|
Langtidseffekten af intervention på børns eksponering for bly 4 Materialer og metode
4.1 Valg af undersøgelsespopulationUndersøgelsen gennemførtes på de to børnehaver, hvor der tidligere er gennemført intervention. Værdien af yderligere undersøgelser på kontrolbørnehaven blev vurderet ikke at stå mål med udgifterne. Fra hver børnehave planlagdes deltagelse af lige mange drenge og piger, repræsenterende børn i alderen 3-6 år. Der valgtes både drenge og piger for at muliggøre observation af eventuelle kønsbetingede forskelle i mængden af jord på hænderne efter udeleg. Idet undersøgelsens formål var en sammenligning mellem eksponeringen på to børnehaver umiddelbart efter intervention og 2 år senere, var børnenes alder ikke afgørende, blot den var sammenlignelig mellem de to undersøgelsestidspunkter. 4.2 StudiedesignProjektet er et studie af børns blyeksponering som følge af udeleg 1½ år efter en intervention i form af legepladsrenovering. Eksponeringen vurderes på baggrund af gentagne målinger af bly i jord opsamlet på børnenes hænder efter udeleg. Metoden er tidligere beskrevet, valideret, og afrapporteret til Miljøstyrelsen i projektet ’Måling af børns blyeksponering fra jord’ (MST j.nr.3252-0085), og seneste anvendt ved den primære undersøgelse af effekten af intervention på børns eksponering for bly (Miljøprojekt 845, Miljøstyrelsen 2003). De deltagende børn skal før og efter udeleg på børnehavens legeområde have aftørret hænderne med papirserviet. Deltagelse vurderes ikke som belastende, og det tilstræbes, at der ikke sker nogen ændring af lege- eller eksponeringsforhold i forhold børnenes normale dagligdag. Da der er tale om en ren eksponerings-undersøgelse, er personlige data om børnene ikke registreret, og alene køn noteret. Alderen vil variere fra 3 til 6 år. Vejrliget beskrives for hver måleperiode. Projektet blev designet med en prøveindsamling i maj 2004 analog med prøvetagningsperioden fra det primære interventionsstudie. 4.3 Rekruttering af deltagende børnProjektet er gennemført i et tæt samarbejde mellem deltagende børnehaver, børn, forældre, ansatte samt projektledelse. Der er uddelt informationsbreve med samtykkeerklæring til forældrene. Projektet har været forelagt og er godkendt af den Videnskabs-Etiske Komité. Det enkelte barns medvirken var betinget af skriftlig informeret samtykke fra forælder/værge. 4.4 Dimensionering og styrkeberegningNulhypotesen er, at der ikke er sket nogen ændring i niveauet for bly på hænderne siden interventionen. En tilbagevenden til ”det gamle” niveau for bly på hænderne for de to interventionsbørnehaver svarer til en relativ stigning på hhv. 35 % og 100 % af blyniveauet efter interventionen. Antallet af målinger, der er nødvendigt for at detektere en relativ stigning på hhv. 35 % og 100 %, er derfor blevet beregnet (scenarie A og C). En ”mellemstor” stigning på 50 % er ligeledes blevet vurderet (scenarie B). Antagelser: Log-normalfordelte data med relativ standardafvigelse på 0,75 (75 %), svarende til den observerede spredning i den oprindelige undersøgelse. Der er anvendt samme formler, som angivet i dimensioneringsafsnittet i rapporten (Miljøprojekt 845, Miljøstyrelsen, 2003), bortset fra at alene en ensidet test betragtes (kun en stigning i niveauet er kritisk). Beregningerne er udført for to værdier af b (sandsynligheden for at acceptere en falsk nul-hypotese).
