| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det grønne pesticidregnskab

2 Materialer og metoder

• 2.1 Indledning
  • 2.1.1 Dansk markdatabase og mark online
• 2.2 Udpegning af bedrifter
• 2.3 Indsamling af sprøjtejournaler
• 2.4 Import af data til dansk markdatabase
• 2.5 Måltal og beregning af behandlingsindeks som Landsgennemsnit
• 2.6 Spørgeskemaundersøgelse
• 2.7 Databehandling
  • 2.7.1 Sprøjtejournaler
  • 2.7.2 Data fra spørgeskemaundersøgelse

2.1 Indledning

Ansvaret og opstilling af krav om indhold i sprøjtejournaler er pålagt Plantedirektoratet. Følgende krav er gældende:

• Bedrifter på 10 ha og derover skal føre sprøjtejournal, hvis der sprøjtes.
• Jordbrugsbedrifter eller arealer, der anvendes til frugtplantage, frilandsgrøntsager, væksthusgartnerier og planteskoler, er
  omfattet uanset størrelse. Arealer med juletræs- og
  pyntegrøntkultur under 10 år indgår som en landbrugsafgrøde.
• Senest 7 dage efter der er sprøjtet, skal det fremgå af journalen, hvor meget og hvilken type sprøjtemiddel, der er anvendt.

Følgende 6 punkter skal registreres og indgå i sprøjtejournalen: 

• Marken eller det areal, hvor sprøjtemidlet udbringes 
  
• Størrelsen af marken eller arealet 
  
• Afgrøden eller kulturen der dyrkes 
  
• Sprøjtemidlets handelsnavn 
  
• Dosering 
  
• Dato for udbringning
  
• Derudover skal ejerens eller brugerens navn stå på sprøjtejournalen.

Der er ingen krav til sprøjtejournalens form. Plantedirektoratet har udarbejdet skemaer, som kan anvendes, se Plantedirektoratets hjemmeside:
www.plantedirektoratet.dk . De markstyringsprogrammer, der anvendes af konsulenter og landmænd, har udskrifter, der ved udfyldelse vil opfylde kravene. Endvidere har flere firmaer udgivet skemaer og lommebøger, der er beregnet til sprøjtejournal.

For at kontrollere, at kravene til sprøjtejournalen overholdes, udfører Plantedirektoratet årligt ca. 670 besøg, hvor sprøjtejournalen kontrolleres. Kontrollen vil i de fleste tilfælde blive gennemført i forbindelse med kontrol af andre ordninger, som Plantedirektoratet har ansvar for.

2.1.1 Dansk Markdatabase og Mark Online

Programmet, Mark Online, der i projektet er videreudviklet til at kunne generere det grønne pesticidregnskab, bygger på data i Dansk Markdatabase. Mark Online er et internetbaseret planlægnings- og registreringsværktøj målrettet landmænd. Dansk Markdatabase er et elektronisk arkiv, hvor alle danske landmænd kan opbevare deres markdata på en struktureret måde med fuld backup. Foruden dyrkningsoplysninger fra mark- og gødningsplanlægningen kan Dansk Markdatabase bl.a. også håndtere alle former for GIS-data, digitaliserede markkort, EM38 data samt udbyttedata (Bligaard, 2004). Eftersom adgangen til Dansk Markdatabase sker via internettet betyder det, at de sammenstillede oplysninger altid er tilgængelige, lige meget om landmanden sidder hjemme eller til rådgivningsmøde med planteavlskonsulenten på rådgivningscentret. Dansk Markdatabase bygger på SQL Server 2000. Mark Online er et .NET-baseret Smart Client program skrevet i programmeringssproget C#. Både Mark Online og Dansk Markdatabase er udviklet og drives af Dansk Landbrugsrådgivning. Grundlæggende gælder, at alle danske landmænd har adgang til at lagre deres markdata i Dansk Markdatabase. I dag indeholder Dansk Markdatabase således detaljerede markplaner for ca. 1,2 mio. ha. Udover de nævnte to internetbaserede programmer udvikler og driver Dansk Landbrugsrådgivning endvidere pc-programmet DLBR Mark, der anvendes af ca. 95% af planteavlsrådgiverne til den lovpligtige mark- og gødningsplanlægning. Cirka
30.000 landbrugsbedrifter får således årligt udarbejdet deres gødningsregnskab ved hjælp af DLBR Mark. Omkring 17.000 af bedrifterne får årligt udarbejdet dyrkningsplaner, som bl.a. indeholder forslag til middelvalg og dosis vedrørende forventede behandlinger mod skadevoldere.  De tre værktøjer kan udveksle data med hinanden, og kan endvidere overføre data via XML til Plantedirektoratets og Direktoratet for FødevareErhverv’s IT-systemer. For mere information om Dansk markdatabase, Mark Online og DLBR Mark, se hjemmesiden: www.dlbr.dk/planteit.

