7 Diskussion

Luftforureningen og luftvejseffekter hos fynske børn

7.1 Forureningsniveauet af partikler
7.2 Øvrige forureningskomponenter
7.3 Sårbarhed
7.4 Confoundere
7.5 Statistisk analyse
7.6 Konklusioner

Undersøgelsen af indlæggelseshyppighedens afhængighed af luftforureningen viser, at der er en sammenhæng mellem flere af forureningskomponenterne efter en forsinkelse (latensperiode eller lag-tid) på 2 til 3 dage, således at forureningen ikke har en effekt på samme dags indlæggelser.

Dette er i overensstemmelse med hvad der ses for studier af dødeligheden, hvor der er en forsinkelse af forureningens effekter.

7.1 Forureningsniveauet af partikler

Koncentrationerne af TSP varierer i dette studie mellem 10 og 350 µg/m³ med en middel for hele perioden på 55 µg/m³, groft taget svarende til ca 40 µg/m³ PM₁₀. Dette er i Nordeuropæisk perspektiv relativt normale værdier, men i et større Europæisk perspektiv er dette ikke specielt høje niveauer af TSP på gadeniveau. Som det fremgår af figur 1 ligger målingerne fra Odense i undersøgelsesperioden på nogenlunde samme niveau som Jagtvej i København, svarende til at begge er højt trafikerede gader i bymæssig bebyggelse.

Selvom der er fundet en effekt af TSP, kan man ikke herudfra estimere effekten af PM10, blot ved at dividere med det gennemsnitlige TSP/PM10-forhold.

Dette ville kræve 1) at der med sikkerhed kan argumenteres for at partikler > 10 µm er uden effekt, samt 2) at TSP/PM₁₀-forholdet er konstant. Man har ikke mulighed for at udtale sig om TSP er bedre eller dårligere korreleret til astma-sygeligheden end PM₁₀. Med de nævnte forbehold er effekten af TSP omregnet til PM₁₀ forsøgsvis skønnet, idet dette giver større mulighed for sammenligning med andre studier.

Estimatet for effekten af TSP er for hele Fyn på 3. dagen efter en episode 0,0066 (p=0,048) og for Odense 0.0018 pr ln(µg TSP). Dette svarer (hvis man antager at PM10 udgør 0,66 af TSP) til en øgning i indlæggelseshyppigheden på 0,0269 pr 10 µg PM10 på Fyn og 0,0099 pr 10 µg PM₁₀ i Odense. På fig. 17 kan det ses, at der er en svag ikke signifikant effekt at TSP niveauet på samme dags indlæggelser, men at effekten først viser sig med tydelighed efter en periode på 2 til 3 døgn. Dette tyder på, at det drejer sig om en indirekte effekt af forureningen, der fører til betændelseslignende forandringer i luftvejene, som derefter øger sygeligheden blandt børnene.

Estimaterne viser, at relationen mellem luftforureningens niveau og indlæggelseshyppigheden er højere end hvad der tidligere er fundet i udenlandske studier, af samme fænomen, hvis man ser på Fyn som helhed. Hvis man derimod ser på estimatet for Storodense, ses der nogenlunde samme størrelse af estimatet som tilsvarende undersøgelser i udlandet. Disse er alle lavet ved at sammenholde gadeniveauer med indlæggelser i samme by, og Odense estimatet må derfor anses for det mest sammenlignelige med andre undersøgelser.

Da modellen med gadeniveauer i Odense er mest nøjagtig omkring målestationen, må der tillægges estimatet på Odenses befolkning størst vægt. Dette betyder, at risikoestimatet er på 1% øgning i indlæggelseshyppigheden pr 10µg PM₁₀/m³.

Da års middelniveauet for PM10 i Danmark er ca. 30µg/m³ kan den gavnlige effekt af en reduktion til 20µg/m³ estimeres til at være mellem 7 og 19 indlæggelser pr år på Fyn og svarende til mellem 70 og 189 på landsplan, se tabel 25 afsnit 9.3. Hvis man benytter beregningerne fra en tidligere publikation af Raaschou-Nielsen et al. (2002) vil en sådan reduktion i partikelkoncentrationen samtidig føre til en reduktion i akutte bronchitisepisoder (episoder med langvarig hoste og opspyt) af størrelsesordenen mellem 97 og 193 årlige episoder på Fyn svarende til mellem 970 og 1.931 årlige tilfælde på landsplan.

