| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Det grønne pesticidregnskab

3 Resultater

• 3.1 Indledning
• 3.2 Resultater fra sprøjtejournaler
• 3.3 Spørgeskemaundersøgelse
  • 3.3.1 Udarbejdelse og indberetning af sprøjtejournaler
  • 3.3.2 Det grønne pesticidregnskabs nytteværdi
  • 3.3.3 Offentliggørelse af grønt pesticidregnskab

3.1 Indledning

Det endelige antal deltagende bedrifter er 49, idet 1 landmand, der havde givet tilsagn om deltagelse, gentagne gange undlod at bidrage med essentielle oplysninger til projektet.  Der blev kontaktet 62 landmænd, før 50 havde givet første tilsagn om deltagelse. De 12, der ikke ville medvirke, angav forskellige grunde, herunder manglende tid.

Selvom der blev opnået tilsagn fra 50 ejendomme, var der problemer i forhold til at indsamle sprøjtejournalerne. Det var således nødvendigt at rykke omkring 10 % af landmændene mere end 2 gange, før journalen blev indsendt. Efterfølgende var det i nogle få tilfælde nødvendigt at kontakte landmanden igen for at forstå sprøjtejournalens indhold.

I de følgende afsnit er vist de resultater, der er opnået fra de indsendte sprøjtejournaler, samt fra de spørgeskemaer, der blev udsendt til landmændene. Hvor der under indtastning af sprøjtejournaler blev fundet åbenlyse fejl i data, er disse rettet.

3.2 Resultater fra sprøjtejournaler

I figur 3.1 ses fordelingen af bedrifternes behandlingsindeks (BI) i forhold til måltal og landsgennemsnit. Figuren viser, at bedrifterne i projektet har indberettet et forbrug der er 26 procent højere (0,4 behandlingsindeksenheder) end måltallene, men i gennemsnit 14 procent (0,3 behandlingsindeksenheder) lavere end forventet på baggrund af landsgennemsnittet. Med mindre andet er angivet, er der i de efterfølgende figurer ikke medregnet forbrug af glyphosat- og flyvehavremidler.

Figur 3.1 Bedrifternes gennemsnitlige behandlingsindeks (BI) sammenlignet med måltal og landsgennemsnit (n=49). Glyphosatmidler er vist med rødt.

Ejendommenes forbrug af glyphosat til bekæmpelse af kvik, rodukrudt m.m. svarer til et BI på 0,11. Måltal er 0,25 og landsgennemsnit 0,26.

Figur 3.2 viser det gennemsnitlige behandlingsindeks, måltal og landsgennemsnit for bedrifterne opdelt efter hovedproduktion. Det ses, at de medvirkende bedrifter med husdyr har indberettet et samlet forbrug tættere på måltallet, end bedrifter med planteavl og blandet produktion. De medvirkende planteavlere har indberettet et forbrug, der ligger en smule over landsgennemsnittet, mens forbruget på de blandede bedrifter ligger lidt under.

Figur 3.2 Bedrifternes gennemsnitlige behandlingsindeks (BI) sammenlignet med måltal og landsgennemsnit fordelt efter bedriftstype (n=49). Glyphosatmidler er ikke medregnet.

Figur 3.3 viser det indberettede forbrug af de forskellige typer af bekæmpelsesmidler udtrykt som behandlingsindeks i forhold til måltal og landsgennemsnit. Umiddelbart bruger bedrifterne mindre insekticid end forventet på baggrund af landsgennemsnittet. For de øvrige typer af bekæmpelsesmidler afviger forbruget ikke i samme grad fra landsgennemsnittet.

Figur 3.3 Bedrifternes gennemsnitlige behandlingsindeks fordelt på bekæmpelsesmiddeltyper og sammenlignet med måltal og landsgennemsnit (n=49). Glyphosatmidler er ikke medregnet.

I den venstre del af figur 3.4. er det indberettede forbrug af herbicider på de enkelte vinterhvedemarker sammenstillet med henblik på identifikation af marker, hvor der eventuelt kan have været et overforbrug. Af figuren fremgår det, at der er 192 marker med BI over måltallet på 0,95 og 12 marker med et BI på 2,6 og derover. I den højre del er forbruget af fungicider i de samme hvedemarker sammenstillet. Det ses, at behandlingsindekset generelt ligger under 1. Der er 108 marker med BI over måltallet på 0,65.

Figur 3.4 Venstre: Variation i behandlingsindeks for herbicider i vinterhvedemarker i vækståret 2006/07 (n=258). Måltallet (MT) for herbicider i vinterhvede er 0,95 og landsgennemsnittet (LG) 1,31. Højre: Variation i behandlingsindeks for fungicider i vinterhvedemarkerne. Måltallet for fungicider er 0,65 og landsgennemsnittet 0,69. Glyphosatmidler indgår ikke i det viste BI for herbicider.

