuel fremtidig tilførsel af oxidationsmiddel skulle foregå med natriumpermanganat.

4.3.1 Doseringssystem (bygværk)

Doseringssystemet bestod af en vandtank (buffertank), en kemikalietank, en blandetank og to fordelertanke som var forbundet til to grupper af injektionsfiltre (se afsnit 4.3.2).

Fordelertankene blev forsynet via en pumpe med vand eller en blanding af vand og oxidationsmiddel (0,5% natriumpermanganatopløsning). Blandingen blev tilført fra en blandetank, hvori der blev tilført vand og evt. natriumpermanganat (40% natriumpermanganatopløsning). Natriumpermanganat blev opbevaret i en separat kemikalietank. Blandetanken var forsynet med en elektronisk omrører, der var indstillet til at køre når der blev tilført oxidationsmiddel til blandetanken og i øvrigt 1 minut pr. time for at sikre opblanding og modvirke den ”bundfældning”, som ellers kunne forekomme som følge af densitetsforskellen mellem opløst permanganat og vand. Vandtanken var etableret ud fra et ønske om, at doseringssystemet skulle anvende (genbruge) dels kølevand fra renserimaskinens kølesystem og dels vand fra ledningsnettet. Opbygningen af doseringsanlægget er illustreret på figur 4.3 og figur 4.4.

Figur 4.3: Opbygningen af doseringsanlæg (gengivet fra /ref. 10/).

Figur 4.4: Foto, der viser indretning af bygværk med doseringsanlæg.

Doseringssystemet var PLC-styret og kørte således fuldautomatisk. Af hensyn til at forebygge uheld/fejl var systemet indrettet med en automatisk afbrydelses- og alarmfunktion, som tråde i kraft ved:

• Overløb i fordelertankene.
• Lav vandstand i fordelertankene.
• Vand på gulv i bygværket.
• Lav væskestand i kemikalietanken (natriumpermanganattanken).

4.3.2 Injektions- og moniteringsfiltre i storformatboringer

I forlængelse af opboringen af forurenet jord og tilfyldningen med sandmaterialer og oxidationsmidddel blev der i 25 storformatboringer etableret filtre mv. for tilførsel af vand og supplerende oxidationsmiddel i to niveauer (i alt 50 filtre). I samme storformatboringer blev der endvidere etableret et filter til monitering. Placering af filtersætning for injektions- og moniteringsfiltre fremgår af figur 4.6. En tilførsel af supplerende oxidationsmiddel (opløst permanganat) vil foregå fra det øverste injektionsfilter, idet densitetsforskellen mellem opløst permanganat og vand vil danne vertikal nedadrettet strømning af permanganat. En tilførsel af vand vil modsat ske fra det dybeste injektionsfilter, idet vandtilførslen så vil medføre en ”oprøring” af den permanganat, som eventuelt har samlet sig i bunden af storformatboringen. For at muliggøre transport af oxidationsmiddel ind under renseribygningen og også her øge omsætningen af restforureningen, blev der endvidere etableret 3 stk. vandrette injektionsfiltre under bygningen. Placeringen af de etablerede filtre til injektion og monitering fremgår af figur 4.5 og bilag 2 (de 3 vandrette injektionsfiltre er ikke vist).

Klik her for at se figuren.

Figur 4.5: Placering af brønde med injektions- og moniteringsfiltre samt vandfordelingssystemet (modificeret efter originalmateriale /ref. 10/).

Injektionsfiltrene blev etableret som ø110 mm filtre, der var placeret hhv. i top og bund af det indbyggede lag af sand, grus og kaliumpermanganat. Moniteringsfiltrene blev etableret som ø63 mm filtre med filtersætning over hele det indbyggede lag af tilbagefyldningsmateriale. Stikledningerne fra vandfordelingssystemet (se afsnit 4.3.3) blev ført ned i injektionsfiltrene gennem en prop i toppen af filtrene, og stikledningerne blev påmonteret afspærringsventiler, således at det var muligt særskilt at lukke for vandtilførslen til de to filtre. Injektions- og moniteringsfiltrene og de tilhørende installationer blev samlet i 25 ø400 mm brønde. Opbygningen af injektions- og moniteringsfiltrene fremgår af figur 4.6 og bilag 2. Injektionsfiltrene blev inddelt i to grupper på baggrund af den relative store gradient på det naturlige grundvandsspejl omkring kildeområdet. Grupperingen var således nødvendig af hensyn til væskefordelingen efter princippet ”forbundne kar”.