Den mindste ændring, 35 %, svarer til, at Stolemagerstien vender tilbage til sit ”gamle” niveau (før interventionen). Dette kræver flere målinger end at dokumentere, at Møllelængen vender tilbage (en stigning på 100 %). Omkring Stolemagerstien bør man imidlertid forholde sig til, at erfaringen fra den tidligere undersøgelse viser, at variationen mellem børnene er omkring 75 %. Spørgsmålet er derfor, om en ændring på 35 % er et relevant mål at gå efter. Hvis man siger, at man skal op på en ændring i middeleksponering på 50 %, før det betyder noget, kunne man nøjes med 60 prøver herfra. Resultatet ville så blive 3 dage á 20 børn i Stolemagerstien og 2 dage á 15 børn i Møllelængen. Totalt vil der være tale om 90 målinger af hånd-bly (60 fra Stolemagerstien og 30 fra Møllelængen). I forhold til prøver af jord og støv vil 20 støvprøver (10 prøver indsamlet over to dage fra hver børnehave) samt 20 jordprøver (10 prøver indsamlet fra hver børnehave) forventes at give et dækkende billede af de nuværende eksponeringsforhold 4.5 Undersøgelser i børnehaverUndersøgelsens hovedmål var at dokumentere, hvorvidt de i 2002 gennemførte interventioner på to børnehavers legearealer fortsat gav lave blykoncentrationer i jorden samt resulterede i reducerede mængder bly på børnehavebørnenes hænder efter udeleg. De i 2002 gennemførte interventioner blev gennemført efter det offentliges (Miljøstyrelsens) vejledninger omkring begrænsning af eksponering til jord. Overordnet var der tale om en indsats fokuseret på de hyppigst anvendte legearealer, hvor topjorden blev fjernet og erstattet med ren jord, der herefter blev afdækket med nybeplantning, græs eller træflis. Endvidere renoveredes en række skråninger med etablering af niveaudelinger, således at overfladen blev mindre sårbar overfor belastninger. En detaljeret beskrivelse af de konkrete interventioner findes i rapporten Miljøprojekt 845 (Miljøstyrelsen 2003). 4.5.1 Stolemagerstiens børnehaveDenne børnehaves udeareal kan beskrives ved følgende af kommunen op til interventionen i 2002 opmålte/beregnede arealer: 0 m² græs; 243 m² bed/bar jord; 236 m² befæstet areal; 29 m² sandkasser og faldunderlag. Legearealet er karakteriseret ved et stort centralt asfalt/flisebelagt areal, i forbindelse med hvilket diverse sandkasser og gyngestativer er placeret. De to sider af dette område afgrænses af en naboinstitution samt af børnehavens egen bygning. De andre to sider er bede bevokset med buske og små træer, hvor der er rig mulighed for legeaktivitet. Interventionen bestod i: fjernelse af topjord, udlægning af spærremembran af permeabelt fiberstof, udlægning af faldunderlag på løbe- og gangveje samt legesteder mellem buske og træer; kantbegrænsning med bøgesveller hvor nødvendigt for at begrænse faldunderlag i at komme ud på fliser/asfalt; udskiftning af sand fra gammel sandkasse nord for bygning. De mange buske og træer gjorde det nødvendigt at tilskære spærremembranen i mange mindre stykker. Imidlertid er en væsentlig del af den udlagte spærremembran pillet op igen, idet de mange mindre stykker gjorde, at børnene fandt det sjovt at rive dem op. Ved besigtigelse sommeren 2004 (se billeder i bilag 1) kunne stumper af spærremembran således ses mange steder på legearealerne. Før interventionen fandtes en gennemsnitlig blykoncentration i jorden på 100 mg/kg tørstof (maksimalt 230 mg/kg tørstof), medens man efter interventionen dokumenterede et blyniveau i jorden på gennemsnitligt 5 mg/kg tørstof baseret på 10 målinger med en maksimalværdi på 20 mg/kg tørstof. I forhold til den i 2002 gennemførte intervention er legearealet ændret derved, at et tidligere ubefæstet areal på omkring 30 m² samt et mindre fliseareal på omkring 20 m² nu er inddraget som boldbane og asfalteret. Etablering af boldbanen har ændret børnenes legemønster markant. I begyndelsen var det primært drengene, der flyttede fra leg på de ubefæstede arealer og over til boldspil, men senere er pigerne fulgt med. Man har endvidere anskaffet sig flere cykler, da denne aktivitet også er øget efter etablering af større areal med fast underlag. 