Figur 3.5 viser fordelingen af herbicidforbruget i bedrifternes 121 vårbygmarker. Størstedelen af markerne er behandlet svarende til et BI over måltallet på 0,7. I alt 6 marker er behandlet med et BI over 2,2.

Figur 3.5 Variation i behandlingsindeks for herbicider i vårbygmarkerne (N=121). Måltallet (MT) for vårbyg er 0,7 mens landsgennemsnittet (LG) er 1,15. Glyphosatmidler indgår ikke i det viste BI.

Figur 3.6 viser det indberettede insekticidforbrug på bedrifternes 47 vinterraps marker. Det ses, at størstedelen af markerne er behandlet svarende til et BI på 1 og derunder, mens der er 2 marker, som er behandlet svarende til et BI mellem 2,6 og 2,8.

Figur 3.6 Variation i behandlingsindeks for Insekticidforbrug i vinterraps (n=47). Måltallet (MT) for insekticidforbruget i vinterraps er 0,8 og landsgennemsnittet (LG) er 1,26.

Figur 3.7 viser forholdet mellem ejendommenes gennemsnitlige behandlingsindeks og måltal som en funktion af det behandlede areal. Det ses, at for de mindre ejendomme er der en større spredning i BI/MT, end for de større ejendomme. En visuel vurdering af data indikerer, at det indberettede forbrug stort set er uafhængigt af bedriftsstørrelse, hvilket bekræftes af at tendenslinjens hældning ikke er signifikant forskellig fra 0 (P~18,1 %).

Figur 3.7 Forholdet mellem behandlingsindeks (BI) og måltal (MT), som funktion af det behandlede areal (n=49).

I figur 3.8 er tilsvarende vist forholdet mellem behandlingsindeks og landsgennemsnit. I forhold til BI/MT er der mindre variation i disse data, og det generelle forhold er mindre, hvilket kommer til udtryk i tendenslinjens ligning som skæringen med y-aksen. Idet tendenslinjen ligger under forholdet 1,0 for BI i forhold til landsgennemsnit, viser data, at der er en tendens til et lavere forbrug, end forventet på baggrund af landsgennemsnittet. Også her er forholdet uafhængig af det behandlede areal (P~24,9 %).

Figur 3.8. Forholdet mellem behandlingsindeks og landsgennemsnit som funktion af det behandlede areal.

3.3 Spørgeskemaundersøgelse

3.3.1 Udarbejdelse og indberetning af sprøjtejournaler

I tabel 3.1 er angivet, hvem der udfører sprøjtearbejdet på de deltagende bedrifter. Det ses, at størstedelen af sprøjtearbejdet bliver udført af landmanden selv, mens der er enkelte, der får medarbejdere eller maskinstation til det. Svarprocenten er over 100, fordi der er enkelte landmænd, som deler sprøjtearbejdet med deres medarbejdere.

Tabel 3.1 Oversigt over hvem der udfører sprøjtearbejdet på bedrifterne (n=44).

Af tabel 3.2 fremgår det, at langt størstedelen af de adspurgte landmænd fører én samlet sprøjtejournal for alle deres sprøjtninger. To landmand har flere bedrifter, hvor hver enkelt bedrift har sin egen sprøjtejournal. En tredje har pasningsaftaler, for hvilke der bliver ført separate sprøjtejournaler ud over hans egen.

Tabel 3.2 Antallet af sprøjtejournaler på bedrifterne.

Tabel 3.3 viser, hvorledes de enkelte ejendomme udformer sprøjtejournalen. Næsten halvdelen af de adspurgte landmænd fører notater på den dyrkningsplan, der er udarbejdet i samarbejde med planteavlskonsulenten, mens omkring en tredjedel bruger en markstyringslommebog. 16 % af de adspurgte landmænd anvender elektronisk sprøjtejournal. ”Andet” dækker i denne sammenhæng over to landmænd, der selv havde lavet en sprøjtejournal, en tredje der brugte en journal fra et kemifirma, samt en fjerde der lige havde indført anvendelse af PDA (håndholdt computer) på bedriften, hvorpå alle bedriftens sprøjteoplysninger endnu ikke var overført.

Tabel 3.3 Sprøjtejournalens udformning på bedrifterne.