Klik her for at se figuren.

Figur 4.6: Opbygningen af injektions- og moniteringsfiltre (modificeret efter originalmateriale /ref. 10/).

De 3 vandrette injektionsfiltre under den østlige del af renseribygningen blev etableret som ø63 mm filtre. Filtrene blev etableret med fald ind under bygningen og så de havde kontakt til det indbyggede oxidationsmiddel i kildeområdet. Herved var det muligt, at opløst oxidationsmiddel i kildeområdet via gravitation kunne distribueres til jordlagene under renseribygningen.

4.3.3 Vandfordelingssystem

Mellem doseringsbygværket og de 25 brønde med injektionsfiltre blev der etableret et vandfordelingssystem bestående af ø32 mm PN10 PEH rør. Rørene, som udgik fra hver sin fordelertank i doseringsbygværket, blev udlagt i 2 traceer til forsyning af hver af de to grupper af injektionsfiltre. Rørene blev lagt med ensidigt fald på min. 20‰. Vandfordelingssystemet til filtergruppe 1 (brønd 1-9) og filtergruppe 2 (brønd 10-25) fremgår af figur 4.5. Fra det overordnede vandfordelingssystem blev der trukket stikledninger til de enkelte filtre.

Fordelertankene, der er omtalt i afsnit 4.3.1, og som er tilsluttet filtergruppe 1 og 2 blev konstrueret således, at vandspejlet ved hjælp af elektronisk niveaustyring kunne varieres afhængigt af årstidsvariationer i det naturlige grundvandsspejl. For de to filtergrupper var det muligt at etablere følgende vandspejlskoter, som i øvrigt illustrerer variationen på naturlige grundvandsspejl omkring kildeområdet:

Filtergruppe 1:       Max. vandspejl:              kote +14,00 m DNN.

                               Min. vandspejl:              kote +13,50 m DNN.

Filtergruppe 2:       Max. vandspejl              kote +13,60 m DNN.

                               Min. vandspejl:              kote +13,00 m DNN.

Som det fremgår af afsnit 2.2 stod det naturlige grundvandsspejl omkring kildeområdet i ca. kote +12,0-13,5 m DNN. Med de ovennævnte vandspejlskoter var det således muligt at etablere et lokalt drivende ”overtryk” til at distribuere opløst oxidationsmiddel på 0,5-1,0 meter vandsøjle.

4.4 Indkøring af doseringssystem

I perioden fra den 11. marts til den 8. april 2003 blev der foretaget en indkøring af doseringssystemet. I indkøringsperioden var doseringssystemet indstillet til sommervandspejl (se afsnit 4.3.3), og tilledningen af vand foregik via de dybe injektionsfiltre. I indkøringsperioden blev der ikke tilsat natriumpermanganat, hvorfor indkøringen alene omfattede en afprøvning af vandtilførslen til området.

Indkøringen omfattede tilsyn med og justering af systemet, herunder pejling af vandstanden i injektionsfiltrene og udvalgte moniteringsboringer (se afsnit 4.5). Til kontrol af, at der ikke foregik en utilsigtet spredning af opløst oxidationsmiddel (fra tilbagefyldningen af sand, grus og kaliumpermanganat) til en nærliggende rørlagt bæk, blev der endvidere foretaget ledningsevnemålinger i bækken (Sorgenfri Bæk).

Efter at driften af doseringssystemet blev indstillet, blev der den 11. og 16. april 2003 foretaget pejlinger i udvalgte injektionsfiltre til kontrol af, at grundvandsstanden var retableret til det oprindelige niveau.

4.4.1 Resultater af indkøring

I forbindelse med indkøringen af doseringssystemet blev der registreret en forholdsvis hurtig hævning af grundvandsspejlet i injektionsfiltrene. Efter et døgns drift blev der således observeret en gennemsnitlig hævning af vandspejlet i injektionsfiltrene på ca. 28 cm.

Efter en uge med kontinuert drift af systemet blev der registreret en stabilisering af vandspejlsniveauerne i injektionsfiltrene. I boringerne tættest på bygværket blev der registreret en hævning på op til 30 cm over det ved dimensioneringen ønskede niveau, og i boringerne længst væk fra bygværket blev der registreret vandspejl, der lå ca. 35 cm under det ved dimensioneringen ønskede niveau.

