| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Luftforureningen og luftvejseffekter hos fynske børn

5 Datamateriale

• 5.1 Indlæggelsesdata
• 5.2 Måling af luftforureningen
  • 5.2.1 Målestationer
  • 5.2.2 Målinger af de enkelte komponenter
• 5.3 Øvrige målinger
  • 5.3.1 Influenza
  • 5.3.2 Pollen
• 5.4 Forureningskomponenterne
  • 5.4.1 NO_X
  • 5.4.2 TSP
  • 5.4.3 Ozon
  • 5.4.4 SO₂
  • 5.4.5 Benzen

5.1 Indlæggelsesdata

For perioden 1994-1999, begge år inkl. er der på børneafdeling H4. i Odense registreret 4.158 astma eller astmatisk bronkitis relaterede nyindlæggelser. Kun indlæggelser mere end 30 dage siden seneste indlæggelse af samme individ er medtaget, idet kortere intervaller mellem indlæggelserne anses som et tegn på, at der er tale om samme episode. Indlæggelserne er fordelt på 3.066 individer. Hovedparten har altså kun en enkelt indlæggelse, 377 har 2 og der ses op til 15 indlægger for den samme person i perioden.

• OUH Børneafdeling
  • Optageområde Fyns Amt
  • Primære eller sekundære diagnose:
    • J050 - J059 Laryngitis
    • J110 - J139 Pneumoni
    • J160 - J219 Pneumoni
    • J400 - J409 Bronchitis
    • J440 - J469 Asthma
  • Indlæggelser i perioden: 4268
  • Daglige indlæggelser: 0 - 22

I en del af analyserne er der lavet restriktion til børn fra Storodense (postnumrene 5000-5300). Dette er gjort for enkelte parametre, hvor betydningen af forureningskomponenten må forventes at variere mere med afstanden fra målestationen på Albanigade, end de øvrige.

På nedenstående figur ses en klar sæsonmæssig variation, idet der typisk er flest indlæggelser om vinteren og færrest om sommeren.

Figur 3. Indlæggelser for lungesygdomme på børneafdelingen Odense Universitetshospital i perioden 1/1 1994 – 31/12 1999.

Et eksempel herpå er, at der i juli måned kun er 0.8 indlæggelser i gennemsnit pr dag, mens der i februar måned er hele 3,4. Set over hele året er der i middel 1.9 indlæggelser pr. dag og på 75 % af dagene er der mindre end 3 nyindlæggelser. Hvad der dog ikke er klart fra ovenstående grafik er, at der tillige er en skæv fordeling hen over ugen:

Tabel 1. Indlæggelsernes fordeling over ugen

idet der er færre indlæggelser i weekenden. På figuren ovenfor ses endvidere, at der er 2 specielt store målinger i januar 1996. Fjernes disse, bliver effekten af f. eks NO_X en anelse mindre i de fleste af de betragtede modeller. Betydningen er dog så lille, at der er regnet på det fulde datasæt.

5.2 Måling af luftforureningen

5.2.1 Målestationer

De til denne rapport anvendte forureningsmålinger stammer fra to målestationer i Odense by. Den ene er placeret på taget af Odense rådhus, der repræsenterer bybaggrund. Den anden er placeret i gadeniveau udenfor Albanibryggerierne på Albanigade:

Figur 4. Målestationen i Albanigade, Odense

Fra disse to positioner haves målinger af følgende forureningskomponenter:

Tabel 2. Målinger foretaget på målestationerne i Odense

5.2.2 Målinger af de enkelte komponenter

Kvælstofoxider (NO, NO_x) måles med kemiluminescensmonitor. Luften suges ind i et kammer, hvor NO omdannes til NO₂ ved tilførsel af ozon Ved omdannelsen udsendes lys med en bestemt bølgelængde, som registreres i en fotodetektor. Ved skiftevis at suge luften direkte ind i kammeret og gennem en celle, der reducerer NO₂ til NO, bestemmes både kvælstofmonoxid (NO) og kvælstofoxider (NO_x=NO+NO₂), samt i mindre omfang visse andre kvælstofforbindelser. NO₂ beregnes tilnærmet som differensen mellem de to målinger.

5.3 Øvrige målinger

5.3.1 Influenza

Statens Serum Institut har stillet informationer om antallet af influenzatilfælde hos et udsnit af de praktiserende læger til rådighed. I vinterperioden er der indberettet det ugentlige antal influenzatilfælde, som lægen har stiftet bekendtskab med i konsultationen. Det er ikke muligt at finde specifikke tal for Fyn, og de her anvendte tal er derfor fra hele landet.

Der findes målinger fra uge 7 1994 og fremad. Bortset fra ugerne 1-7 i 1994, er antallet af influenzatilfælde sat til at være 0, når der ikke foreligger målinger fra Statens Serum Institut.

5.3.2 Pollen

Fra Danmarks Meteorologiske Institut og Astma og Allergiforbundet er der indhentet pollendata stammende fra målestationer i Viborg og København. På baggrund af disse, er der beregnet et dagligt gennemsnit af de observerede målinger. Det vil sige, at i perioder hvor der kun er målinger fra en station er disse anvendt. De primære komponenter er birk og græs, men der er også målinger for alternarier, elm og hassel.