Hvor tit landmanden fører sprøjtejournal i løbet af vækstsæsonen, er opgjort i tabel 3.4. Det ses, at størstedelen af landmændene udfylder journalen dagligt (efter endt sprøjtning) eller ugentligt, mens 7 % fører den, når sæsonen er slut. Spørgsmål og besvarelser giver desværre ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang den gruppe, der fører sprøjtejournal mere end 7 dage efter sprøjtning, har samlet notater sammen i løbet af vækstsæsonen. Dog nævner en enkelt landmand ved telefonisk henvendelse, at han har et stykke papir i traktoren, hvorpå han noterer behandlingerne, når de er udført. Noterne samler han så sammen en gang imellem, og fører ind i den egentlige sprøjtejournal.

Tabel 3.4 Fordeling af landmænd efter hvor tit de udfylder sprøjtejournal i vækstsæsonen.

I tabel 3.5 viser landmændenes tidsforbrug i forbindelse med udarbejdelse af sprøjtejournalen i vækstsæsonen. Størstedelen af landmændene bruger under 15 minutter pr. uge i vækstsæsonen, mens det kun er en enkelt, der bruger mere end 30 minutter pr. uge.

Tabel 3.5 Landmændenes tidsforbrug pr. uge i vækstsæsonen til at udfylde sprøjtejournal.

For at kunne vurdere tidsforbruget i forbindelse med indberetning af sprøjtejournalerne til landscentret, blev landmændene spurgt herom. Tabel
3.6 viser, at hovedparten af de adspurgte landmænd maksimalt har brugt en time på indberetningen, mens ingen har brugt mere end 2 timer. I den forbindelse er der 2 landmænd, der bemærker, at de har fået deres planteavlskonsulent til at indsende sprøjtejournalen, således at de ikke selv har brugt nævneværdig tid på det.

Tabel 3.6 Landmændenes tidsforbrug i forbindelse med indberetning af sprøjtejournaler til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

Tabel 3.7 viser landmandens vurdering af nøjagtigheden af det angivne forbrug i sprøjtejournalen i forhold til den indkøbte (og forbrugte) mængde af bekæmpelsesmiddel. Knap halvdelen af landmændene mener, at sprøjtejournalen meget nøjagtigt beskriver deres forbrug i forhold til den indkøbte mængde. Den anden halvdel mener, at deres sprøjtejournaler kan have en afvigelse på 10-20 %. Som argument for at sprøjtejournalen er meget nøjagtig anfører en landmand eksempelvis, at regningen, der kommer fra maskinstationen efter endt udbringning, indeholder korrekte oplysninger om anvendt mængde.

Tabel 3.7 Landmandens vurdering af nøjagtigheden af det angivne forbrug i sprøjtejournal i forhold til indkøbte mængde bekæmpelsesmiddel.

Landmændene blev anmodet om at tage stilling til udsagn om, hvad der kunne være årsagen til de eventuelle afvigelser, som han oplever i sprøjtejournalen. Der har været mulighed for at afkrydse flere udsagn. I tabel
3.8 ses, at hovedparten af afvigelserne (63 %) skyldes, at doseringen i sprøjtejournalen er anført som den tilsigtede dosis pr. ha, frem for den forbrugte mængde, dvs. at den anførte og tilstræbte dosering ikke justeres i forhold til et registreret forbrug efter endt sprøjtning. Eksempelvis vil der være behov for at korrigere doseringen for at tage hensyn til forbrug i kiler og overlap, idet disse dele af marken modtager en dobbelt dosis, i forhold til resten af marken, og dermed forøges det samlede forbrug på marken. Sker denne justering ikke, giver det en differens i forhold til den indkøbte mængde.  Der er ingen landmænd, der angiver at have svært ved at udfylde sprøjtejournalen korrekt eller finde den fornødne tid til at udfylde den korrekt. En enkelt landmand nævner i en kommentar, at han ikke havde indført PDA i 2006, hvorfor data var mere unøjagtige.

Tabel 3.8 Årsager til eventuelle afvigelser i sprøjtejournalen i forhold til den indkøbte mængde bekæmpelsesmiddel.

3.3.2 Det grønne pesticidregnskabs nytteværdi

For at kunne foretage en vurdering af nytteværdien af de grønne pesticidregnskaber, blev landmændene bedt om at angive eventuelle fordele ved de grønne pesticidregnskaber. Resultatet heraf ses i tabel 3.9. Godt 2/3 af landmændene er enige i udsagnet, at det grønne pesticidregnskab er velegnet til at give overblik over deres forbrug, dels i forhold til måltal for behandlingsindeks (72 %), dels i forhold til det beregnede landsgennemsnit (67 %). Omkring en tredjedel af landmændene mener, at et grønt pesticidregnskab kan være et godt redskab i dialogen med naboer, miljøgrupper osv., samt at det er positivt for landbrugets image. Kun 16 % af landmændene mener, at de med regnskabet bedre kan målrette bekæmpelsen. Enkelte landmænd (9 %) mener ikke, at der er nogen fordele ved de grønne pesticidregnskaber.