For astmaanfald (anfald af pibende hvæsende vejrtrækning med åndenød) vil de tilsvarende tal være mellem 145 og 302 årlige anfald på Fyn svarende til mellem 1.447 og 3.016 årlige tilfælde på landsplan.

Da data er baseret på en gadestation vil der være en tendens til at overvurdere den aktuelle belastning af indbyggerne i Odense i forhold til hvad der ville være målt ved en bybaggrundsstation, som er den reference der oftest benyttes i sådanne studier.

Dette vil betyde at vi i dette materiale undervurderer effekten af TSP, og at den ”rigtige” association kan være større end hvad vi har beregnet ud fra det givne materiale. Vi har ikke kunnet få data for TSP i bybaggrund for perioden, idet disse målinger ikke foreligger. Fra de nuværende målinger i Odense og København, ses der dog en association mellem bybaggrund og PM₁₀ der er relativ konstant. Dette er også fundet i et studie fra Manchester der viste at partikel antalkoncentrationen var meget variabel i forhold til bybaggrund i en street-canyon som Albanigade, hvorimod den grove fraktions massekoncentration PM₁₀ varierede med bybaggrund, omend med en værdi øget med 0-5mg/m³ pga. ophvirvling fra køretøjer.

Et nyligt studie fra København har vist at der er sammenhæng mellem trafikforureningen og indlæggelser for astma blandt skolesøgende børn (Andersen et al 2007).

7.2 Øvrige forureningskomponenter

7.2.1 Nitrogenoxider

Figur 19. Kvartalsmiddelværdier NO2 - µg/m³ (Kilde www.DMU.dk)

Figur 19. Kvartalsmiddelværdier NO₂ - µg/m³ (Kilde www.DMU.dk)

Niveauerne i studiet har i hele studieperioden ligget lidt under niveauerne i København (Jagtvej). For NO₂ har niveauet været ca. 20% lavere med en relativ stabil koncentration, målt som kvartalsgennemsnit, se fig. 20. For NO_x ca 30% igennem hele perioden. Der har være en faldende tendens med en reduktion i årsgennemsnittet fra 130 µg/m³ i 1994 til 75 µg/m³ i 1999.

For NO, NO₂ og NO_x kunne der påvises en sikker sammenhæng mellem forhøjede niveauer og indlæggelseshyppigheden. Af figur 14 – 16 kan det ses, at den øgede indlæggelse slår igennem på tredje-dagen for NO og NO_x, hvorimod NO₂ har ca samme effekt på indlæggelseshyppigheden fra og med dagen efter episoden, ændringen er dog først statistisk signifikant på 3die-dagen i denne model. Samtidig kan man af tabellerne 14 – 18 se, at estimaterne for Stor-Odense er sikrere en for hele den Fynske population, afspejlende afstanden til målestationen.

7.2.2 SO₂

Svovldioxid niveauerne har i Danmark været faldende. Det største fald skete i perioden hvor årsgennemsnittet faldt fra 20 µg/m³ til ca. 4 µg/m³. Niveauerne er fortsat faldende, selvom der til stadighed forekommer episoder af et par dages varighed med relativt høje koncentrationer.

I dette studie blev der påvist en sikker sammenhæng mellem koncentrationen af SO₂ og indlæggelser for luftvejslidelser. Det ses af figur 18, at der er en stigning i indlæggelserne på anden-dagen efter episoden, og at denne øges yderligere på 3die-dagen. Som for de øvrige forureningskomponenter, er der størst sikkerhed for estimatet baseret på befolkningen i Stor-Odense.

SO₂ niveauerne har været lave gennem hele perioden. Værdierne ligger stabilt omkring middelværdien på 3,4 ppb, bortset fra nogle episoder om vinteren, hvor der har forekommet relativt høje koncentrationer. Disse vinterepisoder relateres sandsynligvis til inversionsfænomener. Dette kan forklare de meget høje værdier der forekommer i vintersæsonen, med op til 50ppb SO₂(65µg/m³), se fig 10. Det må således forventes, at det er disse episoder der ”trækker” den statistiske model, og da der samtidig er høje niveauer af de øvrige forureningskomponenter i forbindelse med sådanne episoder, er det svært at udsige noget entydigt om SO₂’s selvstændige effekt..