4.5.2 Møllelængens børnehaveDenne børnehaves udeareal kan beskrives ved følgende af kommunen op til interventionen i 2002 opmålte/beregnede arealer: 86 m² græs; 449 m² bed/bar jord; 283 m² befæstet areal; 80 m² sandkasser og faldunderlag. Legepladsen er beliggende hen over gammelt bunkersareal, hvorfor der forekommer store højdeforskelle og skråninger. Der er ikke noget større plant og befæstet areal, der muliggør cykling eller lignende. Legearealet afgrænses af trafikerede veje på to sider samt af en vendeplads og en cykel/gangsti. Det kuperede areal giver mange skråninger, som er vanskelige at befæste med græs. Der er megen legeaktivitet op og ned ad disse skråninger. Interventionen bestod i: udlægning af muld og tilplantning af bede; udskiftning af faldunderlag; etablering af trin på skråninger vha. bøgesveller, således at udlagt grusmateriale bliver liggende; ny og højere kantbegrænsning med bøgesveller, således at hældning på skråninger nedsættes; renovering af græsareal. Etablering af trin på skråninger skete med det delmål at styre børnenes løbeveje og legeaktivitet til disse renoverede områder, medens andre partier på skråningerne blev beplantet. Før interventionen fandtes en gennemsnitlig blykoncentration i jorden på 127 mg/kg tørstof (maksimalt 450 mg/kg tørstof), medens man efter interventionen dokumenterede et blyniveau i jorden på gennemsnitligt 9 mg/kg tørstof baseret på 10 målinger med en maksimalværdi på 13 mg/kg tørstof. I forhold til den i 2002 gennemførte intervention er legearealet uændret, idet græsdækket på enkelte skråninger dog atter er slidt af. 4.6 Vurdering af blyeksponeringDer vil blive anvendt samme metoder til måling af bly i jord, bly i indendørs støv samt bly på hænder, som er anvendt ved den oprindelige interventions-undersøgelse. For nærmere beskrivelse af disse henvises til rapporten (Miljøprojekt 845, Miljøstyrelsen, 2003). Metoderne viste sig anvendelige og valide, og anvendelse af samme metoder vil fremme sammenligneligheden af opnåede resultater. 4.6.1 Måling af bly i jordEn prøve af overfladejord (<20 cm) blev taget fra ti udvalgte positioner i hver børnehave. Prøvetagningspositionerne blev udvalgt således, at de dækkede hele legearealet og repræsenterede områder, hvor børnene leger/graver meget ifølge pædagogernes/medhjælpernes udsagn. Prøverne blev analyseret på et akkrediteret laboratorium (Eurofins, DANAK akkreditering nr. 168). 4.6.2 Måling af bly i indendørs støvPrøver blev taget fra 6 udvalgte områder (gulv eller vindueskarm) i rum, der bruges af børnene, når de er inden døre. Prøvetagningen fulgte standarden ASTM E 1728 for prøvetagning fra overflader vha. aftørring (wipe sampling). Blyindholdet i indendørsstøv blev udtrykt per areal, idet en undersøgelse har vist, at dette mål forklarer mere variation i blodbly hos små børn (12-30 mdr.) end blyindholdet udtrykt per g støv (Lanphear et al., 1995). 4.6.3 Måling af bly på hænderAftørring af hud med vådservietter er en metode, der anvendes indenfor arbejdshygiejne til vurdering af dermal eksponering (Ness, 1994. Fenske, 1993). Til måling af børns udsættelse fra bly fra jord blev denne metode foretrukket af etiske og praktiske grunde frem for fx måling af blodbly. Aftørringen blev foretaget af én af fire personer. Disse fire personer øvede aftørringsproceduren i fællesskab for at standardisere denne del af prøvetagningen i videst muligt omfang. Proceduren var kort beskrevet: Barnets højre hånd blev aftørret med en kommercielt tilgængelig parfumefri vådserviet Toilet Servett (Cederroth, Albertslund; 10.5 cm x 20.5 cm). Hånden blev aftørret til ”renhed”, og der blev viet særlig opmærksomhed til området mellem fingrene og til neglekanterne. Hænderne blev aftørret, før børnene gik ud for at lege på legepladsen (som regel ved frokosttid) og efter 1-1½ timers leg på legepladsen. Ved hvert besøg blev vejrforholdene kort noteret, særligt om det var ”tørt” eller ”vådt”. Denne subjektive vurdering afspejlede, hvorvidt sand/jord var fugtigt (fx efter regnvejr) og derfor klæbede ekstra godt til hænderne. Servietterne blev opbevaret i 40 ml plastikflasker med tætsluttende skruelåg indtil den kemiske analyse. Servietterne blev destrueret efter en modifikation af NIOSH Method 7105 (Lead by GFAAS) og NIOSH Method 7300 (Elements by ICP) og analyseret med ICP-AES.
|