1 Sammenfatning

Langtidseffekten af intervention på børns eksponering for bly

I 2002 gennemførtes på to børnehaver en undersøgelse af effekten af intervention på børns eksponering for bly. Interventionerne bestod i omlægning og renovering af de hyppigst anvendte dele af de udendørs legearealer på børnehaverne. Interventionerne resulterede i en omgående og klar reduktion i børnenes blybelastning under udeleg. Bly i indendørs støv reflekterede imidlertid ikke umiddelbart de gennemførte interventioner. Ligeledes tillod evalueringen af interventionerne umiddelbart efter deres gennemførelse ikke konklusioner om interventionernes holdbarhed over tid. På baggrund heraf er en opfølgende undersøgelse gennemført. Formålet var at dokumentere, hvorvidt jordniveauerne af bly i de mest belastede legeområder fortsat er lave svarende til under kvalitetskriteriet på 40 mg/kg jord, at dokumentere hvorvidt bly i indestøv er reduceret i forhold til de tidligere målinger gennemført umiddelbart efter interventionerne, samt at dokumentere hvorvidt børnehavebørnenes blyeksponering fortsat er reduceret svarende til det niveau, der måltes umiddelbart efter interventionerne 1½ år tidligere. Nedenstående sammenfatter undersøgelsens resultater og hovedkonklusioner:

Resultater

Undersøgelsen er gennemført på to børnehaver (Stolemagerstien og Møllelængen), begge beliggende på Amager i Københavns Kommune. Den undersøgte børnegruppe var i alderen 3-6 år.
Børnenes blybelastning er vurderet ved, at børnene før og efter udeleg på børnehavens legeområde fik aftørret hænderne med papirserviet. Metoden er tidligere anvendt og valideret.
To markante fordele knytter sig til aftørring af hænder efter udeleg frem for traditionel fastlæggelse af blyeksponering ved blodprøvetagning. For det første tillader metoden konklusioner i forhold til den konkrete eksponeringssituation, idet eksponeringsmålet alene knytter sig til, hvad der er opsamlet på hænderne i en given periode med udeleg på det konkrete legeareal. Dette er i modsætning til en blodprøve, der vil genspejle eksponeringen fra mange kilder akkumuleret over længere tid. Endvidere er metoden non-invasiv, hvilket betyder, at man ikke skal tage blodprøver fra i øvrigt friske og raske børn.
Prøvetagning blev gennemført indenfor en to-ugers periode i maj 2004. Vejret var alle dage tørt med temperaturer fra 12 til 20°C.

Stolemagerstien

I forhold til den i 2002 gennemførte intervention er legearealet på børnehaven ved Stolemagerstien ændret derved, at et tidligere ubefæstet areal samt et mindre fliseareal er inddraget som boldbane og asfalteret. Etablering af boldbanen har ændret børnenes legemønster markant. Endvidere er den i 2002 etablerede spærremembran mellem gammel jord og ny topjord mange steder fjernet helt eller delvist.
Ved Stolemagerstien er den gennemsnitlige blykoncentration i jordprøverne tilbage ved udgangspunktet før interventionen i 2002 (knap 100 mg/kg jord), idet den højest målte værdi i 2004 dog er væsentlig lavere end maksimalkoncentrationen før interventionen. Det er umiddelbart uventet, men den sandsynlige årsag er, at de anvendte stykker spærremembran mellem underliggende ”gammel” jord og nyt dækmateriale (ren jord eller flis) mange steder var fjernet.
Metoden med afgravning af topjord, etablering af spærremembran, og efterfølgende afdækning med rent jord/faldunderlag/flis kan derfor kun anbefales, hvis større samlede stykker spærremembran kan anvendes. Konsekvensen er således, at man i tilfælde af intervention på områder med buske sandsynligvis må grave disse op før etablering af spærremembran.
Bly i indestøv har ikke ændret sig som følge af de gennemførte interventioner på de udendørs legearealer.
Målinger 1½ år efter interventionerne (foråret 2004) viser uforandrede mængder bly på børnenes hænder efter udeleg. Eksponeringsniveauerne er således fortsat signifikant lavere end før interventionerne.

Møllelængen

I forhold til den i 2002 gennemførte intervention er legearealet ved Møllelængen uændret, idet græsdækket på enkelte skråninger dog atter er slidt af.
Ved Møllelængen er blykoncentrationen i jordprøverne uændrede siden interventionen. Den gennemsnitlige blykoncentration er således klart under 40 mg/kg. Der er derfor fortsat tale om en reduktion i den potentielle eksponering på omkring en faktor 10 i forhold til før interventionen.
Bly i indestøv har ikke ændret sig som følge af de gennemførte interventioner på de udendørs legearealer.
Målinger 1½ år efter interventionerne (foråret 2004) viser uforandrede mængder bly på børnenes hænder efter udeleg. Eksponeringsniveauerne er således fortsat signifikant lavere end før interventionerne. Eksponeringsniveauet ved Møllelængen er fortsat højere end ved Stolemagerstien.

Hovedkonklusioner

Baseret på de indsamlede prøver af bly på hænder kan det konkluderes, at interventionen gennemført i 2002 fortsat virker. Den primære effekt, der blev dokumenteret ved måling af bly på hænder, er således uændret. På Stolemagerstien er den fortsatte reduktion i bly på hænderne dog sandsynligvis betinget af et ændret legemønster. Da de gennemførte fokuserede tiltag på Møllelængens børnehave har virket efter hensigten og er holdbare, kan det antages, at man kunne gennemføre lignende interventioner på andre børnehaver efter samme fokuserede og dermed billigere model. I princippet kunne man derfor omlægge flere børnehaver, og dermed nedbringe eksponeringen hos flere børn, for de samme penge. En forudsætning er dog, at legearealerne fortsat vedligeholdes i forhold til beplantning, afdækning med græs eller flis samt i særlig grad den fortsatte tilstedeværelse af en virksom spærremembran.
Bly i indestøv er ikke faldet i forhold til før interventionerne. Man kunne derfor savne en analyse af, hvorvidt belastningen med bly i disse børnehaver er markant forskellig fra nabobeboelserne. Herved kunne man afklare, hvorvidt der var tale om en børnehavespecifik blybelastning eller en blybelastning, der var bestemt af beliggenheden.