Det grønne pesticidregnskab er en udskrift, der genereres i Mark Online, og indeholder to elementer. Det ene element er et søjlediagram, der sammenstiller landmandens behandlingsindeks med henholdsvis måltal og landsgennemsnit på afgrødeniveau (figur 2.1). Det andet element er en tabel, hvor forbruget er fordelt på henholdsvis ukrudt, sygdomme, skadedyr og vækstregulering (figur 2.2).Tabellen oplyser endvidere om anvendelse af glyphosat til bekæmpelse af bl.a. kvik og græsukrudt uden for afgrødens vækstperiode og eventuel anvendelse flyvehavremidler.

Figur 2.1. Et eksempel på en udskrift af det grønne pesticidregnskab. Her vises det realiserede behandlingsindeks pr. afgrøde sammenlignet med måltal og det gennemsnitlige behandlingsindeks på landsplan i kalenderåret 2006. Nederst er vist landmandens egen kommentar til regnskabet.

Figur 2.2 Tabellen hørende til figur 2.1. Tabellen viser det samme som figuren, dog er tabellen yderligere opdelt i bekæmpelsesmiddeltype. til at danne udskriften henter programmet ejendomsdata fra Dansk Markdatabase, måltal fra Middeldatabasen, samt tal fra en manuelt vedligeholdt tabel med landsgennemsnit for behandlingsindeks pr. afgrøde pr. år.

Oplysningerne i Dansk Markdatabase, og dermed oplysningerne i det grønne pesticidregnskab, er beskyttet bag et fuldmagtssystem, således at landmanden selv kan vælge, hvem der skal have adgang til data. Hermed er det f.eks. muligt at give planteavlskonsulenten adgang til alle relevante oplysninger om planteværn på bedriften.

2.2 Udpegning af bedrifter

I projektet er der indsamlet sprøjtejournaloplysninger fra 50 repræsentative ejendomme udvalgt efter følgende kriterier:

• Repræsentative for arealstørrelsen af landbrug med et jordtilliggende, inklusiv lejede og forpagtede arealer, på mere end 10 ha, der
  udelukkende anvendes til landbrugsafgrøder.
• De vigtigste afgrøder skal være repræsenteret.
• Ejendommene er repræsentative mht. produktionstyper.
  Ejendommene er inddelt i 4 grupper: Planteavlere, svineproducenter, kvægbrugere og blandede brug.
• Repræsentative for ”anvendelsen” af konsulenter.
• De er fordelt på ejendomme, der benytter Dansk Landbrugsrådgivning, ejendomme, der benytter privatpraktiserende/selvstændige rådgivere
  og ejendomme, der ikke har tilknyttet en rådgiver til
  planteværnsopgaver.

For at sikre en repræsentativ udvælgelse af bedrifter blev det på baggrund af Danmarks Statistik 2007 indledningsvis fastlagt, hvor mange bedrifter, der skulle findes i hver af tre størrelses-grupperinger:    

10 – 49,9 ha  ca. 20 %  =  10 bedrifter

50 – 99,9 ha  ca. 20 %  =  10 bedrifter

Over 100 ha  ca. 60 %  =  30 bedrifter

Den tilstræbte fordeling af brugstype (hhv. planteavlsbrug, kvægbrug, svinebrug og brug med blandet husdyrhold) i hver ha-gruppe, er efterfølgende fastlagt på baggrund af antallet af dyreenheder i gødningsregnskaber på CVR niveau for 2005-2006 (areal > 10 ha).

Udpegningen skete ved at Landscentret kontaktede 10 lokale centre i Dansk Landbrugsrådgivning samt en privatpraktiserende planteavlsrådgiver, som alle blev bedt om at udvælge et antal tilfældige ejendomme, der opfyldte de fastlagte kriterier.

Landscentret kontaktede derefter landmændene pr. brev med henblik på deres deltagelse i projektet. Fordelingen af bedrifterne er vist i tabel 1.1. Bedrifterne dækker tilsammen 6.383 ha (0,24 % af det dyrkede areal i DK i 2007), hvoraf de 5.441 ha ifølge de indberettede oplysninger i sprøjtejournalerne bliver behandlet med bekæmpelsesmidler. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er således ca. 130 ha. De deltagende landmænd er sikret fuld anonymitet og alle oplysninger er behandlet fortroligt.

For at opnå tilsagn fra 50 landmænd, blev 62 kontaktet. Der var således 12, som ikke ønskede at medvirke. Sent i projektforløbet er der en ejendom, som er faldet fra, således at det samlede datasæt indeholder 49 ejendomme.