5.4 Forureningskomponenterne

5.4.1 NO_X

Nogenlunde samme sæsonmæssige variation som for indlæggelserne ses for baggrundsniveauet af NO_X, som det fremgår af nedenstående figur:

Figur 5. NO_x målinger Albanigade

De her angivne niveauer er fremkommet som et simpelt dagligt gennemsnit. En anden mulighed er at beregne et vægtet gennemsnit, fx ud fra time-målingerne omkring middag. Rationalet herfor kunne være, at et sådant forureningsmål måske i højere grad afspejler den faktiske eksponering hos befolkningen. Grundet konstruktionen er der selvfølgelig stor korrelation mellem de to tal, men da den ikke er perfekt, er der gennemført beregninger med begge mål (prædiktorer) for de i perioden 1994-1999 tilgængelige målinger haves fra Rådhuset (alle mål i ppb):

Tabel 3. NO_x Målinger fra Odense rådhus 1994-99, angivet i ppb

I perioderne januar 94 til oktober 94, marts 95 til oktober 95, december 97 til marts 98 og august 98 til oktober 98 samt enkelte andre datoer findes der ikke NO_X målinger fra Rådhuset. Der foreligger mere fuldstændige NO_X målinger fra Albanigade. Disse er målt i gadehøjde, og er derfor på et meget højere niveau og med større variation, hvilket blandt andet fremgår af de tilsvarende nøgletal:

Tabel 4. NO_x målinger Albanigade 1994-99, angivet i ppb

En grund til at anvende disse forureningstal i modelleringen kunne være, at de i højere grad afspejler den eksponering som folk i byen udsættes for. Tages dette synspunkt er det måske mere rimeligt i stedet at anvende opsummeringsmål der i højere grad bygger på forureningstallene i dagstimerne. For et 3 timer langt gennemsnit af målingerne omkring middag bliver gennemsnittet så højt som 79,89 ppb.

5.4.1.1 NO

De ovenfor omtalte NO_X målinger er beregnet som en sum af de observerede niveauer af NO og NO₂. Nedenfor er daglige gennemsnit af NO-målingerne fra Rådhuset indtegnet.

Figur 6. NO malinger fra Odense Rådhus

På grund af enkelte meget høje målinger bliver gennemsnittet højt i forhold til medianen.

Tabel 5. NO målinger i ppb, Albanigade 1994-99. (1ppb NO = 1,24µg NO/m³)

Måles der på disse middelværdier, ses NO komponenten altså at udgøre ca. 1/3 af NO_X målingerne fra Rådhuset.

5.4.1.2 NO₂

Den resterende 2/3 af NO_X målingerne udgøres af NO₂, der er afbilledet nedenfor.

Figur 7. NO₂ målinger Odense Rådhus 1994-99

Her er der knapt så mange ekstreme målinger, men til gengæld et lidt andet sæsonmønster.

Tabel 6. NO₂ målinger i ppb, Odense Rådhus 1994-99. (1ppb NO₂ = 1,9µg NO₂/m³)

5.4.2 TSP

I de senere år har der som tidligere nævnt været en voldsom interesse politisk, administrativt og i befolkningen i almindelighed for partikelmæssig luftforurening. Båret af udenlandske undersøgelser har man primært interesseret sig for de fine og ultrafine partikler og deres negative helbredsmæssige konsekvenser. Desværre kræver det specielt udstyr at måle koncentrationerne af disse partikler og der foreligger ingen målinger af den type for Odense i den her betragtede periode. Derimod har man på Albanigade målt vægten af det samlede partikelindhold i luften med en størrelse < 20µm, TSP (se beskrivelsen i afsnit 3.3). Som det fremgår af plottet nedenfor, er årstidsvariationen mindre udtalt end for fx NO_X eller Ozon.

Figur 8. TSP målinger Albanigade 1994-99

Tabel 7. TSP målinger (24 timers værdier), Albanigade 1994-99

5.4.3 Ozon

Et andet, og fra udlandet hyppigt studeret, forureningsmål er ozon. I den nedenstående figur, er de daglige gennemsnit indtegnet:

Figur 9. Ozon målinger Odense Rådhus 1994-99

I modsætning til indlæggelsestallene og sæsonvariationen for de øvrige forureningskomponenter, er niveauet her højest om sommeren og mindst om vinteren samtidig er sæsonvariationen meget mere udtalt end for de øvrige målte forureningskomponenter. Dette skyldes at ozon dannes ved fotokemiske reaktioner, der er lyskrævende, og som derfor udspiller sig om sommeren. Gennemsnit og fraktiler fremgår af tabel 9.

Tabel 8. Ozon målinger i ppb (8-timers dagsmålinger). Odense Rådhus 1994-99. (1ppb ozon= 2,0 µg ozon/m³)

Der findes ikke ozonmålinger i gadeniveau.

5.4.4 SO₂

Svovldioxid er målt i gadeniveau ved målestationen på Albanigade:

Figur 10. SO₂ målinger Albanigade 1994-99

Ligesom det var tilfældet med NO-tallene, er der forholdvis mange store målinger.

Tabel 9. 24-times middelværdier for SO₂ målinger i ppb, Albanigade 1994-99. (1 ppb SO₂ = 1,3 µg SO₂/m³)

Som det anes fra grafen, er der en nedadgående tendens i perioden, hvilket også fremgår at de årlige gennemsnit:

Tabel 10. Årsgennemsnit for ppb SO₂ målinger Albanigade 1994-99

Der findes ikke baggrundsmålinger af SO₂.

5.4.5 Benzen

Der er i en begrænset periode foretaget benzenmålinger på Albanigade, men antallet af målinger er for småt til at kunne foretage et tidsseriestudie.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2008, © Miljøstyrelsen.