Tabel 3.9. Landmændenes vurdering af fordele ved de grønne pesticidregnskaber.

Samtidig med at landmændene blev spurgt om fordelene ved de grønne pesticidregnskaber, blev de også bedt om at tage stilling til eventuelle ulemper. Resultatet heraf ses i tabel 3.10. En forholdsvis stor andel af landmændene (44 %) mener ikke, at de grønne pesticidregnskaber vil ændre deres forbrug, og at det er tidskrævende at håndtere dem (33 %). Der er dog også en stor andel (35 %), der ikke ser ulemper ved de grønne pesticidregnskaber. ”Andet” dækker i denne sammenhæng over tre landmænd, hvor en mener, at det ville være endnu en omkostning der skulle dækkes, og en anden, der udtrykte bekymring i forhold til, om politikerne vil bruge de grønne pesticidregnskaber til at tvinge forbruget ned. Den tredje kan ikke se formålet med de grønne pesticidregnskaber, idet han som kartoffelavler altid har lavet noget lignende i forbindelse med hans indberetning af markjournal til modtageren af kartoffelavlen.

Tabel 3.10. Landmændenes vurdering af ulemper ved at indføre grønne pesticidregnskaber.

Afslutningsvis blev landmændene i dette afsnit adspurgt, om oplysningerne i det grønne pesticidregnskab får dem til at overveje at ændre adfærd i forhold til anvendelse af bekæmpelsesmidler. Resultatet ses i tabel 3.11. 37 % af de adspurgte landmænd overvejer at sprøjte mindre i nogle afgrøder, 56 % vil fortsætte som hidtil, mens 9 % overvejer at sprøjte mere. En enkelt landmand kommenterede, at han sprøjter efter behov, og ikke efter et eller andet indeks, så derfor vil et grønt pesticidregnskab ikke få ham til at ændre adfærd.

Tabel 3.11. Landmændenes vurdering af om de vil sprøjte mindre, mere eller uændret, som følge af kendskabet til behandlingsindeks, måltal og landsgennemsnit i de grønne pesticidregnskaber.

3.3.3 Offentliggørelse af grønt pesticidregnskab

I relation til en eventuel offentliggørelse af de grønne pesticidregnskaber blev landmændene anmodet om at tage stilling til en række udsagn om fordele og ulemper herved. I tabel 3.12 og 3.13 er resultaterne sammenstillet. Det ses, at halvdelen (50 %) af landmændene ser det som en fordel, at de har mulighed for at vise, at de ikke har noget at skjule i forhold til deres forbrug af bekæmpelsesmidler. En tredjedel (34 %) mener, at en offentliggørelse kan føre til en forbedring af landbrugets image, mens det kun er nogle ganske få (7 %), der mener, at det vil få deres landmandskolleger til at tænke over deres forbrug. 30 % af de adspurgte landmænd mener ikke, at der er nogen fordele ved at offentliggøre bekæmpelsesmiddelforbruget.

2/3 af landmændene (68 %) er bange for, at oplysningerne i de grønne pesticidregnskaber vil blive misbrugt. Samtidig angiver de, at det vil give en følelse af at blive kontrolleret/overvåget, når deres forbrug af bekæmpelsesmidler bliver offentliggjort. 46 % af landmændene mener endvidere, at oplysningerne ikke egner sig til at blive offentliggjort. Flere landmænd begrunder svaret. Således mener en landmand, at man skal inkludere EU-gennemsnit i opgørelsen, mens en anden mener, at tallene ikke er i stand til at forklare forskellene mellem vækstsæsonerne. En tredje landmand mener, at folk, der ikke har landbrugsmæssig erfaring, har svært ved at forstå de grønne pesticidregnskaber, da BI, måltal og landsgennemsnit er termer, der kun bruges indenfor landbruget.

Tabel 3.12. Landmændenes vurdering af fordele ved at offentliggøre de grønne pesticidregnskaber.

Tabel 3.13. Landmændenes vurdering af ulemper ved at offentliggøre de grønne pesticidregnskaber.

Som afslutning på spørgeskemaet, blev landmændene spurgt, hvorledes de vil foretrække at indberette oplysningerne fra sprøjtejournalen, såfremt der blev stillet krav om indberetning. Tabel 3.14 viser resultatet. Langt størstedelen (64 %) af landmændene vil overlade arbejdet til deres planteavlskonsulent. 43 % vil selv indtaste dem elektronisk. Enkelte vil dog hellere udfylde et skema, der tilsendes fra myndighederne.

Tabel 3.14 Foretrukne indberetningsmetode for landmændene, hvis det blev et krav med grønne pesticidregnskaber.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.