1 Indledning

Det grønne pesticidregnskab

Siden 1993 har der været krav om, at alle landmænd med bedrifter over 10 ha udarbejder en sprøjtejournal (bilag A).

Kan oplysningerne i sprøjtejournalen anvendes aktivt af den enkelte landmand til at finde reduktionsmuligheder for bedriftens pesticidanvendelse?

For at besvare dette spørgsmål er der i projektet udviklet et koncept for udarbejdelse af et grønt pesticidregnskab, og det er med udgangspunkt i en repræsentativ gruppe af bedrifter undersøgt, om det grønne pesticidregnskab er anvendeligt, og hvilke barrierer der evt. forekommer.

I et grønt pesticidregnskab sammenlignes forbruget angivet som behandlingsindeks (BI) på den enkelte bedrift med måltal og det gennemsnitlige forbrug på landsplan (figur 1.1). Forbrugsopgørelsen er baseret på de pligtige oplysninger i landmandens sprøjtejournal, mens landsgennemsnit for behandlingsindeks er baseret på den solgte mængde pesticid (afsnit 2.5).

Figur 1.1: Eksempel på grønt pesticidregnskab, hvor bedriftens behandlingsindeks (BI) på afgrødeniveau sammenlignes med måltal og forbrug som landsgennemsnit. Kommentarfeltet benyttes af landmanden til at kommentere sit forbrug.

Hensigten med et grønt pesticidregnskab er at give den enkelte landmand et hurtigt overblik over de områder, hvor han med fordel kunne sætte yderligere fokus på forbruget af pesticider og den anvendte bekæmpelsesstrategi. De grønne pesticidregnskaber vil endvidere give bedrifterne mulighed for at gøre oplysninger om behandling af afgrøderne tilgængelige for omgivelserne, og dermed skabe større åbenhed om landbrugets pesticidanvendelse.

I forbindelse med dette projekt er der udarbejdet et internetbaseret værktøj, så landmanden gennem det grønne pesticidregnskab kan sammenligne sit pesticidforbrug med de måltal for behandlingsindeks, som blev opstillet med udgangspunkt i Bicheludvalgets arbejde, og med landsgennemsnit for behandlingsindeks baseret på Miljøstyrelsens opgørelse af behandlingshyppighed.

Behandlingshyppighed er et udtryk for, hvor mange gange årligt landbrugsarealet i gennemsnit kan behandles med den solgte mængde pesticider i kalenderåret, under forudsætning af, at de anvendes i de fastsatte normaldoseringer.

Behandlingsindeks (BI) beregnes på grundlag af det faktiske forbrug på en bedrift i vækståret (1. august til 31. juli), og er et udtryk for det antal gange en afgrøde ville være behandlet, hvis den samlede anvendte mængde på ejendommen var udsprøjtet i normaldosering af hvert enkelt middel

I projektet er det analyseret, i hvilket omfang den administrative byrde ved udarbejdelsen af sprøjtejournaler ændres, hvis oplysningerne heri skal omsættes til grønne pesticidregnskaber.

1.1 Formål

Det er projektets formål, at

udvikle et internetbaseret værktøj, der på ejendomsniveau ud fra oplysninger om anvendte bekæmpelsesmidler kan beregne behandlingsindeks,
udvikle et værktøj, der på afgrødeniveau sammenligner det
aktuelle forbrug af pesticider på en bedrift med forbrug på
landsniveau og måltal for behandlingsindeks,
foretage en foreløbig vurdering af, om systemet vil kunne være
egnet til at identificere bedrifter med et særligt højt
pesticidforbrug i forhold til måltal,
udarbejde en projektbeskrivelse for en projektdel B, hvori der bl.a. skal indgå:
- indsamling af aktuelle oplysninger om forbrug samt årsager til forbrugets størrelse og landmændenes begrundelse for anvendt bekæmpelsesstrategi
- undersøgelse af landmænds og konsulenters anvendelse af værktøjerne og det forventede reduktionspotentiale, ved brug af ”grønt pesticidregnskab”
- vurdering af, om værktøjet kan anvendes af konsulenter i
  målrettet rådgivning

Som en del af projektet skal der ske en vurdering af fordele og ulemper ved at gøre systemet offentligt tilgængeligt og herunder også de økonomiske aspekter for landmanden.