7 Perspektivering

Udvikling i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986 til 2006

Det udviklede beregningsværktøj er baseret på den årlige bekæmpelsesmiddelstatistik, Miljøstyrelsen udarbejder ud fra salgsstatistik og oplysninger om landbrugsarealets anvendelse, samt på økotoksikologiske data fra godkendelsesgrundlaget og internationale databaser.

Belastningstallet er enkelt at beregne. Det er baseret på ganske få parametre og på, at en løbende opdatering af databasen med nye oplysninger om nye stoffernes egenskaber vil kunne gennemføres med en beskeden indsats.

Belastningstallet vil derfor kun afspejle en begrænsning i pesticiders miljøbelastning i det omfang, et tiltag udmøntes i begrænset forbrug. Beregningsværktøjet, som det er brugt i denne rapport, er derimod ikke egnet til at inddrage betydningen af andre tiltag til begrænsningen af miljøbelastningen fra pesticider, såsom dosering og sprøjtet areal, punktkilder og/eller uhensigtsmæssig adfærd. Derimod vil betydningen af beskyttelseszoner kunne medtages i et vist omfang i en forbedret udgave.

Behandlingshyppigheden har været brugt som den eneste parameter til at følge pesticidforbruget i de seneste år. Da behandlingshyppigheden synes at have nogle begrænsninger i forhold til at beskrive miljøbelastning (Kjær et al., 2007), kunne belastningstallet supplere med en mere vidensbaseret vurdering af pesticiders miljøpåvirkning.

Med en passende vedligeholdelse – og eventuelt forbedringer – vil belastningstallet fremover kunne bruges til

at følge udviklingen i pesticiders belastning af miljøet
at identificere de stoffer, der har størst betydning for de enkelte belastningstal.