Sammenfatning og konklusioner

Udvikling i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986 til 2006

Pesticiders belastning af miljøet er vurderet ved beregning af belastningstal for vandlevende organismer og terrestriske organismer samt for mobilitet i jord, hormonforstyrrende og kræftfremkaldende egenskaber.

Desuden er der gennemført beregninger til illustration af betydningen af indførelse af beskyttelseszoner til vandmiljø for særligt giftige stoffer.

Det er vigtigt at påpege, at belastningstal ikke kan beskrive effekter, men kun give et billede af udviklingen i den belastning af miljøet, der finder sted som følge af udbringning af stoffer med specifikke egenskaber.

Siden 2000-2002 viser belastningstallet generelt ingen større udvikling, hverken stigende og faldende, hvilket indikerer en uændret miljøbelastning i denne sidste periode. Før dette tidspunkt var der klare forbedringer op i gennem årene. Således er belastningstallet for 1980erne og første halvdel af 1990erne generelt på et langt højere niveau end i sidste halvdel af 1990erne og frem til 2006. Tilsvarende overordnede billede er set for anvendelse af pesticider med hormonforstyrrende egenskaber, kræftfremkaldende egenskaber, og egenskaber med stor risiko for udvaskning til grundvandet. En undtagelse er belastningstallet for regnorme som i hele perioden 1992-2006 har været stigende. Andre undtagelser er belastningstallet for alger, der de seneste år har været stigende, og tallene for fugle og pattedyr, der har udvist en svagt faldende tendens i den sidste del af perioden.

I løbet af 1990erne sker der generelt et fald i såvel behandlingshyppighed som i flertallet af belastningstallene.

Stigningen i behandlingshyppigheden i perioden efter 2000 er ikke tydeligt afspejlet i udviklingen i belastningstallene. Dette kan skyldes, at der ved beregningen af behandlingshyppigheden ikke tages hensyn til pesticidernes giftighed men kun deres dosering og forbrug. Dette betyder at der ikke nødvendigvis vil være nogen klar og entydig sammenhæng mellem behandlingshyppighed og belastningstal.

Derimod var der sammenhæng mellem anvendelsen af bestemte pesticider og belastningstallet, og der kunne identificeres en række stoffer, der var afgørende for udviklingen i de forskellige belastningstal. Skærpede krav til godkendelse af pesticider har således betydning for miljøbelastningen.

Sprøjtefri beskyttelseszoner i forhold til vandløb og søer er et vigtigt virkemiddel, der er inddraget i beregningerne. Konklusionen er, at alle de mest betydende stoffer for belastningstallet for vandmiljø blev underlagt beskyttelseszoner frem til omkring år 2000. Derefter er der ikke sket en mærkbar yderligere mindskning af belastningstallet for stoffer, der kan sprøjtes uden beskyttelseszone. Det er klart, at beskyttelseszoner til vandmiljø kun tilgodeser overfladevand, og derfor er de kun relevante i forhold til de tre akvatiske organismegrupper, der er inddraget (alger, krebsdyr og fisk).

Med en passende vedligeholdelse – og eventuelt forbedringer – vil belastningstallet fremover kunne supplere behandlingshyppigheden med en mere vidensbaseret vurdering af udviklingen i pesticiders belastning af miljøet og kunne anvendes til at identificere de stoffer, der har størst betydning for de enkelte belastningstal.