I de moniteringsboringer, der blev pejlet i forbindelse med indkøringen, blev der registreret en generel hævning af vandspejlet. I nogle moniteringsboringer var vandspejlshævningen dog ikke lige tydelig i alle filtre. Vandspejlshævningen var mest udtalt i moniteringsboringerne tættest på injektionsområdet og faldende med stigende afstand herfra. For en yderligere gennemgang af vandspejlshævningerne i moniteringsboringerne henvises til afsnit 6.5.

Efter stop af doseringssystemet blev der registreret en forholdsvis hurtig sænkning af vandspejlniveauerne i såvel injektionsfiltrene som moniteringsboringerne. 8 dage efter at doseringen var stoppet, havde vandspejlet indstillet sig på det oprindelige niveau.

Under den kontinuerte del af indkøringsperioden blev der registreret et gennemsnitligt vandforbrug på 9,3 m³/døgn. I projekteringsfasen blev det vurderet, at der i en opstartsfase ville være et vandforbrug på 7,2 m³/døgn, og at der i den efterfølgende driftsfase ville være et vandforbrug på 0,3 m³/døgn. Vandforbruget under indkøringsperioden (opstart) var således større end forventet, og der blev ikke - som forventet - registreret et væsentlig lavere forbrug (driftsforbrug) ved indkøringsperiodens afslutning. Årsagen til det afvigende vandforbrug kunne være en større transport af vand i revner/sprækker i jordlagene end forventet, eller at gradienten mellem det kunstige vandspejl og det naturlige vandspejl nedstrøms lokaliteten var stor, idet der op til og i indkøringsperioden stort set ikke faldt nedbør.

På baggrund af indkøringserfaringerne blev det vurderet, at det var usikkert, om vandforbruget på noget tidspunkt ville antage en størrelse svarende til det anslåede driftsforbrug. På denne baggrund blev der lagt op til yderligere overvejelser i forhold til den fremtidige strategi omkring vandtilførsel og en eventuel samtidig tilførsel af natriumpermanganat. Eftersom Fyns Amt i foråret 2004 besluttede at indstille de igangsatte afværgeforanstaltninger (se afsnit 4.8), blev der ikke foretaget en yderligere belysning af den fremtidige vandtilførsel.

Ved ledningsevnemålingerne i den rørlagte bæk blev der målt 520-642 µS/cm, og der blev ikke konstateret rødfarvning af vandet.

4.5 Moniteringsboringer

I perioden fra medio oktober 2002 til medio november 2002 blev der etableret i alt 13 filtersatte moniteringsboringer på Dalumvej 34B samt på Lykkeshåbs Alle 4, Odense SV. Boringerne blev udført umiddelbart efter indbygningen af kaliumpermanganat (indbygget i perioden 21. august - 30. september 2003). Boringerne blev benævnt M1-M9 og M11-M14, og boringernes placering fremgår af situationsplanen i bilag 3.1.

De filtersatte boringer blev etableret med henblik på:

• At beskrive de geologiske forhold.
• At belyse den aktuelle udbredelse af kaliumpermanganat i jord.
• At etablere mulighed for prøvetagning af grundvand.
• At fastlægge forureningsniveauet af klorerede opløsningsmidler i jorden.

4.5.1 Boremetode og filtersætning

Boringerne blev først udført som uforede 6” snegleboringer med henblik på udtagning af jordprøver, vurdering af sandslirer og beskrivelse af geologien. Efterfølgende blev boringerne udført/udboret som forede snegleboringer med 10” hulsnegl med henblik på etablering af filtersætninger. Boringerne blev etableret hhv. med kranborerig og minirig.

Figur 4.7: Udførelse af moniteringsboring med minirig.

Boringerne M1-M9 blev etableret med filtersætning i 5-7 niveauer (multi level boringer). Boringerne M11-M14 blev etableret med filtersætning i 1-2 niveauer. Filtersætningerne for de enkelte boringer fremgår af tabel 4.1 og 4.2.

Filtersætningen blev etableret på en sådan måde, at et ø63mm filter blev placeret som den dybeste filtersætning med det formål at stabilisere de øvrige filtre, der blev etableret med ø32mm filtre. Mellem de forskellige filterniveauer blev der foretaget afpropning med bentonit. Der blev endvidere foretaget afpropning med bentonit under boringsafslutningen/ved terræn.

Tabel 4.1a: Filtersætning for M1-M4.

Tabel 4.1b: Filtersætning for M5-M9.

Tabel 4.2: Filtersætning for M11-M14.