7.2.3 O₃

Ozon er vist i flere studier at være relateret til exacerbationer af astma og til en øget brug af akut medicin blandt astma-børn. I dette studie så vi ingen effekt af Ozon. Dette kan skyldes at den valgte sæson korrektion "overkorrigerer" for ozon, idet ozonforureningen udelukkende forekommer om sommeren, men mere sandsynligt er det, at den manglende effekt skyldes lave koncentrationer af ozon på Fyn i forhold til hvad forekomsten er i det sydlige Europa eller i USA, specielt i de store byer på vestkysten.

7.3 Sårbarhed

De børn der indlægges er i forvejen udsat for andre forureningskomponenter end luftforureningen som fx. Pollen og passiv rygning. Disse udsættelser vil dels i sig selv føre til en øget sygelighed blandt børnene, men vil samtig medføre at de bliver mere sårbare overfor effekterne af luftforureningen [Halken 2002].

Et studie fra Seoul fandt at spædbørn mellem 0 og 2 år var de mest sensitive for effekten af partikulær luftforurening (Ha & Christiani 2003). Vi kunne ikke undersøge dette i det foreliggende materiale pga. det begrænsede antal indlæggelser, der var til rådighed i dette aldersinterval.

7.4 Confoundere

I analyserne er der korrigeret for pollenindholdet i luften. Der har ikke været mulighed for at kunne korrigere for andre allergener som fx pelsdyr og husstøvmider. Der har heller ikke været mulighed for at korrigere for passiv rygning, idet disse variablers fordeling ikke foreligger for risikopopulationen.

7.5 Statistisk analyse

For tidsrækkestudier der relaterer et totalt antal syge til ændringer i luftforureningseksponeringen er der metodisk enighed om at benytte de statiske modeller, vi har benyttet her. Desværre er det basale design vanskeligt og det er derfor nødvendigt at meget nøje at studere, hvorledes man skal korrigere for ”tid” i disse studier. Vi har nøje valideret at vores konklusioner ikke afhænger kritisk af det konkrete valg for modelleringen af tid. Der eksisterer andre designs såsom case-crossover designet, men dette design har visse metodiske fejl, og der er ikke enighed om, hvorledes det skal implementeres.

Desværre har analyserne vist at der ikke har været tilstrækkelig styrke til at kigge på 2-komponent modeller for samspillet mellem 2 forureningskomponenter der indgår samtidigt i modellen. Det ville have været interessant at studere samspillet mellem

f.eks TSP/S0₂ og NO_x. Dette skal også ses i sammenhæng med multiple test problematikken. Ved at begrænse det antal ”spørgsmål” til vores i forvejen "lille" datamateriale, mindskes muligheden for at vi finder tilfældige fund alene som følge af antallet af test der foretages.

7.6 Konklusioner

Samlet set viser undersøgelsen, at der er en svag, men statistisk signifikant effekt af forureningskomponenterne TSP, NO, NO₂, NO_x og SO₂ målt i Odense midtby på sygeligheden af Fynske børn, mest udtalt for børn boende i Odense, sandsynligvis pga. deres nærhed til målestationerne. Gevinsterne ved en reduktion i partikelkoncentrationerne PM10 fra de nuværende ca. 30 til 20 µg/m³ kan estimeres til en reduktion i sygeligheden af størrelsesordenen mellem 7 og 19 indlæggelser pr år på Fyn og svarende til mellem 70 og 189 på landsplan, se tabel 25. Hvis man benytter beregningerne fra en tidligere publikation af Raaschou-Nielsen et al. (2002) vil en sådan reduktion i partikelkoncentrationen samtidig føre til en reduktion i akutte bronchitisepisoder og astmaanfald af størrelsesordenen mellem 97 og 193 årlige tilfælde hhv. mellem 762 og 1.587 årlige anfald svarende til mellem 970 og 1.931 hhv. 7.615 og 15.874 årlige tilfælde på landsplan.