Tabel 1.1 Sammensætning af bedrifter udvalgt til projektet (n=49)

2.3 Indsamling af sprøjtejournaler

Samtidig med Landscentrets henvendelse om deltagelse, blev landmændene anmodet om at indsende en kopi af bedriftens sprøjtejournal. Landscentret indtastede oplysningerne fra sprøjtejournalerne i Dansk LandbrugsRådgivnings Mark-program DLBR Mark (tidl. BEDRIFTSLØSNING Mark). Under indtastning af sprøjtejournalerne blev der ført en logbog, hvori kvaliteten af sprøjtejournalen og de indsamlede data blev vurderet. Eventuelle fejl og mangler blev ligeledes noteret.

2.4 Import af data til Dansk Markdatabase

De modtagne sprøjtejournaler blev efter indtastning i DLBR-Mark overført til Dansk Markdatabase, hvorefter de grønne pesticidregnskaber kunne generes for hver enkelt bedrift i Mark Online. Enkelte ejendomme benyttede sig i forvejen af elektronisk indberetning, hvorfor overførelsen af bedrifternes data kunne foregå uden først at skulle indtaste oplysningerne. Der er endvidere åbnet mulighed for, at data kan overføres til Dansk Markdatabase fra andre EDB-programmer end dem, som landscentret har udviklet og tilbyder.

2.5 Måltal og beregning af behandlingsindeks som landsgennemsnit

I det grønne pesticidregnskab bliver det realiserede behandlingsindeks benchmarket imod måltal og det gennemsnitlige behandlingsindeks på landsplan.

I forbindelse med Pesticidhandlingsplan II opstillede Dansk Landbrugsrådgivning i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet måltal (MT) for anvendelse af bekæmpelsesmidler i forskellige landbrugsafgrøder (Dyrkningsvejledning, Dansk Landbrugsrådgivning 2004). Måltallene var i Pesticidplan II en afgrødespecifik udmøntning af regeringens målsætning om en behandlingshyppighed på 2,0 ved udgangen af 2002. I Pesticidplan 2004-2009 er målsætningen skærpet til en behandlingshyppighed på 1,7. Den nye målsætning er udmøntet i et nyt sæt måltal. Formålet har været at synliggøre pesticidplanens mål på bedriftsniveau, og at angive et mål for bekæmpelsesindsatsen under gennemsnitlige forhold i den enkelte afgrøde. Måltallet for den enkelte afgrøde er opdelt i delmål for ukrudts-, svampe- og skadedyrsbekæmpelse samt vækstregulering. På den enkelte ejendom vil behovet for bekæmpelse kunne være større eller mindre som følge af forskelle i klimabetingelser, jordtype, sortsvalg m.m. Der vil endvidere forekomme årsvariationer. Måltallet vil være en dynamisk størrelse, idet der kan skabes ny viden eller udvikles nye metoder som ændrer behovet for anvendelse af bekæmpelsesmidler, ligesom forekomsten af skadevoldere med tiden kan ændres. En analyse fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut har vist, at måltallene under de nuværende forhold undervurderer bekæmpelsesbehovet (Ørum et al, 2007).

Måltallet skal ikke opfattes som en ejendomskvote, men som et signal til den enkelte driftsleder om niveauet for pesticidanvendelse i forhold til pesticidplanens målsætning. Hensigten har været, at landmand/driftsleder skulle kunne sammenligne egen praksis med den politisk fastsatte målsætning.

Det gennemsnitlige behandlingsindeks på landsplan (landsgennemsnit) er beregnet ved at fordele den solgte mængde bekæmpelsesmiddel i nærmeste kalenderår (2006) på afgrødeniveau i forhold til oplysninger fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik for 2006. I denne statistik er forbruget opdelt på afgrødegrupper efter skøn foretaget af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Ved beregning af landsgennemsnit er forbruget i afgrødegrupperne yderligere opdelt på de enkelte afgrøder. Denne fordeling er foretaget af Dansk Landbrugsrådgivning ud fra et fagligt skøn. Eksempelvis er behandlingshyppigheden for vintersæd i Bekæmpelsesmiddelstatistikken fordelt på vinterhvede, hvedehelsæd, vinterbyg, triticale og rug. Tilsvarende er behandlingshyppigheden i ’Andre frø’ fordelt på de 27 dyrkede arter af frøafgrøder. For afgrøder som vinterraps, vårraps og majs har det været muligt at bruge behandlingshyppigheden i statistikken direkte. Der er anvendt ’den nye beregningsmetode’ for behandlingshyppighed, idet opstillingen af måltal og beregning af behandlingsindeks også sker med udgangspunkt i den ’ny metode’ (Miljøstyrelsen, 1999). Når måltal vægtes med areal fås behandlingsindeks på 1,77, hvilket modsvarer et behandlingsindeks på 1,7 opgjort efter ’gammel metode’.