De filtersatte boringer blev etableret med henblik på at muliggøre vandprøvetagning til monitering af potentialeforhold, KMnO₄, klorid, ledningsevne, chrom, klorerede opløsningsmidler og klorerede nedbrydningsprodukter (se kapitel 5).

4.5.2 Registrering af geologiske forhold

I forbindelse med borearbejdet blev der foretaget en detaljeret beskrivelse af de geologiske forhold på ejendommene, herunder blev der lagt særlig vægt på at lokalisere sandslirer og sandede horisonter. De geologiske iagttagelser er anført på boreprofilerne, som er vedlagt i bilag 3.2.

4.5.3 Registrering af kaliumpermanganat i jord

I forbindelse med borearbejdet blev der ligeledes foretaget en registrering af eventuelt forekommende kaliumpermanganat i jorden. Registreringen blev foretaget ved en visuel bedømmelse, hvor rød- og orangefarvning tilskrives tilstedeværelse af kaliumpermanganat. Eksempler på rødfarvning af jorden fremgår af figur 4.8.

Figur 4.8: Rødfarvning af jorden ved moniteringsboringerne M1 (tv.) og M14 (th.).

I forbindelse med etableringen af moniteringsboringerne blev der registreret rødfarvning i boringerne M1, M², M³, M11, M13 og M14. De registrerede indhold af kaliumpermanganat er anført på boreprofilerne, som er vedlagt i bilag 3.2. Horisonter med indhold af kaliumpermanganat er desuden markeret på de tværsnitsprofiler, som er vedlagt i bilag 3.7.1.

4.5.4 Fastlæggelse af forureningsniveau i jord

I forbindelse med borearbejdet blev der desuden foretaget en bedømmelse af jordens forureningsgrad. Fra hver boring blev der udtaget to sæt jordprøver pr. halve boremeter. Det ene sæt jordprøver blev udtaget i rilsanposer og anvendt til PID-målinger. Det andet sæt jordprøver blev udtaget i redcap-glas med henblik på eventuel laboratorieanalyse.

Jordprøverne blev under borearbejdet beskrevet ved en visuel bedømmelse samt udfra lugtindtryk. Herudover blev samtlige jordprøver undersøgt for indhold af flygtige stoffer ved hjælp af Photo Ionisations Detektor (PID) af typen Photovac. Målingerne blev foretaget på NIRAS’ laboratorium efter temperering af jordprøverne ved stuetemperatur i 15-20 timer. Forureningsvurdering samt resultater af PID-målingerne fremgår af boreprofilerne i bilag 3.2.

På baggrund af PID-målingerne blev der udvalgt 2 jordprøver fra hver boring til kemisk analyse ved GC-ECD for indhold af klorerede opløsningsmidler. De kemiske analyser blev udført hos A/S AnalyCen. Resultatet af de kemiske analyser fremgår af oversigten i bilag 3.3.

Jordprøverne blev beskrevet og analyseret med henblik på at karakterisere forureningsniveauet i jorden omkring tidspunktet for igangsætning af afværgeforanstaltningerne. I de analyserede jordprøver blev der påvist indhold af PCE fra 0,014 mg/kg TS til 34 mg/kg TS. De største koncentrationer (>10 mg PCE/kg TS) blev påvist i boringerne M1, M², M5, M12 og M14. I de analyserede jordprøver blev der endvidere påvist indhold af TCE fra <0,005 mg/kg TS til 0,42 mg/kg TS.

De PID-niveauer og indhold af PCE i jord, som blev påvist i forbindelse med borearbejdet og udtagningen af jordprøver er præsenteret på tværsnitsprofiler, som er vedlagt i bilag 3.7.1 (A-tema).

4.5.5 Problemer/erfaringer

Etableringen af multi level boringer og den dertil hørende monitering blev introduceret meget sent i forhold til planlægningen og tilrettelæggelsen af borearbejdet. Metoden til udførelse af multi level boringer var således ikke tilstrækkelig godt beskrevet før borearbejdets igangsættelse. Dette indebar efterfølgende en del overvejelser og udredninger om, hvorvidt den anvendte boremetode var tilstrækkelig god.

Bl.a. kunne der rejses tvivl om, hvorvidt den anvendte boremetode kunne sikre tilstrækkelig afpropning mellem de enkelte filtre i multi level boringerne (M1-M9), og herunder om der efterfølgende var hydraulisk kontakt mellem filtrene. I forbindelse med moniteringen blev det sandsynliggjort, at der ikke var hydraulisk kontakt mellem de enkelte filtre (jf. afsnit 5.2.7).