Anvendelse af glyphosat og flyvehavremidler opgøres for sig og indgår ikke i de afgrødespecifikke behandlingsindeks, måltal og landsgennemsnit, idet  glyphosat anvendes uafhængigt af den enkelte afgrøde til at holde hele sædskiftet fri for kvik og andet rodukrudt, og derfor ikke bør placeres på en enkelt afgrøde i et enkelt år. Ved at opgøre glyphosatforbruget for sig opnås det, at forbruget i de enkelte afgrøder kan sammenlignes ejendommene imellem. Flyvehavremidlerne er trukket ud, idet det er bestemt ved lov, at dyrkede arealer skal holdes fri for flyvehavre. Da det endvidere er meget tilfældigt, hvilke landmænd der har flyvehavreproblemer, ville det være uhensigtsmæssigt at inkludere behandlingerne, når bedrifternes BI på afgrødeniveau ønskes sammenlignet. I de efterfølgende beregninger af BI, måltal og landsgennemsnit på ejendomsniveau er det valgt, at glyphosatmidler og flyvehavremidler ikke indgår. Det forbedrer datakvaliteten og giver en sikker sammenligning bedrifterne imellem.

I bilag D er vist en tabel med de anvendte landsgennemsnit og måltal.

2.6 Spørgeskemaundersøgelse

For at evaluere værdien af grønt pesticidregnskab og identificere eventuelle fejlkilder og barrierer i forbindelse med landmandens udarbejdelse og indberetning af sprøjtejournaler, udsendte Landscentret i uge 28 (7-11. august 2008) et spørgeskema til de 49 bedrifter, som har deltaget i projektet.

Spørgsmålene i undersøgelsen kan inddeles i tre underafsnit efter deres fokus. Det første afsnit omhandler generelle spørgsmål i forbindelse med udfyldning og kvalitet af sprøjtejournalen, samt tidsforbrug i forbindelse med udfyldning og indberetning af sprøjtejournalen til Landscentret. I det andet afsnit omhandler spørgsmålene landmandens holdninger til grønt pesticidregnskab, og den nytte det eventuelt vil kunne bidrage med. I det sidste afsnit fokuseres der på holdninger vedrørende eventuel offentliggørelse af de grønne pesticidregnskaber. Spørgeskemaet kan ses i bilag B. Alle besvarelser er vedlagt som bilag C.

Sammen med spørgeskemaet blev vedlagt to udskrifter af bedriftens grønne pesticidregnskab. Landmanden blev opfordret til at kommentere sin pesticidanvendelse i forhold til måltal og landsgennemsnit, og derefter returnere spørgeskema og den ene udskrift af pesticidregnskab med sin kommentering til Landscentret.

Landmænd, der ikke havde besvaret spørgeskemaet blev efter tidsfristens udløb kontaktet, dels for at få indsamlet så mange besvarelser som muligt, og dels for at være sikker på at få afspejlet alle landmændenes holdninger til konceptet omkring de grønne pesticidregnskaber, tidsforbrug i forbindelse med indsendelse af sprøjtejournaler, fejlkilder, barrierer osv. til brug for den videre afrapportering. Der er medtaget besvarelser fra i alt 45 landmænd, hvoraf en enkelt dog ikke havde besvaret spørgeskemaet, men bidrog med mange kommentarer. De viste tabeller indeholder således besvarelserne fra 44 landmænd.

2.7 Databehandling

2.7.1 Sprøjtejournaler

De indsamlede data fra sprøjtejournalerne blev sammenstillet i et regneark, baseret på et dataudtræk fra Dansk Markdatabase. I dataudtrækket er hver enkelt behandling beskrevet for den enkelte landmand, med angivelse af bekæmpelsesmiddeltype (herbicid, fungicid, insekticid eller vækstregulering), middelnavn, dosis, behandlet areal og BI for behandlingen. Derudover er angivet basisoplysninger på ejendomsniveau, herunder bedriftstype, postnummer, totalareal, behandlet areal, marknummer, markareal og afgrøde. Måltal og landsgennemsnit er endvidere inkluderet på behandlingsniveau.

Ved at sammenstille oplysningerne på eksempelvis bedriftsniveau, markniveau eller afgrødeniveau, er de viste grafer fremkommet.

2.7.2 Data fra spørgeskemaundersøgelse

De udsendte spørgeskemaer er udarbejdet i programmet surveyXact, hvor også besvarelserne er indtastet og efterfølgende databehandlet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.