I forbindelse med et tilsvarende projekt anbefales det, at metoden til etablering af multi level boringer nøje fastlægges på forhånd.

Idet driften af afværgeforanstaltningerne blev indstillet (se afsnit 4.8), blev der ikke udtaget jordprøver til dokumentation af afværgeforanstaltningernes effekt på jordforureningen. Jordprøveresultaterne udgør således et ikke komplet datasæt.

Det skal bemærkes, at Miljø & Ressourcer ved Danmarks Tekniske Universitet i oktober 2003 (ca. 12 måneder efter indbygningen af oxidationsmiddel) udtog to intakte jordkerner, hvorfra jordprøver blev analyseret for bl.a. indhold af PCE (se afsnit 5.5). Disse jordprøver udgør det foreliggende datagrundlag til vurdering af afværgeforanstaltningernes effekt på jordforureningen.

4.6 Geoprobesonderinger

Den 22. oktober 2002 blev der udført i alt 6 geoprobesonderinger på Dalumvej 34B og Lykkeshåbs Alle 4, Odense SV. Sonderingerne blev benævnt GS2, GS3, GS5-GS7 og GS9, og deres placering fremgår af situationsplanen i bilag 3.1.

Geoprobesonderingerne blev udført med henblik på:

• At bestemme de upåvirkede ledningsevneforhold med henblik på senere sammenligning med den vertikale udbredelse af kaliumpermanganat.
• At undersøge en eventuel udbredelse af den netop indbyggede kaliumpermanganat.
• At beskrive de geologiske forhold.

4.6.1 Registrering af ledningsevne

Geoprobesonderingerne blev udført med en sonde til måling af jordens ledningsevne (El-log, Wenner-konfiguration). Ledningsevnen blev anvendt som et udtryk for indholdet af kaliumpermanganat (jf. afsnit 6.3). Ud fra ledningsevnen var det desuden muligt at beskrive jordbundsforholdene, idet en lav ledningsevne indikerer jordlag med en høj resistivitet (modstand) som eksempelvis sand. Modsat er en høj ledningsevne tegn på jordlag med en lav resistivitet, hvilket eksempelvis gælder for ler.

Med henblik på at sammenkæde de geologiske informationer fra borearbejdet med informationerne fra ledningsevnemålingerne blev sonderingerne udført ved boringerne M³, M5, M6, M7 og M8. Geoprobesonderingerne blev ført til mellem 9 og 15 m u.t.

Figur 4.9: Udførelse af geoprobesondering (GS7).

Ledningsevnen for jordbundsforholdene varierede mellem 10-70 mS/m. Ledningsevneregistreringer fra de enkelte sonderinger er vedlagt i bilag 3.4.

For GS3 blev der registreret en kraftig stigning i ledningsevnen ca. 9 m u.t (450 mS/m). En tilsvarende stigning blev registreret for GS5 ca. 9,5 (300 mS/m) og 10,0 m u.t. (350 mS/m). For alle tre tilfælde blev det vurderet, at den kraftige stigning i ledningsevnen var et udtryk for tilstedeværelse af KMnO₄. Jf. figur 6.4 vil de målte ledningsevner svare til en kaliumpermanganatkoncentration for det lokalitetsspecifikke grundvand på ca. 9.000 mg/l og ca. 6.500 mg/l.

Med henblik på at undersøge ovennævnte vurdering blev der udtaget en grundvandsprøve med geoprobens prøvetagningsudstyr ved GS5. Grundvandsprøven blev udtaget ca. 10,5 m u.t. Grundvandsprøven havde en kraftig lyserød farve, hvilket dokumenterede tilstedeværelse af KMnO₄.

4.6.2 Problemer/erfaringer

Set i lyset af den gennemførte monitering, hvor der den 12-13. august 2003 (se afsnit 5.3.3) og den 8. oktober 2003 (se afsnit 5.3.4) blev udført undersøgelser (pumpeforsøg og udtagning af intakte jordkerner fra storformatboringer) til vurdering af den tilbageværende kaliumpermanganatmængde i kildeområdet og storformatboringerne, ville det have været rart, hvis der var gennemført geoprobesonderinger med tilhørende ledningsevnemålinger i tilbagefyldet i kildeområdet umiddelbart efter installation. Disse ledningsevnemålinger ville således kunne være brugt som referencemåling i forhold til ledningsevnemålingerne udført i forbindelse med undersøgelserne fra oktober 2003.

4.7 Fixpunkter

Som beskrevet i afsnit 3.3 vil anvendelsen af kaliumpermanganat - foruden oxidationen af PCE - være forbundet med en oxidation af jordens naturlige indhold af organisk materiale samt indhold af reducerede uorganiske komponenter. Denne oxidation af jordens reaktive bestanddele kunne muligvis give anledning til deformationer (sætninger) af jorden.

Med henblik på at dokumentere om og i hvilken udstrækning anvendelsen af kaliumpermanganat gav anledning til deformationer af jorden blev der etableret 25 fixpunkter på Dalumvej 34A, 34B samt på Lykkeshåbs Alle 3, 4 og 6.

I perioden 2003-2006 var det planlagt at udføre i alt 6 kontrolnivellementer til de etablerede fixpunkter. Nivellementerne var planlagt udført hhv. 4, 10, 15, 21, 33 og 45 måneder efter, at installationen af oxidationsmiddel var afsluttet. De gennemførte kontrolnivellementer er nærmere beskrevet i afsnit 5.4.

4.7.1 Etablering af jordfixpunkter

Der blev i november 2002 etableret 19 stk. fixpunkter i jorden på ovennævnte ejendomme (jordfixpunkter). Fixpunkterne blev benævnt Fix1-Fix19, og deres placering fremgår af situationsplanen i bilag 3.5.1. Til erstatning af Fix13 blev der i september 2003 etableret et nyt fixpunkt Fix13.1.

Jordfixpunkterne bestod af et 70 cm meter jernrør med en fod på 15x15 cm. Jernrøret blev nedgravet 60-75 cm u.t., så kun de øverste max. 10 cm var synlige. Et jernrør (Fix8) blev etableret under den eksisterende flisebelægning. Jernrørene blev i toppen aflukket med plastprop eller silikone med henblik på at undgå frostsprængning.

4.7.2 Etablering af bygningsfixpunkter

I september 2003 blev der desuden etableret 6 stk. fixpunkter på bygningerne på Dalumvej 34B og Lykkeshåbs Alle 4 (bygningsfixpunkter). Fixpunkterne blev benævnt FixA-FixF, og deres placering fremgår ligeledes af situationsplanen i bilag 3.5.1. Et yderligere fixpunkt FixG blev etableret i februar 2004.

Figur 4.10: Fixpunkt på østsiden af renseribygningen (FixA).

Fixpunkterne på Dalumvej 34B (FixA-FixC) bestod af en messingbolt, der blev skruet ind i muren. Fixpunkterne på Lykkeshåbs Alle 4 (FixD-FixG) bestod af veldefinerede punkter på bygningen.

4.7.3 Problemer/erfaringer

Jordfixpunkterne blev etableret 0,60-0,75 meter under terræn. For at opnå en større sikkerhed mod frostpåvirkninger anbefales det ved et senere projekt at placere jordfixpunkterne 0,7-0,9 meter under terræn.

Med henblik på at undgå frostsprængninger af jordfixpunkterne (åbne jernrør) blev disse i toppen aflukket med plastprop eller silikone. Ved et senere projekt anbefales det at finde en mere elegant løsning til aflukning af jernrørene (eller at anvende massive rør).

4.8 Ophør af afværgeforanstaltninger

Efter påvisning af et nyt kildeområde omkring boligen på den nordvestlige del af Dalumvej 34B (se afsnit 2.4.2) valgte Fyns Amt i foråret 2004 at indstille afværgeforanstaltningerne. Det blev således undladt, at idriftsætte væskedoseringsanlægget og foretage tilførsel af yderligere oxidationsmiddel (natriumpermanganat).

Forud for påvisningen af det nye kildeområde, hvor forureningskoncentrationerne i jord tilmed var væsentligt højere end koncentrationerne i kildeområdet omkring det nordøstlige hjørne af renseribygningen, havde moniteringsresultater påvist, at der resterede en meget begrænset mængde af oxidationsmiddel i behandlingsområdet. Disse resultater bidrog også til beslutningen om at indstille afværgeforanstaltningerne.

I forhold til håndteringen af den samlede forurening på Dalumvej 34B valgte Fyns Amt at fokusere på indeklimarisikoen for boligen på ejendommen og prioritere en indsats rettet mod forureningen omkring boligen. Der blev efterfølgende gennemført afværgeforanstaltninger (byggetekniske foranstaltninger) med henblik på at sikre indeklimaet i boligen på Dalumvej 34B.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2008, © Miljøstyrelsen.